![]() |
|
|
|
|
| Blue Mountain ny dansk milerstjerne |
|
|
| På trods af en skuffende debut i Åbningsløb, stillede Søren Jensens 5-årige Blue Mountain op som klar favorit i årets første skandinaviske storløb, Dansk Jockey Club Cup (L) over 1800 meter på Københavns Galopbane i Klampenborg. Det otte heste store felt kom fint af sted med Magic Fact som den første efterfulgt af Blue Mountain. Feltet blev noget mere langstrakt rundt opløbssvinget, hvor Kim Andersen hele tiden sørgede for at holde Blue Mountain i forreste geled. Ind på opløbet sad den skandinaviske championjockey fortsat bomstille på Elmaamul-sønnen, der fortsatte i front og siden trak fra til en overlegen fire længders sejr. Magic Fact forsvarede sig glimrende til andenpladsen foran danskfødte Vima, mens Åbningsløbsvinderen Cabriac hentede de sidste præmiepenge.
Det var Blue Mountains første sejr i mere end to år, men hesten har også startet i hård modstand på de største engelske væddeløbsbaner mod virkelig stærke internationale konkurrenter. Og det var netop efter en sæson uden sejre, at Søren Jensen købte Blue Mountain på October Sales i Newmarket sidste efterår et køb der nu ser ud til at være vældig klogt, idet hesten i sine to første starter allerede har indløbet 85.000 kroner! Næste start for Stald Tovarichs anpartshest bliver Pramms Memorial på Jägersro søndag den 12. maj. Her er distancen 1730 meter, hvilket på baggrund af den overlegne sejr i Dansk Jockey Club Cup ikke ser ud til at blive noget problem. Udover Pramms Memorial er Blue Mountain tilmeldt bl.a. Pokalløb (L), samt flere af de øvrige skandinaviske storløb omkring milen. Med danske øjne skal der især ses frem imod et interessant møde mellem Søren Jensens nye milerstjerne og Flemming Poulsens ét år ældre elitehest Dano-Mast, som efter planen skal sæsondebutere i netop Pokalløb (L). Bodfari Street - bedre end nogensinde Det var Bodfari Streets anden sejr i lige så mange starter i år, og det ser i sandhed ud til at han er på den direkte vej mod de største skandinaviske sprinterløb. Den fukse Dolphin Street-søn ejes af stort satsende Lone Kaj-Nielsen, der købte ham på auktion i England i 1998, hvor han havde vundet en enkelt gang som 2-åring. I Skandinavien er Bodfari Street blevet prøvet på distancer på op til 2200 meter, men der er ingen tvivl om at det på distancer op til 1400 meter han befinder sig klart bedst. Callahan viste klasse Callahan ser ud til at have overvintret vældig godt, og i årets første start stod han for dagens mest overlegne sejr under Luis Villarroel, der efter en passiv indledning i opløbet gik til angreb på norske Alomar og trak fra med seks længder. ”Det er en hest med stor motor, denne her”, udtalte Luis Villarroel efterfølgende om Callahan, der er faldet efter den klassiske vinder Vettori. Det er Galloppens Venner fra Århus som ejer hesten, og de friske hesteejere har fået en flot start på den nye sæson med nu to sejre den første stod ligeledes 3-årige Montenero for på Jydsk Væddeløbsbane for fjorten dage siden. Alomar sluttede nærmest Callahan, en halv længde foran Mandarin Boy som igen havde fem længder ned til Eko Monopol og Time To Go. Løbets storfavorit Safe Trip fandt aldrig rundt på Klampenborgs bakker og endte sidst i mål. Vinjett i femte forsøg
Peter Jarven fik givet Vinjett en perfekt rejse mellem heste og på det lige stykke var der ingen som kunne følge duoen. Årsdebuterende All Rich kom tættest på helt ude ved rækværket, men havde hele seks længder op til vinderen. Bournonville sluttede rigtig pænt af indvendigt til tredjepladsen foran favoritten Diamond Falls og Precious Pellmell. Double til Scarlett Dagen i øvrigt Træner Elo Ervolder og datteren Puk er kommet fantastisk fra start i den nye sæson, og i Rosehill Garden Handicap over 2200 meter blev det til endnu en sejr for duoen med hoppen Zoomood, der slog Rainbow Romeo med en længde. Rytterforbedring var ikke nok for Helle Christensens Apple Green til at vende formen mod Casual Question i Randwick Handicap over 1600 meter. Casual Question der kommer fra Hans-Inge Larsens formstald var igen for stærk og slog Apple Green med en længde. La Finesse var meget tæt på at nå andenpladsen, men måtte nøjes med tredjepladsen for lærling Cathrine Weilby. Trænerstatistikken på Klampenborg føres nu af netop Hans-Inge Larsen, der har hentet tre sejre på årets tre første løbsdage. Elo Ervolder har ligeledes tre sejre, men endnu ingen andenpladser. På jockeysiden nåede Luis Villarroel op på i alt fire vindere og fører dermed listen foran Kim Andersen og Puk Ervolder, der begge har hentet tre sejre. |