|
DIT BANNER HER? |
![]() |
|
|
|
|
| Heroiske Sibelius slog Zenato i Dansk St. Leger |
|
|
|
Selv om bare seks heste var til start i årets sidste klassiker i Danmark, Dansk St. Leger, blev løbet et af de bedste af slagsen i nyere tid et forrygende og tæt opgør mellem den danske og svenske Derbyvinder, hvor førstnævnte trak det længste strå.
De to svensktrænede heste Zenato og Sibelius har spillet en væsentlig rolle i den klassiske sæson. Sibelius som vinder af Dansk Derby og nummer to i Dansk 2000 Guineas, og Zenato som vinder af både Svenskt Derby og Norsk St. Leger. De to heste mødtes for sidste gang i indeværende sæson over 2800 meter på Klampenborg, og det blev et opgør som sikkert vil blive husket mange år frem i tiden. Som forventet var Hitman/Manuel Santos den mest offensive fra start, og han overtog rundt det første sving fronten fra en pullende Sibelius og førte feltet forbi publikum første gang. Tempoet var dog meget lavt rundt tribunesvinget og ud på bagsiden, hvilket passede glimrende for Sibelius som fik et perfekt løb i ryggen på førerhesten. Rundt sidste del af opløbssvinget var Sibelius helt oppe på siden af Hitman, og Mark Larsen udnyttede smart at tempoet havde været så lavt undervejs og stak ind på den lige bane med to længder, mens Zenato stadig havde en del længder at hente fra sin tilbagetrukne placering. Sibelius førte hele vejen ned gennem opløbsstrækningen, bortset fra 100 meter før mål, hvor Lennart Hammer fik presset Zenatos mulespids foran, men heroiske Sibelius fightede til sidste galopspring og fik halsen foran igen på de sidste 25 meter og sejrede med kort hoved. Sibelius og Zenato havde to længder til Oaks-vinderen La Petite Chinoise, som igen var et kort hoved foran Mr Perfect, mens Fly Society fik de sidste præmiepenge. Sibelius fik dermed sat punktum på en flot og meriterende sæson med manér, og han fik bevist at præstationen i Svenskt Derby hurtigt kan gå i glemmebogen. Sibelius har nu startet for sidste gang i år, men det bliver spændende at følge både ham og Zenato til næste år, hvor jagten går ind på Skandinaviens bedste ældre stayere. Træner Caroline Strömberg og Chess Racings Benny Andersson har nu vundet tre af de fem danske klassikere Dansk Oaks (Cremona), samt Dansk Derby og Dansk St. Leger med Sibelius, og for dem som husker tilbage til maj måned var Sibelius faktisk kun et hoved fra også at vinde Dansk 2000 Guineas og dermed kunne blive den første Skandinaviske Triple Crown-vinder i en lang årrække. For jockey Mark Larsen var det den sjette klassiske sejr på to år, og den 30-årige rytter har i det hele taget en stærk St. Leger-statistik, idet dette var hans sjette sejr i den længste klassiker siden 1999 i Skandinavien.
Cut Siegerin i Dansk Kriterium
Consolation til Allsocksfoursocks
Flot af Touch Wood i Classic
Finish First Sommerens hest! Efter sæsonens og karrierens - fjerde sejr blev Finish First fortjent kåret som Sommerens Hest af Klampenborg HesteEjerForening, der lagde vægt på den fantastiske udvikling hesten har været igennem over sommeren. Bag det store arbejde med Finish First står først og fremmest træner Helle Christensen, som har en stor del af æren for at hesten i år er steget med hele 21 kilo i handicap!
|