Ramadhan overlegen i St. Leger
- Af Filip Zwicky-Broström
LEmpereur slog Eko Negresco. 4 sejre til Søren Jensen. Bliver der kamp om jockey-championatet?
Årets sidste klassiker på Klampenborg,
Dansk St. Leger om 150.000 kroner over distancen 2800 meter,
viste sig at blive en ren opvisning af Lennart
Reuterskiöld-trænede Ramadhan. Den 3-årige Jalmood-hingst
overtog føringen på bagsiden, og siden kunne Mark Larsen let
styre Ramadhan hjem til en let sejr foran All Time High og Doctor
No.Træner Lennart Reuterskiöld vandt sin seneste klassiske sejr
i 1996, og det var pudsigt nok i samme løb med Ramadhans
storebror, Screwdriver, der ligesom dette års vinder er ejet af
Omar Zawawi, som fik førstepræmien på 75.000 kroner. All Time
High, som er født på York Stutteri Bregnerødgård, modtog ud
over andenpræmien på 30.000 kroner også en bonus på 25 %, på
grund af sin status som danskopdrættet.
LEmpereur slog Eko Negresco
Hold On Gold Løb blev lige som St. Leger løbet over
distancen 2800 meter, og havde Søren Jensens Eko Negresco som
storfavorit. Kun 6 heste var
startanmeldt i løbet, og efter afbud fra både Subzero og Famous
Grouse var feltet skrumpet ind til fire deltagere. Bendt Jensens
to staldkammerater Kates Whip og LEmpereur førte an sammen
med Bechstein, mens Kim Andersen placerede Eko Negresco sidst i
feltet. Mark Larsen førte LEmpereur først ind på lige
bane, hvor Eko Negresco lagde an til angreb indvendigt. De to
heste kæmpede hele vejen til mål, men det lykkedes aldrig
favoritten at fange LEmpereur, der sejrede med en længde,
mens der var langt ned til Kates Whip og Bechstein på de sidste
pladser. Det var LEmpereurs tredje sejr i år, og den
tidligere St. Leger-vinder har vist aldrig været bedre end nu.
Den 6-årige vallak er ejet af Susanne Hjuler og opdrættet af
Stutteri Kikas.
Ny 2-årssejr til Jensen
Søren Jensens 2-åringer er igen i år de bedste i
Danmark, og i HPFs 2-års Maidenserien blev det til endnu
en sejr. Ole
Larsen-trænede Blue Air tog
teten fra start og holdt et godt tempo ind på lige bane, hvor
Kim Andersen angreb med Eko LAugeval. De to heste kæmpede
en indædt kamp lige til målstregen, som Eko L Augeval
akkurat nåede først. Søren Jensens anden deltager, Kiyokaga,
sluttede på en fjern tredjeplads. Eko LAugeval er
opdrættet i Frankrig og lillebror til Basnæsløbsvinderen King
Of Sweden. Han blev købt som åring af Stall Eko, der sammen med
Stall Lambada står for ejerskab af hesten.
Dagen i øvrigt
I Arnline Handicap over 1200
meter fik African Step revanche efter at han blev diskvalificeret
for trængning sidste løbsdag. Med Puk Ervolder i sadlen trak
den 7-årige vallak let fra de øvrige og sejrede overbevisende
foran Mrs Communication og Toronto. Elo Ervolder står for
træningen, ligesom han sammen med Susanne Hansen både ejer og
har opdrættet African Step.
Second Companion leverede en kæmpeoverraskelse i det 1600 meter lange LEmpereur Handicap ved at vinde foran Minali og favoritten Merrie Melody. Second Companion, der blev redet til sejr af lærling Sara Slot, havde i sin karrieres første syv starter aldrig tjent en krone, men det bløde underlag på Klampenborg gjorde måske udslaget.
Den 6-årige hingst Nordic Gift havde heller ikke haft nogen prangende karriere inden den kom til Danmark. Her har den i Søren Jensens varetægt for alvor fundet formen i år og vandt i McGuire Handicap sin fjerde årssejr. Mark Larsen havde ellers taget en meget stor føring på bagsiden med Day Courage, men tidligt i opløbet måtte hesten melde udsolgt og derefter strøg Nordic Gift frem sammen med Relate og Jalabert. Både Relate og Jalabert kæmpede hårdt for at nå op til Nordic Gift, men ingen af dem kunne fange Kim Andersens hest.
Den norske jockey Espen Ski havde gjort turen hele vejen til København udelukkende for at ride Midnight Magic i Spanish Run Handicap og turen blev ikke forgæves. Ghaali tog i vanlig stil fronten fra start og førte længe, men rundt opløbssvinget avancerede Midnight Magic stærkt og førte ind på lige bane. Her havde Jacob Johansen god fart i Lions Itchiban, der gik op på siden af Midnight Magic og en overgang lignede vinderen. Med 150 meter til mål fandt Espen Ski dog et ekstra gear og slog kontra, hvilket resulterede i en halv længdes sejr til Midnight Magic, der er trænet af Søren Jensen og ejet af Stald Santos og Stald Amanda.
Søren Jensen havde en flot eftermiddag
på Klampenborg, og i Screwdriver Maidenløb fik træneren sin
fjerde dagssejr med Secret Dream. Jensen besatte også
andenpladsen i dette løb med Bright Sight, mens Bent Olsens to
deltagere, Arctic Envoy og Villery sluttede på de næste
pladser. Secret Dream er både ejet og opdrættet af Tea Jensen,
og Fredrik Johansson red hesten til sejr.
Dagens sidste løb, Amatør Trofæ
Serien over 1800 meter gav sejr til Olympic Line, der er en helt
anden hest efter sit skift til Hanne Bechmann. Olympic Line
førte stort set hele vejen og blev en knusende overlegen vinder.
Hesten gav samtidig en flot 40-års fødselsdagsgave til
amatørrytter Benedikte Ødegaard. Den 4-årige vallak er ejet af
Pia Sonne og John Jensen og opdrættet af Berner Olsen. Do Not
Disturb/Jan Olsen sluttede på andenpladsen, mens Cantona med
Thomas Sandstød blev tredje.
Kamp om jockey-championatet?
Jockey-championatet i Klampenborg har lige fra første
løbsdag set ud til at tilfalde Mark Larsen, men Kim Andersen har
stille og roligt nærmet sig og var inden dagens løb 8 sejre bag
den førende. Kim vandt to af de første fire løb på dagen og
kunne næsten lugte det gule armbind, men Mark svarede op igen
ved at vinde to løb i træk og har derfor stadig lidt luft ned
til andenpladsen.
Derimod ser trænerchampionatet ud til at være så godt som
afgjort efter Søren Jensens fire sejre. Han har nu 8 vindere
mere end Bent Olsen på andenpladsen, mens Brian Wilson med 14
sejre følger som tredje.