| 04.10.2008 |
Dansk og svensk spil til Prix de l'Arc (Gr.1)
Lørdag starter verdens største væddeløbsweekend i Paris, og selv om det ikke bliver med den nældefeberramte Peas And Carrots til start i Prix Dollar (Gr.2), er der nok at se frem imod både lørdag og søndag. ATG og Danske Spil udbyder samtidig spil på selve Prix de l'Arc (Gr.1), der rides søndag eftermiddag.
Gennem den nye storsponsor Qatar, har Prix de l'Arc (Gr.1) i år en samlet præmiesum på fire millioner euro, hvilket atter gør løbet til verdens rigeste græsløb. Det 2400 meter lange opgør har fået 16 starterklærede deltagere, og løbet tegner til at blive en kamp imellem de to ubesejrede 3-årsstjerner Vision d'Etat og Zarkava.
Aidan O'Brien, der vandt Arc'en sidste år med Dylan Thomas, har dog også et par stærke strenge at spille på i form af Soldier Of Fortune og Duke Of Marmalade, hvor sidstnævnte dog endnu er tvivlsom starter indtil det ligger fast hvor meget regn der falder over Paris i løbet af weekenden.
Spil til Prix de l'Arc de Triomphe (Gr.1) på søndag via Danske Spil - klik her!
|

Den ubesejrede vidunderhoppe Zarkava kan søndag give Aga Khan endnu en sejr i verdens største væddeløb. Foto Trevor Jones. |
|
| 03.10.2008 |
Stor galopdag i Århus
Jydsk Væddeløbsbane byder på syv spændende løb på lørdag. I Dansk Mesterskab for 3-årige skal St. Leger-vinderen Superman bl.a. dyste med Guineasvinderen Cut Royale, som i søndags viste forrygende form på Øvrevoll i Breeders Prize Sprint.
I Den Jydske Vinterfavorit skal Sin Cocos førsøge at gøre rent bord i provinsens toårsserie og dermed vinde samtlige fire løb i løbsserien. Mulighederne ser på forhånd rigtig gode ud.
|

Sin Cocos. Foto Scanrace.dk. |
|
| 02.10.2008 |
Seks skandinaviske handler på Goffs Sportsman's Sale
Der blev i alt handlet seks heste i løbet af torsdagens Sportsman's Sale på Goffs i Irland, hvor både Lennart Reuterskiöld, Alex McLaren, Bodil Hallencreutz og Lars Kelp var i aktion omkring ringen.
Lennart Reuterskiöld erhvervede to heste, der begge går i træning hos yngste søn Johan. Den første var lot 719, en brun hoppe efter Peintre Celebre - Option v. Red Ransom.
Åringen er søster til tre vindere og en endnu ustartet 2-årig hoppe efter Xaar, og moderen Option er halvsøster til bl.a. Listed-vinderen Esyoueffcee fra samme familie som Gruppe-1-vinderen All At Sea.
Skandinaviske rødder
Senere fik Lennart Reuerskiöld hammerslag på lot 905, en skimmel hoppe efter Clodovil - El Alma v. Goldmark. Hoppens katalogside er overvejende skandinavisk, idet El Alma selv løb i Sverige i sin aktive karriere og samtidig er halvsøster til Eclipse Stakes (L), Oslo Cup (L) og Pokalløbs (L)-vinderen Sunset Boulevard, den svenske Oaks-vinder El Corazon og den Listed-placerede Cajun Sunset. Hoppeåringen har i øvrigt en 2-årig helsøster i træning i England hos Mick Channon.
Lars Kelp fik ligesom Lennart Reuterskiöld hammerslag på to åringer under torsdagen. Den første var lot 698, en fuks hoppe efter Fath - Mildred v. Peintre Celebre. Hoppen er halvsøster til en ustartet Xaar-datter og en Okawango-datter der har startet placeret i Tyskland. Andenmoderen Milde er Listed-vinder i Frankrig og har i avlen produceret den japanske Stakes-vinder Kurokami.
Endnu en Clodovil
Mod salgets slutning købte Lars Kelp på vegne af Göteborgs tipsekspert Lars-Inge Hägglund en brun hoppe efter Clodovil - Deerussa v. Jareer. Åringen er søster til fire vindere, heriblandt Secret Index, der har sejre på begge sider af Atlanten, og til de øvrige 2-årsvindere The Jackal og Come On Buckers.
Moderlinjen virker over alt meget speedig, og meget kunne tyde på, at denne Clodovil-datter vil være en af de første der skal lægges mærke til i næste års 2-årssæson i Skandinavien.
Singspiel-datter tæt knyttet til Arc-vinder
Team Duria, der ligeledes handlede på Goffs Million Sale dagen forinden, fik endnu en hest med hjem til Stockholm i form af lot 789, en brun hoppe efter Singspiel - Taca d'Oli v. Octagonal.
Åringen er første føl efter moderen, der selv er halvsøster til den dobbelte Listed-vinder Kentucky Coffee og til hoppen Marienbad, der selv har produceret Prix de l'Arc de Triomphe (Gr.1)-vinderen Marienbard, der med tre gruppe-1-sejre var Champion Older Horse i Europa i 2002.
Endelig kom Bodil Hallencreutz også på banen med købet af lot 932, en fuks hingst efter Redback - Guardian Spirit v. Hector Protector. Åringen er halvsøster til en Spartacus-datter der har været anden i Italien som 2-årig i 2008, og andenmoderen Amongst The Stars er Gruppe-3-vinder i Tyskland.
Alt i alt blev der handlet ni åringer til Skandinavien på Goffs Million Sale og Sportsman's Sale fra mandag til torsdag.
|

Lot 905 v. Clodovil - El Alma v. Goldmark købt af Lennart Reuterskiöld. Foto Goffs.com.

Lot 698 v. Fath - Mildred v. Peintre Celebre købt af Lars Kelp. Foto Goffs.com.

Lot 789 v. Singspiel - Taca d'Oli v. Octagonal købt af Team Duria. Foto Goffs.com. |
|
| 01.10.2008 |
Endnu en Footstepsinthesand-åring til Skandinavien
På tredje- og sidstedagen af Goffs Million Sale fik Stockholmbaserede Team Duria hammerslag på en hoppeåring efter Giant's Causeway-sønnen Footstepsinthesand, og det blev dermed den anden handlede åring på to dage efter Coolmore-hingsten, der har sin første årgang på auktion lige nu.
Hoppeåringen er ud af Linamix-datteren Historix, de selv var vinder i Frankrig som 3-årig og ud af den Listed-placerede Sallivera, hvis samtlige fire afkom har vundet løb på franske baner. Sallivera er samtidig halvsøster til Prix de l'Abbaye (Gr.1)-vinderen Kistena og fra samme familie som den irske 2-års Champion hoppe Danaskaya. Åringen er første afkom efter Historix og kostede i det svækkede europæiske marked blot 12.000 euro.
Footstepsinthesand-åringen går i træning hos Täbys Alex McLaren, der i år har sadlet danskopdrættede Duriana til andenpladser i både Dianalöpning og Breeders' Trophy Mile for netop Team Duria.
|

Denne åring efter Footstepsinthesand - Historix v. Linamix blev købt for 12.000 euro på sidstedagen af Goffs Million Sale.
Foto Scandinavian Raceweb. |
|
| 30.09.2008 |
Norsk køb af Footstepinthesands-åring på Goffs Million Sale
Goffs Million Sale uden for Irlands hovedstad Dublin er i fuld gang i disse dage, og hidtil er to heste blevet handlet af skandinaviske forbindelser - begge fra Norge. Mandag blev en datter af Danehill Dancer handlet, og tirsdag blev det en hingst efter den ubesejrede 2000 Guineas-vinder Footstepsinthesand.
BBA Germany fik på vegne af Rune Haugen hammerslag på lot 235, en brun hingst efter Footstepsinthesand og Darshaan-datteren Sharamana. Hingsten er ud af én af verdens mest berømte blodlinier, og moderen Sharamana er halvsøster til den dobbelte Derbyvinder Shergar, og hun er ligeledes søster til Shamarzana, der ikke selv vandt som væddeløber, men til gengæld blev mor til Gruppe-2-vinderen Shamadara og mormor til Gruppe-1-vindern Shamdala og Shamdinan.
Der var naturligvis stort bud efter den veltrukne brune hingst, der tilhører første årgang efter den ubesejrede 2000 Guineas (Gr.1)-vinder Footstepsinthesand (Giant's Causeway), og i et hårdt trykket marked under den verdensomspændende finanskrise, faldt hammerslaget på 130.000 euro, svarende til ca. 970.000 danske kroner. Hingsten skal i træning hos norske Rune Haugen, der med egne ord beskrev Footstepsinthesand-sønnen som salgets bedste individ.
På de sidste minutter af førstedagens salg, gik en brun hoppeåring efter Danehill Dancer - Sassy Bird v. Storm Bird tilbage for 30.000 euro, men blev senere handlet privat til forbindelser hos den i Norge baserede danske træner Niels Petersen.
Danehill Dancer-datteren er yderst veltrukken, idet moderen Sassy Bird er helsøster til avlshingstene Mukaddamah og Contempt, og i avlen har hun allerede bevist sit værd som mor til de to individuelle Listed-vindere Chercheuse og Asawer. Sidstnævnte har desuden været tredje i både Ribblesdale Stakes (Gr.2) og Princess Royal Stakes (Gr.3).
Netop Danehill Dancer har stået for salgets hidtil højeste pris med lot 176, en halvsøster til årets Phoenix Stakes (Gr.1)-vinder Mastercraftsman, der blev solgt til Coolmore-agent Demi O'Byrne for 1.000.000 euro. Førstedagens dyreste lot var en hingst efter Galileo, der ikke overraskende blev købt af Jim Bolger, som har haft gigantsucces de sidste tre år med afkom efter netop denne førende Sadler's Well-søn som Teofilo, Lush Lashes og årets Derby (Gr.1)-vinder New Approach.
Goffs Million Sale fortsætter onsdag, mens Goffs Sportsman's Sale starter torsdag med mere skandinavisk købsinteresse.
|

Denne søn af Footstepsinthesand ud af Shergar-søsteren Sharamana blev købt til forbindelser hos Rune Haugen for 130.000 euro.
Foto Scandinavian Raceweb.

Dyreste åring over de to første dage af Goffs Million Sale er denne hoppe efter Danehill Dancer.
Foto Goffs.com |
|
| 28.09.2008 |
Tredobbelt Academy Award i Breeders' Prize Classic
Den norsketræner Marianne Tveter har i år haft en sæson der aldrig kommer til at gå i glemmebogen. I sommer vandt Theatrical Award Norsk 1000 Guineas, for en måned siden strøg samme hoppe først over stregen i Norsk Derby, og søndag eftermiddag kunne træneren juble over sejre i begge Breeders' Prize-opgør på Øvrevoll.
I Breeders' Prize Sprint over 1350 meter vandt Funambule-datteren Maria Møy med en længde før den stærkt afsluttende danske 2000 Guineas-vinder Cut Royale (Final Appearance), mens Fortaleza (Cajun Cadet), Lois Lane (Academy Award) og Opening Night (Academy Award) tog de sidste gode præmiepenge.
I Breeders' Prize Classic var Marianne Tveter igen på pletten, denne gang med hoppen Theatrical Award, der uden problemer henviste Le Roi og Master Kid til de næste pladser, mens det lykkedes den svenske Breeders-vinder Shade Of Pale at henvise Carpe Diem til femtepladsen.
Både Theatrical Award, Le Roi og Master Kid er efter den danske avlshingst Academy Award, der nærmest har haft en ubeskrivelig succes med sine to første årgange.
Chilenske Carlos Lopez var i sadlen på begge Breeders-vindere, så også han havde en fantastisk dag i det norske.
|

Theatrical Award.
Foto Hesteguiden.com.

Maria Møy.
Foto Hesteguiden.com. |
|
| 28.09.2008 |
Handsome Hawk bedst i Norsk Kriterium
Der blev betalt store penge for Handsome Hawk sidste år i Deauville, men Hawk Wing-sønnen ser også ud til at være pengene værd, og søndag eftermiddag hev han en ganske enkelt sejr hjem i Norsk Kriterium på Øvrevoll.
Under Fredrik Johansson vandt Stall Perlens brune vallak overlegent med 3½ længde før Buen Rumbero og danskfødte The One And Only. Førstepræmien var 140.000 norske kroner.
Semb Hovedgård Hoppeløp (L) til Miss The Boat
Arnfinn Lund-trænede Miss The Boat var atter tilbage ved fuld styrke, da hun vandt en drabelig opløbskamp i Semb Hovedgård Hoppeløp (L) foran Novasky og Grafitti. De tre heste skar målstregen samtidig, men Pascolina Pinto havde akkurat sin hest forrest på linjen og scorede dermed førstepræmiens 100.000 kroner og endnu en Listed-triumf til Mtoto-datteren, der i fjor sendte selveste Funny Legend på løbspension med et nederlag.
Catching The Storm fløj hjem i Auktionsløbet
Norsk Auksjonslø over 1350 meter græs blev vundet af den endnu ubesejrede Catching The Storm, der med en halv længde kunne henvise Working Class Hero til andenpladsen. Kim Andersen var i sadlen på Deceptor-sønnen, der fik 181.500 norske kroner for sejren.
|

Handsome Hawk.
Foto Hesteguiden.com.

Miss The Boat.
Foto Hesteguiden.com.

Catching The Storm.
Foto Hesteguiden.com. |
|
| 28.09.2008 |
Luca Brasi alene på banen i SFK Jubileumslöpning (L)
Francisco Castro kunne søndag eftermiddag fejre sin tredje sejr på stribe i Skånska Fältrittklubbens Jubileumslöpning (L) over 2400 meter på Jägersro, og for andet år i træk stod Luca Brasi for en ren opvisning, da han vandt med otte længder foran Chinese Mandarin.
Luca Brasi, redet af brasilianske Rafael Schistl, havde udelukkende startet på græs i årets fem første starter - uden at tjene en krone. Da han endelig fik lov at vende tilbage til dirt'en på sin hjemmebane Jägersro, kvitterede han straks med at vise sit enorme potentiale. På en distanceret andenplads fulgte Scandinavian Open-vinderen Chinese Mandarin, mens Luca Brasis staldkammerat Golden Metalimo snuppede tredjepladsen foran Quilboquet og Castros tredje deltager, Highway.
Der var 191.000 svenske kroner i førstepræmie til Luca Brasi, der ikke længere har nogen undskyldninger for sine præstationer på græsset, men til gengæld er det kun Appel Au Maitre der er god nok til at slå ham på dirt'en.
Kilcoona let vinder af Stig Holms Memorial
Wido Neuroth vandt storløb med sin yngste årgang i både Norge og Sverige denne søndag. Mens Handsome Hawk tog sig af Norsk Kriterium hjemme på Øvrevoll, var det Kill The Crabs barnebarn Kilcoona, der uden problemer beholdt sin status som ubesejret i Stig Holms Memorial over 1600 meter.
Ransom O'War-datteren besejrede let Patrick Wahl-trænede Cherokees Smoke med en halv længde, hvorefter der var hele 14 længder til Lady Star Line på tredjepladsen. Kilcoona, der blev redet til sejr af Nicholas Cordrey, tjente 78.500 kroner til sin ejer og opdrætter Stall EOS.
|

Luca Brasi.
Foto Scanrace.dk.

Kilcoona.
Foto Scanrace.dk. |
|
| 28.09.2008 |
Appel Au Maitre sjette i Preis von Europa (Gr.1)
Skandinaviens bedste væddeløbshest, Stall Perlens Appel Au Maitre, rakte ikke til en topplacering i søndagens Preis von Europa (Gr.1) i Köln. Under Eduardo Pedroza sluttede Starborough-sønnen sjette gennem mål og fik således ikke penge med hjem til Norge.
Sejren i løbet gik til den 3-årige hoppe Baila Me/Dominique Boeuf, der efter kamp med kort hoved besejrede Poseidon Adventure/Andreas Suborics, mens King Of Rome og Dickens tog de næste to pladser.
Appel Au Maitre blev efter løbet rapporteret halt, efter at være kollideret med en modstander undervejs i opgøret.
|

Appel Au Maitre.
Foto Catchlight.no. |
|
| 28.09.2008 |
Academy Award-søn dyrest på Norges åringsauktion
Kun seks heste ud af de i alt 16 fremstillede åringer på Norsk Jockeyklubs Åringsauktion fredag blev solgt. Dyreste individ blev en hingst efter Academy Award og Mish, der blev solgt for 210.000 kroner til Pelagic Racing Norway.
Auktionens næstdyreste åring var efter Oktan - Playing Again, og hesten blev solgt til Jens Peter Sissener. Også den tredjedyreste åring var efter Academy Award og ud af hoppen Snap Drive. Denne kostede 100.000 kroner og gik til Stall Gammel Dansk, der også ejer Hovman.
|
 |
|
| 27.09.2008 |
Superman stærkest i Dansk St. Leger
Hanne Bechmann-trænede Superman trak sig lørdag eftermiddag sejrrigt ud af Dansk St. Leger på Klampenborg, hvor han under Nicholas Cordrey nedkæmpede Marron/Kim Andersen med halvanden længde. Både Cassini og Rock All var langt under vanlig standard og sluttede uden for præmierækken.
Det otte heste store felt i årets sidste klassiske løb i Danmark blev ført rundt tribunesvinget af fjorårets Derbyvinder Cassini, der havde outsiderne Cordwain, Derriere Lui og Vida Nova kort efter sig. På bagsiden avancerede Superman vældig let udvendigt i banen, og rundt sidste del af opløbssvinget havde han god kontakt med de forreste.
Cordwain havde overtaget fronten ind på opløbet, hvor Cassini allerede var på retræte, men udvendigt gik det godt for både Superman og Marron/Kim Andersen, der hurtigt fik et hul til de øvrige. Den mere speedige Marron lignede en overgang vinderen af løbet, men Superman viste til slut sin store styrke i sin første start over 2800 meter og kunne til slut sejre let foran sin Enghavelyst-konkurrent, mens der var yderligere tre længder til Derriere Lui på tredjepladsen.
Herefter fulgte Cordwain og Supermans staldveninde Vida Nova, mens Rock All, Czardino og Cassini sluttede uden for præmierækken, sidstnævnte mange længder efter feltet.
Der var 100.000 kroner i førstepræmie Stutteri Poulsensminde, der både er ejer og opdrætter af Superman. Palatal-sønnen fik her sat kronen på værket for en mageløs sæson, der startede med 45 i handicap i Provinsen og sidenhen er blevet til en række virkelig gode præstationer i både Dansk og Svenskt Derby, samt Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer på Øvrevoll.
Sæsonen er dog ikke slut endnu for Superman, der allerede er starterklæret til næste lørdags DM for 3-årige i Århus.
Superman er i øvrigt første klassiske vinder efter den tidligere dobbelte Derbyvinder Palatal, der ikke har fået mange chancer i avlen, men han har dog fået glimrende mulighed for at vise sit værd som avlshingst ved at blive ført til superproduceren Skee The Feen. Viking-datteren er nemlig udover årets St. Leger-vinder også mor til Gruppe-3-vindende Hovman og ikke mindst Lights Out, der i 2003 vandt både Norsk Derby, samt Norsk og Dansk St. Leger.
Perfectionist fik hovedet før Volo Cat
Top Tyve Finalen over 1500 meter havde på forhånd Bent Olsen-duoen Volo Cat og Nassau Style som forgrundsfigurer, men begge måtte bøje sig for Lars Jakobsen-trænede Perfectionist/Nicolaj Stott, der ned godt af den lette bane og med mindst mulige afstand henviste Volo Cat/Nicholas Cordrey til andenpladsen, hvorefter der var trekvart længde til Nassau Style på tredjepladsen.
Sejren var 40.000 kroner værd for Århus-gæsten, der ejes af Stald Seaside og trænes af Lars Jakobsen på Jydsk Væddeløbsbane.
På trods af det knebne nederlag i Top Tyve Finalen fik Klampenborgs kommende trænerchampion Bent Olsen en sejr med hjem til stalden denne eftermiddag, efter 2-årige Marigold fik aflagt maidentitlen ganske overlegent foran den fine debutant Dirtybird og staldkammeraten Henrik.
Derbyvinderens søster aflagde maidentitlen
Marigold måtte dog først igennem en voldgiftsundersøgelse, før hun endeligt kunne kåres som vinder, men sejren må siges at være helt fortjent. Marigold er helsøster til sidste års 2000 Guineas-vinder Kronhjort og halvsøster til Derbyvinderen Master Kid, så hvis hun slægter familien på kommer vi nok til at høre meget mere til hende fremover.
|

Superman/Nicholas Cordrey vinder Dansk St. Leger foran Marron/Kim Andersen. Foto US Photo.

Superman. Foto US Photo.

Perfectionist. Foto US Photo.

Marigold. Foto US Photo.

Corteez Pride. Foto US Photo.

Martin Rodriguez og Ole Larsen. Foto US Photo.

Pernilla Hermansson, Druid og træner Gunilla Johansson sammen med Ole Larsen. Foto US Photo.
|
|
| 26.09.2008 |
Castro jagar tredje raka treårsvinnaren i SFK Jubilumslöpning
Det blir en heldag på Jägersro med galoppen på söndag. Stor sport och spännande spel som kryddas med V65. Det kommer att ridas 12 löpningar där sammanlagt 124 hästar är anmälda.
Toppat av Skånska Fältrittklubbens Jubileumslöpning, ett Listed Race med en prissumma på 382 000 kronor och så Scania Sprint om 278 000 kronor för de bästa sprinterstona. Dessutom bl a Stig Holms Pokal för tvååriga ston om 157 000 kronor samt en värdefull arablöpning, Onsala Arabians International Sprint.
Francisco Castro har tränat vinnarna de båda senaste åren i Skånska Fältrittklubbens Jubileumslöpning. Båda treåriga vid tillfället, Highway respektive Luca Brasi. Båda finns med i startlistan även i år och dessutom startar Castro årets Derbytrea Golden Metalimo, som alltså kan bli den tredje treårige vinnaren i rad mot äldre hästar från Castro.Francisco Castro säger så här om sina hästar:
"Jag håller Luca Brasi för den bättre av mina tre, men jag tycker samtliga skall ha chans att vara bland dom tre där framme. Luca Brasi gör sin andra start sedan han blev kastrerad. Han har varit hingstig tidigare och slagit sig själv. Han blev struken för en sårskada i Cup Trial och det blev för långt mellan starterna till Stockholm Cup. Mycket bättre nu"
"Golden Metalimo hade otur i Svenskt Derby och tappade starten. Det går inte att sedan gå ifatt och försöka gå runt hela fältet i sjunde spår. Det är förklaringen till att han bara var trea i Derbyt, en besvikelse för mig. Han hade absolut varit med och slagits om segern annars"
"Highway kanske finner distansen lite väl lång när man tittar på konkurrensen. Men han kan ändå vara med där framme".
Motstånd saknas dock inte. Trolig favorit i Jubileumslöpningen, V65-5 och Dagens Dubbel 1, blir Chinese Mandarin som nyligen vunnit storlöpningen Scandinavian Open i Köpenhamn. USA-födde Chinese Mandarin inköptes egentligen för att bli avelshäst hos Erna van Doorn men har på tävlings-banan i år fyra segrar på sex starter och en dryg halv miljon intjänat, så det blir fortsättning som tävlingshäst i alla fall tillsvidare.
Lennart Jr Reuterskiöld har två intressanta kort i "gamlingen", åttaårige Jagodin, och femårige Quilboquet. Vi skall heller inte glömma Benny Anderssons (Chess Racing) och Mona Nörklits Django, även om Django nog trivs bättre på gräs, från Caroline Strömberg.
Scania Sprint ser på förhand ut att bli en uppgörelse mellan Puggy som inledde sin karriär hos Roy-Arne Kvisla i England och som nu finns hos Yvonne Durant på Täby, Solvana från storlöpsspecialisten Wido Neuroth i Norge, Sören Jensen-tränade Lady Lily från Danmark och hemmahästen Zoogina Zaid från Vanja Sandrup
Under dagen kommer Jägersro att avtacka tränarnestor Lennart Reuterskiöld som efter en lång och framgångsrik karriär nu har lämnat in sin licens och överlämnat rörelsen till yngste sonen Johan, som blir tredje brodern efter Lennart Jr och Fredrik att fullt ut satsa på fullbloden. Fredrik Reuterskiöld leder för övrigt den svenska tränarligan före Lennart Jr.
|

Luca Brasi - den bedste i Castros trekløver?.

Golden Metalimo. Foto Cavok.se.

SOC-vinderen Chinese Mandarin kan blive en hård nød at knække. Foto US Photo.

Quilboquet elsker Jägersro - men hvad siger han til den længere distance?
Foto US Photo. |
|
| 25.09.2008 |
Appel Au Maitre starter i Preis von Europa (Gr.1)
Nærmest som forventet valgte Skandinaviens championtræner Wido Neuroth at springe Prix de l'Arc (Gr.1) over med Appel Au Maitre, der i stedet bringes til start i søndagens Preis von Europa (Gr.1) i Köln. Her får Starborough-sønnen ni konkurrenter og Eduardo Pedroza i sadlen.
Appel Au Maitre, der i sine to seneste starter har vundet Gruppe-3-løbene Marit Sveaas Minneløp og Stockholm Cup International (Gr.1), bliver her sendt ud i langt stærkere modstand og møder bl.a. Poseidon Adventure, der i fjor var anden i netop Preis von Europa (Gr.1) bag Schiaparelli.
Også Dickens, der for to år siden var anden i BMW Deutsches Derby (Gr.1) er med i feltet, der ligeledes inkluderer den franske Gruppe-1-vinder Avanti Polonia, Aidan O'Briens trekløver Bashkirov, Hindu Kush og King Of Rome, samt de tre fine tyske 3-åringer Ostland, Satier og Baila Me.
Appel Au Maitre rides for første gang af Tysklands championjockey Eduardo Pedroza, idet hingstens faste makker Fredrik Johansson er engageret på Øvrevolls storløbsdag i Oslo.
Preis von Europa (Gr.1) rides over 2400 meter og bliver redet kl. 17.15.
|

Appel Au Maitre starter i Preis von Europa (Gr.1) på søndag.
Foto Kanal 75. |
|
| 25.09.2008 |
Stutteri Løkkemarken køber Monsun-søn i Frankrig
Det stort satsende danske Stutteri Løkkemarken erhvervede sig i weekenden den 4-årige Monsun-søn Royal Major, der var ejet af danske Stald Composit og trænet af Flemming Poulsen i Chantilly.
Tyskopdrættede Royal Major (Monsun - Reem Dubai v. Nashwan) blev købt som åring i Baden-Baden, men blev skadet i sit livs første start og kommer aldrig til at løbe væddeløb igen. Til gengæld entrer han nu den danske avl, og han har bestemt de afstamningsmæssige kvaliteter til at ligge højt på det skandinaviske hingstebarometer.
Royal Major er nemlig helbror til superhoppen Royal Highness, der i år er vinder af Beverly D Stakes (Gr.1) på Arlington Park i USA, og tidligere har høstet andenpladser i både Prix Vermeille (Gr.1) og Prix Ganay (Gr.1), samt tredjepladser i Turf Classic Invitational (Gr.1) og Prix Vermeille (Gr.1). Derudover er Royal Major halvbror til Royal Dubai (Dashing Blade), der som 2-årig vandt Preis der Winterkönigen (Gr.3).
Royal Major er endvidere "fætter" til Dubai World Cup (Gr.1) og Gran Premio di Milano (Gr.1)-vinderen Electrocutionist og til den tyske Derbyvinder Robertico.
Hingstens fader Monsun hører i dag til blandt verdens førende avlshingste med supernavne som Shirocco, Manduro og Samum blandt sine mange fantastiske afkom. I Skandinavien er Monsun far til storløbsvinderen Storm Trooper og sidste års danske Derbyvinder Cassini.
Royal Major ankom til Danmark først på ugen, og går sin første sæson som avlshingst i møde i 2009.
|


Royal Major v. Monsun - Reem Dubai v. Nashwan. |
|
| 25.09.2008 |
Cassini og Rock All tilbage på Klampenborg i Dansk St. Leger
Årets sidste klassiske opgør på dansk står for døren, når otte deltagere i dag sætter hinanden stævne i Dansk St. Leger over den krævende distance 2800 meter.
Feltet byder på to tidligere klassiske vindere i form af sidste års danske Derbytriumfator Cassini, og genopstandne Rock All, der sejrede i netop Dansk St. Leger i fjor.
Cassini har ikke vundet siden sejren i Dexia Dansk Derby i fjor, men han var både anden i Norsk Derby og i Scandinavian Classic Challenge, inden han gik på velfortjent vinterferie med knap en million kroner i samlet præmiesum.
I år er Monsun-sønnen kommet sent i gang, og ført på den norske Derbydag fik han sæsondebut over 2400 meter med en godkendt fjerdeplads som resultat. Senest var Cassini ude over den for ham uvante distance 900 meter og sluttede syvende, fire længder bagved vindende Latakia.
Det bliver i dag første gang nogensinde, at Cassini skal prøve kræfter med de 2800 meter, men afstamningsmæssigt bør han ikke få de mindste problemer med at klare distancen, og det store spørgsmål for hans vedkommende er nok, om årets to starter er nok til at han har fået ramt topformen.
Sidste års St. Leger-vinder Rock All er efter et mislykket forsøg over forhindringer i England nu tilbage i Danmark, og gjorde årets start på flad bane i Malmö tidligere på måneden, hvor han blev distanceret af Scandinavian Open-vinderen Chinese Mandarin.
Tilbage på græs har Rock All dog helt andre forudsætninger, og såfremt formen er ved at være i orden, har han naturligvis alene på råstyrken en stor vinderchance.
Favoritværdigheden i Dansk St. Leger ser dog ud til at ligge hos Søren Jensen-trænede Marron, der efter et par hæderlige år som 2- og 3-årig virkelig er blomstret op i 2008 og alene i denne sæson har indløbet mere end 10 gange så meget som han gjorde i fjor.
Marron har specielt følt sig godt tilpas på Täbys græs, hvor han både er vinder af Kapps Stora Pris og Breeders’ Trophy Stayer, og senest samlede han en ærefuld tredjeplads op i Cup Trial.
Her på Klampenborg har præstationer ikke være helt så gode, men han har dog tidligere bevist at han sagtens kan vinde her på banen, og den lange distance er virkelig noget der passer den langt galopperende Be My Chief-søn.
Skal vinderen af Dansk St. Leger findes blandt de 3-årige er der tre heste at vælge imellem, og den stærkeste af disse er så afgjort Hanne Bechmann-trænede Superman, hvis halvbror Lights Out selv vandt Dansk St. Leger nogle år tilbage.
Superman har haft en flot klassisk sæson, der udover to sejre inkluderer en fjerdeplads i Dexia Dansk Derby, en tredjeplads i Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer og senest femtepladsen i Svenskt Derby.
|

Cassini.
Foto US Photo.

Rock All.
Foto US Photo.

Marron. Foto Cavok.se.

Superman.
Foto US Photo. |
|
| 24.09.2008 |
To Derbyvindere, en Breeders-vinder - og Carpe Diem!
På trods af en førstepræmie på 371.500 norske kroner, har Norsk Breeders' Prize Classic over 2000 meter græs blot tiltrukket syv deltagere - men hvilket felt, og hvilket løb det kan blive!
Den norske Derbyvinder Theatrical Award tager på sin hjemmebane imod Danmarks Derbyvinder Master Kid i en herlig kamp, der ligeledes inkluderer den svenske Breeders' Trophy Classic-vinder Shade Of Pale og den nye Scandinavian Classic Challenge-triumfator Carpe Diem. Derudover starter Schubert, Hermion og Le Roi i kampen om de gode pengepræmier i søndagens opgør på Øvrevoll.
Storløbsdagen på Øvrevoll byder endvidere også på Norsk Kriterium over 1350 meter græs, hvor Stall Perlens Hawk Wing-søn Handsome Hawk skal ud og leve op til sin flotte debutsejr, og feltet rummer den ligeledes ubesejrede Louisiana og Malmö Stads Pris-vinderen Western Fact, der der for første gang starter på græs.
I Semb Hovedgård Hoppeløp (L) over 1800 meter mødes en række af Skandinaviens bedste hopper, heriblandt Miss The Boat, Novasky og Will Be, og i Breeders' Prize Sprint er der fuldt hus i kampen om en førstepræmie på 246.000 kroner. Her kommer Lois Lane ud på en opgave der bestemt ser fornuftig ud, og distancen vil også passe glimrende for den starthurtige hoppe, der endnu har årets første sejr tilgode.
Øvrevoll-programmet tildeler dog Inge Mette Dejgaards danske 2000 Guineas-vinder Cut Royale favoritværdigheden, og på papiret er der gode chancer for en dansk sejr her.
Endelig er Øvrevoll vært for Norsk Auksjonsløp over 1350 meter med 181.500 kroner i førstepræmie. Her står den på papiret ubesejrede Catching The Storm med glimrende chance for at bringe sin samlede præmiesum op i nærheden af 400.000 kroner.
|

Master Kid.
Foto US Photo.

Carpe Diem. Foto Scanrace.dk.

Theatrical Award.
Foto Hesteguiden.com |
|
| 24.09.2008 |
Peas And Carrots får grønt lys til Prix Dollar (Gr.2)
I oktober 2002 strøg Flemming Poulsen-trænede Dano-Mast helt til tops i Europas mest prestigefulde Gruppe-2-opgør, Prix Dollar på Longchamp i Paris. I år skal danskopdrættede Peas And Carrots forsøge at gøre ham kunsten efter.
Final Appearance-sønnen har fået grønt lys af sin træner Lennart Reuterskiöld Jr til at forsøge sig i det 1950 meter lange opgør lørdag den 4. oktober. "1950 meter græs er perfekt for Peas And Carrots. Min hest vil måske have et lidt hårdere underlag end hvad det bliver på Longchamp, men det er så fin en bane, at det ikke bliver noget stort problem", udtaler Lennart Reuterskiöld Jr til Kanal 75.
Det bliver dog ikke Peas And Carrots' faste makker Manuel Santos der sidder i sadlen på hesten i Prix Dollar. "Fredrik Johansson rider, for der findes ingen bedre end ham", slutter Junior.
Wido Neuroth ventes i dag at tage stilling til, om Skandinaviens bedste væddeløber Appel Au Maitre går mod en start i Prix de l'Arc de Triomphe (Gr.1) søndag den 5. oktober, eller om han i stedet starter i den langt lempeligere konkurrence i Preis von Europa (Gr.1) på søndag i Köln.
|

Peas And Carrots starter i Prix Dollar (Gr.2) på Longchamp.
Foto US Photo. |
|
| 24.09.2008 |
Capinordic bag nyt stort sponsorat i sportens verden
Finanskoncernen Capinordic, der i år har været hovedsponsor for både Scandinavian Open Championship (Gr.3) og Ladies Day på Klampenborg Galopbane, opruster nu med et nyt stort sponsorat i den danske sportsverden. Capinordic er ny hovedsponsor af cykelholdet Team GLS, der fra sæsonstart i 2009 hedder Team Capinordic.
Capinordic har for nylig indgået en fem-årig aftale med Parken Sport & Entertainment, hvor Parkens nye multiarena kommer til at hedde Capinordic Arena.
Herved er Capinordic en af de mest offensive finanssponsorer i den danske sportsverden. Cykelsponsoratet skal være med til at skabe yderligere vækst hos Capinordic.
Cykling er en af de mest sete og elskede sportsgrene i Danmark og er derfor en oplagt mulighed for branding og øget kendskab for danske erhvervsvirksomheder.
Administrerende direktør i Capinordic, Lasse Lindblad vurderer, at både Capinordic og Team GLS har store ambitioner, leverer resultater og skaber værdi Team GLS har således under sportsdirektør Rolf Sørensen og holdejer Søren Svenningsen været blandt de bedste i Danmark til at udvikle talenter.
Capinordic deler mange værdier med elitesportsudøvere vi skaber begge værdi, der bunder i eksekvering, innovation, kvalitet og troværdighed. Det er væsentligt for Capinordic i alt, hvad vi gør, at vi er diversificerede samt møder kundens behov, derfor vælger vi også at engagere os i sponsorater, som vores kunder brænder for sammen med os”, udtaler Lasse Lindblad.
På Klampenborg Galopbane sponserede Capinordic søndag den 3. august Scandinavian Open Championship (Gr.3) for en række af Skandinaviens bedste væddeløbere over 2400 meter, og finanskoncernen lagde den 7. september navn til hele Ladies Day med Dansk Oaks og Dansk Galops Auktionsløb som to af højdepunkterne.
|

Jockey Jacob Johansen.
Foto US Photo.

Startboksen.
Foto US Photo.

Capinordics administrerende direktør Lasse Lindblad overrækker ærespræmie til træner Wido Neuroth efter sejren i Capinordic Dansk Oaks.
Foto US Photo. |
|
| 22.09.2008 |
Se op for Risky Lady
Der stod Bent Olsen på søndagens hovedbegivenhed for de 2-årige, men en anden Olsen havde tidligere på dagen et lige så bredt smil på læben, da Risky Lady vandt Zwicky 2-års Maiden Serien med mange længder.
Jan Olsen, der både er med-ejer og -opdrætter, samt træner af Take Risks-datteren Risky Lady, kunne stråle om kap med solen efter hoppens magtdemonstration over 1200 meter, hvor den klare forhåndsfavorit Sitano og rutinerede Benneweis aldrig fik lov at komme ind i legen og blev distanceret med mange længder ned gennem opløbet.
Manuel Santos tabte sin ene stigbøjle i starten, men efter den blev dirigeret på plads igen, skød Risky Lady frem til front og så sig aldrig tilbage. Hun sejrede til slut i den flotte tid 1.11,6, hvilket var godt halvandet sekund hurtigere end Sitano på andenpladsen.
Risky Lady er ud af hoppen Perle d'Or, som selv er søster til bl.a. Kriteriums-vinderen Belle De Crecy, og chancen ved at have sendt hoppen til bedækning i Frankrig ser ud til at have givet pote for Jan Olsen, der her har et fint klassisk emne til næste års 1000 Guineas.
|

Jan Olsen-trænede Risky Lady blev en overlegen debutvinder på Klampenborg.
Foto US Photo. |
|
| 21.09.2008 |
Lone Graversen er død
Den tidligere Klampenborg-træner Lone Graversen er afgået ved døden, 63 år gammel. Lone Graversen havde en flot karriere i dansk galopsport, navnlig sammen med hendes daværende mand Ole Larsen.
Parret drev en af Skandinaviens førende trænervirksomheder, og det tog for alvor fart ved flytningen til Skovbogård i Hillerød. Hestene stortrivedes i de idylliske omgivelser, og det blev til flere klassiske sejre, herunder sejre i både Dansk og Svenskt Derby med Chinatown og med Garonne i Dansk St. Leger. De to heste løb i samme årgang, og mens Garonne henviste staldkammeraten Chinatown til andenpladsen i Dansk St Leger, var rollerne byttet om i Svenskt Derby.
Lone Graversen blev historisk i dansk galopsport den 2. august 1987. Hun vandt på dagen det første millionderby i Danmark som træner, da hendes hoppe Farandole sejrede med Ole Larsen foran Mads Bomstærk.
Det hele gik op i en højere enhed på derbydagen. Træneren sadlede også vinderen af derbydagens løb for de bedste sprintere i Skandinavien, da modstanderne kun så røgen af norskejede Simon Sacc, som Lone Graversen havde ansvaret for i flere sæsoner.
Af øvrige heste i Lone Graversens varetægt kan nævnes blandt andet Favourable, Pimar, Lee Cooper og Birkum Nakke med flere.
Lone Graversen og Ole Larsen havde også nogle år sammen i den franske galopsport. Her vandt de blandt andet højt doterede løb med hestene Walking On Air og Double Row. Lone Graversen imponerede mange omgivelser i Frankrig med sit flydende franske sprog.
Lone Graversens et og alt var dog hendes to drenge Mark og Michael. Førstnævnte identisk med jockey Mark Larsen med sejre i 14 forskellige nationer, og med derbysejre i fire lande som frydede hans mor.
Lillebroderen Michael udvikler sig hele tiden indenfor IT-branchen. De to sønner og deres mor stod hinanden nær lige til det sidste.
Bisættelsen finder sted tirsdag den 30. september kl. 15.30 fra Skovshoved Kirke.
Æret været Lone Graversens minde.
Carsten Bundgaard.
|

Lone Graversen ved én af sine mange trænersejre på Klampenborg Galopbane.
Foto US Photo. |
|
| 21.09.2008 |
Reventon satte kronen på værket i Dansk Kriterium
Der er ingen tvivl om, hvem der er Danmarks 2-årskonge i 2008. Søndag eftermiddag satte Lone Kaj-Nielsens Reventon kronen på værket, da han i sikker stil sejrede foran længe førende Royal Legend og scorede førstepræmiens 100.000 kroner.
Banen var hurtig denne søndag i Klampenborg, og flere af dagens opgør blev vundet af de heste der havde kommandoen undervejs. I Dansk Kriterium tog Hanne Bechmann-trænede Royal Legend hånd om føringen fra start under Cathrine Weilby, og ind på opløbsstrækningen havde ekvipagen slået et rigtig godt hul til konkurrenterne.
Midt i opløbet stod det klart, at der skulle en rigtig god hest til at fange Royal Legend, men en sådan fandtes der i Reventon, som med lærling Nicolaj Stott på ryggen vandt terræn for hver en meter og til slut kunne gå afgørende forbi til en sikker længdes sejr. Royal Legend holdt godt ved til andenpladsen før Jägersro-gæsten Inchiline og de to Wido Neuroth-deltagere Our Decision og Moon City.
Sejren i Dansk Kriterium var Bent Olsen-trænede Reventons fjerde ud af lige så mange starter på Klampenborg, og tidligere har Academy Award-sønnen også vundet Petré Toddlers Trophy, Skandinavisk Opdrætningsløb og Capinordic Auktionsløb. Eneste svipser for Reventon har været starten i Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer på Øvrevoll, men hesten har til gengæld været helt urørlig på sin hjemmebane og kan nu gå i vinterhi som årets helt store oplevelse blandt den yngste årgang i Danmark.
Reventon er ud af Breeders' Trophy Juvenile-vinderen Raadyr, der selv er søster til årets Derbyvinder Master Kid og de to øvrige klassiske vindere Eko Negresco og Kronhjort. Hvorvidt Reventon klarer de længere distancer er stadigvæk et helt åbent spørgsmål, og svaret får vi først til næste år, idet Academy Award-sønnen højst sandsynligt får velfortjent vinterpause oven på sejren i Dansk Kriterium.
Reventon er opdrættet i samarbejde mellem Martin Hjorth Jensen og Alexander Elsass.
Bent Olsen var i øvrigt i vindercirkelen yderligere to gange denne søndag - først for at modtage Stall Ekos 3-årige hoppe Eko Bel Air, der aflagde maidentitlen i Moonbeam Maidenløb, og siden også i Our Martin Vandrepræmie over 1800 meter, hvor dagens største favorit Dan Tucket let afviste staldkammeraten Marezzo til andenpladsen.
|

Reventon kobler grebet på indvendige Royal Legend.
Foto US Photo.

Reventon vinder en sikker sejr i DanskKriterium.
Foto US Photo.

Reventon/Nicolaj Stott.
Foto US Photo.

Træner Bent Olsen og ejer Lone Kaj-Nielsen tager imod Reventon og Nicolaj Stott efter sejren i Dansk Kriterium.
Foto US Photo.

Dan Tucket vinder Our Martin Ærespræmie foran staldkammeraten Marezzo.
Foto US Photo. |
|
| 21.09.2008 |
Hot Fudge fra start til mål i Skandinavisk Grand Prix
Lennart Reuterskiöld Jr's 5-årige tophoppe Hot Fudge trak sig søndag eftermiddag sejrrigt ud af Skandinavisk Grand Prix, efter at have ført samtlige 1800 meter under Fredrik Johansson. Fly Society var bedst af de øvrige, mens The Pirate måtte nøjes med tredjepladsen.
Efter afbud fra Wido Neuroth-trænede Ilo var ni ekvipager til start i Skandinavisk Grand Prix, og på det lette græstæppe var taktikken klar fra start for Hot Fudge, der straks blev dirigeret til føring af Fredrik Johansson, og parret havde et par længders føring til de nærmeste.
Ind på opløbsstrækningen stak Hot Fudge indvendigt i banen, men Fly Society fik så småt startet sit angreb op og så en overgang ud til at have mulighed for at fange udbryderen. Atter engang måtte én af Klampenborgs publikumsyndlinge dog tage til takke med andenpladsen, for Hot Fudge var simpelthen bare bedre på dagen og holdt hjem til en let længdes sejr.
Fly Society havde yderligere to længder til en noget bleg The Pirate på tredjepladsen, mens Bent Olsen-trænede Da Vinci gik sit livs løb til fjerdepladsen foran Aladar.
Der var 100.000 kroner i førstepræmie til Hot Fudges ejere i Øvrevoll Stutteri, og Lomitas-datteren kan dermed føje endnu et af Klampenborgs storløb til sit visitkort, der i forvejen rummer navne som 1000 Guineas, Oaks og Sceptre Stakes.
|

Opløbet i Skandinavisk Grand Prix stod til slut mellem indvendige Hot Fudge og Fly Society.
Foto US Photo.

Hot Fudge/Fredrik Johansson vinder sikkert foran Fly Society/Kim Andersen.
Foto US Photo. |
|
| 21.09.2008 |
Classical World tog revanche i i Aalborg
Torben Christensen-trænede Classical World gik lørdag taget godt og grundig revanche for hestens seneste nederlag til Sine Die i BE Profilers 3-års Serie, og i seriens fjerde og sidste afdeling vandt El Prado-sønnen overlegent for jockey Ann-Charlotte Nielsen.
Der blev lagt et godt tempo på løbet fra start med Moonlight Gambler som den førende, mens løbets mest betroede deltagere, Classical World, Vivaldi, Sine Die og Hongkong Legend alle blev taget meget roligt i løbets første fase.
På bagsiden begyndte Classical World så småt at hente terræn på de forreste, og Ann-Charlotte Nielsen valgte at gå den korteste vej rundt opløbssvinget og håbe på en åbning ind på den lige strækning. Åbningen kom også, og da El Prado-sønnen så dagslys skød han med største lethed forbi de foranliggende konkurrenter og afgjorde løbet ganske enkelt.
Moonlight Gambler holdt fint hjem til andenpladsen foran staldkammeraterne Montgomery og Hongkong Legend, mens Sine Die denne gang kun rakte til femtepladsen. Førstepræmien i fjerde afdeling af BE Profilers 3-års Serie var 47.000 til Classical Worlds ejer Kristian Andersen.
Senere på dagen afgjorde Birgitte Nielsen-trænede Berry det velbetalte Limfjordshandicap over 1500 meter ganske let efter samme device som Sin Cocos - føring fra start til mål. Nicolaj Stott havde styr på begivenhederne hver en meter af distancen, og havde til slut ingen problemer med at afvise angreb fra Smart Guy/Louise Faber og William Tell.
Nicolaj Stotts storebror Marc Stott var dagens mand på ryttersiden med hele tre dagssejre, der blev vundet på henholdsvis Baggins, Rexton og Lucky Red. Derudover fik Lea Olsen en flot sejr i selskab med de professionelle jockeys, da hun red The Professor til sejr efter hård opløbskamp med Fargo/Mark Larsen.
|

Classical World vinder en let sejr i fjerde afdeling af BE Profilers 3-års Serie.
Foto Scanrace.dk.

Classical World/Ann-Charlotte Nielsen modtages af træner Torben Christensen og ejer Christian Andersen.
Foto Scanrace.dk. |
|
| 21.09.2008 |
Sin Cocos også bedst i Aalborg 2-års Mesterskab
Hanne Bechmann-trænede Sin Cocos vandt lørdag eftermiddag sin tredje storløbssejr i Provinsen, da hun med Juan Pinto på ryggen førte fra start til mål i Aalborg 2-års Mesterskab over 1500 meter.
Sin Cocos, der endnu ikke har smagt sejrens sødme på sin hjemmebane i Klampenborg, fungerer langt bedre på de skarpere ovaler i Provinsen, og efter tidligere sejre i både Produce Stakes i Odense og 2-åringernes Stayerprøve i Århus, var turen denne gang kommet til Aalborg for Ecossais-datteren, der blev købt på åringsauktionen i fjor af Niels Varming Andersen fra Stutteri Løkkemarken.
Andenpladsen i Aalborg 2-års Mesterskab gik til Bent Olsen-trænede John Balliol/Dina Danekilde foran Lady Sarah/Kim Andersen. Sin Cocos var den eneste hest i feltet der tidligere havde vundet løb, og hun kunne hæve gode 45.500 kroner for sin tredje storløbstriumf.
Men ikke nok med det - Sin Cocos' sejr udløste også Elkær Stutteris bonus på 45.000 kroner til Niels Varming Andersen, samt 5.000 kroner til træner Hanne Bechmann.
|

Sin Cocos vinder sin tredje storløbssejr i Aalborg 2-års Mesterskab.
Foto Scanrace.dk. |
|
| 19.09.2008 |
Endnu en storløbssejr til Reventon i Dansk Kriterium?
Med sine tre sejre i karrierens første fire starter og 360.000 kroner i samlet præmiesum, skiller Bent Olsen-trænede Reventon sig kraftigt ud fra sine ni konkurrenter i Dansk Kriterium, og Academy Award-sønnen bærer naturligvis også favoritværdigheden på sine skuldre.
Men Reventon skal alligevel ikke vide sig for sikker, for denne gang kommer det tunge skyts både fra Sverige og Norge, og en af konkurrenterne var faktisk foran ham i Skandinavisk Mesterskab for 2-åringer.
For seks år siden var Wido Neuroth på besøg fra Norge med den 2-årige hoppe Raadyr, der sluttede på andenpladsen i Dansk Kriterium bagved suveræne Amalia. Raadyr er siden blevet mor til Reventon der i dag skal forsøge at gøre det end tand bedre end sit ophav, og konkurrencen ser især ud til at komme fra samme stald som stod bag Raadyr Wido Neuroths! Skandinaviens regerende championtræner tager nemlig turen fra Oslo med de to moderlivsimporter Our Decision og Moon City, begge opdrættet på danske Stutteri Hjortebo.
Fredrik Johansson har valgt at tage ridtet på Okawango-sønnen Our Decision, hvis halvbror forrige lørdag blev solgt for 200.000 kroner på Dansk Galops Åringsauktion. Our Decision debuterede i midten af august med sejr på Øvrevoll, og 10 dage senere var han favorit til sejren i Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer på den norske Derby Dag, hvor han efter et uheldigt løb dog måtte tage til takke med syvendepladsen, lige i hælene på Reventon der blev sjette.
Moon City foran Reventon
Fjerdepladsen i opgøret blev dog taget af Our Decisions staldkammerat Moon City, der blot var en længde fra vinderen i sit livs første start, og der er rigelig grund til at tro på masser af forbedring i Sagacity-sønnen, som denne gang får Mark Larsen i sadlen. De to Neuroth-kandidater puster på vist form altså Reventon kraftigt i nakken, men den dobbelte danske storløbsvinder kan dog drage stor fordel af sit kendskab til Klampenborg og skal på den baggrund ses som et velbegrundet favoritemne.
Inchiline på græs?
Francisco Castro er kendt for at være uhyre skarp på 2-årssiden, og vi skal ikke langt tilbage i tiden for at kunne erindre Stuart Littles dominans for træneren i Klampenborgs storløb. I Dansk Kriterium sadler Castro Songline-sønnen Inchiline, der ejes af træneren selv, og som har været igennem en rigtig fin udvikling i sine fire første karrierestarter.
Efter to fjerdepladser på for korte distancer, aflagde Inchiline knusende overlegent sin maidentitel over 1600 meter på Jägersro med hele 14 længder til andenhesten. Senest var Inchiline atter ude over 1600 meter i storløbet Juvenile Mile, hvor det blev en ny flot indsats som anden bag Sligo Star og foran Malmö Stads Pris-vinderen Western Fact.
Inchiline kommer dermed til Klampenborg med flotte resultater i bagagen, og han skal bestemt regnes som én af feltets store chancer, såfremt han klarer sit første møde med Klampenborgs græs på ordentlig vis.
Fremragende Kriteriums-statistik
Søren Jensen, der har sadlet vinderen af Dansk Kriterium ni gange de seneste 15 år, sætter i år sin lid til duoen Keep On Flying og Lady Mary. Staldjockey Kim Andersen har valgt at ride førstnævnte, med hvem han vandt en besnærende sejr i Capinordic Auktionsløbs Consolation for to uger siden.
Lady Mary aflagde sin maidentitel i juli, inden hun først var femte i Skandinavisk Opdrætningsløb, og senest noget skuffende næstsidst i Capinordic Auktionsløb.
Bent Olsen sætter udover Reventon også sin lid til Fortyfour, der senest var fjerde bag sin staldkammerat i Auktionsløbet, og han ligner bestemt en hest med fremtiden foran sig, især når han kommer ud over længere distance.
Brian Wilson sadler ligesom Olsen, Jensen og Neuroth to deltagere i Dansk Kriterium i form af maidenhestene King First og Clauses May Be, mens banens forsvarende championtræner Hanne Bechmann forsøger at følge op på Lois Lanes triumf i sidste års udgave med Silca Legend-datteren Royal Legend.
|

Reventon.
Foto US Photo.

Our Decision.
Foto Hesteguiden.com

Keep On Flying.
Foto US Photo.

Lady Mary.
Foto US Photo. |
|
| 18.09.2008 |
Får Flyveren ram på Piraten?
Med 10 heste til start er der igen i år lagt op til et forrygende opgør i Skandinavisk Grand Prix over 1800 meter på søndag, hvor 200.000 kroner fordeles blandt de fem bedste deltagere. På papiret skiller tre heste sig ud fra de øvrige, nemlig norske The Pirate, svenske Hot Fudge og danske Fly Society hvilken skandinavisk landskamp det kan blive!
The Pirate har startet 10 gange i indeværende sæson, og det er blevet til tre sejre og godt 450.000 kroner på præmiekontoen. ”Piraten” lagde i foråret ud med at vinde to gange her på Klampenborgs græs, først i Store Bededags Pokalen og derefter i Dansk Jockey Club Cup (L), hvor han let med halvanden længde henviste Fly Society til andenpladsen, på trods af at han gav den danske konkurrent et kilo.
Siden leverede The Pirate endnu en fremragende præstation, da han som den eneste formåede at holde trit med selveste Appel Au Maitre i Walter Nilsens Minneløp (L) på Øvrevoll, og selv om han måtte give fortabt over de sidste 150 meter, var præstationen én af de bedste vi endnu har set fra Primatico-sønnen. Efterfølgende var The Pirate i aktion i Stockholms Stora Pris (Gr.3) på Täby, hvor han måtte nøjes med femtepladsen bag vindende Peas And Carrots, og ved denne lejlighed havde han ligeledes Fly Society foran sig.
Efter en fjerdeplads bag Alpacco i Valley Chapel Memorial (L) vandt The Pirate et Eliteløp over 2000 meter på Øvrevoll, hvor han måtte strække sig til det yderste for at besejre Montparnasse og Zimon, som han dog også gav henholdsvis seks og 11 kilo.
The Pirates seneste start inden søndagens opgave på Klampenborg var i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) på den norske Derby Dag, hvor han over dagens distance sluttede på femtepladsen bag Appel Au Maitre, Tertullus, Peas And Carrots og Volo Cat. Denne form ser dog helt vandtæt ud, idet Appel Au Maitre, Peas And Carrots og Volo Cat netop har været henholdsvis første, anden og fjerde i Stockholm Cup International (Gr.3).
Flyveren har topchance!
The Pirate kommer til Klampenborg for tredje gang i år som favorit til sejren i Skandinavisk Grand Prix, og han får endda to kilo af konkurrenter som Kronhjort og Ilo, der unægtelig er kommet på en hård opgave i det stærke opgør. Til gengæld må The Pirate også give to kilo til Fly Society, der ikke har smagt sejrens sødme siden sæsonen 2006, og den store, flotte publikumsyndling fortjener virkelig en sejr ovenpå en lang række toppræstationer i både Listed- og Gruppløbssammenhæng.
Fly Societys bedste præstation i år har uden tvivl været tredjepladsen i Stockholms Stora Pris (Gr.3) bagved Peas And Carrots og Appel Au Maitre, og han har siden hen også været anden i Golden Mile (L) bag Quilboquet og tredje i Swedish Open Mile (L) bag Eldfote og Tertullus, men foran bl.a. sidste søndags Listed-vinder Maybach.
Starten bliver afgørende
Fly Societys værste ”konkurrent” har ofte vist sig at være startboksen, idet hingsten stort set hver eneste gang sætter værdifulde længder til når han springer af. Det er nærmest et krav for Fly Society, såfremt han skal kunne vinde i dagens selskab, at han også kommer godt fra start, og får Kim Andersen timet starten rigtigt denne gang, står Flyveren absolut med en stor vinderchance.
Hot Fudge helt fremme!
Sveriges bedste håb i Skandinavisk Grand Prix ser ud til at være Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Hot Fudge, der altid leverer en god figur på Klampenborgs græs, hvor hun i sin klassiske sæson vandt både Dansk 1000 Guineas og Dansk Oaks, og i fjor ligeledes sejrede i Sceptre Stakes.
I år har Hot Fudge vundet en enkelt gang, hvilket var i hendes sæsondebut her på banen i foråret, og siden er det blevet til andenpladser i både Fawzia Stakes og Klampenborg Classic, en sjetteplads i Capinordic Scandinavian Open Championship (Gr.3) og senest en andenplads i Erik O Steens Memorial (L) på Øvrevoll bag engelske Dancing Abbie.
Lomitas-datteren har rundet 200.000 kroner i samlet præmiesum i år, og der har ikke på noget tidspunkt været tvivl om at hun hører den absolutte skandinaviske elite blandt hopperne, men der mangler endnu det sidste bid før hun også får fat i de bedste ”herrer”. I dag starter Hot Fudge med samme vægt som Fly Society og med to kilo mindre på ryggen end The Pirate, og det må siges at den 5-årige hoppe virkelig kommer til eksamen på et fint grundlag.
Overraskelse fra Aladar?
I fjor chokerede Inchrory-sønnen Aladar de fleste ved at besejre Cassini i Derby Trial Stakes her på banen, og han fulgte siden op med en ærefuld andenplads bag netop Cassini i selve Dexia Dansk Derby.
I år har den ærlige væddeløber formået at forbedre sig yderligere, og han kommer direkte fra en fjerdeplads i SM Classic, hvor han blot havde tre længder frem til vindende Django over 1950 meter. Dagens 1800 meter er uden tvivl i underkanten for Aladar, men for første gang udstyres han nu med blinkers, hvilket måske kan være med til at gøre ham skarpere. Aladars staldkammerat Lucky Life er også med i feltet, men for ham ser det unægtelig noget sværere ud efter tre årsstarter uden den store form at henvise til.
Olsen-duo er hårdt inde
Bent Olsens fine 4-årsduo Kronhjort og Da Vinci kommer begge på hårdt arbejde i Skandinavisk Grand Prix, hvor de med henholdsvis 62 og 60 kilo på ryggen skal give vægt til på papiret bedre heste. Begge heste kommer med en skuffende præstation i bagagen fra Jydsk Væddeløbsbane, og der skal afgjort andre boller på suppen hvis de skal have penge med hjem i dagens stærke opgør.
Eko Arabian Night?
Anja Runøe-trænede Eko Arabian Night nåede i fjor op i et handicap, hvor det ikke er let at være med, og Fyensløbsvinderen har også haft svært ved at tjene penge i år, hvor det er blevet til 23.750 kroner i seks starter. Final Appearance-sønnen står på papiret til at kunne være med i kampen om de sidste præmier, men han har det med at finde dagens distance på 1800 meter lige i underkanten.
Ilo med høj vægt!
Wido Neuroth rejser sjældent tomhændet hjem fra nogen skandinavisk væddeløbsbane, men han sender i dag den norske Breeders-vinder Ilo på hårdt arbejde med topvægt, og Lorofino-sønnen skal ud og vise en del mere end sit handicap for at være med i sejrsstriden, hvilket ligeledes gælder for Johan Reuterskiöld-trænede Nottingham.
|

The Pirate slog i foråret Fly Society i Dansk Jockey Club Cup (L) - vendes der rundt på rækkefølgen i Skandinavisk Grand Prix på søndag?.
Foto US Photo.

Hot Fudge ligner det bedste svenske bud på sejren - kan hun true de to "herrer"?.
Foto US Photo.

Sidste års 2000 Guineas-vinder Kronhjort er på en hård opgave med topvægt.
Foto US Photo.

Eko Arabian Night.
Foto KM Foto.

Ilo. Foto Catchlight.no. |
|
| 18.09.2008 |
Stor skandinavisk købelyst i Kentucky
Med navne som Swing That Cat, Sweet Fox Fever, Look That Chick, Egon, Western Fact og Sligo Star, har Keeneland Sales i Kentucky haft en række rigtig gode reklamesøjler i Skandinavien det seneste år, og købelysten i USA blandt de svenske ejere er rigtig stor lige nu.
Den svenske agent Börje Olsson har indtil videre stået for 12 handler i ringen på Keeneland Sales, og priserne har varieret imellem 4.000 US$ for en hingst efter Diesis, til 70.000 US$ for en anden hingst efter Tiznow. Derudover har Börje Olsson købt åringer efter hingste som Rahy, Woodman, Lion Heart, Stephen Got Even, Street Cry, Belong To Me, Limehouse, Silver Deputy, Cozzene og Chapel Royal i handler der totalt løber op i 481.000 US$, svarende til 2,5 millioner danske kroner.
Lars Kelp har taget hul på sin nye karriere som bloodstock agent med købet af en mørkebrun hingst efter Belmont Stakes-vinderen Victory Gallop ud af den ustartede Smart Strike-datter Touch Of Classic. Åringen har en helbror, der er vinder som 3-årig i USA, og mormoderen Classic Wonder var selv Listed-vinder. Victory Gallop-sønnen kostede 30.000 US, eller ca. 150.000 danske kroner.
|

Der findes stor skandinavisk købeaktivitet på Keeneland Sales i Kentucky. |
|
| 17.09.2008 |
Stor galopdag i Aalborg på lørdag
Normalt er det travløbene, som er i fokus på Aalborg Væddeløbsbane, men på lørdag afvikler banen sin årlige galopdag, hvor der er syv fine galopløb på programmet, heraf de tre med hver næsten 100.000 kroner i præmiesum.
I fjerde og sidste afdeling af BE Profilers Treårsserie mødes bl.a. Sine Die og Seconds Out, som begge har vundet en af de første afdelinger i løbsserien. På lørdag får de dog hård konkurrence fra bl.a. Classical World, som i foråret først besejrede Dan Tucket og derpå derbyfavoritten Carpe Diem. Feltet tæller desuden vinderen af Norsk Derby Trial og Larch Ærespræmie, Vivaldi.
I Aalborgs To-årsmesterskab bliver Sin Cocos formentlig favorit til at vinde sin tredje storløbssejr, og hoppen viste med sin tredjeplads i Dansk Galops Auktionsløb forrige weekend, at formen fortsat er helt i top.
Lady Sarah og John Balliol kan dog vise sig at blive hårde konkurrenter. Sidstnævnte har ikke startet siden Skandinavisk Opdrætningsløb, hvor hesten endte lige uden for præmierækken, men dog ikke slået med mere end fem længder af Reventon.
Det bedste løb for de ældre heste er Limfjords Handicap, hvor otte heste dyster om 94.000 kr. over distancen 1500 meter. Her bliver William Tell sikkert meget betroet hos spillerne efter sin sikre sejr senest i Århus.
Blandt de farligste konkurrenter er hjemmebanens Marine Parade samt Århushestene Berry og Lulla. Outsider i løbet kan være vinderen af Dansk Kriterium 2006, Airboss.
Peter Knudsen
|

Får Sine Die atter engang lov til at snyde Classical World?.
Foto Ole Hindby.

Hanne Bechmann-trænede Sin Cocos er på jagt efter sin tredje storløbssejr i Provinsen.
Foto Ole Hindby. |
|
| 14.09.2008 |
Appel Au Maitre sønderbombede konkurrenterne i Cup'en
Hvis der på forhånd var nogen som helst tvivl om hvem der lige nu er Skandinaviens bedste væddeløber, så fik Wido Neuroth-trænede Appel Au Maitre sat tingene grundigt på plads søndag eftermiddag, da han for andet år i træk hjemtog Stockholm Cup (Gr.3) med otte længders afstand til Peas And Carrots.
Mesterligt ridt
Den 4-årige Starborough-søn fik serveret en perfekt rejse af Fredrik Johansson, der efter en rolig indledning stille og roligt manøvrerede sig fremad i feltet, der foran blev trukket i en hård pace af Alpacco/Fernando Diaz og Capto.
Midt på bagsiden startede Johansson sit mesterlige slalomridt, da han først strøg udenom Luca Brasi og derefter indenom førende Alpacco, og med største lethed overtog storfavoritten fronten, mens hans værste konkurrent Peas And Carrots kæmpede på fjerdepladsen.
Appel Au Maitre fik endelig marchordre da han skar sidste del af opløbssvinget, og herefter strøg vidunderhesten i ensom majestæt ned gennem den lige strækning, hvor han øgede sin føring for hvert galopspring og til slut cantrede i mål otte længder foran Peas And Carrots på andenpladsen, mens Fricoteiro på en sen afslutning henviste Bent Olsens to staldkammerater Volo Cat og Alnitak til de sidste præmiepenge.
Perfekte forhold!
Distancen 2400 meter og det bløde baneunderlag var optimale forhold for Appel Au Maitre, der kunne notere 600.000 svenske kroner på sin svulmende præmiekonto, der med stormskridt nærmer sig femogenhalv million. I fjor vandt hingsten Stockholm Cup International (Gr.3) med stort set samme afstand til Peas And Carrots som i år, og med kun fem starter bag sig i år, har Stall Perlen endnu en frisk hest til efterårets store internationale begivenheder - spørgsmålet er blot, hvad Wido Neuroth vælger.
Tyskland eller Frankrig?
"Han står meldt i et Gruppe-1-løb i Tyskland, men efter dagens præstation trækker en start i Prix de l'Arc naturligvis også. Det vi må spørge os selv om nu er, om vi skal vælge at gå efter pengene i Tyskland, eller oplevelsen i Paris", udtalte den yderst tilfredse træner i minutterne efter Cup'ens afgørelsen.
|

Appel Au Maitre vandt Stockholm Cup International for andet år i træk - denne gang med otte længder foran Peas And Carrots. Foto Stefan Olsson / Cavok.se.

Appel Au Maitre/Fredrik Johansson i ensom majestæt.
Foto Kanal 75 |
|
| 14.09.2008 |
Calrissians forløsning i Täby Open Sprint (Gr.3)
Efter sine fantastiske præstationer i Dubai tidligere på året, har dansktrænede Calrissian har meget at leve op til i denne sæson på de skandinaviske baner, men efter flere skuffelser kom forløsningen endelig i Täby Open Sprint Championship (Gr.3), som Efisio-sønnen vandt let med halvanden længde.
Nøglen til Calrissians løbspræstationer har i teorien ikke været svær, idet han er klart bedst såfremt han bliver taget helt roligt fra start og først udnytter sin kolossale speed i løbets sidste fase. Efter at have redet Calrissian til fjerdepladsen i Polar Cup (Gr.3) senest, var chilenske Manuel Martinez helt med på planen denne gang, og da der endelig blev trykket på knappen i opløbet, fløj Calrissian forbi hver eneste konkurrent og sejrede til slut såre let med halvanden længde til Tamburello, mens Relampago Plus og Maxim's kom ind på de næste pladser før danske Master Chef på det sidste præmietrin. Både anden-, tredje- og fjerdehesten er i øvrigt opdrættet i Argentina.
Førstepræmien i Täby Open Sprint Championship (Gr.3) var 550.000 kroner, som tilfalder danske Provence Hotels Holding, der købte Calrissian som åring i Baden-Baden på foranledning af træner Lars Kelp, som ved sæsonens udgang sætter stopper for en glorværdig trænerkarriere og i stedet bliver agent på fuldtid.
Kelp har ikke mange starter tilbage som træner, og danskeren fik med Calrissians Gruppe-3-sejr sat et storartet punktum for sine 30 år i sporten som henholdsvis jockey og træner.
|

Calrissian/Manuel Martinez vinder Täby Open Sprint Championship (Gr.3). Foto Stefan Uppström. |
|
| 14.09.2008 |
En kvart million til Carpe Diem
På trods af knap 450.000 kroner på præmiekontoen havde dansk-ejede og -opdrættede Carpe Diem ikke helt indfriet forventningerne i 2008, men det fik blinkers og et nyt løbsoplæg vendt op og ned på i Scandinavian Classic Challenge, som Richard Of York-sønnen sejlede hjem med tre længder før favoritten Tertio Bloom.
Det unge svenske storløb over 2400 meter græs fik lagt et godt tempo fra start af Great White/Yvonne Durant, og i modsætning til årets første seks starter kom Carpe Diem godt med fra start og lå hele tiden velplaceret i forreste del af det 10 heste store felt.
Allerede på vej ind i opløbssvinget havde Fernando Diaz sat gang i Jägersro-hesten, der så forrygende ud og havde overtaget kommandoen ind på opløbsstrækningen. Herefter var ingen i stand til at true Carpe Diem, der blot blev stærkere for hvert meter der gik af opløbet, og afstanden på tre længder til Tertio Bloom kunne sagtens have været endnu større.
Det var i øvrigt Tertio Blooms femte andenplads på stribe, og Tertullian-sønnen har nu været runner-up i både Jockeyklubbens Jubileumslöpning, Svenskt Derby og Scandinavian Classic Challenge.Ø
Carpe Diem trænes af Lennart Reuterskiöld Jr, er opdrættet af York Stutteri og ejes af danske TLP Racing, der fik gode 250.000 kroner for sejren i opgøret. Carpe Diem står fortsat meldt i Norsk Breeders' Prize og Hurricane-Löpning, så sæsonen er langt fra forbi endnu for den danske Derby-2'er, der virkelig ser ud til at være forvandlet med blinkers.
|

Carpe Diem vinder en let sejr i Scandinvian Classic Challenge. Foto Scanrace.dk.

Dansk sejrsglæde efter Carpe Diems triumf på Täby.
Foto Scanrace.
Se flere fotos fra dagen her!. |
|
| 14.09.2008 |
Choksejr til Aneebee i Coolmore Matchmaker Stakes (L)
Tommy Gustafsson-trænede Novasky var til start som skyhøj favorit i Coolmore Matchmaker Stakes (L) over 1950 meter græs, men Diaghlyphard-datteren måtte denne gang tage til takke med tredjepladsen bag Madeleine Smiths 3-årige Aneebee, der leverede sit livs præstation med en sikker længdes sejr foran Will Be.
Fraam-datteren havde vundet tre gange tidligere i år, men ikke på noget tidspunkt havde hun vist samme takter som her, og belønningen var 149.000 svenske kroner.
|

3-årige Aneebee/Madeleine Smith slår den ældre hoppeelite i Coolmore Matchmaker Stakes (L).
Foto Stefan Uppström. |
|
| 14.09.2008 |
Maybach indfriede forventningerne i Nickes (L)
SEB Nickes Minneslöpning (L) over 1600 meter gav favoritsejr til Bendik Bö-trænede Maybach, der uden problemer henviste Snow Runner/Rebecca Colldin til andenpladsen, med Highway yderligere en halv længde efter på tredjepladsen. Der var 200.000 kroner i førstepræmie til Maybachs ejer Dionysos, og Machiavellian-sønnen nåede dermed op på godt og vel to millioner kroner i samlet præmiesum, hvoraf mere end en fjerdedel er vundet i denne sæson.
|

Maybach forsvarede favoritværdigheden i Nickes Minneslöpning.
Foto Stefan Uppström. |
|
| 14.09.2008 |
Overraskelse i Amacitalöpning
Patrick Wahls ubesejrede amerikanske 2-åring Cherokees Smoke var klar favorit i Amacitalöpning over 1150 meter, men hoppen formåede ikke at fange rutinerede Blusher/Rebecca Colldin, der førte hver en meter af løbet og til slut kunne sejre sikkert med to længder foran favoritten.
Blusher trænes af Claes Björling og startede for første gang i Skandinavien, efter fem starter i mindre selskab på engelske baner, hvoraf hun havde vundet sin seneste start i starten af juli. Denne form var dog god nok til at vinde Amacitalöpning og førstepræmien på 130.500 kroner.
|

2-årige Blusher vandt Amacitalöpning i sin første start på skandinavisk grund .
Foto Stefan Uppström. |
|
| 12.09.2008 |
Det endelige opgør mellem Peas And Carrots og Appel Au Maitre
Når Täby på søndag byder velkommen til årets største dag på den svenske hovedbane, bliver den altoverskyggende begivenhed "kampen i kampen" mellem Skandinaviens to bedste galoppører - Peas And Carrots og Appel Au Maitre, der mødes i Stockholm Cup International (Gr.3).
Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Peas And Carrots og Wido Neuroth-trænede Appel Au Maitre har krydset klinger tre gange tidligere. I fjor gjorde Appel Au Maitre den danskopdrættede Final Appearance-søn til ren statist i netop Stockholm Cup (Gr.3), men Peas And Carrots fik en grundig revanche i juni, da han lige så suverænt henviste Appel Au Maitre til andenpladsen i Stockholms Stora Pris (Gr.3).
De to fremragende væddeløbere mødte senest hinanden på Appel Au Maitres hjemmebane på Øvrevoll, hvor den 4-årige fukse hingst vandt med en sikker længde foran Tertullus, mens Peas And Carrots måtte nøjes med tredjpladsen efter en lidt uheldig rejse rundt opløbssvinget.
Der står således meget mere end førstepræmiens 600.000 kroner på spil for henholdsvis Stall Perlen og Omar Zawawi på søndag. Appel Au Maitre har allerede rundet to millioner kroner i 2008, og Peas And Carrots har indløbet mere end halvanden million kroner i årets seks starter, men sejren i Stockholm Cup International (Gr.3) vil være med til at krone Skandinaviens bedste væddeløber, og denne titel er for de implicerede parter endnu vigtigere end præmiesummen.
Appel Au Maitre rides af sin faste makker Fredrik Johansson, og Peas And Carrots får ligeledes sin sædvanlige partner Manuel Santos på ryggen i det 2400 meter lange græsopgør på søndag.
Feltet rummer udover de to storfavoritter også de to Bent Olsen-trænede deltagere Volo Cat og Alnitak, Lars Kelps Alpacco, samt navne som Luca Brasi, Fricoteiro, Jagodin, Capto, Farouge og Montparnasse.
Helt åbent Sprint Championship (Gr.3)
Mens Stockholm Cup International (Gr.3) åbenlyst tegner til at blive et to hestes opgør imellem Appel Au Maitre og Peas And Carrots, er dagens anden Gruppe-3-begivenhed Täby Open Sprint Championship over 1150 meter en anderledes åben affære.
I første række står Rune Haugen-trænede Steve's Champ/Fernando Diaz, der i år er vinder af både Täby Vårsprint (L), Norsk Jockeyklubs Sprintløp (L) og Polar Cup (Gr.3). Steve's Champ har muligvis aldrig været bedre end lige nu, og fra det favorable startspor fire kan han blive svær at have med at gøre.
Han skal dog krydse klinger med topnavne som Relampago Plus, Fujisan, Tamburello, Maxim's, Puggy og ikke mindst danske Calrissian, der senest var fjerde som favorit bagved Steve's Champ i Polar Cup (Gr.3).
Der er 550.000 kroner til vinderen af Täby Open Sprint Championship (Gr.3), der de sidste to år har haft højst overraskende vindere i form af Bellamont Forest og Francis. Sidstnævnte er med igen i år, hvor det vil være en endnu større sensation såfremt han formår at krydse målstregen som vinder.
Quilboquet i Nickes Minneslöpning (L)?
I Nickes Minneslöpning (L) over 1600 meter dirt track kommer danskejede Quilboquet ud for første gang siden hans lette sejr i Golden Mile (L) i begyndelsen af august. Den brasilianske hingst skal denne gang krydse klinger med et rigtig felt af topmilere som bl.a. Eldfote og Maybach, og der skal bestemt en ny toppræstation til før han kan tage sin tredje sejr på stribe og vinde førstepræmiens 200.000 kroner.
Hvem er den bedste hoppe?
Hoppernes elite er uden tvivl blevet mere åben efter Funny Legend i fjor takkede af, og Coolmore Matchmaker Stakes (L) over 1950 meter græs kan blive et åbent opgør mellem feltets syv deltagere.
Tommy Gustavsson-trænede Novasky har dog den bedste græsform, og hendes præstation senest på Øvrevoll, hvor hun over 2400 meter kun var 2½ længde bag engelske Dancing Abbie og Hot Fudge var en helt formiddabel præstation, når man tager i betragtning, at hun løb med seks kilo mere på ryggen end Hot Fudge.
Oprejsning til Carpe Diem?
Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Carpe Diem blev som klar forhåndsfavorit nummer to i Dexia Dansk Derby i juni, og siden har han en fjerdeplads i Svenskt Derby (L) som bedste resultat.
De to imellemliggende starter på Täby har været mindre prangende, men også over for kort distance, og i Scandinavian Classic Challenge har Richard Of York-sønnen en glimrende chance for at rejse sig igen, når han kommer tilbage over 2400 meter græs for første gang siden Dansk Derby.
Carpe Diem skal bl.a. møde sin progressive staldkammerat Calvados, den svenske Oaks-vinder Double Up og den svenske Derby-2'er Tertio Bloom i kampen om førstepræmiens 250.000 svenske kroner i opgøret der er forbeholdt skandinaviskopdrættede heste.
Flere storløb
Den mægtige Stockholm Cup-dag krydres desuden med et Gruppe-3-løb for araberheste, samt Amacitalöpning for de 2-årige hopper. I sidstnævnte skal Patrick Wahl-trænede Cherokees Smoke forsøge at tage sin tredje sejr på stribe, og chancen ser stor ud ovenpå to knusende overlegne sejre. Cherokee Run-datteren er desuden forstærket med Fredrik Johansson i bøjlerne, og eneste spørgsmål er vel hvordan hun klarer sin første start på græs.
Se tips, trænerinterviewer og download programmet til Stockholm Cup-dagen på Täby Galopps website - klik her!
Spil til samtlige søndagens løb og følg løbene live på Danske Spils Web-TV - klik her for at gå til danskespil.dk!
|

Appel Au Maitre. Foto Kanal 75.

Peas And Carrots.
Foto US Photo.

Steve's Champ.
Foto Hesteguiden.com.

Quilboquet. Foto US Photo.

Novasky. Foto Kanal 75.

Carpe Diem.
Foto US Photo. |
|
| 11.09.2008 |
Ny skadespause til Sara Slot
De sidste to sæsoner har bestemt ikke været nogen dans på roser for Sara Slot, der har været forfulgt af det ene uheld efter det andet. Tirsdag aften beskadigede den danske jockey to ryghvirvler, hvilket medfører op til to måneders pause.
"Det gik galt da Vegashuffle blev bange for en skygge på banen, og jeg faldt ned på ryggen, hvilket medførte at to ryghvirvler blev trykket sammen. Jeg skal nu gå med korset de næste seks til otte uger, hvorefter alt skulle være helt okay igen", fortæller Sara Slot, der blev udskrevet fra hospitalet i går.
Sara Slot har over det sidste halvandet år været mere på sidelinjen end i aktion på hesteryg, men alligevel har hun hver gang formået at rejse sig og levere flotte resultater i sadlen. Så sent som i søndags var hun anden i Capinordic Auktionsløb med Inge Mette Dejgaard-trænede Finn Ind Again, som hun også red til andenplads i Skandinavisk Opdrætningsløb tidligere på året.
Skadespausen betyder nu, at Sara går glip af resten af den skandinaviske hovedsæson, og højst sandsynligt bliver det først til næste forår vi igen får hende at se tilbage i løb.
|

Sara Slot.
Foto US Photo. |
|
| 11.09.2008 |
Stall Perlen søger opstaldning til Galileo-hingst
Norske Stall Perlen, der hører til blandt Skandinaviens mest succesrige ejerpseudonymer gennem tiderne, leder lige nu efter en opstaldningsplads til deres Galileo-søn Nobileo, der forrige år vandt Svenskt St. Leger og var anden i både Svenskt og Norsk Derby.
"Nobileo er en pragtfuld hest, der ikke gjorde noget forkert i sin løbskarriere. Han startede ikke som 2-årig, men vandt sine to første starter som 3-årig, inden han var tredje i et af de tyske Derby Trials. Efter sine to andenpladser i Svenskt og Norsk Derby fik han for første gang de rigtige forhold i Svenskt St. Leger som han vandt med otte længder. Derefter fik Nobileo en seneskade, men vi havde længe håbet på, at han ville finde vej tilbage til løbene", forklarer Wido Neuroth og fortsætter:
"Nobileo blev som 4-årig sendt i træning hos Erika Mäder i tyske Krefeld, men heller ikke her har den veltrukne hingst været til start, og Stall Perlen planerer nu at tage hesten hjem til Skandinavien og forsøge at finde en opstaldningsplads til ham som avlshingst. Det vigtigste for hans ejere er, at han får et rigtig godt otium med chance for at bedække og derigennem videreføre sine blodlinier i den skandinaviske avl".
Nobileo er efter ét af nutidens største avlshingstenavne, den dobbelte Derby-vinder Galileo (Sadler's Wells), og deler med sin farfar Surumu samme kryds som Prix de l'Arc-vinderen Hurricane Run (Sadler's Wells/Surumu), der i dag står opstaldet på Coolmore.
Galileo er med sine første fire årgange allerede far til en fremragende række Gruppe-1-vindere som Derbyvinderne New Approach og Cima De Triomphe, samt Lush Lashes, Red Rocks, Soldier Of Fortune, Allegretto, Nightime, Sixties Icon og Teofilo, for blot at nævne nogle få.
Eventuelt interesserede hingsteholdere/opdrættere kan træffe Wido Neuroth på tlf. +47 67 14 59 59.
|

Nobileo. Foto Catchlight.no.

Nobileo ved sejren i Svenskt St. Leger på Täby.
Foto Kanal 75. |
|
| 11.09.2008 |
Fine Paladine rundede sæsonen af på Fyn
Tina Mortensen-trænede Fine Paladine rundede onsdag aften sæsonen af på Fyens Væddeløbsbane, da hoppen med Amanda Harbjerg på ryggen henviste Baggins og Our Line til de næste pladser i HM Dronning Ingrids Ærespræmie.
Palatal-datteren, der er helsøster til Superman og halvsøster til både Hovman og Lights Out, vandt her sæsonens fjerde sejr for sin ejer og opdrætter Stutteri Poulsensminde og hævede 10.000 kroner for triumfen over 1800 meter.
|
|
|
| 10.09.2008 |
Sæsonfinale i Odense onsdag aften
Onsdag aften runder Fyens Væddeløbsbane sæsonen af med et enkelt løb på programmet, Hendes Majestæt Dronning Ingrids Ærespræmie over 1800 meter. Otte deltagere er til start i opgøret, der er forbeholdt amatørrytterne.
Tina Mortensen-trænede Fine Paladine fik en yderst uheldig rejse i opløbet senest i Århus, og med bedre held denne gang må hun have god chance for at slutte først over stregen med Amanda Harbjerg på ryggen. Der er dog flere gode konkurrenter i form af topvægtede May Spirit/Lea Olsen og formstærke navne som Red Lightning/Emilia Hvitved, Our Line/Mette Kjelsli og One More Than Ten/Dorte Andersen med i sejrskampen, eller måske findes der en overraskelse i Baggins/Ricardo Ramallo, Chiave/Carsten Rasmussen eller Sofelia/Rikke Munk Sørensen?
Årets sidste galopløb på Fyn går kl. 18.30 og du kan spille til løbet og se det direkte på din pc via danskespil.dk!
|

Kan Fine Paladine runde sæsonen af med en ny sejr på Fyn?.
Foto KM Foto. |
|
| 09.09.2008 |
Simian bedst i Rosengårdlöpning
I søndags fejrede Stall EOS og Wido Neuroth en klassisk triumf i Capinordic Dansk Oaks, og blot to dage senere fik teamet endnu en storløbssejr, da Simian afgjorde Rosengårdlöpning over 1200 meter på Jägersro.
Okawango-sønnen vandt med trænersønnen Jan-Erik Neuroth efter kamp med ligeledes norske Hansinger/Manuel Santos, mens Bent Olsens storfavorit Master Chef/Jacob Johansen denne gang måtte tage til takke med tredjepladsen under Jacob Johansen.
Der var 139.000 kroner i førstepræmie til Simian, der både er ejet og opdrættet af Stall EOS og halvbror til Solvana som selv vandt netop Rosengårdlöpning tilbage i 2005. Det var Simians tredje sejr på stribe, efter han i august vandt Sofierolöpning over 1750 meter på Jägersro og senest også SM Sprinters mod ældre heste på Täby.
Tak til Smmering
Simians mor Simmering, der var efter Mas Media og halvsøster til Bechmann Racings topsprinter og nuværende avlshingst Hot Run, opnåede selv tre sejr og to andenpladser i fem starter som 2-årig i England, inden hun kom til Norge og gjorde rent bord sine fem første starter som 3-årig med bl.a. sejr i Norsk 1000 Guineas. Hun blev senere også storløbsvinder i Tyskland, inden hun gik i avlen for Stall EOS.
Den fremragende hoppes samtlige syv startende afkom er vindere, og hun har stort set ikke leveret andet end topheste med millionærerne Kalle og Solvana som de hidtil bedste, men både 4-årige Simano og 3-årige Simian ligner heste der meget vel også kan vokse en ekstra klasse.
Simmering nåede inden sin bortgang som 17-årig i 2007 at producere endnu et afkom i form af 1-årige Silmaris efter Gruppe-1-vinderen Slickly, og det er altså en hoppe vi kan forvente at se på banen til næste år.
Hongkong Legend og Sydney uplaceret
De to øvrige dansktrænede heste i opgøret, Master Kids staldkammerat Hongkong Legend og 1000 Guineas-vinderen Sydney, sluttede begge uplaceret i Rosengårdlöpning.
Bent Olsen kunne dog slutte aftenen af med sejr i dagens sidste opgør, Niniski-Löpning over 2200 meter, hvor Stall Incos Montgomery/Jacob Johansen let med halvanden længde henviste Shadows Fall/Manuel Santos til andenpladsen.
Netop Stall Inco stod i lørdags bag to af den danske åringsauktions sværvægtere, to hingste efter Soviet Star og Academy Award til henholdsvis 150.000 og 200.000 kroner. Begge disse går senere i træning hos Bent Olsen.
|

Simian/Jan-Erik Neuroth.
Foto Stefan Olsson / Cavok.se |
|
| 09.09.2008 |
Scandinavian Open-vinderen viste klassen
Årets vinder af Capinordic Scandinavian Open Championship, Erna van Doorn-trænede Chinese Mandarin, gjorde tirsdag aften sin første start siden triumfen på Klampenborg, da han med topvægt sejrede ganske sikkert i GHR Gold Cup over 2200 meter på Jägersro.
Med Jacob Johansen på ryggen henviste Kingmambo-sønnen staldkammeraten Steelwolf/Nicholas Cordrey til andenpladsen, mens der var yderligere halvanden længde til Ask Don't Tell på tredjepladsen. Langt efter på fjerdepladsen fulgte Lars Kelp-trænede Rock All, der her gjorde sin første start tilbage i Skandinavien efter det mislykkede forsøg på de engelske forhindringsbaner.
Chinese Mandarin, der løb med topvægten 62 kilo og således havde seks kilo mere på ryggen end Steelwolf, vandt her årets fjerde sejr og går nu imod en start i SFK Jubileumslöpning (L) over 2400 meter den 28. september på Jägersro.
Juvenile Mle til Sligo Bay
Efter knebne nederlag til landsmanden Western Fact i sine to første karrierestarter, fik Fredrik Reuterskiöld-trænede Sligo Star taget godt og grundigt revanche i Juvenile Mile over 1600 meter for den ynsgte årgang.
Med Jacob Johansen i sadlen vandt Sligo Star overlegent med fem længder foran Francisco Castro-trænede Inchiline/Manuel Martinez og Malmö Stads Pris-vinderen Western Fact/Martin Rodriguez. Den amerikanskfødte Sligo Bay-søn er endnu et af Fredrik Reuterskiölds superkøb fra Keeneland Yearling Sales i Kentucky, hvor træneren i denne uge igen er på jagt efter fremtidens stjerner på Jägersros amerikanskinspirerede dirt track.
|

Scandinavian Open Championship (Gr.3)-vinderen sejrede let i GHR Gold Cup på Jägersro.
Foto US Photo. |
|
| 07.09.2008 |
Ny klassisk sejr til Distant Star i Capinordic Dansk Oaks
Wido Neuroth-trænede Distant Star fik søndag eftermiddag sin anden klassiske sejr, da hun i sikker stil hjemførte Capinordic Dansk Oaks over 2400 meter på Klampenborg. Andenpladsen gik overraskende til Clauses Cherie, mens Irish Smile atter engang blev tredje.
Distant Star vandt for præcis en måned siden Norsk Oaks foran staldkammeraten Grafitti, der dog ikke kunne følge de samme takter op denne gang og endte lige uden for præmierækken, og heller ikke Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Hot Marta kunne blande sig i afgørelsen.
Sejren var 125.000 kroner værd for Stall EOS, der både er ejer og opdrætter af Highest Honor-datteren Distant Star. Hoppen vandt to af sine fire starter i fjor, og efter en noget træg start på 2008 er hun kommet rigtig godt efter det i efteråret, hvor hun har tjent mere end en kvart million kroner.
Det var samtidig Wido Neuroths første klassiske sejr på Klampenborg i år, efter han ellers havde forsøgt sig i de tre foregående opgør. På ryggen sad chilenske Fernando Diaz, der fik genvalg i sadlen efter syvendepladsen i Erik O Steens Memorial (L) på den norske Derby Dag.
Capinordic Bank Pompøs Cup til Sweet Fox Fever
Efter andenpladsen bag Sydney i Dansk 1000 Guineas i foråret, var turen kommet til revanche for Fredrik Reuterskiöld-trænede Sweet Fox Fever i Capinordic Bank Pompøs Cup over 1600 meter.
Ind på opløbet så det ellers ud til at sidste års 2-årsdronning Lois Lane skulle have kræfter nok til at holde hele vejen hjem, men da Manuel Martinez for alvor fik gang i Sweet Fox Fever blev der ingen tvivl om udfaldet, og Stormin Fever-datteren sejrede ganske komfortabelt før Lois Lane, mens Eko Bel Air noget overraskende snød Xanté for tredjepladsen.
Capinordic Ladies Day blev indledt med choksejr til Rock Of Kildare/Manuel Santos i Capinordic Kapitalforvaltning Sprint, og det blev til endnu en svensk overraskelse i Capinordic Foundation Sires Finalen, hvor Surf City/Annelie Hollstenius efter hård kamp kunne henvise Estoy Enamorada og en lidt uheldig Namking til de næste pladser.
I Capinordic Investment Banking Trophy fik Hanne Bechmann-trænede Finish First endelig sin første sejr siden 2006, da han i sæsonens 15. start vandt for Nicholas Cordrey. Endelig fik Karl Peter Andersen i Capinordic Private Banking Cup over 2400 meter sin anden sejr i træk med fra Klampenborg med Half Sadlers/Per-Anders Gråberg.
|

Distant Star/Fernando Diaz vinder Capinordic Dansk Oaks foran Clauses Cherie/Luis Villarroel og Irish Smile/Mark Larsen.
Foto US Photo.

Distant Star/Fernando Diaz.
Foto US Photo.

Sweet Fox Fever/Manuel Martinez vinder Capinordic Bank Pompøs Cup.
Foto US Photo.

Capinordic Foundation Sires Finalen blev vundet af Surf City/Annelie Hollstenius.
Foto US Photo.

Half Sadlers/Per-Anders Gråberg vandt Private Banking Cup.
Foto US Photo.

Finish First/Nicholas Cordrey.
Foto US Photo.

Rock Of Kildare/Manuel Santos.
Foto US Photo.

Dobbeltsejr til træner Bent Olsen med Rex Shipping/Jacob Johansen og Breeders' Hope/Lennart Hammer.
Foto US Photo. |
|
| 07.09.2008 |
Reventon i særklasse i Capinordic Dansk Galops Auktionsløb
Efter en svipser senest i Norge, var Bent Olsen-trænede Reventon søndag eftermiddag tilbage på sin hjemmebane i Klampenborg, hvor han med lethed indfriede favoritværdigheden i Capinordic Auktionsløb over 1400 meter.
Med Jacob Johansen i sadlen havde Reventon allerede fuldstændig styr på begivenhederne på vej ind i opløbet, og på trods af sit indvendige spor endte Academy Award-sønnen helt ude ved rækværket, hvor han henviste Finn Ind Again/Sara Slot til andenpladsen med den dobbelte storløbsvinder Sin Cocos/Juan Pinto et par længder efter som tredje, kort før Fortyfour/Lennart Hammer og overraskelsen Nice Effort/Dina Danekilde.
Med sejren i Capinordic Auktionsløb kunne Reventon tilføje en kvart million kroner til præmiekontoen, der i forvejen lød på 110.000 kroner, og den mørkebrune hingst har allerede nu vist sig som en pragtfuld investering for dette års store succesejer Lone Kaj-Nielsen, der jo også står bag Derbyvinderen Master Kid.
Reventon er opdrættet i samarbejde mellem Alexander Elsass og Martin Hjorth Jensen og er første afkom efter den dobbelte storløbsinder Raadyr - en søster til netop Master Kid.
Reventon trænes af - ja, hvem ellers - Klampenborgs kommende suveræne champion Bent Olsen, der har haft en helt uforglemmelig sæson i år og nu fører championatskampen med mere end én million kroner foran Lennart Reuterskiöld Jr.
Der stod i øvrigt også Bent Olsen på to af Oaks-dagens øvrige løb - i Chateau Michelle Skandinavisk Ladies Cup over 1800 meter red Bents datter Lea sin tredje vinder i det traditionsrige amatørløb, da Hoffmann henviste Boss og Sir Bastian til de næste pladser i opgøret.
Siden hen afsluttede Bent Olsen dagen med en ren double i Capinordic Yield Classic over 1800 meter, da Rex Shipping/Jacob Johansen vandt foran staldkammeraten Breeders' Hope/Lennart Hammer.
Consolation-sejr til Keep On Flying
Tidligere på eftermiddagen var sejren i Capinordic Auktionsløbs Consolation gået til Søren Jensen-trænede Keep On Flying, der med Kim Andersen på ryggen sikkert kunne rykke forbi længe førende Titbit Rose/Manuel Santos, mens Fashion kunne henvise Clauses May Be til fjerdepladsen.
Der var gode 50.000 kroner i førstepræmie til Keep On Flying, der er ud af den klassisk placerede hoppe Cut So Sharp og halvbror til forrige 2-årsstjerne Cut Kadet.
|

Reventon/Jacob Johansen vinder en let sejr i Capinordic Auktionsløb foran Finn Ind Again/Sara Slot og Sin Cocos/Juan Pinto.
Foto US Photo.

Keep On Flying/Kim Andersen vinder Capinordic Auktionsløbs Consolation.
Foto US Photo.

Lea Olsen vandt Chateau Michelle Skandinavisk Ladies Cup for tredje gang - denne gang med Hoffmann.
Foto US Photo. |
|
| 07.09.2008 |
Adlerflug besejret i Baden-Baden
Fredrik Johansson fik ikke sin tredje Gruppe-1-sejr med sidste års tyske Derbyvinder Adlerflug i Grosser Preis von Baden (Gr.1), og duoen måtte i stedet nøjes med andenpladsen bag dette års Derbyvinder Kamsin.
Kun seks heste var til start i opgøret, og Adlerflug fik sin favorable bløde bane i Baden-Baden, men det hjalp ikke til slut, hvor Kamsin havde flest reserver under Johan Victoire og med 200 meter til mål gik afgørende forbi Adlerflug og til slut sejrede sikkert med to længder, hvorefter der var fem længder fra Fredrik Johanssons hest ned til Eduardo Pedroza på It¨s Gino.
Andenpladsen til Adlerflug lød på 60.000 euro, og tilbage står nu det store spørgsmål om Fredrik Johansson får chancen for at ride i Europas mægtigste væddeløb, Prix de l'Arc de Triomphe (Gr.1) søndag den 5. oktober på Longchamp. Adlerflugs træner Jens Hirschberger lod det efter løbet skinne igennem, at Adlerflug efter dagens præstation absolut ikke er ude af løbet, men at tiden må vise om In The Wings-sønnen skal have en plads i feltet.
|

Adlerflug og Fredrik Johansson blev nummer to i Grosser Preis von Baden (Gr.1). |
|
| 06.09.2008 |
Svær åringsauktion for opdrætterne
Efter tre år med stor fremgang, måtte Dansk Galops Åringsauktion i 2008 som frygtet lide under et blodrødt aktie- og boligmarked, og gennemsnitsprisen for auktionens 49 solgte åringer blev 46.735 kroner, mod 69.235 i 2007.
Auktionens dyreste individ blev lot 27, Stutteri Elverdams brune hingst Dustin efter Diktat - Lyceta v. Shirley Heights, der blev solgt for 220.00 kroner til Sandie Kjær Nortoft og ægteparret Lone og Jens Westh.
Tidligere havde Lennart Reuterskiöld Jr sikret sig lot 9 fra Stutteri Hjortebo, en brun hingst efter Academy Award - Starving v. Starborough for 200.000 kroner, og samme pris måtte norske Stein Modahl fra Stall Inco betale for lot 65, den fukse hoppe Duracell efter Sholokhov - Epik v. Selkirk fra Stutteri Løkkemarken.
Stein Modahl erhvervede ligeledes lot 46, en brun hingst efter Soviet Star - Trabea v. Big Shuffle, der blev købt for 150.000 kroner af York Stutteri. Begge Stein Modahls nyerhvervede åringer går i træning hos Bent Olsen på Klampenborg.
Lennart Reuterskiöld Jr købte i alt fire heste på åringsauktionen; udover lot 9 fik Jägersro-træneren også hammerslag på lot 20, hoppen Flower By Tessa efter Kalanisi - Bright Tess v. Rahy. Hoppen fra Stutteri Korsgaarden kostede 95.000 kroner, mens Junior blot måtte slippe 18.000 kroner for lot 6, hoppen Satin efter Informant - Satanic v. Botanic fra Stald Th and Kids. Endelig erhvervede Reuterskiöld Jr sig lot 61, Stutteri Skovmarkens hoppe Half Dane efter Academy Award - Cut So Sharp v. Final Appearance for 40.000 kroner.
Mens auktionen var hård mod de danske opdrættere, der generelt kom til York Stutteri med virkelig fine og velopfostrede individer, var modtagelsen af den nye avlshingst Dexterity nærmest katastrofal med et gennemsnit på 17.300 for hingstens ni solgte åringer. Dyrest af Dexteritys afkom blev lot 52, Et Tois Danois ud af Opdrætningsløbs-vinderen Danseuse Et Toi (Richard Of York), der blev solgt af Berner Olsen for 55.000 kroner til Stald Snap og Olav Sørensen.
Dansk Galops formand Nick Elsass kommenterede årets auktion således: "Vi har set hvordan tidens økonomi har præget flere af de store europæiske auktioner i en negativ retning, og med dette i tankerne synes jeg ikke årets resultat er katastrofalt, selv om vi er langt fra de seneste års flotte cifre".
Klik her for at downloade resultatet fra Dansk Galops Åringsauktion.
|

Åringsauktionens dyreste - Dustin (Diktat - Lyceta v. Shirley Heights) blev solgt for 220.000 kroner.
Foto US Photo.

Katalog nummer ni efter Academy Award - Starving v. Starborough kostede 200.000 kroner.
Foto US Photo.

Katalog nummer 95 gik for 120.000 kroner.
Foto US Photo. |
|
| 05.09.2008 |
Generationsskifte i familen Reuterskiöld
Sveriges legendariske galoptræner, Lennart Reuterskiöld Sr, sadlede i tirsdags karrierens sidste hest på Täby da Diaghilew gik til start i SM Sprinters, og roret er nu givet videre til sønnen Johan, der med øjeblikkelig virkning overtager faderens virksomhed på Jägersro.
Johan Reuterskiöld overtager dermed en tung arv fra Jägersros flerdobbelte championtræner, der i forvejen kan nyde den enorme succes hans to ældre sønner Lennart Jr og Fredrik Reuterskiöld høster som professionelle trænere på Jägersro.
"Der er nogle der synes at familien Reuterskiöld fylder for meget på Jägersro, men alle skal vel have lov at gøre det de brænder for, og mit navn skal ikke gøre nogen forskel", siger 31-årige Johan Reuterskiöld, der allerede som 15-16 årig startede som amatørrytter og fortsatte indtil vægten ikke tillod det længere. "Jeg kæmpede for at klare mig, og fik også en del slanketips fra Mark Larsen, men de var nu knap så sunde", smiler Johan, der nåede at vinde tre løb med sine egne heste Suroor og Lejonkungen.
"Der er mange som har spurgt mig hvornår jeg skulle tage min trænerlicens, og nu er tiden altså kommet. Jägersro har en stærk trænerstab, ikke mindst i form af mine to brødre, men jeg tager kampen op og kan drage nytte af den store erfaring jeg har fået igennem 10 år i min fars stald, og jeg ser det som en stor fordel at jeg kan tage imod råd fra både ham og min mor, der har levet hele sit liv indenfor galopsporten", fortsætter Johan.
Hvad bliver træningsfilosofien?
"Jeg tager over der hvor min far sluttede, med hans metoder som man ikke kan klage over, men med tiden kommer jeg også til at udvikle mine egne idéer", slutter Johan Reuterskiöld, der starter sin virksomhed med de 18 heste der findes i stalden i dag. Den yngste Reuterskiöld-bror får sin trænerdebut på tirsdag under Jägersros aftengalop.
|

Johan Reuterskiöld har overtaget trænervirksomheden efter sin far, Lennart Reuterskiöld, som efter en legendarisk karriere nu vælger at overgive roret til sin yngste søn.
Foto US Photo. |
|
| 05.09.2008 |
Johanssons tredje Gruppe-1-triumf inden for rækkevidde
På søndag har svenske Fredrik Johansson chancen for at vinde karrierens tredje sejr på allerhøjeste niveau, og atter engang er det på ryggen af den tyske Derbyvinder Adlerflug, der tørner ud i Grosser Preis von Baden (Gr.1).
Adlerflug får blot fem konkurrenter i Gruppe-1-opgøret i den tyske kurby, og blandt modkandidaterne finder vi dette års tyske Derbyvinder Kamsin, progressive Templestern samt It's Gino, Lucarno og Ostland. Opgaven ser bestemt overkommelig ud for Adlerflug, der dog er afhængig af et blødt underlag for at vise sit allerbedste.
Indfrier den 4-årige In The Wings-søn forventningerne, kan næste opgave meget vel vise sig at blive selveste Prix de l'Arc de Triomphe (Gr.1) i Paris den første søndag i oktober.
|

Tyske Adlerflug og svenske Fredrik Johansson jagter deres tredje Gruppe-1-triumf sammen på søndag. |
|
| 05.09.2008 |
Capinordic Ladies Day med Dansk Oaks og Auktionsløb
Klampenborg Galopbane byder på søndag velkommen til en helt igennem fantastisk storløbsdag med 10 velbesatte løb på programmet. Dagens hovedbegivenhed, Capinordic Dansk Oaks, har samlet et stærkt felt på 12 startende heste med sidste års Basnæsløbsvinder Hot Marta som den højest handicappede.
Hot Marta har dog haft et hårdt program i år, og hun bliver igen i dag budt op til dans af stærke konkurrenter. I forreste række står Wido Neuroths duo Distant Star og Grafitti, der senest gjorde op om sejren i Norsk Oaks, med førstnævnte som vinder. Også den dobbelte Oaks-3-’er Irish Smile er med i feltet, og Søren Jensen sadler sin duo Anchors Away og Vanity Fair, hvor sidstnævnte gjorde en stærk indsats som anden i Fabellaløb for to uger siden.
Ny storløbssejr til Reventon?
Capinordic Ladies Day danner også rammen om Capinordic Auktionsløb de 2-åriges bedst betalte opgør i Danmark med en kvart million til vinderen. Her skal Bent Olsen-trænede Reventon forsøge at følge op på sejren i Skandinavisk Opdrætningsløb, og han vil uden tvivl blive manges favorit til sejren i opgøret.
Foruden Capinordic Dansk Oaks og Capinordic Auktionsløb byder dagen også på Capinordic Bank Pompøs Cup, Capinordic Foundation Sires Finalen og det traditionsrige "champagneløb" Chateau Michelle Skandinavisk Ladies Cup for kvindelige amatørryttere.
Spil online til Klampenborgs Oaks-dag og følg med i oddsudvikling, udgåede heste etc. på Danske Spils website her!
|

Hot Marta er blandt favoritterne i Capinordic Dansk Oaks på søndag.
Foto US Photo.

Distant Star og Graphiella gjorde op om Norsk Oaks - revanche på søndag?. Foto Hesteguiden.com. |
|
| 05.09.2008 |
Academy Award i fineste selskab på europæisk hingsteliste
Stutteri Hjortebo og York Stutteris fællesejede avlshingst Academy Award, lå på den seneste opgjorte liste over europæiske anden-årgangshingste på en fornem 16. plads, og med to Derbysejre og andre storløbsstriumfer efter listens udgivelse, kan man formode at Danehill-sønnen er kravlet yderligere op i hierakiet.
Det er tyske Turf-Times der har offentliggjort en liste over de europæiske avlshingste som i 2008 har deres anden årgang på banen. Listen toppes af Aga Khans Dalakhani med 20 sejre og 910.470 euro i samlet præmiesum, mens Oasis Dream, Nayef og Acclamation følger på de næste pladser.
Academy Award havde ved listens udgivelse den 16. juni 11 sejre i 2008, med 174.429 euro i samlet præmiesum, hvilket bevirkede, at han lå foran internationale Gruppe-1-vindere som Black Sam Bellamy, Dai Jin og Kris Kin.
Se Turf-Times' liste fra 16. juni ved at klikke her!
|

Academy Award v. Danehill lå den 16. juni 2008 nr. 16 blandt Europas anden-årgangshingste. |
|
| 02.09.2008 |
Stor Täby-aften for Stall Rio, Yvonne Durant og Mark Larsen
Den svenske storstald Stall Rio og træner Yvonne Durant havde en fantastisk tirsdag aften i Stockholm med dobbeltsejr i Breeders' Trophy Classic. Sejren gik til Shade Of Pale/Mark Larsen der besejrede staldkammeraten Arcus/Yvonne Durant. Larsen vandt tilmed også SM Classic med Caroline Strömbergs Django.
Breeders' Trophy Classic over 1950 meter med 1,3 millioner svenske kroner i samlet præmiesum havde samlet fuldt hus, og favoritværdigheden lå hos den i år ubesejrede Guineas- og Breeders' Mile-vinder Arcus, som træner Yvonne Durant selv valgte at sidde på ryggen af. Samtidig havde hun overladt tøjlerne på staldens anden deltager, Shade Of Pale, til Mark Larsen.
Da millionløbet skulle afgøres blev det med de to Durant/Stall Rio-heste i spotlight, men Arcus kunne ingenting stille op imod sin staldkammerat, der fik plads til angreb mellem heste indvendigt i banen og fløj frem til en let halvanden længdes sejr under danske Mark Larsen.
Arcus holdt andenpladsen før den stærkt afsluttende danske Derbyvinder Master Kid, der så forrygende ud på bagsiden og rundt opløbssvinget, men som alligevel så ud til at savne den afgørende fart i sit angreb over den kortere distance. Fjerde- og femtepladsen gik til Melody Star og den svenske Oaks-vinder Double Up, alt imens Mikado og Gimme Gimme også nåede at få de sidste præmiepenge med.
Danskejede Carpe Diem formåede aldrig rigtigt at få med udfaldet at gøre og sluttede som niende foran Artie Bucco, mens både Hermion og Cut Royale sluttede endnu længere tilbage i det slagne felt.
Førstepræmien var 652.162 kroner værd for Stall Rio, der tilsammen vandt 978.242 svenske kroner for Breeders-doublen med Shade Of Pale og Arcus. Vinderen er efter Funambule og den rigtig gode avlshoppe See Me, der udover Shade Of Pale også er mor til Oaks- og Listed-vinderen Red Dress On.
Mere Larsen, Durant og Rio!
Jockey Mark Larsen var ikke færdig med at levere resultater denne tirsdag aften, og i SM Classic over 1950 meter kunne han ride Caroline Strömberg-trænede Django til en let to længders sejr foran totalisatorfavoritten Cattleman's Clipper/Manuel Martinez, der med hoved og hals kunne henvise stærkt afsluttende Quint Essentials og Aladar til de næste pladser.
Førstepræmien i SM Classic var 141.000 til Chess Racing og Mona Nørklit, der her så Django vinde for tredje gang i denne sæson, og det var samtidig Acatenango-sønnens første sejr uden for Klampenborg.
Stall Rio og Yvonne Durant fik endnu en sejr med hjem fra løbsdagen, da Hawk And I med sin træner på ryggen let vandt Treårs-Silverlöpning over 2000 meter, og dagen blev dermed ganske komplet for den stort satsende svenske stald.
Wahl-sejr i SM for 2-årige
SM for 2-årige heste gav sejr til Patrick Wahl-trænede Errol/Fredrik Johansson, der efter en andenplads i debuten bagved Easy Way formåede at vende formen over for denne konkurrent, mens staldkammeraten Rikoschett sluttede tredje. Her var der 162.500 kroner i førstepræmie.
Breeders' Trophy Classic Consolation over 2000 meter resulterede i årets tredje sejr til Lennart Reuterskiöld-trænede Fairy Kamp, der efter en sej opløbskamp formåede at nedkæmpe længe førende Great White/Luis Santos med hoved, hvorefter der var syv længder til Holma Ivory på tredjepladsen.
Dramatik i SM Sprinters
Et dramatisk SM Sprinters endte med sejr til Wido Neuroth-trænede Simian, der med træner-sønnen Jan-Erik Neuroth fulgte op på sejren i Sofiero-Löpning for en måned siden. Den 3-årige vallak måtte overleve en protest fra jockey Jacob Johansen på favoritten Stormy Grey, der efterfølgende blev flyttet fra fjerde til tredjeplads på bekostning af Sharp View.
Sejren i SM Sprinters blev desværre en bittersød begivenhed for Wido Neuroth, idet trænerens store talent Bucksmoke/Fredrik Johansson brækkede benet undervejs i løbet og ikke kunne reddes.
Vindende Simian er ud af Mas Media-datteren Simmering, der ligeledes er mor til aftenens tidligere vinder Simano, som under Lennart Hammer sejrede i Guldhandicap over 2000 meter.
|

Shade Of Pale/Mark Larsen og Arcus/Yvonne Durant sørgede for en suveræn double for Stall Rio i Breeders' Trophy Classic.
Foto Stefan Olsson / CAVOK.SE |
|
| 02.09.2008 |
Kvisla hjem til Skandinavian - ny træner på Semb Hovedgård
I forbindelse med ønsket om en nyudvikling indenfor avl og træning, har det norske Meridian Stutteri igangsat en spændende plan, der i første omgang indebærer, at Roy Arne Kvisla vender tilbage til sit fødeland og etablerer sig som træner på Meridian Stutteris Semb Hovedgård i Horten.
1600 meter træningsbane
"Vi har startet arbejdet med at anlægge en 1600 meter lang træningsbane, der efter planen står færdig i oktober. Roy Arne Kvisla har haft succes som træner i både Sverige og England, og han vil uden tvivl være et stort aktiv for vores nye projekt", siger Meridian Stutteris danske leder Anne-Lise Riis Jensen, der dog har valgt at stoppe som stutterimester og vender hjem til Danmark for at søge nye udfordringer.
I stedet overtager Roy Arne Kvislas hustru Eva den daglige ledelse på selve stutteriet, der fortsat vil have de tre avlshingste Arlberg, Deceptor og Royal Experiment stående. "Dertil står Lorofino altid på Meridian i bedækningssæsonen, og vi vil fortsætte med at tilbyde tilridning af åringer, folinger, samt opstaldning af avlshopper, føl og åringer", slutter Anne-Lise Riis Jensen.
|

Den tidligere Täby-champion Roy Arne Kvisla vender efter nogle år i England hjem til Skandinavien for at blive træner på Semb Hovedgård.
Foto Catchlight.no. |
|
| 02.09.2008 |
Fuldt tilspil til Täbys store Breeders-aften
Tirsdag aften kan du følge Master Kid, Carpe Diem, Cut Royale, Arcus og alle de øvrige store galopnavne direkte på Dantoto Racing Live, der viser samtlige aftenens løb i fuld udstrækning fra Täby. Og der er samtidig fuldt tilspil i alle opgør.
SM for 2-årige, SM Classic, SM Sprinters og Breeders' Trophy Classic! Der er rigtig gode løb på programmet i aften på Täby, og du kan både se løbene og spille direkte via nettet eller i Dantotoboderne når det går løs kl. ca. 18.00. Der er i alt 10 løb på programmet, og du kan se både ændringer, trænerinterviews og downloade programmet direkte fra Täbys website.
Og spil direkte til løbene via danskespil.dk!
|

Leverer 2000 Guineas-vinderen Cut Royale en ny stor overraskelse i aften på Täby?.
Foto US Photo. |
|
| 31.08.2008 |
Solen skinner stadigvæk på Rossard
Eventyret om Rossard, født og opdrættet hos Rita og Peter Mathiassen på Stutteri Elverdam, overlegen seksdobbelt klassisk vinder i træning hos Mai Adielsson, og siden solgt til USA hvor hun vandt Grade-1-løbet Flower Bowl Invitational, er langt fra slut endnu.
Rossard gik selv til de evige jagtmarker i 2005, 25 år gammel, men den danske Glacial-datter har igennem sin amerikanske søn Unusual Heat (Nureyev) lagt grunden til en Californisk succeshistorie i bedste H.C. Andersen-stil; en historie der bare bliver bedre og bedre, og i år er kulmineret i Grade-1-sejren til Rossards barnebarn Golden Doc A.
Racing Post bragte i deres "Grassroots" udgave den 22. august historien om Rossards fantastiske søn Unusual Heat. Om hvordan han gik fra at være en claimer til at blive én af Californiens bedste avlshingste. Historien spænder over to sider, og du kan downloade begge disse ved at klikke på side 1 og side 2.
God fornøjelse!
|

Rossards søn Unusual Heat er gået fra at være en ordinær claimer til en millionforretning i Californien. |
|
| 31.08.2008 |
Positive Eishin Dunkirk-nyheder fra Japan
Det svenske Rävdansens Stuteri, der tidligere på året frikøbte Mr Prospector-hingsten Eishin Dunkirk fra sine tidligere japanske ejere, har meget at glæde sig over i disse dage. Ikke nok med, at hingsten har fået en flyvende start med sin første skandinaviske årgang - hans få japanske afkom leverer fortsat også toppræstationer på den anden side af jordkloden.
"Vi troede at Eishin Dunkirks vindende datter A Shin Sword havde sluttet karrieren efter sin 3-årssæson, men det viser sig at hun har startet fire gange og vundet de tre", fortæller Ivan Sjöberg, der søndag morgen kunne stå op til flere gode nyheder i Eishin Dunkirks regi.
Hingstens søn Honest John vandt nemlig Allowance-løbet Sponichi Sho på Sapporo med trekvart længde og tjente over trekvart million danske kroner ved sejren. Løbet var over 1200 meter græs og havde 13 deltagere til start. I starten forinden var Honest John anden i et Stakes race.
Ud fra de fremragende resultater med kun en håndfuld afkom i Japan har der naturligvis været store forventninger til Eishin Dunkirks første skandinaviske årgang, og den amerikanskfødte hingsts første to startende afkom har lagt ud med henholdsvis en sejr og en andenplads.
På tirsdag har Eishin Dunkirk gode udsigter til at få sin første skandinaviske storløbsvinder, når Patrick Wahl-trænede Rikoschett stiller op i Svenskt Mesterskab for 2-årige på Täby.
|

Honest John vandt atter i Japan og gør fremragende reklame for den svenske avlshingst Eishin Dunkirk. |
|
| 29.08.2008 |
1,3 millioner kroner i Breeders' Trophy Classic på tirsdag
Navne som Arcus, Carpe Diem, Double Up, Cut Royale, Master Kid, Artie Bucco og Gimme Gimme sætter på tirsdag hinanden stævne i Breeders' Trophy Classic over 1950 meter på Täby, hvor vinderen scorer halvdelen af den samlede præmiesum på ca. 1,3 millioner svenske kroner.
Ikke mindre end fem klassiske vindere bringes til start i løbet, der endvidere krydres med en række øvrige storløbsvindere, og vi kan uden tvivl se frem imod et spændende opgør.
Bent Olsen-trænede Master Kid sluttede fantastisk af på de sidste meter i Breeders' Trophy Mile i juli, og de ekstra 350 meter bliver med sikkerhed en klar fordel for den danske Derbyvinder, der senest sluttede uplaceret på dirt'en i den svenske udgave.
Her blev Carpe Diem til gengæld nummer fire, og også han vil sætte stor pris på at distancen denne gang er noget længere. Feltets favorit bliver højst sandsynligt Yvonne Durant-trænede Arcus, der fortsat er ubesejret i årets tre starter, og Most Welcome-sønnens triumfer inkluderer både Jockeyklubbens Jubileumslöpning og Breeders' Trophy Mile.
Udover Breeders' Trophy Classic byder Täby også på tre afdelinger af de svenske mesterskaber - henholdsvis SM Classic, SM Sprinters og SM for 2-årige heste. I SM Classic om 282.000 kroner over 1950 meter står Caroline Strömberg-trænede Django klart bedst til, men han er ude på kortere distance end han er vant til og skal ikke forvente at få noget forærende mod konkurrenter som bl.a. Cattlemans Clipper, Quint Essentials og Auchroisk.
SM Sprinters har samlet et fuldt hus på 15 heste med Stormy Grey, Diaghilew, Zoogina Zaid og Bucksmoke som de mest fremtrædende, mens der i de 2-åriges udgave er lagt op til et meget åbent opgør mellem den i to starter ubesejrede Bertolini-datter Terre Adélie, og øvrige vindere som Honey Rider, Easy Way og Rikoschett.
Download programmet til Täbys store Breeders-dag - klik her!
|

Arcus. Foto Stefan Olsson.

Master Kid.
Foto US Photo.

Carpe Diem.
Foto US Photo. |
|
| 28.08.2008 |
Ny storløbssejr til 2-årige Sin Cocos
Niels Varming Andersens speedige hoppe Sin Cocos vandt torsdag aften sin anden storløbssejr i træk i Provinsen, da hun under Juan Pinto førte fra start til mål i 2-åringernes Stayerprøve på Jydsk Væddeløbsbane.
Sin Cocos udnyttede sin rutine fra start i opgøret, idet hun var først ude af startboksen og derefter tog en klar føring der bare blev udbygget på bagsiden, hvor Ecossais-datteren en overgang havde omkring 10 længder ned til de nærmeste konkurrenter.
Rundt opløbssvinget nærmede debuterende Lady Sarah sig hastigt, men Sin Cocos havde kræfter sparret til at kunne rykke igen kort inde på den lige strækning, og hoppen sejrede til slut ganske overlegent før den godkendte Lady Sarah/Marc Stott, der i øvrigt er første afkom efter den tidligere 2-årsstjerne La Sall. Tredjepladsen gik til næstfavoritten Keep On Flying/Kim Andersen, der efter en langsom start først sent meldte sig ind i legen.
Der var 41.500 kroner i førstepræmie til Sin Cocos, der her rundede 100.000 kroner i karrierens femte karrierestart. Efter to tredjepladser og en andenplads på Klampenborg fik den Hanne Bechmann-trænede hoppe sin første sejr i Produce Stakes på Fyn, og her viste hun atter fin udvikling da hun tilbagelagde de 1550 meter med kræfter i behold.
Næste start for Sin Cocos kan meget vel blive Capinordic Dansk Galops Auktionsløb søndag den 7. september, hvor der venter et møde mod bl.a. Opdrætningsløbsvinderen Reventon.
Sin Cocos er ud af den tidligere norske 1000 Guineas-vinder Sift og opdrættet på fynske Stutteri Løkkemarken, som igennem de senere år har satset hårdt på deres hoppebestand og internationale bedækninger, og det er et stutteri vi kommer at se meget mere til fremover.
Mere Hanne Bechmann
Hanne Bechmann kunne fejre endnu en triumf på løbsdagen i Århus, da William Tell blev en ganske overlegen vinder af Sommer Handicap over 2100 meter. Starry Night-sønnen fik en perfekt rejse bag færende Rockfonic undervejs, og kort inde i opløbet koblede William Tell hurtigt grebet under Cathrine Weilby, der styrede den mørkebrune hingst først over stregen foran de to lokale håb Moune Shine/Ann-Charlotte Nielsen og Fusilier/Marc Stott.
Der var 30.500 kroner i førstepræmie til William Tell, der efter tre tredjepladser på stribe tog årets første sejr til sine ejere Bechmann Racing og Lsc Stable.
|

Træner Hanne Bechmann modtager Sin Cocos og Juan Pinto efter sejren i 2-åringernes Stayerprøve.
Foto Ole Hindby. |
|
| 28.08.2008 |
Sine Die snød Classical World og Vivaldi
I torsdagens 3. afdeling af BE Profilers 3-års Serie over 2000 meter var der på forhånd lagt op til en spændende duel mellem Bent Olsen-trænede Vivaldi og Torben Christensen-trænede Classical World, men begge heste måtte vige tilbage for Torben W. Nielsens Sine Die i et løb hvor der var en jockey til forskel.
Det var nemlig Sine Dies pilot Mark Larsen der kunne tage en stor del af æren for choksejren til 34 gange pengene. Sine Die var hurtigt ude af startboksen og fik derefter lov til at hygge sig i fronten, hvor Mark Larsen totalt styrede begivenhedernes gang undervejs i et tempo der flere gange forårsagede problemer for hestene længere tilbage i feltet.
Både Classical World og Hongkong Legend mistede aktionen ved flere tilfælde, og selv om både Vivaldi og Classical World på vej ind i opløbssvinget forbedrede sig udvendigt, havde de aldrig nogen chance for at følge med Sine Die, da Hawk Wing-sønnen igen skød af sted langs rails og skaffede sig et klart greb.
Classical World afsluttede bedst af de øvrige og henviste Vivaldi til tredjepladsen, men der var langt op til Aalborg-gæsten, der fik årets anden sejr og 43.500 kroner for sejren i BE Profilers 3-års Serie.
God aften for Nielsen og Larsen
Aftenen endte med at blive rigtig god for Torben W. Nielsen og Mark Larsen, idet duoen efter Sine Dies sejr senere fulgte op med en sejr i Sommer Grand Prix over 1550 meter, denne gang med 4-årige Marine Parade, der efter at have ligget et stykke tilbage i feltet kunne drage fordel af et meget hårdt udgangstempo og til slut trække ganske let fra til en overlegen sejr foran stærkt afsluttende Lot To Win/Jacob Johansen, der på de sidste meter fangede One More Than Ten/Le Tølbøll.
Sejren var 33.500 kroner værd for Jørn og Torben Wedel Nielsen, der med Sine Dies sejr oven i hatten samlet kunne hæve mere end 75.000 kroner denne aften i Århus.
|

Mørket havde sænket sig i Århus, da Torben W. Nielsen sadlede den første af sine to vindere - Sine Die med Mark Larsen. Foto Ole Hindby. |
|
| 28.08.2008 |
Bror til auktionsåring dobbelt vinder i USA
Fynske Stutteri Løkkemarken ser ud til at gå en rigtig spændende auktion i møde, når de lørdag den 6. september fremstiller tre åringer på York Stutteri. Stutteriets hoppeåring Duracell, nr 65, er nemlig halvsøster til Encinas, der i juli og august har vundet to gange på Saratoga i USA.
Duracell er en fuks hoppe efter den tyske avlshingst Sholokhov (Sadler's Wells) og Sekirk-datteren Epik. Epik var selv ustartet, men i avlen har hun allerede nu vist sig som en glimrende producer med sit første afkom Encinas, der både er vinder i Tyskland, Dubai og nu også USA.
Den Listed- og Gruppe-3-placerede hingst vandt den 31. juli et Claiming Race på Saratoga med 27.600 US$ til vinderen, og den 20. august var han atter ude i et tilsvarende løb på samme bane, hvilket resulterede i endnu en sejr for Zabeel International Stables.
Udover Encinas er Epik også mor til Escardo, der er vinder af fire løb i Tyskland. Sholokhov-åringen er Epiks første afkom i Skandinavien, og hun bliver uden tvivl en spændende type at følge fremover.
|

Encinas ved sejren på Nad Al Sheba, mens han fortsat var ejet af sin opdrætter Gestüt Fährhof. Foto Andrew Watkins. |
|
| 27.08.2008 |
To løb i aften i Odense og fem i morgen i Århus
Mens Klampenborg holder pause i denne uge, tager provinsgaloppen over og afvikler to løb i aften på Fyn og fem i morgen i Århus.
I aften skal Dylan forsøge at tage sin femte sejr i år, og blandt løbene torsdag aften er bl.a. tredje afdeling i BE Profilers Treårsserie, hvor Classical World møder Hongkong Legend og Vivaldi, der senest var en sikker vinder af Norsk Derby Trial Stakes.
Der er også to store handicaps på programmet - hver med over 60.000 kr. i præmiesum. I Sommerhandicap deltager bl.a. Guineasvinderen Kronhjort og Da Vinci, som sidste sæson afgjorde DM for treåringer mellem sig på Jydsk Væddeløbsbane.
|

Classical World starter torsdag aften for første gang siden Jyllandsløbet.
Foto US Photo. |
|
| 25.08.2008 |
Theatrical Award strøg til tops i Peugeot Norsk Derby
Den svenske Derbyvinder Swing That Cat havde uden tvivl den brede favoritværdighed i Peugeot Norsk Derby søndag eftermiddag på Øvrevoll, men hjemmebanens publikum mistede aldrig tiltroen til Academy Award-datteren Theatrical Award, der efter en helt anonym rejse undervejs pludselig skød frem midt i banen og sejrede overlegent under Carlos Lopez.
Swing That Cat/Manuel Martinez snuppede andenpladsen foran Catfight/Lennart Hammer og Come On Deer/Per-Anders Gråberg, mens feltets eneste danske deltager, Jan Olsen-trænede Batistuta, sluttede på en hæderlig ottendeplads.
Theatrical Award, der er halvsøster til den tidligere danske Derbyvinder Mission Possible, vandt her sin anden klassiske triumf efter tidligere på året også at have vundet Norsk 1000 Guineas. Den Marianne Tveter-trænede hoppe har ikke gjort meget forkert i sin karriere og fik 550.000 norske kroner for Derbysejren.
Det blev samtidig endnu en stor triumf for York Stutteri og Stutteri Hjortebos Danehill-søn Academy Award, der her fik sin Derbyvinder nummer to med sin allerførste årgang. Dertil kommer to klassiske Guineas-sejr og adskillige triumfer i de 2-åriges storløb.
|

Theatrical Award/Carlos Lopez vinder Norsk Derby på Øvrevoll.
Foto Hesteguiden.com. |
|
| 25.08.2008 |
Million til mesterlige Appel Au Maitre
Wido Neuroth-trænede Appel Au Maitre trak sig sejrrigt ud af Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) med en rund million norske kroner i førstepræmie, og dermed manifesterede Starborough-sønnen sig som Skandinaviens bedste væddeløber.
Med Fredrik Johansson på ryggen strøg Appel Au Maitre forbi Tertullus i opløbet, og heller ikke Peas And Carrots kunne denne gang stille noget op overfor "mesteren", der vandt ganske sikkert til kæmpe norsk hjemmejubel.
Appel Au Maitre måtte dog overleve en protest nedlagt af Peas And Carrots' træner Lennart Reuterskiöld Jr. for en episode rundt opløbssvinget, hvor flere heste mistede deres positioner, heriblandt Lars Kelp-trænede Alpacco, men Appel Au Maitre overlevede protesten, hvorefter jublen atter brød ud omkring vindercirkelen.
"Det var som at vinde løbet to gange", sagde Stall Perlens Bente Jordanger i det efterfølgende sejrsinterview, og Wido Neuroth supplerede: "Jeg kunne ikke se meningen med protesten, og det lagde en lidt ærgerlig dæmper stemningen i vindercirkelen. Appel Au Maitre går nu imod Stockholm Cup (Gr.3), hvorefter han højst sandsynligt får en start i Tyskland i efteråret".
Bedste danske deltager i Marit Sveaas (Gr.3) blev Bent Olsen-trænede Volo Cat, der flot kom ind som tredje foran The Pirate. Med både The Pirate og Peas And Carrots i præmierækken i Skandinaviens bedste væddeløb fik dansk avl endnu et stærkt boost frem imod åringsauktionen på York Stutteri den 6. september.
Både Fly Society og 3-årige Dan Tucket leverede også flotte indsatser i millionløbet, og det rakte til henholdsvis en syvende- og ottendeplads i det stærke selskab, mens Alpacco efter endnu et uheldigt løb blev næstsidst.
|

Appel Au Maitre/Fredrik Johanssson vinder Marit Sveaas Minneløp (Gr.3).
Foto Scanrace.dk. |
|
| 25.08.2008 |
Engelsk sejr i Erik O Steens Memorial (L)
Eftermiddagens andet Black Type-opgør, Erik O Steens Memorial (L) over 2400 meter, resulterede i sejr til den engelske gæst Dancing Abbie/Jamie Spencer, der i opløbet skød sikkert forbi længe førende Hot Fudge/Fredrik Johansson og tapre Novasky/Manuel Martinez, der gik med henholdsvis seks og 6½ kilo mere på ryggen end Hot Fudge og Dancing Abbie. Den engelske vinder trænes af Michael Bell og ejes af Sheikh Marwan al Maktoum.
|

Engelske Dancing Abbie/Jamie Spencer vinder Erik O Steens Memorial (L).
Foto Scanrace.dk. |
|
| 25.08.2008 |
To Bent Olsen-sejre på Derbydagen
Klampenborg-træner Bent Olsen fik to sejre med hjem fra Oslo søndag eftermiddag. Først med Galoppens Venners 4-årige Hoffmann, og siden i VG Sprinten, hvor 3-årige Master Chef besejrede en række af Skandinaviens hurtigste væddeløbere.
Hoffmann vandt Norsk Rikstoto Cup under Fernando Diaz, der for alvor fik den langt galopperende hest op i omdrejninger i sidste del af opløbet og kort før mål fik fat indvendige Rose Pearl, der længe lignede en vinder. Sejren var 41.000 kroner værd for Hoffmann, der fortsat leverer forrygende præstationer når det hele flasker sig for ham.
Master Chef kom direkte fra en ganske let sejr på Jägersros dirt track, og han beviste her at han absolut kan løbe sig ind i den skandinaviske sprinterelite. Med Jacob Johansen på ryggen strøg Master Chef forbi favoritten Steve's Champ og vandt ganske sikkert, mens Solvana fulgte en lille længde efter på tredjepladsen. Master Chefs to staldkammerater, Nassau Style og Faahem, kom ind på løbets fjerde og femteplads.
|

Master Chef/Jacob Johansen sejrer i VG Sprinten foran Steve's Champ og Solvana.
Foto Scanrace.dk.

Bent Olsen var godt tilpas efter sin anden dagssejr på Øvrevoll.
Foto Scanrace.dk. |
|
| 25.08.2008 |
Kendwa overlegen i Fabellaløb
Hoppernes Oaks Trial i Klampenborg - Fabellaløb over 2200 meter - blev lørdag eftermiddag vundet af Caroline Strömberg-trænede Kendwa, der dog ikke er meldt i selve Capinordic Dansk Oaks den 7. september.
Danehill Dancer-datteren vandt på den regntunge bane en ganske besnærende sejr med halvanden længde foran Vanity Fair/Dina Danekilde, som yderligere havde halvanden længde til Clauses Cherie/Fernando Diaz på tredjepladsen. Derefter fulgte Anchors Away og næstfavoritten Irish Smile.
Der var 25.000 kroner i førstepræmie til Kendwa i Fabellaløb, og den irskopdrættede hoppe fortsætter med at levere imponerende indsatser for Chess Racing.
Overlegen 2-årssejr til Storm Swede
Hans-Inge Larsen-trænede Storm Swede levede godt op til sit navn i det hæslige væddeløbsvejr på Klampenborg, og under Kim Andersen kunne Van Nistelrooy-sønnen ganske loverlegent vinde Zwicky 2-års Maiden Serien med to længder før Flashline og Eko Mirabelle. Der var 25.000 kroner i førstepræmie til Storm Swede, der blev købt til Sverige for 15.000£ tidligere på året ved Goffs Breeze Sale på Kempton Park i England.
Maidensejr blev det også til 3-årige Amazing Award, der med Fernando Diaz i sadlen let med halvanden længde kunne henvise Shadows Fall til andenpladsen i Feuerbach Maidenløb over 2200 meter. Jacob Johansen og Bent Olsen tog deres anden sejr i træk med Henrik Villadsens Arabian Word, mens dagens øvrige vindere var Queen Anne/Anna Pilroth, Namking/Nathalie Andersson og Zuperzebranzozo/Annelie Hollstenius - samtlige trænet i Sverige.
|

Kendwa/Mark Larsen vinder Fabellaløb foran Vanity Fair/Dina Danekilde.
Foto US Photo.

2-årige Storm Swede aflægger maidentitlen for Kim Andersen.
Foto US Photo. |
|
| 22.08.2008 |
15 danske heste til start på Norges Derby Dag
Søndag eftermiddag afholder Øvrevoll årets sidste Derby Dag i Skandinavien, og det bliver med et stort rykind af dansktrænede heste i de mange velbesatte felter. Bent Olsen sender hele otte firebenede individer med transporten til Oslo.
De danske farver repræsenteres således på Øvrevoll:
2. løb - Peugeot Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer - 1350gr.
Reventon / Bent Olsen / Jacob Johansen
Diamond Of York / Søren Jensen / Nicholas Cordrey
Royal Legend / Hanne Bechmann / Cathrine Weilby
3. løb - Stabæk Fotball Derby Milen - 1600gr.
Corteez Pride / Lars Kelp / Manuel Martinez
Marezzo / Bent Olsen / Manuel Santos
4. løb - Norsk Rikstoto Cup - 1600gr.
Hoffmann / Bent Olsen / Fernando Diaz
5. løb - Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) - 1800gr.
Alpacco / Lars Kelp / Lennart Hammer
Fly Society / Søren Jensen / Kim Andersen
Volo Cat / Bent Olsen / Nicholas Cordrey
Dan Tucket / Bent Olsen / Jacob Johansen
6. løb - Formuesforvaltning Løp - 1200gr.
Go Sister Go / Jan Olsen / Nicholas Cordrey
7. løb - VG Sprinten - 900gr.
Nassau Style / Bent Olsen / Kim Andersen
Faahem / Bent Olsen / Per-Anders Gråberg
Master Chef / Bent Olsen / Jacob Johansen
8. løb - Peugeot Norsk Derby - 2400gr.
Batistuta / Jan Olsen / Mark Larsen
Download hele løbsprogrammet til den norske Derby Dag - klik her!
|

Jan Olsen-trænede Batistuta er ene om at forsvare de danske farver i Norsk Derby på søndag - men der er mange andre gode danske sejrschancer i dagens øvrige storløb.
Foto US Photo. |
|
| 21.08.2008 |
Capinordic hovedsponsor for Ladies Day i Klampenborg
Efter det succesrige sponsorat af Scandinavian Open Championship tidligere på sæsonen, har Capinordic nu valgt at blive hovedsponsor for ”Ladies Day” søndag den 7. september på Klampenborg Galopbane.
Ladies Day danner rammen om én af årets helt store begivenheder - Dansk Oaks Hoppernes Derby. Dansk Oaks er et traditionsrigt løb, der har fundet sted på Klampenborg Galopbane siden 1947.
Dagens løb repræsenterer en samlet præmiesum på mere end 1 mio. kr. og udgøres bl.a. af Dansk Galops Auktionsløb, Pompøs Cup og det traditionsrige Skandinavisk Ladies Cup for kvindelige amatørryttere, hvor den vindende rytter modtager sin egen vægt i champagne.
Kompetence, vilje og præcision - det perfekte link mellem Capinordic og galopsporten
Capinordics administrerende direktør Lasse Lindblad udtaler om samarbejdet med Klampenborg Galopbane:
"Det er med stor glæde og høje forventninger, at Capinordic nu øger sit engagement inden for galopsporten i Danmark. Vi var sponsorer ved den internationale storløbsbegivenhed Scandinavian Open Championship i begyndelsen af august, og denne gang har vi valgt at sponsere hele Ladies Day, som er efterårets store begivenhed på Klampenborg Galopbane.
Med sponsoratet af Ladies Day ønsker vi at øge kendskabet til Capinordic. Begivenheder som Scandinavian Open Championship og Ladies Day repræsenterer på fin vis vores værdier. At vinde løbene kræver stor kompetence, vilje og præcision i samspil mellem jockey, træner og hest - egenskaber vi i Capinordic sætter fokus på, og som vi ved, også er afgørende for at performe i det finansielle marked.
Ladies Day er samtidig bundet op på internationale traditioner, såsom afviklingen af Hoppernes Derby og champagnevejning, som vi gennem vores sponsorat får mulighed for at bidrage til og sætte Capinordics helt eget præg på."
Lasse Lindblads udtalelse suppleres af Klampenborg Galopbanes administrerende direktør Tom Christensen, som understreger det fine link mellem Capinordic og galopbanen:
"Vi er overordentligt glade og tilfredse med Capinordics øgede engagement på banen. Ikke blot på den økonomiske side; men specielt fordi Capinordic passer så godt ind i den sponsorgruppe, vi er ved at opbygge omkring Klampenborg Galopbane.
Capinordics værdier er de samme, som dem vi ønsker, skal præge galopsporten fremover, og samarbejdet virker derfor ideelt for begge parter. Det glæder os samtidig, at erhvervslivet har fået øjnene op for de værdier, galopsporten repræsenterer og de mange muligheder for Corporate Entertainment, der findes i forbindelse med en løbsdag på Klampenborg Galopbane".
Ladies Day finder sted søndag den 7. september 2008 fra kl. 11.00 på Klampenborg Galopbane, Klampenborgvej 52, 2930 Klampenborg. Læs mere om Capinordic på www.capinordic.dk.
|
|
|
| 19.08.2008 |
Lars Kelp slutter som træner
Efter 30 år som henholdsvis lærling, jockey og træner, har Lars Kelp valgt at lukke sin forretning på Klampenborg Galopbane ved sæsonens udgang. I stedet vil Kelp satse på en fremtidig karriere som ”bloodstock agent” med hovedsæde i Brasilien.
Jeg har været konkurrencemenneske siden 1979, de sidste fem år som træner på Klampenborg Galopbane. Mit ønske har hele tiden været at udbygge min stalds materiale både kvalitativt og kvantitativt, men det er svært at udvikle sin forretning med kun 20 bokse til rådighed. Med heste der flyttes og nogle der bliver skadet, kan man gå økonomisk helt ned i løbet af en sæson”, siger Lars Kelp, der fortsætter resten af sæsonen ud med 10 heste i træning, heriblandt storløbsaspiranterne Calrissian og Alpacco, samt et par lovende 2-årstyper.
Hvad byder fremtiden på for Lars Kelp?
Som mange nok ved, er min hustru brasilianer, og det er meningen at jeg fremover skal varetage min virksomhed fra Brasilien. Jeg vil hovedsageligt opholde mig der i vinterperioden, hvor jeg skal se på heste og finde salgsemner til både Skandinavien, resten af Europa, samt Nordamerika, Asien, Dubai og Sydafrika. I en periode i foråret og en længere periode i efteråret rejser jeg tilbage til Europa for at deltage i de europæiske auktioner. I den forbindelse håber jeg, at en del af mine nuværende trænerkollegaer og gamle klienter vil bruge min ekspertise og 30 års erfaring inden for galopsporten. Jeg har rejst hele livet, har kontakter over hele verden og kender de skandinaviske væddeløbsbaner så indgående, at jeg ved hvilke type heste der vil virke her, og også hos hvilke trænere de passer bedst”, fortsætter Kelp, der igennem de sidste fem år selv har stået for indkøb af topheste som Peas And Carrots, Quilboquet, Alpacco, Calrissian, Mambo King, Munay og Carpe Diem.
|

Trænerkarrieren lakker mod enden for Lars Kelp.
Foto Carsten Rabjerg. |
|
| 18.08.2008 |
Åringsfremvisning på York Stutteri
På fredag den 22. august kl. 16.00 byder York Stutteri i Hørsholm indenfor til fremvisning af stutteriets åringer, der lige nu klargøres til Dansk Galops Åringsauktion den 6. september.
Stutteriets avlshingste vil ligeledes blive præsenteret ved arrangementet, hvor alle naturligvis er velkomne.
Følgende åringer vil blive vist frem:
Brun hoppe v. Richard Of York - Cinnamon v. Diaghlyphard
Brun hingst v. Soviet Star - Trabea v. Big Shuffle
Brun hingst v. Bertolini - Gryngolette v. Linamix
Brun hoppe v. Richard Of York - All Fair v. Always Fair
Brun hoppe v. Green Tune - Islande v. Kingmambo
Brun hingst v. Cajun Cadet - Laser Show v. Wassl
Brun hingst v. Academy Award - Boss Lady v. Last Tycooon
Brun hingst v. Richard Of York - Meditation v. Mas Media
|
 |
|
| 17.08.2008 |
Ny Derbysejr til Swing That Cat?
Søndag den 24. august rides det tredje og sidste skandinaviske Derby i 2008, når Øvrevoll er vært for den norske udgave i Oslo. Den svenske Derbyvinder Swing That Cat står overfor sin karrieres kun anden start på græs, og det bliver i kamp mod 14 konkurrenter, hvor tredjehesten fra Svenskt Derby, Golden Metalimo, meget vel kan blive værste konkurrent.
Vi følger med meget mere optakt til den norske Derby Dag i løbet af ugen, men allerede nu kan startlisten til dagen downloades ved at klikke her!
|
 |
|
| 17.08.2008 |
Nassau Style bedst i KHEF's Racing Bowl
Bent Olsen var atter i centrum lørdag eftermiddag på Klampenborg, hvor han sadlede vinderen i tre af dagens syv opgør. Olsen tog sig bl.a. af dagens hovedopgør, KHEF's Racing Bowl med Nassau Style.
Nassau Style sprang af som favorit i årets udgave af Klampenborg HesteEjerForeningens flotte pokalløb, og efter en perfekt rejse undervejs kunne Jacob Johansen smart skyde frem indvendigt for de øvrige rundt sidste del af opløbssvinget, hvor Nassau Style overtog fronten mens han fortsat var på biddet.
Da der blev givet endelig marchordre kunne ingen af konkurrenterne røre Bahamian Bounty-sønnen der til slut vandt let med en længde foran Diaghilew/Nicholas Cordrey, der var på jagt efter sin tredje Racing Bowl-sejr i træk.
Nassau Styles staldveninde Abbielou/Fernando Diaz blev tredje foran Belvedere og Fox, mens Skyharbor var den eneste der ikke fik penge med hjem. Førstepræmien var 50.000 kroner værd for Nassau Style, der ejes af Jørgen Krause.
Netop Jørgen Krause havde endnu en fremgangsrig løbsdag i Klampenborg, og den tidligere ejer af Derbyvinderen Four Sox har virkelig fået et fantastisk comeback i galopsporten efter flere årtiers pause.
Allerede efter dagens første løb var Jørgen Krause nemlig på sit første besøg i vindercirkelen, efter Urban Ocean-sønnen Fortyfour i sikker stil hjemførte Zwicky 2-års Maiden Serien over 1300 meter foran Clauses Polly/Bettina Wilson og den længe førende debutant Con Amore.
Fortyfour blev købt på Åringsauktionen i fjor og er nært beslægtet med Stockholm Cup (Gr.3)-vinderen Farouge. Hesten trænes - naturligvis - af allesteds nærværende Bent Olsen, der senere på dagen fik sin tredje dagssejr med Ulrik Jensens Amazing Vibe/Nicolaj Stott i Margareta Wettermark Handicap.
Både vindende Fortyfour og andenhesten Clauses Polly er opdrættet af jyske Stutteri Østerbygaard, der på Dansk Galops Åringsauktion den 6. september fremstiller to halvsøskende til de fine 2-årige heste efter henholdsvis Dexterity og Final Appearance.
Dagens øvrige vindere var Roswell/Cathrine Weilby, Miadonna/Sara Slot, Allsussedup/Annelie Hollstenius og Fine Dandy/Nicholas Cordrey.
Løbsdagen blev desværre skæmmet af et grimt styrt i Lærlinge/Amatør Handicap over 2200 meter, hvor både Amanda Harbjerg og Thomas Sandstød gik ned med deres heste Lucky Red og Lights And Stars. Begge ryttere lå længe i græsset i starten af opløbet, men var heldigvis ved bevidsthed da de blev kørt til Herlev Sygehus med ambulancen.
De første rapporter fra ambulancefolkene var, at Amanda Harbjerg havde pådraget sig en hjernerystelse og klagede over smerter i højre arm, mens Thomas Sandstød havde fået et hårdt slag i nakke- og ryg-regionen.
|

Nassau Style/Jacob Johansen vinder KHEF's Racing Bowl.
Foto US Photo.

Fortyfour aflægger maidentitlen foran Clauses Polly.
Foto US Photo.

Miadonna/Sara Slot vinder LördagsKomben efter hård kamp med Rex Shipping og Cacao.
Foto US Photo. |
|
| 14.08.2008 |
Hanne Bechmann-double i amputeret Produce Stakes
Blot fire deltagere var onsdag aften til start i årets største 2-årsbegivenhed i Provinsen, Produce Stakes over 1300 meter på Fyens Væddeløbsbane i Odense. Hanne Bechmann sadlede to heste, og de kom ind som nummer ét og to i form af Sin Cocos og Escargot.
Sin Cocos, der er opdrættet på Fyn af Stutteri Løkkemarken, vandt sikkert i hænderne på Juan Pinto, mens dennes forlovede Cathrine Weilby sikrede andenpladsen med Escargot efter kamp med forhåndsfavoritten Marigold, hvorefter der var et stykke ned til King First på fjerdepladsen.
Førstepræmien var 41.500 kroner værd for Sin Cocos, der her vandt karrierens første sejr og nu efter alt at dømme går imod Dansk Galops Auktionsløb søndag den 7. september på Klampenborg.
Onsdagens øvrige vindere på Fyn var Bent Olsen-trænede Ihaveadream/Jacob Johansen og Inge Mette Dejgaard-trænede Dylan/Cathrine Weilby.
|

Sin Cocos/Juan Pinto slår Escargot/Cathrine Weilby og Marigold/Jacob Johansen i Produce Stakes på Fyn.
Foto KM Foto. |
|
| 14.08.2008 |
Dødsfald
Den mangeårige hesteejer Inge Lise Brendstrup Nielsen er afgået ved døden. Inge Lise Brendstrup Nielsen var gift med Jørgen Find Nielsen. Ægteparret drev en af Gentoftes største frisørsaloner i flere årtier i lokalerne på Kirkekorvet. En forretning som havde mange kunder indenfor galopsporten.
Inge Lise Brendstrup Nielsen var salonens praktiske islet, som modtog kunderne med sit venlige smil og indledte med at vaske kundernes hår, inden kunderne røg videre i systemet til de flere uddannede medarbejdere med saksene.
Inge Lise Brendstrup Nielsen og hendes mand var hesteejere i flere stalde igennem årene, men der var også tid til at nyde livet i sommerhuset, få kilometer fra Storebæltsbroen.
Inge Lise Brendstrup Nielsen er født på samme dato som Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Ingelise Brendstrup Nielsen efterlader sig sin mand, to børn og fire børnebørn. Hun bliver begravet på fredag klokken ved Tårnborg Kirke klokken 13.00.
Æret været Inge Lise Brendstrup Nielsens minde.
Af Carsten Bundgaard
|
|
|
| 12.08.2008 |
Racing Bowl-hattrick af Diaghilew?
Lennart Reuterskiöld-trænede Diaghilew har de seneste to år trukket sig sejrrigt ud af Klampenborg HesteEjerForenings Racing Bowl over 1400 meter med 100.000 kroner i samlet præmiesum. Lørdag eftermiddag kan den nu 12-årige hæderskæmpe altså score et ægte hattrick i storløbet, hvor fem konkurrenter venter.
Stall Zadas Diaghilew havde sin karrieres hidtil flotteste sæson i fjor, hvor han omsatte fem starter i fire sejre alle vundet på Klampenborgs græs. I år har Diaghilew startet fire gange uden at vinde, men han har alligevel ikke været langt fra den endelige afgørelse, og senest var han blot en længde efter Nassau Style over 1300 meter på Scandinavian Open-dagen.
Netop Nassau Style har virkelig formået at levere varen efter han for et ganske lille beløb blev handlet hjem fra Doncaster Sales i fjor. Efter tre placeringer i de tre første starter har Nassau Style således vundet to gange i træk, heriblandt i FRBC Copenhagen Grand Handicap. Den 4-årige vallak ser ikke ud til at have stoppet udviklingen endnu, og der kan meget vel være endnu mere at hente fremover.
Bodil Hallencreuts-trænede Fox har faktisk været anden gennem mål i bag Diaghilew i de seneste to års udgaver af Racing Bowl, og selv om formen ikke virker helt stabil, kan hesten meget vel levere endnu en fin indsats denne gang. Gode outsidere er der også i formstærke Abbielou og Belvedere.
Førstnævnte har vundet to af årets otte starter, og begge sejre er taget på Klampenborg senest over 1300 meter den 12. juli, og siden hen har Bertolini-datteren været anden over 1400 meter i Göteborg. Belvedere starter for første gang i år på sin hjemmebane efter en række stærke præstationer på Jägersro, og også hun står til at kunne få en finger med i spillet, mens det ser sværere ud for Skyharbor, der har et stykke op til de øvrige på handicaptallet.
|

Opgøret fra Klampenborg HesteEjerForenings Racing Bowl i 2006, hvor Diaghilew præcis som i fjor besejrede Fox og Honkong.
Foto US Photo.

Nassau Style ligner hesten der kan stikke en kæp i hjulet på Diaghilews hattrick-drøm.
Foto US Photo. |
|
| 11.08.2008 |
Seb Sanders fældet i alko-testen på Jägersro
Den engelske championjockey Seb Sanders, der søndag skulle have redet Sourire i Margareta Wettermarks Minneslöpning (L) og Points Of View i Svenskt Derby (L), blev inden løbsdagen fældet i Jägersros alko-test med en promille på 0,46.
Ifølge Travronden.se skulle Seb Sanders have været i byen i Malmö natten til søndag, men til Racing Post udtaler jockeyen, at han blot var ude at spise med sin hustru, og at de svenske alko-test regler er alt for hårde sammenlignet med de engelske.
Jägersros voldgift har idømt Seb Sanders to ugers rideforbud fra den 24. august til 6. september, begge dage medregnet. Sanders har dog tænkt sig at anke sagen.
|

Seb Sanders. Foto Kanal 75. |
|
| 10.08.2008 |
Swing That Cat bedst i Svenskt Derby (L)
Det er skrevet før, og det vil med garanti også blive skrevet igen: Historien gentager sig selv indenfor galopsport! Samme ejer, samme træner, samme jockey - og samme startspor som da Mad Dog Slew for to år siden strøg til tops i Svenskt Derby. Denne gang hed hesten Swing That Cat, ligesom sin forgænger importeret fra USA med Derbyet som det ultimative mål.
Svenskt Derby 2008 (L) blev en sand triumf for Fredrik Reuterskiöld, der her vandt sit tredje svenske Derby i sin relativt korte trænerkarriere. Og ikke nok med det, Jägersro-træneren stod ligeledes bag andenhesten gennem mål, Tertio Bloom, der var den eneste af de 14 konkurrenter der var i stand til at true Swing That Cat i opøbet, og de to staldkammerater var hele ni længder foran Golden Metalimo på tredjepladsen, mens Carpe Diem blev fjerde foran Superman, Artie Bucco og Itsagroom.
Swing That Cat blev redet til sejr af chilenske Manuel Martinez, der havde sin hest hurtigt ude af startboksen fra det svære yderste startspor 15, og duoen var med til at dominere samtlige 2400 meter af løbet. Den engelske gæst Points Of View var godt med i begyndelsen, men han faldt helt fra under de sidste 1000 meter af opgøret og overlod i stedet scenen til de to Fredrik Reuterskiöld-heste, der allerede i sidste del af svinget havde sagt godt og grundigt farvel til de øvrige ekvipager.
Heller ikke den danske Derbyvinder Master Kid kunne gøre sig gældende i sin første start på dirt track, og hesten var en af de første der røg af biddet under Jacob Johansen.
Sejren i Svenskt Derby var 1.065.000 svenske kroner værd for Swing That Cat, der kom direkte fra en sejr i Voter-löpning ogdermed nåede op på fire karrieresejre og en samlet præmiesum på over 1,5 millioner kroner i blot 10 starter.
Købt for 10.000 US$ i Keeneland
Cat Thief-sønnen blev købt af Fredrik Reuterskiöld på åringsauktionen på Keeneland i Kentucky tilbage i efteråret 2006, og den veltrukne hingst kostede blot 10.000 US$. Et virkelig godt "value for money"-køb af Fredrik Reuterskiöld, der siden solgte hesten videre til Mec-Com Klippan AB og Fourfold HB, der bestemt ikke er kede af denne handel.
Swing That Cat er ud af Nashwan-hoppen Incha, og dermed halvbror til den Grade-3-placerede Solvig. Hingstens mormor Idle Gossip var selv Stakes-vinder og søster til championsprinteren, Gruppe-1-vinderen og avlshingsten Plugged Nickle.
Tre i træk for Fredrik
Fredrik Johansson tog fat på den svenske Derbydag med en andenplads og tre på hinanden efterfølgende sejre i de fire første opgør. Efter en andenplads i Svenskt Derby Consolation på ryggen af El Classico bag Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Calvados, tog Johansson sig først af Malmö Stads Pris på ryggen af 2-årige Western Fact, i træning hos Vanja Sandrup, men i øvrigt ligesom Swing That Cat fundet af Fredrik Reuterskiöld på Keeneland Sales.
Herefter tog Fredrik Johansson sig af Scandinvian Arab Derby over 2400 meter på ryggen af den hollandske gæst Sayf, der fik gode 75.000 kroner for sejren.
Endelig fik Johansson sig et rigtig godt spare ride i Margareta Wettermarks Minneslöpning (L) på ryggen af Sir Mark Prescott-trænede Sourire, som i sikker stil kunne henvise Auchroisk til andenpladsen før Ellicat. Sourire ejes af svenske Kirsten Rausing, der her fik en vigtig Listed-sejr til sin veltrukne Domedriver-datter. Johansson overtog ridtet på hoppen fra den engelske championjocey Seb Sanders, der havde meldt afbud til Derbydagens to ridt på Jägersro.
Jagodin for fjerde gang!
Lennart Reuterskiöld Jr's topstayer Jagodin viste sig endnu engang klassen over sine konkurrenter i Sydsvenskan Jägersro Cup, som han hjemførte med fem overlegne længder foran Steelwolf og Farouge. Jagodin vandt dermed Jägersro Cup for fjerde gang de sidste fem år; eneste svipser var i fjor, hvor han sluttede tredje bag Farouge. Førstepræmien var 100.000 kroner til Stall Gransäters nu 8-årige Be My Guest-søn, der rundede halvanden million kroner i samlet præmiesum.
Neuroth-double i Sofiero-Löpning
Subaru-Cup Sofiero-Löpning over 1730 meter havde en klar forhåndsfavorit i Niels Petersen-trænede Latakia, men det blev en anden norsk duo der stjal billedet. Wido Neuroth kunne nemlig tage en flot doublesejr da hans søn Jan-Erik Neuroth red sidste års svenske Kriteriums-2'er Simian til en ganske let sejr foran staldkammeraten Hermion/Lennart Hammer.
Førstepræmien var 182.000 kroner værd for Simian, der båede er ejet og opdrættet af Stall EOS. Hanne Bechmann-trænede Lois Lane sluttede på den sidste præmieplads efter at have ført det meste af vejen.
Listed-sejr til Fujisan
De fleste havde på forhånd regnet med en opvisning af Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Maxim's i Zawawi Cup (L) over 1200 meter, men det rakte kun til en andenplads for den argentinske sprinter, idet Fujisan og Yvonne Durant viste sig som for stor en mundfuld.
Maxim's havde kommandoen ind på opløbet, men Fujisan kom strygende ude i sporene rundt sidste del af opløbssvinget og kunne siden gå forbi til en sikker halvanden længdes triumf foran favoritten, mens Miyasiki kunne henvise Royal Miswaki og Emil til de næste præmiepladser. Sejren var 181.000 kroner værd for Stall Rio i Stockholm
Malmö Sommarhandicap blev vundet af Francisco Castro-trænede Highway, mens de to sidste opgør på den svenske Derbydag gik til henholdsvis Downbeat og Bien Dicho.
Se flere af CAVOK's fotos fra den svenske Derby Dag - klik her!
|

Swing That Cat/Manuel Martinez vinder Svenskt Derby (L).
Foto Cavok Photo.

Swing That Cat, jockey Manuel Martinez og træner Fredrik Reuterskiöld.
Foto Cavok Photo.

Fujisan/Yvonne Durant besejrer Maxim's/Manuel Santos i Zawawi Cup (L).
Foto Cavok Photo. |
|
| 09.08.2008 |
Tølbøll fortsætter sin imponerende sejrsstime
Ikke nok med, at det var den niende løbsdag i træk fynske Jørgen Tølbøll kunne tage fra Klampenborg som vinder - det blev endda til to dagssejre, og den ene i lørdagens hovedbegivenhed Margrethe Trocks Ærespræmie.
Jørgen Tølbølls triumfdag blev allerede indledt i dagens første opgør, første afdeling af The Foundations Sires-serien, The Byerley Turk over 1200 meter, hvor Le Tølbøll red Bowland Boy til en overlegen to længders sejr foran favoritspillede Rival og en forbedrede King Of York.
I dagens bedste betalte opgør, Margrethe Trocks Ærespræmie over 1400 meter, tog Red Marteeney revanche for sidste års andenplads i selv samme opgør, da han tog årets fjerde sejr efter en hård opløbskamp med Da Vinci og William Tell. Der var kun en hals imellem hver af de tre første, mens Tølbølls anden deltager Joseph Locke blev fjerde foran favoritten Smart Guy.
Førstepræmien var gode 25.000 kroner værd for Stald Brændeholm, og også her var Le Tølbøll på ryggen af vinderen.
Fin debut af Tinkerbell
Søren Jensen sadlede en rigtig fin debutant i Zwicky 2-års Maiden Serien over 1400 meter, hvor Toca Racings Tinkerbell blev en let vinder for Kim Andersen. Statistikken var med Tinkerbell, der er helsøster bl.a. Mayfair, New York, Manomission og Blue Mary, og samtlige søskende har tilfælles, at de alle har vundet deres debut - og nu skrev Tinkerbell sig ind i rækken af All Fairs strålende afkom, der ligeledes tæller sidste års Kriteriums-2'er Capisce.
Richard Of York-datteren vandt let med halvanden længde foran Brian Wilson-duoen Clauses Polly og Clauses May Be, og kunne hæve 25.000 kroner plus Dansk-bonus'en på 5.000 kroner. Toca Racing ejer i øvrigt også Tinkerbells helsøster Capisce, der efter en flot 2-årssæson i fjor nu er til salg som et glimrende fremtidigt avlsemne.
Siena fik aflagt maidentitlen
I Rebell Fortuna Maidenløb over 1800 meter lykkedes det Birgitte Nielsen-trænede Siena at vinde karrierens første sejr, og den kunne fortjent komme i hus efter en knaldhård opløbskamp med Zazoo, der overraskende gav storfavoritten kamp hele vejen til stregen og blot var slået med kort hoved i mål. Siena, der både er ejet og opdrættet af Elkær Stutteri, blev redet til sejr af Marc Stott.
Arabian Words første årssejr
Efter flere starter i hård konkurrence kunne Henrik Villadsens Arabian Word endelig vinde årets første sejr i Bo Gillborg Handicap over 1800 meter, hvor Diesis-sønnen under Jacob Johansen i sikker stil afviste Cheitha og Clauses Star til de næste pladser og tog førstepræmiens 15.000 kroner. Arabian Word trænes af Bent Olsen, der allerede nu med 99.9% sikkerhed kan kalde sig Klampenborg-champion i sæsonen 2008.
Olsen har noteret sig for 18 sejre på Klampenborg i denne sæson, og med en samlet indtjening tæt på 1,5 millioner kroner er han mere end dobbelt så langt foran Lennart Reuterskiöld Jr. på andenpladsen.
Sejren med Arabian Word bragte i øvrigt Jacob Johansen op på 12 sejre, hvilket kun er en enkelt mindre end øjeblikkets førende rytter i jockeychampionatet, Martin Rodriguez.
Løbsdagens øvrige vindere var Miadonna/Sara Slot i Henry P. McGrath Handicap og Zingapore Zling/Ricardo Ramallo i dagens afsluttende amatørløb.
|

Red Marteeney/Le Tølbøll vinder Margrethe Trocks Ærespræmie foran Da Vinci og William Tell.
Foto US Photo.

Tinkerbell/Kim Andersen aflægger maidentitlen i først forsøg foran Clauses Polly.
Foto US Photo.

Half Sadlers/Per-Anders Gråberg vinder Per-Erik Pramm Handicap foran Fado, der dog blev deklasseret til fjerdepladsen på grund af trængning. Andenpladsen gik i stedet til Naughty Lady/Kim Andersen.
Foto US Photo. |
|
| 08.08.2008 |
Täbys "fredagsgalop" aflyst på grund af uvejr
Täby Galopp har her til formiddag meddelt, at der ikke vil blive afholdt fælles skandinavisk Fredagsgalop i Stockholm i eftermiddag. Løbene er aflyst på grund af de store mængder regn der er faldet natten til fredag, og fordi uvejret ser ud til at fortsætte hele dagen.
Det er Täbys banedyrlæge Lars Audell der har bedømt både græs- og dirt track-banen til at være til fare for heste og ryttere, og ledelsen har derfor besluttet at aflyse samtlige eftermiddagens programsatte løb, samt tre kvalifikationsløb.
Bl.a. skulle der i dag have været redet første afdeling af Breeders' Trophy Trial over 1950 meter græs med 15 tilmeldte ekvipager. Täby vender tilbage med hvornår den aflyste løbsdag i stedet kan afholdes.
|
 |
|
| 08.08.2008 |
Kataloget til Dansk Galops Åringsauktion er udkommet
Kataloget til Dansk Galops åringsauktion er netop udkommet og indeholder 101 spændende katalognumre. Årets succeshingst Academy Award er repræsenteret med hele 17 afkom, medens Kingmambo-sønnen Dexterity har 15 afkom fra sin første årgang på auktionen.
Derudover tæller kataloget bl.a. også 25 åringer, hvis fædre er opstaldet i udlandet, så det er i år et meget varieret udbud af åringer, som Dansk Galop kan præsentere den 6. september på York Stutteri.
Kataloget kan gratis rekvireres hos Dansk Galop, pk@danskgalop.dk eller tlf. +45 39 96 20 20. Kataloget kan også downloades på foreningens hjemmeside: www.danskgalop.dk
|
 |
|
| 07.08.2008 |
Hammer vandt Neuroth-domineret Norsk Oaks
For anden gang på 14 dage kunne Stall EOS og Wido Neuroth nyde godt af danske Lennart Hammers kvaliteter på hesteryg, og denne gang gjaldt det sejren i Norsk Oaks på Øvrevoll, som Hammer vandt på ryggen af Distant Star efter målfoto med staldveninden Grafitti/Fredrik Johansson.
Franskfødte Distant Star førte hver en meter af det klassiske opgør, men hun måtte kæmpe hårdt lige til det sidste for at afvise Grafittis stærke angreb. De to Wido Neuroth-hopper havde hele syv længder ned til Ole Larsen-trænede Irish Smile, der ligesom i Svenskt Oaks for to uger siden tog en hæderfuld tredjeplads under Mark Larsen.
Der var 125.000 norske kroner i førstepræmie til Highest Honor-datteren Distant Star, der ligeledes er opdrættet af Stall EOS, og hvis mor Distant Lover løb i den norske storstalds rød/hvide farver i træning hos netop Wido Neuroth tilbage i første halvdel af 90'erne.
Søren Jensen-trænede Anchors Away/Kim Andersen tog fjerdepladsen foran Brian Wilsons Clauses Cherie, som fik de sidste penge med hjem til Danmark.
God Marit Sveaas-optakt for The Pirate
Niels Petersen-trænede The Pirate var samme aften til start i Eliteløp over 2000 meter græs, og den danskopdrættede Primatico-søn fik en glimrende optakt til Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) den 24. august, da han under sin faste makker Espen Ski vandt med det mindst mulige foran Montparnasse og Zimon, som han måtte give henholdsvis seks og 11 kilo. The Pirate fik 30.000 kroner for sejren.
|

Distant Star/Lennart Hammer (rød) vinder Norsk Oaks efter målfoto foran Grafitti/Fredrik Johansson.
Foto Hesteguiden.com.

Distant Star/Lennart Hammer.
Foto Hesteguiden.com.

The Pirate/Espen Ski vinder Eliteløp over 2000 meter.
Foto Hesteguiden.com. |
|
| 07.08.2008 |
Ingen problemer for Master Chef på Jägersro
Bent Olsen-trænede Master Chef startede torsdag eftermiddag for første gang på Jägersros dirt track i Kay Jensens Pris, og Oasis Dream-sønnen klarede opgaven uden at blive presset. Sejren lød på 2½ længde før Great Choisir og Belle Blanche.
Fra start var det Søren Jensen-trænede Belle Blanche der tog teten i i 1000-meter opgøret, og Jacob Johansen trak efter et par hundrede meter smart Master Chef ind til rails og lagde sig lige bagved den førende, mens Xanté lå udvendigt helt fremme.
Da feltet ramte opløbsstrækningen trak Jacob Johansen Master Chef et spor ud, og i løbet af få galopspring overtog han kommandoen og var derefter aldrig i vanskeligheder. Great Choisir, der blot startede for tredje gang i karrieren, sluttede stærkt af til andenpladsen, mens Belle Blanche kunne holde sin tredjeplads.
Der var 50.000 kroner i førstepræmie til Master Chef, der kom direkte fra en flot femteplads mod ældre heste i Polar Cup (Gr.3) på Øvrevoll. Bent Olsen fik dermed også en fin optakt til søndagens svenske Derby Dag, hvor han i selve dagens hovedbegivenhed sadler den danske Derbyvinder Master Kid og Montgomery.
|

Master Chef. Foto KM Foto. |
|
| 06.08.2008 |
Else Gotfredsen er afgået ved døden
Efter længere tids sygdom er Else Gotfredsen på Stutteri Skovmarken afgået ved døden, 82 år gammel. Else Gotfredsen var gift med den kendte opdrætter Aage Gotfredsen.
De traf hinanden i Frederikshavn, hvortil Aage Gotfredsen var flygtet som frihedskæmper under anden verdenskrig. Else og Aage Gotfredsen fik et pragtfuldt liv sammen. De var gift i 61 år og nåede således at afholde Diamantbryllup.
Ægteparret fik tre børn sammen. Else Gotfredsen delte sin mands begejstring for galopsporten. Hun gjorde et stort arbejde med navnlig åringerne, og Else Gotfredsen har sin store andel i den position som Stutteri Skovmarken har haft i dansk galopsport igennem flere årtier med derbysejrene med Free And Gay og Cut Champion som de største og mest smukke triumfer.
Else Gotfredsen bisættes på fredag ved Hadsund Kirke klokken 11.00.
Æret været Else Gotfredsens minde.
Af Carsten Bundgaard
|

Else Gotfredsen i vindercirkelen sammen med Aage Gotfredsen og superhoppen Amalia.
Foto US Photo. |
|
| 05.08.2008 |
Ny Derbysejr til Master Kid, 2 millioner til Carpe Diem, eller...?
Svenskt Derby (L) anno 2008 er et løb der har det hele måske lige bortset fra en direkte forhåndsfavorit. Den mest åbne udgave af løbet i mange, mange år står for døren søndag eftermiddag på Jägersro i Malmö, og det bliver med deltagelse af tre Klampenborg-heste, to gæster fra Stockholm, en enkelt norsk og en engelsk, samt et stærkt hjemmebanehold på otte sejrskandidater.
Master Kid, der den sidste søndag i juni triumferede i Dexia Dansk Derby for træner Bent Olsen og ejer Lone Kaj-Nielsen, er på jagt efter en ny stor triumf i sit første besøg på dirt track, og som han sluttede af i Breeders’ Trophy Mile i sin seneste start over 1600 meter på Täby, er der al grund til at tro på at det er en endnu bedre Master Kid vi kommer til at følge i det svenske Derby.
Master Kid skal dog også hive samtlige ressourcer frem hvis det skal lykkes ham at vinde, og der skal tilmed også en stor portion held til undervejs med 15 heste til start på den skarpe Jägersro-bane, hvor en rejse udvendigt i sporene undervejs kan koste meget dyrt i sidste ende. Master Kid har dog trukket det gode spor syv midt i feltet, hvilket giver ham en rigtig god udgangsposition.
To millioner til Carpe Diem?
Danskejede Carpe Diem kan med en sejr i Svenskt Derby (L) få udbetalt den største sejrspræmie nogensinde i et skandinavisk væddeløb, idet han kan lægge en bonus på 1.000.000 kroner oveni førstepræmien på 1.065.000. Carpe Diem vandt nemlig i fjor det svenske Kriterium, og i den nye svenske Derby-serie indgår denne mægtige bonus til den hest der formår at vinde både Kriteriet og Derbyet på Jägersro.
Chancen er bestemt til stede, og den er ikke så ringe endda for Richard Of York-sønnen, der sluttede anden i Dexia Dansk Derby bag Master Kid og allerede har bevist at han klarer dirt’en uden problemer. Carpe Diem har trukket det næstyderste startspor i feltet, hvilket normalt ikke nogen fordel, mens hestens løbestil kan måske vise sig at passe udmærket til sporet, og han vil med sikkerhed komme til at slutte rigtig stærkt af til slut.
Neuroth og Johansson!
Wido Neuroth og Fredrik Johansson skrev sig sidste år ind i historien som mest vindende træner/jockey nogensinde i den svenske Derbyhistorie, og i år har de mulighed for at skrive yderligere et kapitel i historiebøgerne, såfremt danskopdrættede Artie Bucco løber med Derbysejren.
Artie Bucco var tredje i Dexia Dansk Derby bag Master Kid og Carpe Diem, og han fulgte sidenhen op med en overlegen sejr i Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer på Øvrevoll. Wido Neuroths stald er endelig begyndt at vise tænder igen efter en lang sygdomsperiode, og såfremt Artie Bucco tackler Jägersros dirt track er han bestemt ikke uden chance.
Tre fra Fredrik Reuterskiöld
Fredrik Reuterskiöld har vundet Svenskt Derby to gange inden for de seneste fem år med henholdsvis Zenato i 2004 og Mad Dog Slew i 2006. I år sadler Fredrik tre varme kandidater til sejren i form af svenskfødte Tertio Bloom og de to ”amerikanere” Egon og Swing That Cat. Sidstnævnte har hidtil været den bedste af disse, men han har også trukket det dårligste spor af samtlige deltagere, alleryderst i boks 15, hvilket stille endnu større krav til hans formåen.
Francisco Castro har et rigtig godt kort i irske Golden Metalimo, der senest vandt Svenskt Derby Trial efter en problematisk rejse på bagsiden, og med lidt mere held undervejs havde han sikkert haft større afstand til Tertio Bloom over mål. Ligesom Swing That Cat har Golden Metalimo vundet sine to seneste starter frem imod Svenskt Derby (L), og med et perfekt startspor otte er han - på trods af en forringelse på jockeysiden i forhold til sine sidste to starter undertegnedes favorit til Derbysejren.
Der skal også ses op for den engelske gæst Points Of View fra Sir Mark Prescott. Galileo-sønnen vandt to gange i seks starter som 2-årig, begge på sand, og i år har han blot startet en enkelt gang over 1600 meter. Points Of View har aldrig løbet længere end 1700 meter, men han burde ud fra sin glimrende afstamning have gode muligheder for at klare Derbydistancen på Jägersro.
Væddeløb er altid bedst ”on location”, men har du ikke mulighed for at tage turen til Malmö søndag eftermiddag, er der trøst at hente hos Danske Spil og Dantoto Racing Live, der viser samtlige løb på dagen med fuldt tilspil i alle spillformer, heriblandt V65 og Dagens Dubbel.
Download løbsprogrammet, se tips, spilleinformationer og meget mere på Jägersros website - klik her!
|

Master Kid.
Foto US Photo.

Carpe Diem.
Foto US Photo.

Artie Bucco.
Foto Hesteguiden.com

Swing That Cat.
Foto Cavok Photo.

Golden Metalimo.
Foto Cavok Photo. |
|
| 03.08.2008 |
Chinese Mandarin knækkede Peas And Carrots
Efter afbuddet fra Appel Au Maitre stod Peas And Carrots med hele favoritværdigheden i Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3) på Klampenborg søndag eftermiddag.
Men i afgørelsens øjeblik blev mægtige Peas And Carrots gjort til den lille af Erna van Doorn-trænede Chinese Mandarin, der efter en prægtig afslutning strøg forbi favoritten og sejrede med trekvart længde, mens 3-årige Dan Tucket var yderligere en halv længde efter på tredjepladsen foran Django og Alnitak på de sidste præmiepladser.
Som forventet var storoutsiderne Eko Arabian Night og Pecoiquen hurtigst af sted fra start, men sidstnævnte brækkede dog lidt ud rundt svinget. På bagsiden var Eko Arabian Night fortsat toneangivende sammen med Lumen, samtidig med at Django så velgalopperende ud i sporene. Dan Tucket var ligeledes godt med som fjerde-femte indvendigt, alt imens Peas And Carrots lå midt i feltet og Chinese Mandarin allerede her var af biddet og måtte holdes i gang af Nicholas Cordrey.
Ind på opløbet var der hurtigt udsolgt hos både Lumen og Eko Arabian Night, og i stedet havde Django overtaget fronten, alt imens Dan Tucket ud til at være fremragende gående under engelske Alan Munro, der sad bomstille og så ud til at kunne gå forbi Django når det passede ham. Da Munro endelig trykkede på knappen skød Dan Tucket frem og så en overgang ud til at kunne gå mod sejren, men så fandt både Peas And Carrots og helt udvendige Chinese Mandarin et ekstra gear og gik med blot 150 meter tilbage af opgøret begge forbi Dan Tucket.
Peas And Carrots nåede dermed kun lige at få hovedet foran, før han selv blev fanget af Chinese Mandarin, der tog en rigtig arbejdssejr som godt kan tilegnes Nicholas Cordrey, idet den danske jockey på trods af en brækket knogle i hånden var den rytter i feltet der måtte kæmpe hårdest og i længst tid for at støtte den sparsomt startede hingst.
Trænet af Aidan O'Brien
Chinese Mandarin er på trods af sine fem år en endnu sparsomt startet hingst, der blev købt privat ud af Aidan O'Briens Ballydoyle-stald i fjor, hvor han primært blev anvendt som leadhorse og blot havde startet tre gange med en enkelt sejr til følge.
Hingsten er umanerligt godt trukket som søn af én af verdens førende avlshingste, Kingmambo (Mr Prospector), og Green Desert-hoppen Rose Gypsy, der i træning hos netop Aidan O'Brien bl.a. vandt det franske 1000 Guineas, Dubai Poule d'Essai des Pouliches (Gr.1) på Longchamp foran Championhoppen Banks Hill.
Med så fantastisk en afstamning og en Gruppe-3-sejr under bæltet er vejen allerede nu banet for en skandinavisk avlskarriere for Chinese Mandarin, der meget vel kan vise sig at blive arvtager når den skandinaviske avlsmatator Funambule takker endeligt af.
Næste stop Stockholm Cup eller Baden-Baden
"Han er en skøn hest, der fortsat udvikler sig dag for dag. Han kom til os efter en hverdag som pacemaker i en kæmpe væddeløbsstald, og det har taget tid at få omstillet ham rigtigt. Sejren i dag er den største i min trænerkarriere, og jeg kan ikke være andet end overlykkelig over at vinde så stort et løb på så smuk en bane og så skønt et publikum som her på Klampenborg", fortalte en bevæget træner Erna van Doorn efter triumfen i Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3).
Erna van Doorn tæller nu på knapper om hvorvidt Chinese Mandarin næste gang skal starte hjemme på Täby i Stockholm Cup International (Gr.3), eller om hingsten skal tage turen til Baden-Baden.
Peas And Carrots mod Prix Dollar (Gr.2)
Andenhesten gennem mål kommer definitivt ikke til start i Stockholm Cup International (Gr.3) på Täby, hvor han fjor var anden bag Appel Au Maitre.
"Umiddelbart ser Peas And Carrots ud til at have taget løbet godt, og vi har allerede nu bestemt os for næste gang at starte i Marit Sveaas Memorial (Gr.3) på Øvrevoll, og derefter gælder det en start i Prix Dollar (Gr.2) i Paris", sagde Final Appearance-sønnens træner Lennart Reuterskiöld Jr. efter løbet.
Der var 300.000 kroner i førstepræmie til Chinese Mandarin i Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3), og hingsten formåede dermed at mere end fordoble sin samlede præmiesum - men præmiekontoen er langt fra mæt endnu, og vi skal nok komme til at se meget mere til hingsten fremover.
|

Chinese Mandarin/Nicholas Cordrey skyder udvendigt i banen forbi Peas And Carrots/Manuel Santos, Dan Tucket/Alan Munro og Django/Mark Larsen.
Foto US Photo.

Chinese Mandarin skærer målstregen som vinder af Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3).
Foto US Photo.

Der var stor glæde efter SOC-sejren. Foto US Photo.

Nicholas Cordrey triumferer efter sin første sejr i Klampenborg internationale storløb.
Foto US Photo. |
|
| 03.08.2008 |
Quilboquet - uden diskussion i Golden Mile (L) !
Danskejede Quilboquet var gjort til klar favorit i årets udgave af Copenhagen Golden Mile (L) over 1600 meter, og "brasilianeren" skuffede ikke sine mange tilhængere med en overlegen to længders triumf foran Fly Society, der for fjerde (!) år i træk sluttede på andenpladsen i netop dette opgør.
Det blev Quilboquet selv der måtte tage fronten i løbet, idet ingen af feltets fem øvrige deltagere var interesseret i at føre undervejs. I stedet fik Quilboquet let spil fra front, og selv om Fly Society fik en problemfri rejse i sporene og havde alle chancer for at slå til i opløbet, var det ikke muligt at fange den Lennart Reuterskiöld Jr-trænede hingst, der dermed tog sig af førstepræmiens 75.000 kroner, mens Fly Society kunne henvise Bent Olsen-duoen Volo Cat og Kronhjort, samt Lars Kelps Notturno Di Chopin til de sidste præmiepladser.
TLP Racing m.fl.'s 5-årige Quilboquet har nu startet seks gange efter ankomsten til Skandnavien, og det er hidtil blevet til to sejre og to andenpladser for Jules-sønnen, der nu sigter på en start i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) på Øvrevoll om tre uger - et løb hvor hingsten højst sandsynligt kommer til at møde sin staldkammerat Peas And Carrots og norske Appel Au Maitre.
|

Quilboquet/Manuel Santos vinder Copenhagen Golden Mile (L) foran Fly Society/Kim Andersen.
Foto US Photo. |
|
| 03.08.2008 |
Reventon atter bedst i Skandinavisk Opdrætningsløb
Bent Olsen-trænede Reventon var spillet til SOC-dagens største favorit på Klampenborg, og selv om han måtte overleve en protest fra tredjehesten gennem mål, skuffede han ikke sine tilhængere og sejrede let med en længde før Finn Ind Again og Royal Legend.
Efter sin fornemme opvisning på Derby Dag var det svært at se hvem der skulle kunne true Reventon i årets første storløb på dansk grund, men Academy Award-sønnen fik dog ikke helt så let spil som forventet. Hingsten pullede en del i løbets indledende fase, og engelske Alan Munro måtte en overgang tage op i hesten og dermed afgive sin position på bagsiden.
Rundt sidste del af opløbssvinget var Reventon dog godt galopperende bag førende Diamond Of York, samtidig med at Finn Ind Again lå velplaceret midt i banen. Diamond Of Yorks føring holdt et godt stykke ind i opløbet, men herefter var der udsolgt, og i stedet overtog Finn Ind Again kommandoen med Reventon og Royal Legend lige bag sig. Med 250 meter tilbage trak Reventon et spor ind i banen, hvorved Cathrine Weilby måtte finde en anden vej med Royal Legend, hvilket også medførte den efterfølgende protest.
Reventon var dog på vej forbi Royal Legend da hændelsen skete, og han trak siden hen ganske let fra til en længdes sejr før Finn Ind Again, mens Royal Legend kom stærkt igen til slut og ikke var langt fra andenpladsen.
Diamond Of York holdt hjem til fjerdepladsen foran sin staldveninde Lady Mary, mens hverken John Balliol, debuterende Titbit Rose eller Clauses Polly fik penge med hjem fra storløbet.
Førstepræmien var 75.000 kroner værd for Reventon, som Lone Kaj Nielsen i fjor købte for 150.000 kroner på Dansk Galops Åringsauktion. Reventon, der er ud af Raadyr - en søster til de klassiske vinder Master Kid, Kronhjort og Eko Negresco - opetholder dermed også den fortsatte favoritværdighed til Dansk Galops Auktionsløb søndag den 7. september, hvor førstepræmien er en kvart million danske kroner.
Stærk sæsondebut af Corteez Pride
I Atriumsearch.com 3-års Sprint over 1300 meter var Bent Olsen-trænede Hongkong Legend klar forhåndsfavorit, men efter at have ligget sidst ind på opløbsstrækningen, kunne den brune hingst ikke nå frem i afgørelsen og måtte nøjes med tredjepladsen bag vindende Corteez Pride og længe førende Tequila Heat.
Corteez Pride startede for første gang i år, og han var gjort godt klar til opgaven af sin træner Lars Kelp. Den danskopdrættede Dyhim Diamond-søn vandt 25.000 kroner i Atriumsearch.com 3-års Sprint og kan meget vel gå et spændende efterår i møde.
Nightingale fra start til mål i York Stutteri Ærespræmie
I York Stutteri Ærespræmie over 2400 meter var otte hopper til start, og det lykkedes Inge Mette Dejgaard-trænede Nightingale at føre fra start til mål under Sara Slot. Final Appearance-datteren tog teten fra start og havde en klar føring på bagsiden foran May Spirit. Rundt opløbssvinget kom May Spirit en del nærmere, men ned gennem det lige trak Nightingale fra igen og måtte i stedet kæmpe med de udvendigt angribende Kendwa og Ask Don't Tell.
Nightingale og Kendwa skar målstregen samtidig, men efter målfoto stod det klart, at hjemmehåbet akkurat klarede sig hjem med det allermindst mulige, mens Ask Don't Tell blev tredje.
Plaster på såret
Træner Caroline Strömberg fik dog et plaster på såret i HM Dronningens Ærespræmie, hvor Fado med Ricardo Ramallo levede op til sin klare favoritværdighed og vandt let med halvanden længde foran Nottingham/Patrick Wilson og Wrams Boss/Thomas Sandstød.
Bonefish - lovende storløbsaspirant
I Zwicky 2-års Maiden Serien over 1300 meter havde Brian Wilson en lovende debutant til start i Philidor-sønnen Bonefish, der så rigtig godt ud i sit prøveløb for tre uger siden, og allerede her var klar til at tage karrierens første sejr.
Bonefish sejrede under Fernando Diaz let med halvanden længde foran Sin Cocos og favoritten Marigold og kunne dermed indkassere 25.000 kroner plus en dansk-bonus på 5.000 kroner oveni. Bonefish er både ejet og opdrættet af Aktieselskabet Knud Hjorth.
Good Girl Handicap over 1300 meter blev endnu et forrygende tæt opgør mellem Nassau Style og Smart Guy, der senest var første og anden gennem mål i FRBC Copenhagen Grand Handicap den 12. juli. Også denne gang trak Nassau Style sig sejrrigt ud af duellen med mindst mulige margin før Smart Guy, der igen var en hals foran stærkt afsluttende Dooneq på tredjepladsen.
Double Ess i Kardemomme Ærespræmie
I Kardemomme Ærespræmie over 1600 meter stod Ole Larsen for en rigtig affyring i form af Double Ess, der til 22 gange pengene sejrede forholdsvis sikkert med hals foran Air Force Eleven. Double Ess blev redet til sejr af lærling Shane Karlsson, der her vandt karrierens første sejr. De to første havde halvanden længde til Bologne/Maria Carlstedt på tredjepladsen.
Ingen løbsdag uden Tølbøll-sejr
Overskriften virker fortsat! Denne gang lod sejren vente længe på sig, men i Scandinavian Open-dagens sidste opgør fik fynske Jørgen Tølbøll sin anden sejr i træk med 9-årige Boob's Pressure, der efter en stærk afslutning under Le Tølbøll skød frem til sejr foran Ladyline/Nicolaj Stott og Joint Instruction/Cathrine Weilby.
Det var ottende løbsdag i træk, at Jørgen Tølbøll kunne rejse hjem til Fyn med en sejr i bagagen fra løbene i Klampenborg - imponerende!
|

Reventon vinder Skandinavisk Opdrætningsløb foran Finn Ind Again og Royal Legend (skjult).
Foto US Photo.

Corteez Pride slår Tequila Heat og Hongkong Legend i Atriumsearch.com 3-års Sprint.
Foto US Photo.

Nightingale besejrer Kendwa i York Stutteri Ærespræmie.
Foto US Photo.

Fado vinder HM Dronningens Ærespræmie.
Foto US Photo.

Ricardo Ramallo modtager HM Dronningens Ærespræmie, overrakt af Kiddy Elsass.
Foto US Photo.

Bonefish debuterer med sejr i Zwicky 2-års Maiden Serien.
Foto US Photo.

Nassau Style vinder med kort hoved foran Smart Guy og Dooneq. Foto US Photo.

Double Ess sejrer i Kardemomme Ærespræmie foran Air Force Eleven. Foto US Photo. |
|
| 03.08.2008 |
SOC-afbud fra Appel Au Maitre
Slaget om hvem der lige nu er Skandinaviens bedste væddeløber er desværre udsat på ubestemt tid, idet Wido Neuroth har valgt at slette Appel Au Maitre i Capinordic Scandinavian Open Championship (Gr.3) søndag eftermiddag.
Appel Au Maitre er slettet på grund af, at der ikke er faldet nok regn i Klampenborg i ugens løb - faktisk er det kun blevet til en lille del af hvad meteologerne havde forudset.
Der er ligeledes afbud i løbet fra den tidligere vinder Alpino Chileno, hvilket betyder at feltet nu er nede på 13 deltagere, og Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Peas And Carrots har med Appel Au Maitres afbud definitivt overtaget den store favoritrolle i Capinordic Scandinavian Open Championship (Gr.3), der rides kl. 15.55 i eftermiddag.
|

Appel Au Maitre udgår af Capinordic Scandinavian Open Championship (Gr.3).
Foto Catchlight.no. |
|
| 02.08.2008 |
Slaget om Skandinavien - Peas And Carrots vs Appel Au Maitre
At Peas And Carrots og Appel Au Maitre er de to alt overskyggende navne i årets udgave af Capinordic Scandinavian Open Championship (Gr.3) på Klampenborg, betyder ikke, at de øvrige 13 deltagere er henlagt til statister.
Der er på papiret ikke langt imellem de syv deltagere med over 90 i handicap, og samtidig må både Appel Au Maitre og Peas And Carrots bære et kilo mere på ryggen end de øvrige efter deres respektive Gruppe-3-sejre.
Alligevel virker de to favoritter så forrygende gode, at der skal en absolut gigantpræstation til for en af de øvrige deltagere til, for at der skal kunne ske en egentlig overraskelse i søndagens storløb. Der er dog et par interessante heste i feltet, hvis form ikke direkte kan måles overfor favoritduoens, og det er Bent Olsens 3-årige Dan Tucket, og Erna van Doorns 5-årige Chinese Mandarin.
Dan Tucket - med "weight-for-age" fordel!
Dan Tucket har hidtil kun mødt heste fra sin egen årgang, og bortset fra andenpladsen i sæsondebuten har Dansili-sønnens sæson været upåklagelig. Dan Tucket gik fra at vinde en overlegen sejr i Dansk 2000 Guineas Trial, til at være lige så suveræn i Jyllandsløbet, og senest besejrede han sidste års skandinaviske 2-årschampion Sirjoshua Reynolds i Norsk 2000 Guineas.
Dan Tucket skal nu for alvor bekende kulør overfor den ældre skandinaviske elite, og endda over en distance han ikke tidligere har prøvet. Den hurtige bane i Klampenborg, hans "weight-for-age" fordel med kun 53,5 kilo på ryggen og med hjælp fra den engelske tidligere derbyvindende jockey Alan Munro, er altsammen noget der formentlig vil hjælpe ham et godt stykke vej.
Chinese Mandarin - det store spørgsmålstegn!
Chinese Mandarin er feltets helt store spørgsmålstegn. Han løb og vandt i Coolmores farver for verdens bedste træner Aidan O'Brien, inden han sidste år blev importeret til Skandinavien med en avlshingstekarriere i udsigt. Kingmambo-sønnen har startet fire gange i år, med to sejre og to andenpladser som resultat, og han var mildest talt imponerende i Malmö Vårhandicap over 2400 meter på Pramms-dagen, hvor han let besejrede Mad Dog Slew med fire længder - og det var endda med fire kilo mere på ryggen end den tidligere svenske Derbyvinder.
Senest var Chinese Mandarin ude over 2400 meter på græsset i Stockholm, hvor han som storfavorit blev henvist til andenpladsen af Half Pint Bill. Med til historien hører det dog, at Chinese Mandarin løb med hele 10 kilo mere på ryggen end vinderen, at han gav fire kilo til den tidligere Gruppe-3-vinder Farouge der sluttede tredje, samt at Half Pint Bill kom direkte fra at have vundet Bobbie Killicks Memorial foran Quilboquet, hvilket må siges at være en helt fantastisk formbesked.
Chinese Mandarin har, i øvrigt ligesom Appel Au Maitre, aldrig tidligere betrådt Klampenborgs græs, men alt andet lige bør den større bane og længere opløb være en fordel fremfor Täbys skarpe oval. Alt i alt må Chinese Mandarin siges at være en rigtig god outsider, og udviklingen er med garanti langt fra slut for SOC-feltets mindst rutinerede deltager, der på trods af sin alder blot har startet otte gange i karrieren.
|

Peas And Carrots - bliver han spillernes favorit i Capinordic Scandinavian Open Championship (Gr.3)? Slaget om Skandinavien finder sted søndag kl. 15.55 på Klampenborg Galopbane.
Foto US Photo. |
|
| 01.08.2008 |
Preliminær startliste til Svenskt Derby den 10. august
Et fuldt felt på 15 heste kommer næste søndag til at gøre om om sejren og en rekordstor præmiesum på 2,13 millioner svenske kroner i næste søndags svenske Derby på Jägersro.
Den engelske toptræner Sir Mark Prescott har starterklæret Galileo-sønnen Points Of View, der får sidste års engelske championjockey Seb Sanders i bøjlerne.
De to hjemmebane-brødre Fredrik og Lennart Junior Reuterskiöld er ligesom i den danske udgave stærkt repræsenteret med tilsammen en tredjedel af feltets startere. Fredrik kommer med den stærke trio Swing That Cat-Egon-Tertio Bloom, mens Junior sætter sin lid til Hot Marta og Carpe Diem. Sidstnævnte kan i øvrigt tage den helt store jackpot med en sejr i løbet, idet han som svensk Kriteriumsvinder i fjor har muligheden for at hjemføre "The Double" og tillægge en rund million kroner i bonus til førstepræmien.
Wido Neuroth og Fredrik Johansson, der i fjor skrev sig ind i historiebøgerne som mest vindende træner/jockey i Svenskt Derby gennem tiderne, teamer denne gang op med Artie Bucco, der senest vandt Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer på Øvrevoll, og inden da var tredje i Dexia Dansk Derby bag Master Kid og Carpe Diem.
Netop Master Kid er ligeledes med i feltet, og han får følgeskab af sin staldkammerat Montgomery, mens Hanne Bechmann-trænede Superman udgør den sidste del af den danske trio der er til start i Derbyet.
Den svenske Derbydag - med V65, Dagens Dubbel m.m. har første start kl. 13.05, og foruden selve Derbyet rides også en lang række storløb som bl.a. Malmö Stads Pris, Margareta Wettermarks Minneslöpning (L), Jägersro Cup, Sofiero-Löpning, Malmö Sommarhandicap og Zawawi Cup (L).
Se den preliminære startliste til den svenske Derby Dag - klik her!
|
 
To millioner til Carpe Diem?.
Foto US Photo. |
|
| 01.08.2008 |
Olsen: Alnitak og Dan Tucket svære at skille ad
Klampenborg-træner Bent Olsen er stærkt på vej imod sin største sæson nogensinde. Ved halvårsskiftet førte han helt sensationelt for en dansk træner det samlede skandinaviske trænerchampionat, ikke mindst takket være Derbyvinderen Master Kid og Jyllandsløbsvinderen Dan Tucket, som næsten har vundet en million imellem sig.
Olsen har allerede sat sig trygt og godt på Klampenborgs trænerchampionat, hvor han med 1,2 millioner kroner i vundne præmier er mere end dobbelt så langt foran Lennart Reuterskiöld Jr. på andenpladsen. På søndag kan Olsen slå sit championat fast med syvtommer søm, når han sadler ikke mindre end 15 heste i dagens 10 opgør.
Galopsport.dk har spurgt ham om nogle af de mest fremtrædende skikkelser:
Atriumsearch.com 3-års Sprint, Hongkong Legend:
Fik en hovbyld inden han skulle til Odense. Min søn Rasmus har arbejdet hårdt på at få den i orden, og han træner nu fint igen. Jeg regner med at han på trods af den lille træningspause stadigvæk er god nok til at vinde her, men han starter kun såfremt han er 100% i orden på dagen.”
Skandinavisk Opdrætningsløb, Reventon & John Balliol:
Reventon vandt overlegent på Derbydag og har trænet ganske normalt siden, så formen er præcis hvor den skal være. Han bliver svær at slå i dette løb.
John Balliol har haft en lille forkølelse efter han startede senest, men er godt på vej tilbage i form. Lige nu er Reventon den bedste af mine.”
Copenhagen Golden Mile (L), Kronhjort & Volo Cat:
”Kronhjort arbejdede utrolig godt mandag morgen. Var senest femte i Pokalløbet og rækker til at kunne løbe med frem her, selv om det er svært at give vægt til heste som Fly Society og Quilboquet.
Volo Cat gik et godt løb i Pokalløb, hvor han leverede den bedste afslutning af samtlige heste, og burde have fået penge med hjem. Formen er stadigvæk fin og spillerne skal ikke undervurdere ham.”
York Stutteri Ærespræmie, Amazing Vibe:
Gør altid sit bedste og har i år været tredje i Dansk Breeders’ Cup. Har igen god mulighed for at få gode penge med hjem, selv om distancen måske er lige i overkanten.”
Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3),
Alnitak & Dan Tucket:
Alnitak gik et fantastisk løb i Oslo forrige gang, og jeg var ikke skuffet over ham senest, hvor han gav to kilo til de heste der var foran ham. Formen er som den skal være og han får penge med hjem.
Dan Tucket har ikke startet siden sejren i Norsk 2000 Guineas, men træner rigtig godt og jeg har en formodning om at han kan nå rigtig langt i dette løb. Alting er gået efter planen, og jeg har på forhånd svært ved at skille mine to deltagere ad."
Hent startlisten med tips til hele SOC-dagen - klik her!
|

Dan Tucket.
Foto Hesteguiden.com.

Alnitak. Foto US Photo.

Volo Cat. Foto Hesteguiden.com.

Reventon. Foto US Photo. |
|
| 31.07.2008 |
Steve's Champ triumferede i Polar Cup (Gr.3)
Ole Larsen-trænede Emil var tæt på at blive den anden danskopdrættede vinder i træk af Gruppe-3-løbet Polar Cup på Øvrevoll, men hesten kom akkurat for sent i sit forsøg på at fange Steve's Champ i torsdagens hovedbegivenhed på Øvrevoll.
Som sædvanligt var nu 8-årige Steve's Champ godt med fra start under sin favoritmakker Fernando Diaz, og efter jockeyen havde valgt den korteste vej rundt opløbssvinget fik den chilenskfødte hest et lille hul til konkurrenterne der ikke kunne lukkes igen.
Steve's Champ leverede endnu en fremragende præstation og vandt årets tredje sejr, men løbet skulle ikke have været meget længere, før den stærkt afsluttende Emil havde formået at levere sensationen under Mark Larsen.
Emil var efter at have sprunget først ud af startboksen velplaceret på bagsiden, men så ud til at miste lidt terræn rundt opløbssvinget. Cajun Cadet-sønnen blev sendt til angreb yderst i banen og skar forrygende fart over de sidste 300 meter, men måtte se sig slået med hals på målstregen.
Andenpladsen i Polar Cup (Gr.3) var dog endnu et stort resultat for dansk avl, der i år virkelig har været i særklasse blandt de skandinaviske nationer med navne som Peas And Carrots, The Pirate, Fly Society og nu også Emil som de mest fremtrædende individer.
Mens Emil fik 100.000 for andenpladsen var der tre gange så meget til Steve's Champs ejere i Stall Nor og Lagulise Racing, der her kunne fejre deres hidtil største resultat med Foxhound-sønnen, der efter en mellemsæson i fjor virkelig har tændt til igen.
"Steve's Champ er blevet kastreret, hvilket virkelig har hjulpet. Efter den skuffende sidste halvdel af 2007 fandt vi ud af, at hans ene sten i pungen sad meget højt, og derfor valgte vi at få ham kastreret. Det har gjort underværker for ham, og nu sigter vi mod en start i Täby Open Sprint (Gr.3) i september, inden vi sikkert forsøger ham igen i England sidst på sæsonen", sagde en glad træner Rune Haugen efter Gruppe-3-sejren.
Tredjepladsen i Polar Cup (Gr.3) gik til Yvonne Durant-trænede Puggy, mens Lars Kelp-trænede Calrissian som favorit skuffede en smule ved ikke at finde sit ekstra gear denne gang og sluttede på fjerdepladsen foran Bent Olsens Master Chef, som tog den sidste pengepræmie foran Søren Jensen-trænede Lady Lily.
|

Steve's Champ/Fernando Diaz vinder Polar Cup (Gr.3) på Øvrevoll. Foto Hesteguiden.com.

Træner Rune Haugen og fru Heidi Roarsen modtager Steve's Champ og Fernando Diaz efter sejren i Polar Cup (Gr.3).
Foto Hesteguiden.com. |
|
| 31.07.2008 |
Vivaldi til tops i Norsk Derby Trial
Bent Olsens succes i 2008 gælder ikke bare hjemme i Danmark. Torsdag aften hjemtog Olsen også det norske Derby Trial med Fly To The Stars-sønnen Vivaldi, der på en forrygende afslutningen under Fredrik Johansson kunne sejre sikkert foran Amazer og Hawk And I.
Vivaldi var godt med fra start og lå indvendigt som tredje på bagsiden, men på vej ind i opløbssvinget mistede han sin placering i faldt en del tilbage i feltet, hvilket gjorde at han havde langt frem til de forreste ved indgangen til opløbet.
Da Vivaldi for alvor kom op i omdrejninger igen fløj han dog forbi samtlige konkurrenter og vandt til slut ganske let med en længde. Jan Olsen-trænede Batistuta gik også et fint løb som fjerde foran Vamp på den sidste præmieplads.
"Vivaldi er desværre ikke tilmeldt Norsk Derby, så de næste opgaver bliver nok hjemme i Danmark, hvor han er tilmeldt de sidste par afdelinger af Provinsens 3-års Serie og DM for 3-årige", sagde en tilfreds Bent Olsen efter sejren, da han modtog ærespræmie på vegne af Vivaldis århusianske ejere i Galoppens Venner.
Med sejren rundede Vivaldi 300.000 kroner i samlet præmiesum, og det var fjerde gang årets syv starter han formåede at skære målstregen som vinder.
|

Vivaldi/Fredrik Johansson spurter til en let sejr i Norsk Derby Trial. Foto Hesteguiden.com. |
|
| 31.07.2008 |
Kill The Crabs barnebarn debuterede med storløbssejr
De fleste husker naturligvis fortsat hoppen Kill The Crab, der i 90'erne udmærkede sig som én af Skandinaviens allerbedste hopper gennem tiderne og velsagtens kan kaldes for "90'ernes Funny Legend". Kill The Crab var faktisk endnu bedre, idet hun også formåede at slå igennem internationalt ved at vinde det tyske Gruppe-2-løb Berlin-Brandenburg Trophy foran den senere internationale avlshingst Royal Abjar.
Kill The Crab ejes i dag af Stall EOS, der igennem hele hendes avlskarriere har givet hende alle chancer for at levere nye topvæddeløbere, og det er også blevet til en Listed-vinder i Barathea-sønnen Killaden, men derudover har hun ikke formået at levere den helt store stjerne.
Det kan dog være, at det i stedet bliver Kill The Crabs eget barnebarn der bliver familiens næste virkelige tophest. I Eivind Eckbo Legats Vandrepokal over 1200 meter græs gav Wido Neuroth nemlig debut til engelskopdrættede Killcoona, en datter af den tyske Gruppe-1-vinder Ransom O'War og Kill The Crabs datter Killgra (Grand Lodge), og den fukse hoppe tog en mildest talt suveræn sejr i opgøret under trænersønnen Jan-Erik Neuroth.
Killcoona vandt overlegent med 3½ længde før Picture Perfect og den tidligere vinder Madame If, som var yderligere 3½ længde efter på tredjepladsen. På trods af at det var Kilcoonas første karrierestart, var hun spillet til favorit i totalisatoren, så rygterne om et vist talent havde sikkert allerede floreret på Øvrevoll.
Kilcoona er både ejet og opdrættet af Stall EOS, der virkelig ser ud til at have meget at se frem imod med den fine hoppe, som noterede sig 75.000 norske kroner i sit livs første start.
|

Kilcoona, et barnebarn af legendariske Kill The Crab, vinder Eivind Ecbo Legats Vandrepokal direkte i debuten.
Foto Hesteguiden.com.

Sådan så det ud da Kill The Crab vandt Berlin-Brandenburg Trophy (Gr.2) for Mark Larsen og Wido Neuroth i 1995. Foto Frank Sorge. |
|
| 31.07.2008 |
Debutsejr til første skandinaviske Eishin Dunkirk-afkom
Torsdag eftermiddag var det første skandinaviske afkom efter den tidligere japanske avlshingst Eishin Dunkirk til start på Täby, og Rävdansens Stuteris Mr Prospector-søn kunne ikke have ønsket sig en bedre start. 2-årige Rikoschett vandt nemlig uhyre overlegent over 1200 meter dirt track.
Under Fredrik Johansson skød Rikoschett direkte til front i maidenløbet, og herefter var ingen i stand til at true den fukse vallak, der til slut sejrede usvigelig sikkert med halvanden længde foran den amerikanskfødte favorit Buen Rumbero. Rikoschett er ud af Jalmood-datteren Karen, der ligeledes er mor til 3-årige dansktrænede Danish Welcome.
Hesten fik udover førstepræmiens 60.000 kroner også 50.000 kroner i svensk-bonus, hvilket betød 110.000 svenske kroner på præmiekontoen i karrierens allerførste start. Rikoschett trænes på Täby af Patrick Wahl.
Eishin Dunkirk er født i USA, men blev eksporteret til Japan, hvor han vandt tre gange og tjente 3,1 millioner svenske kroner. Inden Mr Prospector-sønnen blev sendt til Skandinavien nåede han at blive far til en håndfuld heste i Japan, heriblandt 4-årige A Shing Sword og Honest John, hvor især sidstnævnte har været rigtig god med over to millioner kroner i samlet indtjening.
|

Mr Prospector-sønnen Eishin Dunkirks første startende afkom i Skandinavien vandt direkte i debuten på Täby. |
|
| 31.07.2008 |
Quilboquet favorit til Listed-sejr i Copenhagen Golden Mile (L)
Vanen tro er det et lille, men yderst kvalitativt felt der har fundet vej til startboksen i søndagens Copenhagen Golden Mile (L) over 1600 meter på Klampenborg. Hjemmeholdet forsvares først og fremmest af billedskønne Fly Society, der fortsat er på jagt efter sin karrieres første Black Type-sejr.
7-årige Fly Society er efter en mellemsæson i fjor nu atter tilbage på rette spor, og årets fire første starter er resulteret i en andenplads i Jockey Club Cup (L), to tredjepladser i henholdsvis Stockholms Stora Pris (Gr.3) og Swedish Open Mile (L), samt en fjerdeplads i Seeland Pokalløb (L) på Derby Dagen.
I sidstnævnte opgør blev Fly Society kort før mål fanget af Quilboquet, der ligeledes er blandt konkurrenterne i dag, og som meget vel får favoritværdigheden i totalisatoren.
Quilboquet har udviklet sig kolossalt siden sin første start i foråret, hvor han sluttede i det slagne felt i Dansk Jockey Club Cup (L) i en blød bane der absolut ikke passede ham. Siden har den brasilianske hingst både været sjette i Pramms Memorial (L) og anden i Seeland Pokalløb (L).
Senest sejrede Quilboquet uhyre overlegent over 1600 meter på Jägersro, og Copenhagen Golden Mile (L) kan sagtens blive en ny, tæt og spændende match imellem Quilboquet og Fly Society. Andre fine navne som Crimson And Gold, Olsen-duoen Kronhjort og Volo Cat, samt Lars Kelps nye import Notturno Di Chopin banker også på som gode outsidere til sejren og førstepræmiens 75.000 kroner.
|

Quilboquet. Foto Stefan Olsson.

Fly Society. Foto US Photo. |
|
| 30.07.2008 |
Eddie Ahern ved hvad han er oppe imod på søndag!
Irske Eddie Ahern, der på søndag atter sætter sig i sadlen på Stall Perlens Appel Au Maitre i Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3), ved udmærket hvilken kraft han er oppe imod i form af Omar Zawawis Peas And Carrots. Det var nemlig Ahern selv der red Final Appearance-sønnen til sejr i Stockholms Stora Pris (Gr.3) - foran netop Appel Au Maitre!
Ahern, der blev irsk championlærling tilbage i 1997, og siden har redet med stor succes i Europa, USA, Singapore og Dubai, sad første gang i sadlen på Appel Au Maitre da hingsten overlegent sejrede i Vinterfavoriternas Pris som 2-årig, og i fjor nåede han også at ride Starborough-sønnen en enkelt gang i sæsondebuten i Tyskland, hvilket resulterede i en fjerdeplads.
Da Eddie Ahern blev hentet til Skandinavien for at ride i Stockholms Stora Pris (Gr.3) var det dog ikke Appel Au Maitre han var booket til, men i stedet Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Peas And Carrots. Ahern serverede den danskopdrættede hest et iskoldt og perfekt ridt, og kunne til slut uden problemer henvise Appel Au Maitre til andenpladsen.
På søndag har Eddie Ahern igen "skiftet hest", og der er ingen tvivl om, at jockeyen ved hvem han skal have sine øjne på undervejs i Gruppe-3-opgøret der giver svaret på hvem der lige nu er Skandinaviens bedste væddeløber over 2400 meter.
|

Eddie Ahern var i bøjlerne på Peas And Carrots ved sejren i Stockholms Stora Pris (Gr.3) - på søndag er han tilbage på ryggen af Appel Au Maitre.
Foto Kanal 75. |
|
| 30.07.2008 |
38 står tilbage i Dansk Galops Auktionsløb
Klampenborg havde i fredags forfeits til fire af årets storløb, nemlig Dansk Galops Auktionsløb, Dansk Kriterium, Vinterfavoritternes Ærespræmie og Dansk Oaks. I førstnævnte opgør om 400.000 kroner opretholder 38 2-årige heste fortsat engagement.
I Dansk Kriterium er der 74 kandidater tilbage, mens 72 har håb om deltagelse i Vinterfavoritternes Ærespræmie. Dansk Oaks, der ligesom Dansk Galops Auktionsløb rides på Damernes Dag søndag den 7. september, har 45 hopper stående tilbage, og her er der både mulighed for at starte i selve Hoppederbyet over 2400 meter, eller den korte udgave Pompøs Cup over 1600 meter. Dansk Oaks rides i år med en samlet præmiesum på 250.000 kroner.
Se resultatet af de fire forfeits på Klampenborg Galopbanes website - klik her!
|

Reventon, der er favorit til sejren i Skandinavisk Opdrætningsløb på søndag, er blandt de 38 resterende heste i Dansk Galops Auktionsløb.
Foto US Photo. |
|
| 30.07.2008 |
Lady Lily, Master Chef og Calrissian i Polar Cup (Gr.3)
Der er tre dansktrænede heste til start, når Øvrevoll torsdag aften er vært for Gruppe-3-løbet Polar Cup med 300.000 kroner i førstepræmie. Søren Jensens Lady Lily, Bent Olsens Master Chef og Lars Kelps Calrissian møder her 12 øvrige elitesprintere/milere over 1350 meter græs.
4-årige Calrissian har ikke gjort meget forkert i år, men han har fortsat sin første sejr tilgode efter otte starter, hvilket vidner om hvor hårdt Efisio-sønnen har været matchet i både Dubai, Skandinavien og senest i Tyskland, hvor han blot var slået med 3½ længde af det østeuropæiske sprinterfænomen Overdose i Lotto-Hamburg Cup (Gr.3).
Calrissian, der rides af chilenske Manuel Martinez, får følgeskab til Norge af Elkær Stutteris Lady Lily og Stall Chambres Master Chef, der i maj måned var første og anden gennem mål i Klampenborg Store Sprint.
Lady Lily var senest til start i tyske Hanover den 13. juli, hvor hun sluttede ottende gennem mål, 3½ længde bag vindende Lumiere Noire, mens Master Chef skuffede som storfavorit i Derby Sprinten på Klampenborg efter Sevilla og staldkammeraten Hongkong Legend.
Med i feltet er også sidste års vinder af Polar Cup (Gr.3), danskopdrættede Hovman. Rune Haugen stiller med sin duo Steve's Champ og Miyasaki, Niels Petersens tidligere Pramms-vinder Salt Track skal nu forsøges over kortere distance end normalt, og blandt outsiderne finder vi navne hæderkronede navne som Ecology og den tidligere Polar Cup-vinder King Quantas, samt øvrige fartkanoner som Solvana, Not Secret, Puggy, Ticmosic, Prince Of Elegance og endnu en danskfødt deltager, Ole Larsens Emil.
Polar Cup rides som torsdagens sjette løb på Øvrevoll, med start kl. 20.25. Download programmet til hele løbsdagen ved at klikke her!
|

Calrissian er én af tre danske heste til start i Polar Cup (Gr.3) på Øvrevoll. Foto Carsten Rabjerg.

Lady Lily og Master Chef er ligeledes med i Polar Cup (Gr.3).
Foto US Photo. |
|
| 30.07.2008 |
Vivaldi favorit i Norsk Derby Trial
Bent Olsen-trænede Vivaldi, der den sidste søndag i juni vandt Larch Ærespræmie på Klampenborg, og senest var fjerde gennem mål i Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer på Øvrevoll, står på papiret med gode kort på hånden i torsdagens norske Derby Trial over 2200 meter i Oslo.
Der bringes 11 heste til start i opgøret, og Vivaldi, der rides af Fredrik Johansson, er tre kilo bedre inde i opgøret end Rune Haugens Parthe Celebre i et løb der ikke virker specielt stærkt på forhånd med kun kun en enkelt tidligere storløbsvinder på startlinjen.
Jan Olsen tager også turen til Oslo med Daliapour-sønnen Batistuta, der senest endelig fik aflagt sin maidentitel efter fire andenpladser, og ligner en hest der kan rumme masser af udvikling i sidste halvdel af den klassiske sæson.
Der er 50.000 norske kroner i førstepræmie i opgøret, der tæller som optakt til den store norske Derbydag søndag den 24. august på Øvrevoll.
|

Er Vivaldi på vej mod sæsonens fjerde sejr i Norsk Derby Trial?. Foto US Photo. |
|
| 29.07.2008 |
800.000 liter vand i Klampenborg!
Varmebølgen har i denne tid for alvor ramt Skandinavien, og ifølge meteologerne fortsætter det tørre klima frem til på fredag. Klampenborg Galopbane står derfor overfor en stor udfordring med at holde græstæppet gunstigt frem imod søndagens mægtige clash mellem Peas And Carrots og Appel Au Maitre i Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3).
Klampenborg Galopbanes direktør har sat alt ind for at holde banen i så god stand som overhovedet muligt, og mellem mandag og fredag falder der således 800.000 liter vand over banen.
"Vi dobbelt-vander hele ugen igennem, med start kl. 12.00 og slut kl. 20.00. Herefter bruges vandt til at vande sandbanen i to timer mellem 20.00 og 22.00, hvorefter vanding af græsbanen begynder igen og varer helt til kl. 5.00 om morgenen", fortæller Tom Christensen.
Vandingsmaskinen giver ca. 160 - 180 liter vand i minuttet, hvilket over perioden på 16 timer i døgnet svarer til ca. 150.000 til 175.000 liter vand på hver eneste dobbeltvanding. 150.000 liter vand svarer til et helt års vandforbrug i et parcelhus med fire beboere, og koster banen ca. 20.000 kroner. Hver dobbelvanding svarer til ca. 4 milimeter regnvand.
"Vi gør alt hvad der er menneskeligt muligt for at holde banen let. Det eneste vi for alt i verden skal undgå er hård bane, hvilket er karakteriseret ved en værdi på 1,8 og lavere på penotrometret", slutter Tom Christensen.
Vejrudsigten for København og Nordsjælland lover lige nu tørt og solrigt vejr med op til 30 grader onsdag og torsdag, mens der forventes at falde fem milimeter nedbør fredag, samt to milimeter lørdag og tre milimeter søndag.
|

Der vandes i disse dage for 20.000 kroner på Klampenborg Galopbane. Foto US Photo. |
|
| 28.07.2008 |
Appel Au Maitre og Peas And Carrots mødes på søndag
Med 15 starterklærede heste er der fuldt hus i søndagens Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3) på Klampenborg, og vi har et fremragende møde i vente mellem Skandinaviens to bedste væddeløbere, Appel Au Maitre og Peas And Carrots.
Startlisten til Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3) blev udgivet kl. 11.00 mandag formiddag, og blandt de 13 konkurrenter til forhåndsfavoritterne finder vi bl.a. Bent Olsens 3-årige klassiske vinder Dan Tucket, der rides af engelske Alan Munro. Appel Au Maitre rides af irske Eddie Ahern, der i 2006 red hingsten til sejr i Vinterfavoriternas Pris på Täby.
Se startlisten til hele SOC-dagen her!
|

Peas And Carrots besejrede Appel Au Maitre i deres seneste møde i Stockholms Stora Pris (Gr.3) - på søndag støder Skandinaviens to bedste galoppører atter sammen i Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3).
Foto Kanal 75. |
|
| 27.07.2008 |
Tycho Brahe-weekend for Manuel Santos
Chilenske Manuel Santos har fejret mange store stunder indenfor galopsporten i Skandinavien, men den forgangne weekend er dog to dage som jockeyen håber vil ryge i glemmebogen ganske hurtigt.
Santos red lørdag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane i Odense, hvor han i to på hinanden efterfølgende løb sad på ryggen af heste der begge brækkede ned og måtte aflives. Hestene Golden Gift og 3-årige Hugh Wheels var begge trænet af Jan-Erik Pettersson og ejet af Stall Lambada.
Efter uheldet med Hugh Wheels følte Manuel Santos sig ikke i stand til at ride i dagens hovedbegivenhed, Fyensløbet, hvor han var booket til Lennart Reuterskiöld-trænede Cavewarrior. I stedet så chileneren til fra tilskuerpladsen, da Cavewarrior i overlegen stil hjemførte Fyensløbet i hænderne på Mark Larsen.
Søndag var Manuel Santos på plads i Göteborg, hvor han efter at have været først over stregen på ryggen af Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Calvados blev diskvalificeret for at have redet med undervægt i løbet. I tillæg fik Santos en bøde på 1.500 kroner.
Dagens sidste ridt for Manuel Santos var ikke nogen stor trøst, idet han på vej ud af startboksen faldt af forhåndsfavoritten Le Corbier og dermed afsluttede sin Tycho Brahe-weekend med at en tur i græsset.
På søndag sidder Manuel Santos efter alt at dømme op på Peas And Carrots i Scandinavian Open Championship (Gr.3) på Klampenborg, så forhåbentlig er rækken af uheld nu slut for den altid sympatiske og smilende sydamerikaner.
|

Manuel Santos var forfulgt af uheld i weekenden. Foto Catchlight.no |
|
| 27.07.2008 |
Cavewarrior fra start til mål i Fyensløbet
Årets største galopbegivenhed på Fyens Væddeløbsbane, Finderup & Tølbøll Fyensløb over 2300 meter, resulterede i en overlegen sejr til Lennart Reuterskiöld-trænede Cavewarrior, der førte fra start til mål og let kunne henvise favoritten Green Calibre til andenpladsen.
Cavewarrior blev redet til sejr af Mark Larsen, der på forhånd ikke havde noget ridt i Fyensløbet, men kunne overtage tøjlerne på hesten efter Manuel Santos var kommet til skade i det foregående løb. Larsen red direkte til teten med Arkadian Hero-sønnen, og selv om han allerede på bagsiden så småt måtte begynde at arbejde på hesten, formåede ingen af de bagved liggende for alvor at tage ind på duoen.
Forhåndsfavoritten Green Calibre lå langt tilbage undervejs med Jacob Johansen, og selv om den Bent Olsen-trænede hest let gik forbi mange trætte heste på sin vej, havde han ikke nok fart til også at kunne fange Cavewarrior. Førstepræmien i løbet var 60.000 kroner, og det var Cavewarriors fjerde årssejr i otte starter.
Seconds Out overraskede mod Sydney
Fyensløbsdagens største favorit fandt man i anden afdeling af BE Profilers 3-års Serie, hvor 1000 Guineas-vinderen Sydney var spillet helt ned i 12 for 10. I vanlig stil tog Sydney teten fra start, og føringen holdt også til et stykke ind i opløbet, hvor hoppen dog ikke kiunne dæmme op for et stærkt angreb af Seconds Out/Marc Stott, som i sikker stil trak fra til en sikker sejr, mens Moonlight Gambler/Ann-Charlotte Nielsen blev tredje.
Der var 56.000 kroner i førstepræmie til Marju-sønnen Seconds Out, der ejes i Århus af Anette og Hans Bundgaard. Seconds Out startede uden for totalisatorspillet, hvilket betød at alle de spillere der havde sat deres lid til Sydney, alligevel fik fuld gevinst for indsatsen.
Kun en enkelt dygtig spiller formåede at finde frem til kombinationen Dylan, Gifted Lass, Sydney, Cavewarrior og Obelix i dagens V5-spil, hvilket betød at Danske Spils bonus på 200.000 kroer blev udbetalt.
|

Cavewarrior/Mark Larsen vinder Finderup & Tølbøll Fyensløb.
Foto Scanrace.dk.

Seconds Out/Marc Stott slår Sydney/Mark Larsen i 2. afdeling af BE Profilers 3-års Serie.
Foto Scanrace.dk. |
|
| 25.07.2008 |
Double Up slog Hot Marta i hektisk Svenskt Oaks
En omstart med løs hest på banen var med til at gøre Svenskt Oaks til en hektisk affære, men løbet fik en flot vinder i Bo Neuman-trænede Double Up, der under Fredrik Johansson besejrede forhåndsfavoritten Hot Marta med tre længder.
Alt åndede ellers fred og ro omkring startboksen i minutterne op til den planlagte start, men da Sweet Fox Fever pludselig brød igennem startboksen udløste det en kædereaktion der fik hoppens "nabo" Daytime til at springe af uden sin rytter Per-Anders Gråberg, og af sikkerhedsmæssige hensyn havde Jägersros starter ikke andet valg end at åbne lågerne for hele feltet, der derefter galopperede af sted mens sirenen for omstart lød over banen.
Allerede inden feltet var på plads i startboksen igen stod det klart, at Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Hot Marta absolut ikke var tilpas med begivenhederne, og hoppen virkede stresset under Manuel Santos da hun blev trukket rundt på bagsiden af sin træner.
Da starten endelig gik sprang Hot Marta af som den første fra spor ét og drog derefter af sted i et højt tempo som gav hende en 10 længders føring over de første 1400 meter. Med 1000 meter tilbage begyndte en del af feltet små småt at nærme sig, heriblandt Double Up/Fredrik Johansson og Irish Smile/Mark Larsen. Hot Martas galopspring blev så småt kortere, men hun holdt fortsat ganske god fart i toppen af opløbet, hvor kun Double Up lignede en trussel.
Kort inde på den lige strækning fik Double Up kontakt med Hot Marta, og derefter havde Funambule-datteren ingen problemer med at trække afgørende fra til en let sejr. Hot Marta blev en endnu mere sikker nummer to, otte længder før Irish Smile, Melody Star og Sweet Fox Fever på de næste pladser.
Førstepræmiens 270.000 gik dermed til Stall Tjäder i Stockholm, der her så Double Up vinde for tredje gang i karrierens første 12 starter. Double Up er i øvrigt halvsøster til kapable Ancellia, der i Bo Neumans varetægt selv vandt ni gange og tjente over en halv million kroner.
Trieste og Hammer bedst i Altamira
Den svenske Oaks-dag blev en stor triumf for avlshingsten Funambule, der er far til begge vindere af dagens hovedbegivenheder. I Altamira-Löpning over 1730 meter havde Wido Neuroths førstejockey valgt at ride Fortaleza, mens Lennart Hammer var hentet op fra Tyskland til at rides staldens anden deltager, Trieste.
Historien har det med at gentage sig selv indenfor galopsporten, og husker man fem år tilbage i tiden til 2003, stod Wido Neuroth i den præcis samme situation i samme løb, med samme ejer, samme jockey og endda med en storesøster til Trieste. Dengang havde Fredrik Johansson valgt at ride Raadyr - i øvrigt efter Cajun Cadet, som også var far til Fredriks ridt Fortaleza i denne års udgave af Altamira. Wido Neuroth hentede Lennart Hammer til Jägersro for at ride Topas, og hoppen vandt ganske let, mens Raadyr blev nummer fire.
Denne gang hed vinderen Trieste, ejet og opdrættet af Stall EOS og efter Funambule og Nomination-hoppen Star Speeder. Hoppen vandt let med halvanden længde foran godt afsluttende Catfight/Kim Andersen, mens staldveninden Fortaleza blev tredje før forhåndsfavoritten Look That Chick.
Førstepræmien var 127.500 kroner værd for Trieste, der her vandt karrierens anden sejr i sin sjette start.
|

Bo Neuman og Fredrik Johansson med Double Up.
Foto Stefan O/Cavok Photo. |
|
| 23.07.2008 |
Green Calibre favorit i Fyensløbet
Der er seks galopløb på programmet, når Fyens Væddeløbsbane på lørdag byder velkommen til årets største galopdag i Odense, med Finderup & Tølbøll Fyensløb om 120.000 kroner som hovedbegivenhed. 11 heste bringes til start i opgøret, og favoritværdigheden ligger hos Bent Olsen-trænede Green Calibre.
Den nu 5-årige Green Desert-søn har lagt godt ud i denne sæson, og han har allerede en storløbssejr fra Provinsen i bagagen fra Jydsk Champion Stakes i Åahus. Green Calibre kommer dog ikke sovende til sejren på lørdag, hvor der er garanteret et godt udgangstempo med svenske Cavewarrior som frontrunner.
Bent Olsen sadler også Green Calibres to staldkammerater Hoffmann og Arabian Word, Hanne Bechmann og Søren Jensen kommer med henholdsvis William Tell og Airboss, Anja Runøe tager turen fra Bjæverskov med He Magic, mens resten af feltets deltagere bor vest for Lillebælt i form af Århus-gæsterne Birgitte Nielsen med Polemic, Tina Mortensen med Little Big One og Lars Jakobsen med duoen Fusilier og Cordwain.
Sydney mod ny sejr?
Udover Finderup & Tølbøll Fyensløb rides også Albani Store Sprint over 1050 meter og 2. afdeling af BE Profilers 3-års Serie over 1650 meter. I sidstnævnte er der gensyn med den danske 1000 Guineas-vinder Sydney, der senest havde let spil i første afdeling af løbsserien.
Værste konkurrent til Sydney ser ud til at være Hongkong Legend, der dog havde mange længder frem til den hurtige hoppe i deres seneste møde.
|

Green Calibre ved sejren i Jydsk Champion Stakes - på lørdag er han favorit i Finderup & Tølbøll Fyensløb. Foto Ole Hindby.

Sydney havde let spil i første afdeling af 3-års Serien.
Foto Ole Hindby. |
|
| 23.07.2008 |
Svenskt Oaks med fuldt tilspil fra hele Skandinavien
Fredag eftermiddag rides det ene af årets to klassiske opgør på Jägersro, Svenskt Oaks over 2400 meter med 540.000 kroner i samlet præmiesum. Malmö-banen er vært for "Skandinavisk Fredag", hvilket betyder at der er fuldt tilspil i alle spilleformer fra både Norge og Danmark.
Svenskt Oaks har tiltrukket 14 startende ekvipager, heraf seks fra hjemmebanen, tre fra Stockholm, tre fra Oslo og to fra København. Forhåndsfavoritskabet ligger hos Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Hot Marta, der senest vandt Svenskt Oaks Trial efter kamp med kort hoved foran Ole Larsens Irish Smile, der igen er med blandt konkurrenterne denne gang.
Fra Norge kommer bl.a. Wido Neuroth med duoen Distant Star og Celeste, mens de danske farver forsvares af Brian Wilsons Clauses Cherie og Hanne Bechmanns Vida Nova.
Eftermiddagens anden hovedbegivenhed er Altamira-Löpning over 1730 meter, hvor de danske hopper Lois Lane og Squeeze That Lemon skal krydse klinger med navne som Look That Chick, Tsarina Blue og Premier i kampen om en førstepræmie på 127.500 svenske kroner.
Jägersro byder desuden på en række øvrige fine opgør - i Affirmed Löpning over 1200 meter skal lynhurtige Media Hora lege katten efter musen med Haugen-duoen Greco Tom og Massenzio, samt Maxim's og hæderskæmpen Hide And Seek.
Axel Thorngren-Löpning over 1730 meter har deltagelse af elitenavne som Snow Runner, Farad, Capto og Fricoteiro, der får selskab af de to 3-årige Derbyhåb Fly To The Park og El Classico.
Endelig rundes dagen af med et fint 2-årsløb, hvor Inchrory-datteren Mrs Beyoncé er eneste skandinaviske individ i kamp mod mægtige importer fra både USA, Irland og Tyskland.
Download løbsprogrammet til Oaks-dagen, se tips og følg spiludviklingen på Jägersros website - klik her! Og spil direkte til løbene via Danske Spil - klik her!
|

Hot Marta bærer favoritværdigheden i Svenskt Oaks på fredag. Foto US Photo. |
|
| 23.07.2008 |
385.902 kroner til Marron på Täby
Søren Jensen-trænede Marron har kun gæstet Täby to gange i sin karriere, og begge gange er det endt i store triumfer. Den allerstørste kom tirsdag aften, hvor den 4-årige Be My Chief-søn strøg til tops i Breeders' Trophy Stayer og scorede 385.902 kroner - et langt højere beløb end hesten havde indløbet i sine 19 tidligere starter.
Ligesom det var tilfældet da Marron vandt Kapps Stora Pris i juni, lagde han langsomt ud og lå helt tilbage i feltet som fjerdesidst fra start, hvor tempoet blen angivet af Ellis Dancer, Great Gambo og Premier Cru.
På bagsiden overtog Great Gambo føringen, men fik hurtigt følgeskab af Bea Apache, der strøg frem i indgangen til opløbssvinget sammen med Premier Cru. På dette tidspunkt havde Kim Andersen også fået god fart på råstærke Marron, der i ryg på Ilo skød rigtig god fart igennem svinget. Det var imidlertid ved at gå helt galt for Marron og Kim Andersen da feltet ramte opløbet, idet han i sidste del af svinget snublede og virkelig måtte drage fordel af Andersens store rutine, således at duoen kunne fastholde angrebet.
Cattlemans Clipper viste sig som feltets mest speedige deltager, da han i et eksplosivt ryk overtog fronten indvendigt i banen med Ilo bag sig. Bagfra forsøgte Aladar, der ellers så ud til at have mistet alle chancer kort efter start, og udvendigt i banen var Marron atter kommet op i omdrejninger.
150 meter fra mål lå Cattlemans Clipper, Ilo og Marron på lige linje, men til slut var der ingen tvivl om at Marron var den stærkeste, og hesten skar målstregen med en halv længdes afstand til Cattlemans Clipper/Manuel Martinez og Ilo/Fredrik Johansson, mens Aladar/Per-Anders Gråberg blev fjerde et godt stykke foran Da Vinci/Jacob Johansen.
Problemer med hovene
"Han har døjet med problemer i hovene, men det er et overstået kapitel og han har virkelig udviklet sig i den tid jeg har haft ham", sagde en bevæget træner Søren Jensen, der i vinterpausen overtog Marron fra sin Klampenborg-kollega Desmond Scarlett.
Med sejren indløb Marron altså tæt på 400.000 svenske kroner til sin danske ejer Stald Ras, der sammen med Knud Jensen købte hesten som åring. Marron vandt sin første start som 2-årig, og formåede ligeledes at vinde to gange i sin klassiske sæson i fjor, men det er først i år han for alvor har tændt til og vokset sig op blandt årgangens bedste skandinaviskfødte stayere. Knud Jensen gik desværre bort sidste år, inden Marron gennemgik sin forvandling, men man kan håbe på at han alligevel så med ovenfra i går - det ville have gjort ham meget stolt!
Breeders' Trophy Stayer Consolation til May Spirit
Marron er født og opdrættet hos Nina Falck og Gert Larsen på Fyn, og netop Gert Larsen havde en flot tirsdag aften på Täby. Ikke nok med at han kunne se Marron triumfere i Breeders' Trophy Stayer, allerede i det efterfølgende opgør var han selv i vindercirkelen som ejer og træner af May Spirit, der med største lethed hjemtog Breeders' Trophy Stayer Consolation med en førstepræmie på 50.000 svenske kroner.
Det var May Spirits anden sejr i karrieren, og ligesom Marron var det Kim Andersen der styrede tøjlerne. Andersen vandt i øvrigt endnu en sejr denne aften, hvilket var i Svenskmaidenlöpning over 1150 meter med den Are Hyldmo-trænede Richard Of York-datter Richelle, der er nært beslægtet med danske Bongo Bello.
|

Marron/Kim Andersen vinder Breeders' Trophy Stayer på Täby.
Foto Stefan O/Cavok Photo. Se flere store fotos her! |
|
| 23.07.2008 |
Arcus favoritsejrede i Breeders' Trophy Mile
Med fire klassiske vindere og tre øvrige storløbsvindere til start var der lagt op til et brag af et opgør i Breeders' Trophy Mile over 1600 meter, og løbet fik en populær hjemmebanesejr i form af Yvonne Durant-trænede Arcus, der med sin træner selv i sadlen sikkert afviste Duriana og uheldige Master Kid til de nærmeste pladser.
Arcus, der er ubesejret i år og bl.a. triumferede i Jockeyklubbens Jubileumslöpning, fik en perfekt rejse undervejs og kunne i opløbet nedkæmpe først længe førende Lois Lane og Diana-vinderen Gimme Gimme, og siden også fine Duriana, der virkelig udvikler sig fra start til start.
Den danske Derbyvinder Master Kid var ude over en noget kortere distance end da han tog sin store klassiske sejr på Klampenborg, men det kunne alligevel godt have endt med sejr for hingsten, der dog fik en rædsom rejse undervejs og først alt for sent fandt plads til sit angreb i opløbet. Da først hullet kom, skød Master Kid bedst fart af alle, men det var for sent at nå mere end tredjepladsen, halvanden længde bagved Arcus.
Fjerdepladsen gik til Gimme Gimme foran Common Sense, Mon Dia og Itsagroom, mens både 2000 Guineas-vinderen Cut Royale, Lois Lane og Carpe Diem sluttede uplaceret.
Der var 324.320 kroner i førstepræmie til Arcus, der både er ejet og opdrættet af Stall Rio og her vandt sin syvende sejr i karrierens ni første starter. Most Welcome-sønnen er nu blot få tusinde kroner fra at runde en million i samlet præmiesum.
|

Arcus/Yvonne Durant slår Duriana og Master Kid i Breeders' Trophy Mile.
Foto Stefan O/Cavok Photo. Se flere store fotos her!

Arcus/Yvonne Durant.
Foto Stefan O/Cavok Photo. Se flere store fotos her! |
|
| 23.07.2008 |
Eldfote vandt Swedish Open Mile (L)
Tirsdagens bedste felt på Täby fandt man i Swedish Open Mile (L) over 1600 meter, hvor en stor del af den skandinaviske milerelite mødtes i kampen om 291.500 kroner. Sejren gik til Erna van Doorn-trænede Eldfote, der under Jacob Johansen i 11. time fandt plads til angreb ved rails og efter hård kamp nedkæmpede Tertullus/Fernando Diaz.
5-årige Eldfote har gennemgået en fremragende udvikling og vokset sig igennem klasserne med seks sejre i ni starter sidste år. I 2008 har Mujahid-sønnen taget det sidste skridt op i eliten med bl.a. fjerdepladsen bag Peas And Carrots i Pramms Memorial (L), men det helt store gennembrud kom denne gang for Stall Amskas mørkebrune vallak.
Tertullus stred tappert, men kunne til slut ikke dæmme op for vinderen, mens Fly Society endnu engang satte afgørende længder til i starten, men formåede at slutte stærkt af til tredjepladsen under Kim Andersen. Forhåndsfavoritten Maybach sluttede yderligere nogle længder tilbage på fjerdepladsen, mens Icaros tog de sidste præmiepenge.
|

Eldfote/Jacob Johansen henviser Tertullus/Fernando Diaz til andenpladsen i Swedish Open Mile (L).
Foto Stefan O/Cavok Photo. Se flere store fotos her! |
|
| 22.07.2008 |
Fuldt tilspil til V65, Dagens Dubbel og andre spilleformer på Täby
Når Täby tirsdag aften afvikler sin mægtige storløbsdag med både Breeders' Trophy Mile, Breeders' Trophy Stayer og Swedish Open Mile (L) på programmet, bliver det med fuldt tilspil og direkte transmission på Dantoto Racing Live.
Dantoto Racing Live viser samtlige aftenens 11 opgør, hvor der både kan spilles V65, Dagens Dubbel, Vinder, Plads, Komb og Raket. Første start på Täby går kl. 18.20, og foruden dagens tre hovedbegivenheder bydes der også på fine opgør som Täby Sommarhandikap, Breeders' Trophy Mile Consolation og Breeders' Trophy Stayer Consolation.
Klik ind og spil online på danskespil.dk under Dantoto.
|
 |
|
| 21.07.2008 |
Fly Society forsvarer Dannebrog i Swedish Open Mile (L)
Det er efterhånden snart to år siden Stald Airbornes billedskønne hingst Fly Society sidst har krydset målstregen som vinder, men chancen er absolut tilstede i tirsdagens Swedish Open Mile (L) over 1600 meter, hvor "Flyveren" møder 10 konkurrenter i kampen om 291.500 svenske kroner.
Fly Society er ene om at forsvare de danske farver i opgøret, og han rides som sædvanligt af Kim Andersen. Duoen har startet tre gange i denne sæson, først med en andenplads bag The Pirate i Dansk Jockey Club Cup (L), dernæst var han tredje bag Skandinaviens to bedste heste Peas And Carrots og Appel Au Maitre i Stockholms Stora Pris (Gr.3), og senest sluttede han fjerde i Seeland Pokalløb (L), igen bag Peas And Carrots.
Fly Society har altid fundet sig godt til rette på Täbys græs, og på vist form er han ikke langt fra at kunne nå hele vejen til tops i Swedish Open Mile (L), der dog tæller stærke navne som bl.a. Eldfote, Tertullus, Maybach og 3-årige Sirjoshua Reynolds, der nu har genfundet sig fremragende 2-årsform.
Swedish Open Mile (L) rides kl. 19.50 tirsdag aften i forbindelse med Täbys forrygende storløbsdag med både Breeders' Trophy Mile og Breeders' Trophy Stayer som de øvrige hovedbegivenheder.
|

Fly Society har endnu aldrig vundet et Black Type-løb. Tirsdag aften har han atter chancen i Swedish Open Mile (L) på Täby.
Foto US Photo. |
|
| 20.07.2008 |
Johansson vandt tysk Gruppe-1 med syv længder
Søndag eftermiddag gjorde han det igen! Svenske Fredrik Johansson skrev sig ind i historiebøgerne med sin karrieres anden Gruppe-1-vinder, da han på ryggen af sidste års tyske Derbyvinder Adlerflug sejrede med syv længder i Deutschland-Preis (Gr.1) i Düsseldorf.
"Regnen silede ned i Düsseldorf, hvilket ikke kunne passe bedre, og vi fik et godt løb fra front uden at blive presset. Han marcherede ganske let fra de andre i opløbet og vandt overlegent, selv om jeg måtte holde ham i gang fordi han startede med at kigge rundt på tilskuerne til sidst", sagde en lykkelig Fredrik Johansson fra lufthavnen i Düsseldorf efter Gruppe-1-sejren, der indbragte 90.000 euro til In The Wings-sønnens ejer Gestüt Schlenderhan, for hvem Fredrik Johansson virkelig har leveret varen som jockey.
Adlerflug og Fredrik Johansson fik samtidig også revanche for det knebne nederlag i sidste års Grosser Preis von Baden (Gr.1), hvor parret blev besejret med kort hoved af Quijano og Andrasch Starke. Denne gang blev Starke den lille, og Quijano måtte nøjes med en distanceret andenplads, med yderligere seks længder ned til It's Gino/Kerrin McEvoy på tredjepladsen.
Fremtiden for Adlerflug tegner vældigt spændende, ikke mindst med patriotiske skandinaviske øjne, idet Fredrik Johansson efter sin anden Gruppe-1-triumf for Jens Hirschberger og Gestït Schlenderhan højst sandsynligt også vil være at finde på ryggen af Adlerflug i de kommende opgaver, hvilket både kan inkludere en ny start i Grosser Preis von Baden (Gr.1) og selveste Prix de l'Arc de Triomphe (Gr.1) på Longchamp den første søndag i oktober.
"De ting ved jeg intet om endnu, og vi må tage fremtiden som den kommer, men lige nu er jeg bare glad for at have vundet endnu et Gruppe-1-løb, og jeg fejrer det nok med at bestille et glas champagne på vej hjem i flyet", slutter hele Skandinaviens Fab Freddie, der tillige vandt sit andet ridt på dagen, hvilket ligeledes var for træner Jens Hirschberger og Gestüt Schlenderhan på ryggen af 3-årige Ianapourna i et maidenløb over 2200 meter.
|

Svenske Fredrik Johansson hjemtog endnu en Gruppe-1-triumf med sidste års tyske Derbyvinder Adlerflug. Foto US Photo. |
|
| 20.07.2008 |
Træner-trippel til Marie Lustig på Klampenborg
Lørdagens helt store triumfator på Klampenborg Galopbane var uden tvivl den svenske amatørtræner Marie Lustig, der sadlede hele tre vindere i form af Pauls Pride, Alsussedup og Zuperzebranzozo. To af vinderne blev redet af den fremgangsrige lærling Annelie Hollstenius.
"Jeg havde regnet med at vinde to løb, men den sidste her kom bag på mig", storsmilede Marie Lustig efter Zuperzebranzozo havde fuldendt den imponerende trænertrippel i Lyngby-Taarbæk Kommunes Ærespræmie, der både sendte V5-gevinsten op i 39.824 kroner til to dygtige spillere der helt sikkert ikke glemmer navnet Marie Lustig foreløbig, og ligeledes sendte SuperTrio oddset på himmelflugt med en udbetaling på 26.628 kroner for en satset 10'er.
Cathrine Weilby sad på ryggen af Zuperzebranzozo, mens Lustigs to tidligere vindere Pauls Pride og Allsussedup begge blev redet først over stregen af den unge svenske lærling Annelie Hollstenius, som på Pauls Pride akkurat nåede frem på målstregen og henviste længe førende Miadonna og favoritten Pingus til de næste pladser. Pauls Pride lå langt, langt bag de førende da feltet ramte opløbet, men på sin sædvanlige manér afsluttede hesten forrygende udvendigt i banen.
Taktikken var stik modsat i det efterfølgende opgør, hvor Annelie Hollstenius efter et par hundrede meter tog teten og siden udbyggede forspringet til mellem 15 og 20 længder på bagsiden. Ind på opløbet kom konkurrenterne tættere på Allsussedup, men hesten havde så klart et forspring at der var benzin nok i tanken til at holde hjem med en sikker halv længde før positive Vanity Fair og It's Facit.
Finn Ind Again fin 2-årsvinder
I Zwicky Made In Denmark 2-års Maidenløb over 1300 meter havde spillerne gjort Derbyvinderen Master Kids debuterende halvsøster Marigold til klar forhåndsfavorit, men det blev i stedet de to rutinerede heste Finn Ind Again og Escargot der indtog løbets to første pladser.
Finn Ind Again fulgte takterne op fra sit fine prøveløb, og viste at hans noget skuffende debut på Derbydagen nok var en enlig svale. Inge Mette Dejgaards 2-årige talent vandt sikkert under Sara Slot med en halv længde før Escargot/Juan Pinto og den lovende debutant Royal Legend, mens Clauses Polly måtte nøjes med fjerdepladsen foran Marigold og Lovenowar.
Finn Ind Again er første afkom efter Efisio-datteren Adept, som selv er søster til den engelske Listed-vinder Levera og den her i Skandinavien velkendte topsprinter Cavorting. Finn Ind Again er søn af Prix de l'Abbaye (Gr.1)-vinderen Primo Valentino, så der er ikke noget at sige til at det 2-årige talent er udstyret med stor fart i årerne. Næste opgave for Finn Ind Again bliver Skandinavisk Opdrætningsløb på Scandinavian Open-dagen søndag den 3. august.
Batistuta fik aflagt maidentitlen
Jan Olsen-trænede Batistuta fik efter tre andenpladser i årets tre første starter endelig en fortjent sejr, da han under Mark Larsen sikkert kunne henvise Siena/Dina Danekilde til andenpladsen i Fabulous Maidenløb over 1600 meter. Batistuta var gjort til klar favorit i vinderspillet, og han gav med sejren løfter for at der nok skal være mere at hente fremover.
Mark Larsen havde overtaget tøjlerne på Batistuta fra en sygdomsramt Nicholas Cordrey, og dermed fik Larsen ligesom Annelie Hollstenius to sejre med hjem fra Klampenborg denne lørdag.
Jørgen Tølbøll kom som sædvanlig ikke hjem til Odense uden en sejr i transporten, og denne gang var det atter Red Marteeney og Le Tølbøll der sørgede for en triumf til den formstærke stald. Dagens amatørløb blev vundet af Le Corbier/Tina Henriksson, der blev den første af i alt fem svenske sejre denne lørdag i Klampenborg.
|

Udvendige Pauls Pride/Annelie Hollstenius når frem på stregen og slår indvendige Miadonna. Foto US Photo.

Alsussedup/Annelie Hollstenius vandt efter føring stort set hele vejen før Vanity Fair. Foto US Photo.

Zuperzebranzozo vinder Lyngby-Taarbæk Kommunes Ærespræmie. Foto US Photo.

Der var smil over hele linjen hos dagens trænertriumfator Marie Lustig. Foto US Photo.

2-årige Finn Ind Again/Sara Slot vandt Zwicky Made In Denmark før indvendige Escargot. Foto US Photo.

Jan Olsen-trænede Batistuta aflægger maidentitlen under Mark Larsen. Foto US Photo. |
|
| 19.07.2008 |
Django tog revanche i Klampenborg Classic
I fjor var Django og Mark Larsen først over stregen i Klampenborg Classic, for derefter at blive deklasseret til andenpladsen for trængning. I år var der dog intet der kunne stoppe duoen, og Django kæmpede sig til sejren foran længe førende Hot Fudge, mens sidste års sejrsherre Alnitak blev tredje.
Løbet blev redet i et godt tempo med Hot Fudge i front, efterfulgt af bl.a. Eko Arabian Night og Django. Rundt opløbssvinget kom både Django og indvendige Alpacco nærmere, men Hot Fudge var fortsat godt gående og kom alene ind på opløbsstrækningen.
Det stod hurtigt klart, at hverken forhåndsfavoritten Alpacco eller nogen af de øvrige deltagere i opgøret kunne fange Django og Hot Fudge, der side om side sørgede for en medrivende opløbskamp i Klampenborg Classic, men til slut viste Django sig som den stærkeste og sejrede med en sikker halv længde før Hot Fudge, mens Alnitak sluttede godt af til tredjepladsen før Bongo Bello og Alpacco.
Sejren i Klampenborg Classic var 50.000 kroner værd for Chess Racing og Mona Nörklits Django, der for to år siden sluttede nærmest Peas And Carrots i Dansk Derby og med Hot Fudge bag sig som tredje. Siden vandt Django også Dansk St. Leger og var anden bag Rock All i sidste års udgave, og den Caroline Strömberg-trænede Acatenango-søn viste endnu engang at Klampenborg er hans klare favoritbane.
Django går nu mod Scandinavian Open Championship (Gr.3) søndag den 3. august, hvor han skal forsøge at forbedre sidste års fjerdeplads bag vindende Equip Hill.
|

Indvendige Hot Fudge om udvendige Django kæmper hårdt om sejren i Klampenborg Classic. Foto US Photo.

Django/Mark Larsen skærer målstregen som vinder.
Foto US Photo. |
|
| 18.07.2008 |
Fire klassiske vindere i fremragende Breeders' Trophy Mile
Täby blænder på tirsdag op for et væld af gode galopløb, med både Swedish Open Mile (L), BT Mile og BT Classic på programmet. I Breeders' Trophy Mile over 1600 meter skal den danske Derbyvinder Master Kid i aktion mod både Carpe Diem og tre øvrige klassiske vindere.
Der kæmpes om en samlet præmiesum på 648.640 kroner i Breeders' Trophy Mile, hvoraf 324.320 kroner går til vinderen. Der er naturligvis fuldt hus i det yderst spændende opgør, hvor både første- og andenhesten fra Dexia Dansk Derby bl.a. møder den danske 2000 Guineas-vinder Cut Royale, Täbys to klassiske vindere Gimme Gimme og Arcus, samt øvrige gode navne som Lois Lane, Livigno, Hermion, Duriana, Oscar, Shade Of Pale, Itsagroom, Common Sense, Mondia og Great White.
De 15 startende heste i Breeders' Trophy Mile har tilsammen vundet mere end 4,5 millioner kroner på dette tidlige tidspunkt i karrieren, hvilket atter engang bevidner hvor store præmiesummer der kæmpes om på de skandinaviske baner.
Fem af deltagerne har allerede rundet en halv million i samlet indtjening, og det er henholdsvis Arcus, Gimme Gimme, Master Kid, Carpe Diem og Lois Lane. Efter sin sejr i Dexia Dansk Derby blev Master Kid hævet til 85 i handicap, hvilket er feltets højeste. Det bliver dog højst sandsynligt ikke den danske Derbyvinder der får favoritværdigheden i løbet, idet Yvonne Durant-trænede Arcus ikke alene har hjemmebanefordel, men også kommer med to sejre i træk over 1600 meter og senest viste høj klasse med sejren i Jockeyklubbens Jubileumslöpning foran Tertio Bloom, der siden har givet formen et boost med sit knebne nederlag i Svenskt Derby Trial.
Den danske Derbyform har dog også fået et mægtigt formboost, idet tredjehesten fra opgøret, Artie Bucco, i går vandt Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer i overlegen stil foran de to andre Derbydeltagere Clauses Star og Superman, mens Larch-vinderen Vivaldi var fjerde.
Master Kid og Carpe Diem sluttede foran Artie Bucco i Dexia Dansk Derby, og der er ingen tvivl om klassen på de to topheste, der nok kommer til at se den 800 meter kortere distance som den største bagdel i tirsdagens storløb. Navnlig Carpe Diem kommer nok til at få problemer med tempoet, men med tanke på at der er en rund million kroner på højkant for hesten allerede den 10. august i Svenskt Derby på Jägersro, skal Breeders' Trophy Mile nok mest af alt ses som et veldoteret preprace for Richard Of York-sønnen.
Lois Lane og Livigno var begge store 2-årsstjerner i fjor, men det har knebet med at bide sig fast i toppen i den klassiske sæson. Lois Lane blev senest kraftigt generet i Voterlöpning på Jägersro, og hoppens seneste græspræstation som anden bag Vivaldi i Larch var en tydelig indikation om at hun nok skal vende tilbage topformen inden længe.
Breeders' Trophy Mile rides som første afdelingen af Dagens Dubbel på tirsdag, og løbet forventes at starte kl. ca. 20.35. Download hele løbsprogrammet ved at klikke her!
|

Master Kid - vinder af Dexia Dansk Derby. Foto US Photo.

Arcus - vinder af Jockeyklubbens Jubileumslöpning. Foto Stefan Uppström.

Cut Royale - vinder af Dansk 2000 Guineas. Foto US Photo. |
|
| 18.07.2008 |
Artie Bucco blev skandinavisk 3-årsmester
Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer på Øvrevoll blev en ren magtdemonstration af dansk opdræt, der besatte de fire første pladser i det norske storløb over 1800 meter. Sejren gik til Wido Neuroth-trænede Artie Bucco, der senest var tredje i Dexia Dansk Derby.
Som forventet blev det Louisa Sheldon-trænede Classic Line der satte sig på løbet fra start, og sidste års Grand Slam-vinder i Provinsen fik lagt et godt tempo på bagsiden, hvor storfavoritten Theatrical Award lå lige bag den førende.
Rundt opløbssvinget overtog Theatrical Award kommandoen, imens både Superman og Artie Bucco nærmede sig hastigt. Halvvejs gennem opløbet gik det for alvor stærkt for Artie Bucco, der under Fredrik Johansson begyndte at trække fra de øvrige, og herefter blev Funambule-sønnens forspring udbygget for hver en meter.
Til slut sejrede Artie Bucco overlegent med seks længder, mens der var knaldhård kamp om andenpladsen mellem de tre dansktrænede deltagere Clauses Star/Manuel Martinez, Superman/Nicholas Cordrey og Vivaldi/Jacob Johansen, der kom ind i nævnte rækkefølge med det mindst mulige imellem sig. Femtepladsen gik til den norske 1000 Guineas-vinder Theatrical Award.
Førstepræmien i Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer var 115.000 kroner, og i alt tog de danskopdrættede heste sig af 218.500 af den samlede præmiesum på 230.000 norske kroner.
"Han har trænet godt, og efter denne præstation er jeg meget optimistisk frem imod Svenskt Derby. Han er sikker på den lange distance og jeg tror vi har noget at komme efter på Jägersro", udtalte Wido Neuroth sig efterfølgende om Stall Trick Or Treats fukse vallak, der er opdrættet på stutteriet hos danske Inge Dorte og Henrik Seerup, der ejer Artie Buccos mor Alamea.
Netop Alamea har været en fremragende international producer, idet samtlige hendes 11 startende afkom har vundet løb i både Skandinavien, Tyskland, Frankrig og Dubai. Foruden Artie Bucco er Alamea på disse breddegrader også mor til Clauses Doll og til Hoffmann og Vivaldis mor Alagna der står på jyske Paganini Stud, men hoppens bedst kendte afkom er uden tvivl Sendawar-Sendalam, der er vinder under The International Racing Carnival i Dubai og Listed-placeret i Frankrig.
I år fremstiller Inge Dorte og Henrik Seerup en fuks hoppe på Dansk Galops Åringsauktion, der er helsøster til Sendalam og halvsøster til Artie Bucco. Dette bliver uden tvivl ét af auktionens allermest interessante individer.
Miss The Boat bedst i M&T Klaveness' Minneløp (L)
Aftenens bedst betalte opgør på Øvrevoll var Morten & Torvald Klaveness' Minneløp (L) over 1600 meter, og her var Arnfinn Lund-trænede Miss The Boat atter tilbage i hopla med en let 2½ længdes triumf foran 3-årige Latakia og Born To Win. Ellicat rakte noget skuffende kun til fjerdepladsen, mens Lars Jakobsen-trænede Lulla leverede en ny positiv præstation som femte.
Manuel Santos var i sadlen på Miss The Boat, der tjente 125.000 kroner ved sejren.
|

Artie Bucco/Fredrik Johansson vinder Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer med seks længder.
Foto Hesteguiden.com.

Miss The Boat/Manuel Santos var tilbage i topform og vandt M&T Klaveness Minneløp (L).
Foto Hesteguiden.com. |
|
| 17.07.2008 |
Fire "danskere" mod Theatrical Award på Øvrevoll i aften
Torsdag aften rides Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer over 1800 meter på Øvrevoll i Oslo, og her bliver der gensyn med Bent Olsens Larch-vinder Vivaldi, der sammen med bl.a. Clauses Star, Superman og Classic Line skal krydse klinger med den norske 1000 Guineas-vinder Theatrical Award.
Vivaldi har ikke gjort meget forkert i indeværende sæson, og hans seneste sejr i Larch Ærespræmie på Derby Dag var endnu et godt bevis på at hesten fortsat udvikler sig forrygende.
De 200 meter længere distance denne gang bliver bestemt heller ikke nogen bagdel for hesten, der tidligere på året også vandt over 2200 meter. Ligesom ved Vivaldis tre tidligere sejre er Jacob Johansen i bøjlerne på Galoppens Venners nye stjerne.
Blandt de 13 deltagere i feltet finder vi tre gengangere fra Dexia Dansk Derby den 29. juni - Brian Wilson-trænede Clauses Star, Hanne Bechmanns Superman og Wido Neuroths Artie Bucco.
Artie Bucco sluttede på tredjepladsen i Derbyet, 8½ længde bag vindende Master Kid og en halv længde foran netop Superman på fjerdepladsen. Clauses Star så fin ud i begyndelsen af opløbet, men han blev efterfølgende store trafikproblemer ved Fairy Kamps trængning, hvilket bevirkede at Mark Larsen mistede bøjlerne og hesten faldt ned som 10. gennem mål.
Alle tre derbydeltagere står med gode muligheder for at blive storløbsvinder i aften, men først og fremmest skal de dog knække Marianne Tveters tophoppe Theatrical Award, der efter en femteplads i debuten som 2-årig nu har vundet fire sejre på stribe og senest ganske let tog sig af Norsk 1000 Guineas.
Hoppen, der er halvsøster til den tidligere danske Derbyvinder Mission Possible, har vundet over både 1100, 1600 og 2000 meter, så aftenens distance bliver heller ikke noget problem, og på papiret ser hun ud til at blive svær at slå med fem kilo i hænderne til Vivaldi, Artie Bucco og Superman.
Der er 115.000 norske kroner i førstepræmie i Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer, der efter planen rides kl. 20.00.
Anden Listed-sejr til Ellicat?
Umiddelbart efter dette opgør rides Morten og Torvald Klaveness' Minneløp (L) over 1600 meter for de bedste skandinaviske hopper. Desværre er der forhåndsafbud fra forhåndsfavoritten Novasky, men til gengæld er der lagt op til et flot opgør mellem 4-årige Ellicat og hjemmebanens Miss The Boat, der i fjor tilføjede Funny Legend et nederlag i hoppens sidste karrierestart, og naturligvis bliver meget svær at besejre såfremt hun genfinder denne form.
Miss The Boat har i år haft et særpræget løbsskema, idet hun efter at have sæsondebuteret over 1600 meter dirt track efterfølgende var ude over 2400 meter græs. Sidenhen har hun løbet ultra korte 900 meter, efterfulgt af en start over 2200 meter, og nu er hun igen tilbage på milen.
Eneste dansktrænede islæt i det norske Listed-opgør er Lars Jakobsen-trænede Lulla, der bliver spændende at følge her efter sin sejr i sæsondebuten på Jyllandsløbsdagen i Århus. Lulla, der er en 5-årig halvsøster til Lumen, har blot startet otte gange i karrieren, og der er fortsat god grund til at tro på yderligere udvikling i Keos-datteren.
Førstepræmien i M&T Klaveness' Minneløp (L) er gode 125.000 norske kroner.
|

Theatrical Award.
Foto Hesteguiden.com.

Vivaldi. Foto US Photo.

Superman. Foto US Photo.

Miss The Boat. Foto Catchlight.no |
|
| 16.07.2008 |
Klarer Alpacco topvægten i Klampenborg Classic?
Med 15 dage tilbage til Scandinavian Open Championship (Gr.3), årets prestigemæssigt største væddeløb på dansk grund, stiller en række af topkandidaterne til årets udgave lørdag op i Klampenborg Classic over 2400 meter med 100.000 kroner i samlet præmiesum.
Som noget nyt rides løbet i år som et frit handicap, hvilket betyder at der er 10 kilo imellem top og bund, og feltets højeste vægt skal således bæres af Lars Kelp-trænede Alpacco, der kommer direkte fra sin mægtige sejr i Valley Chapel Memorial (L) på Øvrevoll, og nu starter for første gang på sin nye hjemmebane.
Alpacco blev købt i Dubai i det tidlige forår, og efter to mindre imponerende præstationer i henholdsvis Walter Nilsens Minneløp (L) og Stockholms Stora Pris (Gr.3), viste han senest grunden til at Milo Racing og Light Valley Stud udså ham til at være deres tidligere skandinaviske champion Binary Files efterfølger.
Klampenborg Classic blev i fjor afgjort hos banens voldgift, idet Django var først over målstregen, men på grund af trængning i opløbet blev der byttet om på nummer et og to, således at Alnitak i stedet blev tildelt sejren. Django er ligeledes med i dagens opgør, og det er samtidig med en virkelig god vægtmæssig fordel i fordel til mødet i fjor.
Den tidligere Derby-2’er løber nemlig med tre kilo mindre på ryggen end Alnitak, og hele fem kilo mindre end Alpacco. Det samme gælder i øvrigt Bongo Bello, der har formen helt i top efter sin sejr i Tattersalls Grand Cup på Derby Dag.
Sidste års Fyensløbsvinder Eko Arabian Night skal heller ikke afskrives, selv om han atter må give vægt til Django, og så rummer feltet også to spændende hopper i Hot Fudge og Envollee.
Envollee er trykket fem kilo i bunden af handicappet, men kan alligevel drage stor nytte af sin myggevægt, og Hot Fudge gør sjældent noget forkert på Klampenborgs græs, hvor hun senest var anden bag Lumen i Fawzia Stakes og nu kommer tilbage på sin favoritdistance.
|

Alpacco vinder Valley Chapel Memorial (L) på Øvrevoll.
Foto Hesteguiden.com.

Afgørelsen af sidste års Klampenborg Classic, hvor indvendige Django skar målstregen foran Alnitak, men siden blev deklasseret for trængning i opløbet.
Foto US Photo. |
|
| 13.07.2008 |
La Salls helsøster kom på tavlen i sit andet forsøg
For fem år siden stod Søren Jensen og Mme Fernande bag den danske 2-årsstjerne La Sall, der vandt både Skandinavisk Opdrætningsløb, Dansk Kriterium, Klampenborg Auktionsløb og Produce Stakes. Lørdag eftermiddag aflagde La Salls helsøster Lady Mary sin maidentitel.
Lady Mary debuterede i Petre Toddlers Trophy på Derbydag, hvor hun løb meget grønt ned igennem opløbet og alligevel sluttede fjerde gennem mål. Denne gang fik den 2-årige Cajun Cadet-datter lov til at strække mere ud af jockey Kim Andersen, men hun løb fortsat meget urutineret og måtte efterfølgende igennem en voldgiftsundersøgelse inden hun kunne kåres som endelig vinder.
Arqana 2-y-o Maiden Race udviklede sig nemlig til et rent to hestes opgør mellem Lady Mary og Bent Olsens John Balliol/Jacob Johansen. De to heste trak tidligt i opløbet fra de øvrige deltagere, og de kæmpede en brav kamp side om side ned igennem opløbet, hvor Lady Mary hele tiden trak længere ud i banen og førte John Balliol med sig. Jacob Johansen stoppede dog aldrig sin ridning på John Balliol, der over målstregen var slået med det mindst mulige og virkelig fik en strålende løbsdebut for sin ejer Henrik Villadsen.
Lady Mary er faldet efter Derby Consolation-vinderen Cut Memory, der ligesom sin datter er opdrættet på Stutteri Hjortebo. Netop Stutteri Hjortebo er flittige gæster på de franske auktioner, hvor også Lady Marys mormor Carmen Memory blev erhvervet i 90'erne.
Første sejr siden 2006
Stutteri Hjortebo stod bag endnu en opdrættersejr på dagen, da Sara Slot red Inge Mette Dejgaard-trænede Nightingale til sin første sejr siden 2006 i Haras de Fresnay-le-Bouffard Handicap over 2200 meter. Nightingale henviste sikkert med halvanden længde Downbeat/Anette Svensson og længe førende Shahama/Nicholas Cordrey til de næste pladser og sørgede dermed for endnu et besøg i vindercirkelen for Lone Kaj-Nielsen, der for to uger siden vandt Dexia Dansk Derby med Master Kid.
Mere Tølbøll
Jørgen Tølbøll tager ikke længere fra Klampenborg uden mindst en enkelt sejr i bagagen, og denne lørdags vinder blev serveret i form af Boob's Pressure, der med Le Tølbøll på ryggen kæmpede sig til en trekvart længdes sejr foran Bent Olsens Rex Shipping/Jacob Johansen.
Også i French Federation of Bloodstock Agents Maiden Race kom vinderen vest for Storebælt. Her gik sejren nemlig til Jan Bødker Sørensens import Aaron's Way, der i sikker stil kunne henvise Gameboy og Fars Ferrari til de næste pladser under jockey Manuel Santos, der erstattede en rygskadet Mark Larsen.
Eftermiddagens sidste opgør blev vundet af Anja Runøe-trænede Tripoli, der langt om længe fik karrierens første sejr. Tripoli, velredet af Cathrine Weilby, nåede akkurat på stregen frem og kunne med kort hoved afvise Crostini/Nicolaj Stott og Roswell/Juan Pinto til de nærmeste pladser.
|

Indvendige Lady Mary/Kim Andersen vinder Arqana 2-y-o Maiden Race før debutanten John Balliol/Jacob Johansen.
Foto US Photo.

Arqanas salgsdirektør Bernard Salvat overrækker ærespræmie til træner Søren Jensen, Jane Eldrup og opdrætter Søren Hjorth Jensen. Foto US Photo.

Nightingale/Sara Slot vinder sin første sejr siden 2006.
Foto US Photo. |
|
| 12.07.2008 |
Nyt kup af Olsen Banden i FRBC Copenhagen Grand Handicap
Bent Olsen og Jacob Johansen fortsatte deres imponerende sejrsrække lørdag eftermiddag i Klampenborg, hvor duoen hjemtog dagens hovedbegivenhed FRBC Copenhagen Grand Handicap med Jørgen Krauses Nassau Style.
Nassau Style vandt opgøret let med halvanden længde før Smart Guy/Sara Slot, der igen havde trekvart længde til Nassau Styles staldkammerat Green Calibre, der sluttede stærkt af i sidste del af opløbet efter at have ligget langt bag de forreste undervejs.
Det var Nassau Styles første sejr siden han blev importeret til Danmark fra England i vinterpausen, og faktisk kostede han blot den nette sum af 1.600 guineas da Bent Olsen spottede ham i Doncaster.
"Hesten havde en hornkløft i hoven, derfor var han så billig. Men Bent købte hesten fordi han havde stor tiltro til sin søn Rasmus' evner som beslagsmed, og Rasmus har virkelig leveret et mirakel", fortalte en glad Jørgen Krause efter sejren i FRBC Copenhagen Grand Handicap, der var 30.000 kroner værd for den tidligere Derbyvindende hesteejer.
Olsen kan ikke slås ud - eller?
Få dage efter Derbysejren med Master Kid var Bent Olsen og Jacob Johansen involverede i et frontalt sammenstød i Valley Chapel Memorial (L) på Øvrevoll. Bent Olsen sadlede Alnitak i løbet, mens Jacob Johansen var på ryggen af Rune Haugen-trænede Alpino Chileno. Efter at have fået Alnitak læsset i startboksen var Olsen på vej ud til siden for at starten kunne gå, men inden han nåede forbi den sidste låge blev løbet sat i gang, og Alpino Chileno sprang med sine over 500 kilo direkte ind i den kommende Klampenborg-championtræner, som naturligvis blev sendt til tælling i lighed med en knock-outet bokser.
Heldigvis slap Bent Olsen med skrækken og en række hårde knubs, og nærdødsoplevelsen kunne bestemt ikke mærkes på ham ved lørdagens løb i Klampenborg, hvor Olsen samlet hentede tre sejre.
Foruden triumfen med Nassau Style var Olsen ligeledes i centrum med 5-årige Pingus, der under Jacob Johansen tog en sikker sejr i Cornelius Vanderbilt Handicap over 1800 meter. Pingus vandt løbet med trekvart længde før Finish First/Nicholas Cordrey og Fakir/Le Tølbøll.
Olsen havde forinden hentet endnu en sejr i Haras des Capucines Apprentice & Amateur Race over 1300 meter, hvor trænerens datter Lea Olsen let kunne vinde på ryggen af Stall Lambadas Abbielou, endda på trods af hele 67 kilo på ryggen! Druid/Tina Henriksson gik et nyt fint løb til andenpladsen foran Joseph Locke/Annelie Hollstenius.
|

Nassau Style vinder FRBC Copenhagen Grand Handicap.
Foto US Photo.

Nassau Style/Jacob Johansen.
Foto US Photo.

Nassau Styles ejer Jørgen Krause modtager ærespræmie fra FRBCs Marilyn Charlton.
Foto US Photo. |
|
| 11.07.2008 |
Ren Reuterskiöld-opvisning i Voterlöpning
I efteråret 2006 var Fredrik Reuterskiöld på sin nu traditionelle rejse til det amerikanske galopparadis Keeneland i Kentucky, og tre af de heste han erhvervede til sine hesteejere løb torsdag aften med tilsammen 634.120 kroner på Jägersro.
Voterlöpning over 1730 meter, en del af den nye svenske Derbyserie med hele 764.000 svenske kroner i præmiesum, havde efter afbud fra Wido Neuroth-trænede Hermion ni heste til start, og lige fra løbets begyndelse sad Cat Thief-sønnen Swing That Cat på begivenhederne under Manuel Martinez, der fik lov at styre tempoet undervejs med sine to staldkammerater Western Prospect/Per-Anders Gråberg og Egon/Jacob Johansen lige efter sig.
Rundt opløbssvinget faldt Egon en smule tilbage, samtidig med at Swing That Cat uden problemer efterlod Western Prospect og kom alene ind på opløbet. Egon fandt et nyt gear på opløbsstrækningen og sluttede stærkt af til andenpladsen før Western Prospect, men denne gang var han chanceløs overfor Swing That Cat, der skar målstregen med to overlegne længder før sin nærmeste forfølger.
Sejren i Voterlöpning var 382.000 kroner værd for Swing That Cat, der ejes af Mec-Com Klippan AB og Fourfold HB - førstnævnte stod ligeledes bag forrige års svenske Derbyvinder Mad Dog Slew, og i Swing That Cat findes der endnu en rigtig god mulighed for at opnå den helt store triumf på Jägersro søndag den 10. august.
"Sæsonen har hidtil budt på rigtig mange andenpladser, og i det fleste tilfælde har mine heste tabt med under en halv længde, så at få en trippel i så stort et løb er naturligvis skønt. Det er lige det vi har gået og ventet på", sagde en glad Fredrik Reuterskiöld, der regner med at sadle fire heste i Svenskt Derby om en god måneds tid.
Fjerdepladsen i opgøret gik til Wido Neuroth-trænede Simian, mens Austin, Gillsan og Amazer alle fik penge med hjem fra opgøret. Derimod fik hverken Hanne Bechmann-trænede Lois Lane eller Brian Wilsons Danish Welcome en del af kagen, idet de sluttede henholdsvis næstsidst og sidst gennem mål.
|

Swing That Cat, Fredrik Reuterskiöld og Manuel Martinez efter sejren i Voterlöpning på Jägersro.
Foto Stefan Olsson / CAVOK Photo. |
|
| 11.07.2008 |
Golden Metalimo til tops i Svenskt Derby Trial
For tredje år i træk vandt chilenske Manuel Martinez det svenske Derby Trial på Jägersro - og for anden gang på stribe blev det med en hest trænet af Francisco Castro. Efter Luca Brasis succes i fjor var turen denne gang kommet til Golden Metalimo, der efter hård opløbskamp besejrede Tertio Bloom.
Det 2400 meter lange opgør fik en god åbning af danskopdrættede Dancing Dane, der tog teten fra start og drog af sted i et godt tempo. Dancing Danes føring holdt dog kun til midt på bagsiden, hvor den entaktede galoppør smed geværet og i stedet overlod føringen til norske Big Ransom der så godt ud på vej ind i svinget. Også her blev der dog hurtigt lavet om på rækkefølgen, da Fredrik Reuterskiölds duo Tertio Bloom/Kim Andersen og Itsagroom/Jacob Johansen.
Begge heste var virkelig godt gående på dette tidspunkt, mens Francisco Castros Golden Metalimo løb ind i pladsproblemer bag trætte heste og måtte en længere vej udenom de øvrige. I sidste del af opløbssvinget fik Itsagroom også problemer da han galopperede for tæt op bag Tertio Bloom og Big Ransom, hvilket gjorde at han mistede aktionen og aldrig rigtig nåede op i samme gear igen.
I stedet overtog Tertio Bloom ganske let føringen, men samtidig havde Manuel Martinez for alvor også fået gang i Golden Metalimo, der skød frem udvendigt og koblede grebet. Tertio Bloom gav sig dog ikke, og han viste glimrende fighteregenskaber ved at følge sin konkurrent hele vejen til dørs og blot var slået med hals på stregen.
Der var yderligere 2½ længde til Itsagroom på tredjepladsen, mens Big Ransom og Piaras tog sig af de sidste pladser i præmierækken. Det var tredje karrieresejr i otte starter for Verglas-sønnen Golden Metalimo, der blev købt for 33.000 euro på Goffs Sportsman & Bonus Sale i efteråret 2005 og nu har rundet 180.000 kroner i samlet præmiesum.
Den skimle hingst har aldrig været dårligere end anden på sin hjemmebane Jägersro, og han fremstår efter fredagens sejr som endnu en varm favorit i et utroligt åbent Svenskt Derby om lidt over fire uger.
|

Golden Metalimo vandt Svenskt Derby Trial for Manuel Martinez.
Foto Stefan Olsson / CAVOK Photo. |
|
| 11.07.2008 |
Quilboquet alene på banen i Kvarnby-löpning
Som sædvanligt stod familien Reuterskiöld for en stor del af underholdningen på Jägersro fredag aften, og dagens syv opgør blev fordelt med to sejre til Fredrik, samt en enkelt hver til Lennart og Lennart Junior.
Fredrik Reuterskiöld åbnede dagen med at sadle Fly To The Park til en let sejr under Manuel Martinez, der senere nåede op på tre dagssejre. Lennart Reuterskiöld kunne efter første afdeling af V5-spillet modtage Rosetta og Fredrik Johansson i vindercirkelen efter et løb hvor hoppen førte fra start til mål.
Efter Fredrik Reuterskiölds totale dominans i Voterlöpning var det således kun Lennart Reuterskiöld Jr's tur til få en bid af kagen, og det skete i dagens sidste opgør, Kvarnby-löpning over 1600 meter, hvor danskejede Quilboquet blev bragt til start som klar favorit.
Og den brasilianskopdrættede mørkebrune hingst skuffede hverken sine ejere eller tilhængere i totalisatoren, da han med Manuel Santos i bøjlerne uden problemer forsvandt væk fra sine konkurrenter i opløbet og til slut sejrede med syv længder før Lennart Reuterskiöld-trænede Woy Woy/Fredrik Johansson, der endnu engang leverede en glimrende præstation med fire kilo mere på ryggen end vinderen.
Tredjepladsen gik til Fredrik Reuterskiölds Mr Dark Wolf, så også her sad familien Reuterskiöld altså på de tre første pladser.
Det var Quilboquets femte start siden han blev importeret fra Brasilien, og Jules-sønnen fortsætter bare med at forbedre sig i et så hastigt tempo, at der uden tvivl venter en række helt store opgaver for ham i den nærmeste fremtid.
Hingsten står fortsat meldt i Scandinavian Open Championship (Gr.3) på Klampenborg søndag den 3. august, hvor også hans fænomen af en staldkammerat Peas And Carrots opretholder engagement. De to heste mødtes senest i Seeland Pokalløb (L) på Derby Dag, hvor Peas And Carrots sejrede med tre længder. Sejren i Kvarnby-löpning indbragte 40.000 kroner til TLP Racing.
En dansk trænersejr blev det også i dagens andet løb, Seattle Slew-löpning over 2400 meter for 3-årige svenskopdrættede maidens, hvor Bent Olsens Montgomery i sit livs 13. forsøg endelig smagte sejrens sødme for første gang. Under Jacob Johansen blev Montgomery dagens mest overlegne vinder med 13 længder ned til Mr Keating/Espen Ski på andenpladsen. Sejren var 23.000 kroner værd for Montgomerys norske ejer Stall Inco.
|

TLP Racings Quilboquet vandt med syv længder.
Foto Stefan Olsson / CAVOK Photo. |
|
| 11.07.2008 |
Hammer-double på Øvrevoll
Lennart Hammer gjorde torsdag aften comeback på Øvrevoll, og danskeren havde ikke gjort turen fra Tyskland til Norge forgæves, idet han red to vindere for henholdsvis Arnfinn Lund og Pål Jørgen Nordbye.
I Mick's Love Løp over 2000 meter græs var Hammer tilbage i sadlen på den nu 5-årige hoppe Negra Del Oro, med hvem han vandt Norsk Derby i 2006. Danehill Dancer-datteren var godt tilfreds med at have sin gamle makker på ryggen, og parret vandt ganske let med to længder foran staldkammeraten Omoto Sando/Tina Smith, der ligesom vinderen ejes af Nils Petter Gills Stall Bonne Nuit og trænes af Arnfinn Lund.
"Det er godt at se at hestene er i orden, og det er godt at have Lennart tilbage", udtalte Nils Petter Gill efter sin dobbeltsejr. Lennart Hammer red på kontrakt for netop Nils Petter Gill indtil jockeyen sidestillede karrieren og i stedet blev buschauffør i Helsinge.
Nu hvor Hammer er tilbage som fuldtidsprofessionel i Tyskland kommer han uden tvivl til at besøge de skandinaviske baner med stor hyppighed, og dette er nok heller ikke det sidste vi har hørt til samarbejdet mellem den norske storhesteejer og den danske topjockey.
I Muhab Løp over 1750 meter dirt track var Hammer på pletten igen, denne gang med Pål Jørgen Nordbye-trænede Fair Flair, der tog sæsonens tredje sejr i sikker stil, 2½ længder foran Soft Pearl/Mette Hanssen og Act Two/Luis Santos.
Aftenens bedst betalte opgør på Øvrevoll, Norsk Rikstoto Cup-Stayer Grunndivisjon over 2400 meter græs med 105.000 kroner i samlet præmiesum, blev vundet af Hallvard Soma-trænede Milliondollarbaby og Tina Smith, der med 2½ længde kunne henvise Lone Bager-trænede Tanzania/Dina Danekilde til andenpladsen.
|

Negra Del Oro vinder for Lennart Hammer på Øvrevoll.
Foto Hesteguiden.com.

Nils Petter Gill (tv) og træner Arnfinn Lund modtager Negra Del Oro og Lennart Hammer i vindercirkelen.
Foto Hesteguiden.com.

Hammer tager sin anden dagssejr på ryggen af Fair Flair.
Foto Hesteguiden.com. |
|
| 10.07.2008 |
Olsen, Johansen, Hjortebo og Final Appearance nummer ét
Den nyeste udgave af Skandinavisk Galopp rummer fuldstændige statistikker for første halvdel af 2008, og det er tæt på at være ren dansk dominans over hele linjen.
Klampenborg-træner Bent Olsens heste har indløbet 2.243.452 svenske kroner i løbet af de første seks måneder, og han indtager dermed førstepladsen foran Lennart Reuterskiöld Jr., Bendik Bø, Patrick Wahl, Wido Neuroth og Rune Haugen. På samme liste ligger Søren Jensen nummer 11, mens Jydsk Væddeløbsbanes Birgitte Nielsen er nummer 14.
Bent Olsens førstejockey Jacob Johansen ligger også helt i top i rytterchampionatet, en enkelt sejr foran Manuel Santos og otte mere end Espen Ski på tredjepladsen. Jacob er samtidig også den skandinaviske jockey der har tjent flest penge, i alt 2.824.102 kroner.
Blandt de skandinaviske opdrættere ligger Stutteri Hjortebo nummer et foran Peas And Carrots' fødested Havreholms Stutteri og Appel Au Maitres opdrættere Aliette og Gilles Forien. York Stutteri og Keld Chr. Karlsen er ligeledes i Top 10 på listen.
Også blandt årets førende avlshingste er Danmark helt i top. Final Appearance fører listen med over 2.000.000 vundne præmiekroner. Herefter følger Funambule og Academy Award, mens både Richard Of York, Cajun Cadet og Primatico er med i Top 10.
Listen over mest vindende heste ved halvårsskiftet føres af Peas And Carrots foran Appel Au Maitre, mens den danske Derbyvinder Master Kid ligger nummer tre foran sin staldkammerat Dan Tucket. Peas And Carrots' ejer Omar Zawawi topper listen over mest vindende ejere i 2008, mens Martin Rodriguez og Jennie Österberg fører blandt henholdsvis lærlingene og amatørrytterne.
|

Master Kids sejr i Dexia Dansk Derby var med til at bringe Jacob Johansen og Bent Olsen til tops på den skandinaviske halvårsstatistik. Foto US Photo. |
|
| 10.07.2008 |
Täby-trippel til Fredrik Johansson
Skandinaviens bedste jockey Fredrik Johansson måtte nøjes med sidstepladsen i søndagens BMW Deutsches Derby på Hamburg-Horn, men tilbage i Skandinavien kunne han trøste sig med tre sejre på stribe ved Täbys Lunch-V4 i Stockholm.
Fredrik Johansson lagde ud med sejr på ryggen af Wido Neuroth-trænede Bucksmoke i Melmac-Löpning over 1150 meter med gode 75.000 kroner i førstepræmie. Bucksmoke, der i fjor vandt SM for 2-årige på samme bane, afgjorde løbet let foran Francisco Castro-trænede Sevilla, hvorefter der var 4½ længde til Mon Dia på tredjepladsen.
I det efterfølgende opgør red Fredrik Johansson Patrick Wahl-trænede Melody Star først over stregen i Sommarstoet over 1950 meter. Melody Star vandt efter hård kamp med Double Up/Nicholas Cordrey, mens Jägersro-gæsten Kendwa/Sara Slot sluttede godt af til tredjepladsen efter en problematisk rejse undervejs.
Endelig udførte Fredrik Johansson sin V4-trippel ved at ride Lennart Reuterskiöld-trænede Spinning Fun først over stregen halvanden længde foran Be Alert/Tina Långström og Easy Fun And Free/Jacob Johansen.
|

Fredrik Johansson vandt tre gange på Täby torsdag eftermiddag.
Foto US Photo. |
|
| 10.07.2008 |
Perfectionist favorit i FRBC Copenhagen Grand Handicap
Klampenborg Galopbane er på lørdag vært for "A French Day at the Races", sponseret af French Racing and Breeding Committee, French Federation of Bloodstock Agenst, Arqana, Haras de Fresney-le-Buffard og Haras des Capucines.
Dagens hovedbegivenhed er FRBC Copenhagen Grand Handicap (Københavns Store Handicap), over 1600 meter, hvor 11 heste bringes til start. Her får vi et interessant gensyn med Lars Jakobsen-trænede Perfectionist, der senest var ottende i Seeland Pokalløb (L) på Derby Dag, hvor han blot var 10 længder bag den suveræne vinder Peas And Carrots.
Kun en enkelt af Perfectionists fire tidligere starter i år har været i handicapsammenhæng, og her vandt Fantastic Light-sønnen uden de store sværslag Gentofte Kommunes Ærespræmie over 1500 meter.
Bent Olsen har ovenpå sin fremragende Derby Dag ikke problemer med selvtilliden, og i FRBC Copenhagen Grand Handicap sadler han fine Green Calibre, der senest strøg til tops i Jydsk Champion Stakes i Århus og virkelig ser ud til at være bedre end nogensinde. Eneste minus for Green Calibre denne gang kan være den kortere distance, og han bliver nok afhængig af et hårdt tempo på løbet undervejs.
Hanne Bechmann-trænede Shareholder mistede pusten i Tattersalls Grand Cup over 2400 meter på Derby Dag, hvor han dog også brugte mange kræfter undervejs i front. Denne gang ser distancen bedre ud for Act One-sønnen, der samtidig er blevet sænket to kilo i handicappet og ikke burde få problemer med at vise sit nuværende tal.
Feltet byder endvidere på gode heste som Sirius, Wrams Boss, Fox, Smart Guy, Moon Life, Nassau Style og Bologne, så der er uden tvivl lagt op til et rigtig seværdigt opgør i sidste afdeling af banens V5-spil, der samtidig også er lig med Supertrio.
Klampenborg er tilmed også vært for ugens Lørdagskomb, sponseret af Haras de Fresnay-Le-Buffard over 2200 meter, hvor der er fælles dansk-svensk pulje. Sverige spiller desuden med til dagens første fire opgør med start kl. 14.30.
|

Stald Seasides Perfectionist er et godt bud på sejren i FRBC Copenhagen Grand Handicap.
Foto US Photo.

Henrik Villadsens Green Calibre kommer direkte fra sejr i Jydsk Champion Stakes. Foto Ole Hindby. |
|
| 09.07.2008 |
11 til start i Svenskt Derby Trial
Fredag eftermiddag slår Jägersro portene op til den store trial-dag før Svenskt Derby søndag den 10. august. Udover Svenskt Derby Trial over 2400 meter rides også det nye storløb Voterlöpning over 1730 meter, med hele 764.000 kroner i samlet præmiesum.
I Svenskt Derby Trial om 100.000 kroner samles 11 deltagere, og der bliver bl.a. et gensyn med Fredrik Reuterskiöldt-trænede Itsagroom, der senest sluttede lige uden for præmierækken i Dexia Dansk Derby.
Itsagroom har blot startet en enkelt gang sin hjemmebane i år, og her vandt han over samme distance knusende overlegent. Modstanden er denne gang blevet skærpet en del, men Itsagroom må alligevel have store chancer for at trække sig sejrrigt ud af opgøret.
Fredrik Reuterskiöld sadler foruden Itsagroom også stortalentet Tertio Bloom, der efter sin seneste andenplads i Jockeyklubbens Jubileumslöpning nu for første gang skal testes over den længere distance. Tredje deltager fra Fredrik Reuterskiölds stald er amerikanskfødte Come On Deer.
Francisco Castro vandt Svenskt Derby Trial i fjor med Luca Brasi, og i år sætter han sin lid til Golden Metalimo, der var helt alene på banen i sin seneste start over 2200 meter, hvor han besejrede Piaras med 11 længder.
Piaras er igen med blandt de startende, ligesom der er interessante outsiderbud i navne som Rinaldo, Carrousel, Dancing Dane, Big Ransom, Dollar Hill og måske i særdeleshed Wido Neuroths Chic Tiger, der her starter for første gang siden han var knebent slået til andenpladsen i et maidenløb på Klampenborg den 10. maj.
|

Itsagroom er blandt de 11 startende i Svenskt Derby Trial på fredag. Foto US Photo. |
|
|
Lois Lane kæmper om 764.000 kroner i Voterlöpning
Der er ingen dansktrænede heste til start i Svenskt Derby Trial, men til gengæld sender Hanne Bechmann i Voterlöpning sidste års 2-årsdronning Lois Lane ud i jagten på førstepræmiens mægtige 382.000 svenske kroner, og der er ligeledes deltagelse af Brian Wilsons Danish Welcome.
Favoritværdigheden i opgøret står dog på forhånd imellem Fredrik Reuterskiölds amerikanske duo Egon og Swing That Cat, der begge har vist fremragende takter i både 2007 og 2008. Sidst de to heste mødte hinanden var ligeledes over 1730 meter, og her trak Egon sig sejrrigt ud med mindst mulige marginal, så der er lagt op til endnu et spændende møde mellem de to staldkammerater denne gang. Også her har Fredrik Reuterskiöld en tredje deltager i form af ligeledes amerikanskopdrættede Western Prospect, der nu er tilbage over passende distance.
Arnfinn Lund tager turen fra Norge med Amazer og Gillsan. Sidstnævnte har vundet to af sine fire starter i år, og senest var femte i Norsk 2000 Guineas, 6½ længde bag Skandinaviens to fløjheste blandt de 3-årige, Dan Tucket og Sirjoshua Reynolds.
Vanja Sandrup har endnu et godt hjemmebanehåb i Austin, mens Wido Neuroth både sadler sidste års svenske Kriteriums-2'er Simian og forrige søndags Derby-5'er Hermion i opgøret.
Thomas Dideriksen tog sidste fredag en rigtig god skalp, da hans 4-årige hoppe Belvedere strøg til tops i et veldoteret sprintopgør, og allerede på fredag har Primatico-datteren chancen for at tage endnu en sejr, hvor hun kommer ud over samme distance i Bengt Bengtsson 70 År med 36.000 kroner i førstepræmie.
I eftermiddagens syvende og sidste opgør ser danskejede Quilboquet ud til at have fået en drømmeopgave, idet han med blot 54 kilo på ryggen bringes til start i Kvarnby-löpning over 1730 meter. Quilboquet får dermed fire kilo forærende af Woy Woy som han senest slog fra lige vægt i Seeland Pokalløb (L) på Derby Dag, og hesten skal nok først og fremmest krydse klinger med stabile Farad, der med lærling Lisa Bivemark i sadlen kun bærer 52 kilo.
|

Lois Lane jagter årets første sejr i Voterlöpning på Jägersro.
Foto US Photo. |
|
| 09.07.2008 |
Stutteri Hjortebo køber ny Danehill-hingst - bror til Domedriver!
(Pressemeddelelse) Stutteri Hjortebo er stolte over at meddele, at vi har erhvervet den 4-årige hingst SIMBAD efter DANEHILL ud af Broodmare of the Year-nominerede NAPOLI (BAILLAMONT).
SIMBAD er opdrættet af Niarchos familien, i hvis farver han også løb. SIMBAD er vinder samt placeret i 7 ud af 9 starter i Frankrig, hvor han blandt andet besejrede de senere gruppeløbs vindere CHICHI CREASY og MAKAAN.
SIMBADS moder Napoli er vinder af 4 løb, hvoraf 3 er Listed Races. Samtidig er hun helsøster til gruppe 3 løbs vinderen D'ARROS.
Hendes første fire afkom er ALLE vindere inkl. DOMEDRIVER, Champion Miler i Frankrig og vinder af NetJets Breeders' Cup Mile (Gr.1), Prix Daniel Wildenstein (Gr.2), Prix du Chemin de Fer du Nord (Gr.3) og Prix de Tourgeville (L) samt bl.a. placeret anden i Prix Fresnay le Buffard Jacques Le Marois (Gr.1) (2 gange). TAU CETI vinder af 5 løb inkl. Prix du Prince d'Orange (Gr.3). FOREST RAIN vinder af 2 løb, mor til FREEDONIA vinder af 3 løb inkl. Prix de Pomone (Gr.2), samt placeret anden i Classic Invitational Stakes (Gr.1).
SIMBAD er fra samme familie som førende avlshingste: EL GRAN SENOR, TRY MY BEST, XAAR og lovende BLU AIR FORCE. Yderligere er SIMBAD nært beslægtet med den australske hingste sensation REDOUTE’S CHOICE (DANEHILL).
Købet af SIMBAD er formidlet af de samme kontakter som hjalp os finde ACADEMY AWARD, der i sin første årgang har haft stor succes med bl.a. tre klassiske vindere.
ACADEMY AWARDs store succes har inspireret os til at købe en ny DANEHILL søn, eftersom han har en fantastisk gennemslagskraft på sine sønner, og afkommende typemæssigt passer godt til de skandinaviske baner. Endvidere har Danehill og hans sønner internationalt markeret sig som førende avlshingste.
Moderlinjerne på SIMBAD og ACADEMY AWARD er dog så forskellige, at de vil supplere hinanden godt og give opdrættere flere valgmuligheder.
Med indkøbet af SIMBAD fortsætter vi vores satsning på at udvide og udvikle skandinavisk avl og fortsætte med at producere vindere. SIMBAD vil være opstaldet på Stutteri Hjortebo.
SIMBAD er købt som et nyt og spændende supplement til stutteriets etablerede hingste Final Appearance, Cajun Cadet og Academy Award (De to sidstnævnte ejet i fællesskab med York Stutteri).
|

Stutteri Hjortebos nyerhvervede avlshingst Simbad er halvbror til Domedriver (billedet), vinder af bl.a. Breeders' Cup Mile (Gr.1). |
|
| 07.07.2008 |
Starke "überlegen" i Deutsches Derby (Gr.1)
Søndagens BMW Deutsches Derby (Gr.1) i Hamborg blev en stor triumf for træner Peter Schiergen, der sadlede både vinderen og andenhesten i millionopgøret over 2400 meter. Sejren gik til Samum-sønnen Kamsin efter et genialt ridt af Andrasch Starke, der atter engang viste sin overlegenhed i den tyske jockeyliga.
Kamsin overtog straks efter start føringen i løbet, og Andrasch Starke kunne herefter kontrollere hver en milimeter af opgøret fra fronten. Feltet bumlede af sted på bagsiden uden initiativer fra feltets øvrige ekvipager, og da Starke trykkede på knappen i sidste del af opløbssvinget fik Kamsin et afgørende forspring der ikke var til at hente igen. Hingsten vandt til slut med tre lette længder før staldkammeraten Ostland/Adrie De Vries og den engelske gæst Top Lock/Martin Dwyer.
Løbets favorit Liang Kay/Terry Hellier sluttede på fjerdepladsen, mens Aiden O'Briens efteranmeldte King Of Rome ligesom Top Lock led kraftigt under det lave tempo undervejs. Fredrik Johansson havde aldrig noget at gå med på ryggen af Agapanthus, der sluttede på sidstepladsen - i øvrigt lige bagved staldkammeraten Waltzertraum/Frankie Dettori.
Førstepræmien var 321.000 euro værd for Kamsins ejer Stall Blankenese, der selv vandt BMW Deutsches Derby tilbage i 2000 med Kamsins far Samum. Samum blev dengang ligeledes redet til sejr af Andrasch Starke, der denne søndag vandt sit femte tyske Derby i Hamborg.
|

Kamsin/Andrasch Starke vinder BMW Deutsches Derby på Hamburg Horn. |
|
| 06.07.2008 |
Sydney overlegen i 1. afdeling af BE Profilers 3-års Serie
Lørdag eftermiddag var Jydsk Væddeløbsbane vært for første afdeling af BE Profilers 3-års Serie over 1550 meter, og atter en gang trådte årets danske 1000 Guineas-vinder Sydney i karakter ved at sejre overlegent før Hongkong Legend.
Hongkong Legend, der kom med to sejre samt senest andenpladsen i Derby Sprinten i bagagen, måtte starte uden for totalisatorspillet, hvilket gjorde Sydney til klokkeklar favorit i 15:10, og Academy Award-datteren skuffede ikke sine mange tilhængere ved at vinde med godt syv længder før Hongkong Legend, der kunne henvise Moonlight Gambler, Sine Die, Seconds Out og Narug til de sidste præmiepladser.
Sydney blev redet til sejr af Mark Larsen og trænes af lokale Birgitte Nielsen, der har haft en fantastisk første halvdel afsæsonen. Den veltrukne hoppe er både ejet og opdrættet af Stald Snap & Olav Sørensen. Førstepræmien i 1. afdeling af BE Profilers 3-års Serie var 48.500 kroner værd.
Dagens andet galop-opgør, Ritmester Frigårds Mindeløb over 2000 meter, blev vundet af allestedsnærværende Bent Olsen, da Jacob Johansen red Hoffman først over stregen efter kamp med Fargo og Red Bob. Hoffmann, der er storebror til sidste uges Larch Ærespræmie-vinder Vivaldi og ligesom denne ejes af Galoppens Venner i Århus, tjente 18.000 kroner ved sejren.
|

Sydney. Foto Ole Hindby.

Hoffmann. Foto Ole Hindby. |
|
| 05.07.2008 |
Calrissian femte i Lotto-Hamburg Trophy (Gr.3)
Lars Kelp-trænede Calrissian leverede lørdag eftermiddag en ny godkendt indsats, da han sluttede på femtepladsen i det tyske Gruppe-3-løb Lotto-Hamburg Trophy over 1200 meter i Hamborg.
Alting forløb planmæssigt for Calrissian, der under Terry Hellier lå i den bageste del af feltet fra start, hvor pacen blev dikteret af den ungarske storfavorit Overdose, og da feltet ramte opløbet skød Calrissian frem indvendigt for konkurrenterne og lignede en kort overgang en hest der kunne slås om en trioplacering.
Calrissian kunne dog ikke holde dampen oppe hele vejen til målstregen, men holdt alligevel godt ved til femtepladsen. Sejren gik til Overdose, der uden problemer henviste Abbadjinn og Mariol til de næste pladser. Calrissian fik 3.000 euro for sin femteplads i det tyske sprintopgør.
Søren Jensen-trænede Lady Lily var også skrevet til start i løbet, men hoppen udgik på dagen.
Tidligere på lørdagen var Ole Larsen-trænede Lumen til start i Hanshin Cup (L) over 2200 meter, men efter en rejse som indvendigt anden ind på opløbet måtte Lumen ligesom favoritten Algarade lide under at der på intet tidspunkt undervejs havde været nævneværdigt tempo på opgøret, og i stedet gik sejren til feltets mindst spillede hest, Erika Mäder-trænede Lilia, der vandt overlegent med seks længder foran Foreign Music og Polyante. Lumen sluttede på løbets sjetteplads og fik dermed ikke penge med hjem fra Hamborg.
|

Lars Kelp-trænede Calrissian fik 3.000 euro med hjem fra Hamborg. |
|
| 03.07.2008 |
Dobbelt dansk triumf i Valley Chapel Memorial (L)
Dansk galopsport markerede sig atter flot torsdag aften på Øvrevoll, hvor Lars Kelp-trænede Alpacco besejrede Bent Olsens Alnitak i Valley Chapel Memorial (L) med 400.000 kroner i førstepræmie. Øvrevoll Sprint Cup blev derudover vundet af danskopdrættede Emil.
Med 700.000 kroner i samlet præmiesum er Valley Chapel Memorial (L) over 2200 meter et af Skandinaviens bedst doterede opgør for den ældre elite, og 14 deltagere var meldt til start i opgøret, men på forhånd var der dog et par ærgerlige afbud fra henholdsvis Appel Au Maitre og Montparnasse.
Klampenborg-træner Lars Kelp har haft et par tørre måneder i Skandinavien, og inden aftenens storløb havde træneren endnu sin første sejr i 2008 til gode. Men som så ofte før valgte Kelp et godt tidspunkt at slå tilbage på, og det skete da den nye Dubai-import Alpacco i ganske sikker stil strøg til tops i Valley Chapel Memorial (L) under Manuel Martinez.
Ekvipagen havde en længde til Alnitak/Kim Andersen på andenpladsen, mens Firello/Trond Jørgensen kunne henvise The Pirate/Espen Ski til fjerdepladsen. Herefter fulgte Fricoteiro, Maybach, Mick Jerome, Miss The Boat, Elegant Song, Steelwolf, Alpino Chileno og Crimson And Gold.
Det var Alpaccos tredje start efter han i foråret ankom til Skandinavien fra Dubai. Han fik sin debut på den nordlige halvkugle i Walter Nilsens Minneløp (L), hvor han sluttede på en hæderlig femteplads bag vindende Appel Au Maitre. Senest var han efter en dårlig rejse undervejs sidst gennem mål i Stockholm Stora Pris (Gr.3), men der blev for alvor taget revanche denne gang, hvor han beviste at han bestemt er en værdig arvtager for den tidligere skandinaviske champion Binary File, der ligeledes var ejet af danske Stald Milo og Light Valley Stud.
Bent Olsen, der i søndags havde sin største væddeløbsdag nogensinde på den danske Derbydag i Klampenborg, fortsatte de gode takter med Alnitaks andenplads og kunne ikke andet end være fuldt ud tilfreds med sin ærlige kæmpe.
"Vi sigter nu på Marit Sveaas Minneløp på den norske Derbydag, men det er ikke umuligt at også tager en start på hjemmebanen i Scandinavian Open med på vejen. Senere på efteråret har vi planer om en start i Melbourne Cup", lød de store ord fra Lars Kelp om Alpacco efter sejren i Valley Chapel Memorial.
Den 6-årige Desert King-søn kostede en halv million danske kroner da han blev købt til sine nye danske forbindelser i Dubai, og med sejren på Øvrevoll er han ikke langt fra allerede at have tjent sig selv ind.
Emil fortsætter udviklingen
Aftenens anden store begivenhed på Øvrevoll, Øvrevoll Sprint Cup over 1200 meter, gav ligeledes sejr til den chilenske topjockey Manuel Martinez - denne gang på ryggen af Ole Larsen-trænede Emil, der efter kamp med en halv længde kunne henvise Lam Of Mull/Jacob Johansen til andenpladsen.
Cajun Cadet-sønnen Emil, der er opdrættet på Stutteri Skovmarken i Danmark og ejet af MTM Racing, vandt her sin anden sejr over 1200 meter i træk, og det var første gang siden sejren i Breeders' Prize Sprint i fjor, at han var tilbage på Øvrevolls græs. Emil kunne glæde sine ejere med en førstepræmie på 75.000 norske kroner.
|

Alpacco/Manuel Martinez vinder Valley Chapel Memorial (L) på Øvrevoll. Foto Hesteguiden.com

En glad træner Lars Kelp modtager Alpacco og Manuel Martinez i vindercirkelen.
Foto Hesteguiden.com

Emil/Manuel Martinez sejrer i Øvrevoll Sprint Cup.
Foto Hesteguiden.com |
|
| 03.07.2008 |
Lumen, Calrissian og Lady Lilly starter i Hamborg
Blot seks dage efter sin tredje triumf på stribe i Silca Legend Fawzia Stakes, er Ole Larsen-trænede Lumen klar til endnu en stor opgave - denne gang i Credit Suisse Rennen - Hanshin Cup (L) over 2200 meter lørdag eftermiddag i Hamborg.
Lumen, der rides af danske Lennart Hammer, møder blot syv konkurrenter i opgøret, og rent formmæssigt er den fine hoppe bestemt ikke uden chance. De på papiret værste konkurrenter er Foreign Music og Kirsten Rausings engelske Algarade, der kommer med to handicapsejre i træk i sit hjemland. Førstepræmien i løbet er 15.000 euro, og der er penge til de fire første gennem mål. Se startlisten til Hanshin Cup (L) ved at klikke her!
Senere på lørdagen rides det traditionsrige sprinteropgør Lotto-Hamburg Trophy (Gr.3) over 1200 meter - et opgør der tidligere blev vundet af den svensktrænede sprinter El Gran Lode.
I dette opgør bringes to dansktrænede heste til start i form af Søren Jensen-trænede Lady Lily og Lars Kelps Calrissian. Lady Lily er vinder af Klampenborg Store Sprint i år og var senest en god anden bag Steve's Champ i Norsk Jockeyklubs Sprintløp (L) på Øvrevoll.
Calrissian havde en imponerende vinter i Dubai, hvor han med to andenpladser sikrede sig en start i Dubai Golden Shaheen (Gr.1) på World Cup-dagen, hvor han dog sluttede uplaceret. Calrissian sluttede senest syvende i Täby Vårsprint (L), to længder bag vindende Relampago Plus, men efter Lars Kelps storløbssejr med Alpacco torsdag aften er der al grund til at tro på klar forbedring i tyskopdrættede Calrissian til lørdagens opgave.
Lady Lily rides af Lennart Hammer, mens Fernando Diaz er booket til at ride Calrissian i Lotto-Hamburg Trophy lørdag eftermiddag. Løbet rides kl. 17.30 og har på forhånd en klar favorit i den blot 3-årige ungarske vidunderhest Overdose, der har vundet samtlige sin karrieres otte starter og i sin hidtil eneste start i Tyskland knuste al modstand og vandt Lanson-Cup (L) med ni længder i Baden-Baden.
Se startlisten til Lotto-Hamburg Trophy ved at klikke her!
|

Lumen vandt så sent som i søndags Silca Legend Fawzia Stakes på Klampenborg.
Foto US Photo.

Lady Lily ses her vinde Klampenborg Store Sprint.
Foto US Photo. |
|
| 03.07.2008 |
Fredrik Johansson rider i BMW Deutsches Derby (Gr.1)
For et år siden opnåede Fredrik Johansson sit livs hidtige højdepunkt med sejren i BMW Deutsches Derby (Gr.1), og på søndag har den svenske topjockey atter sikret sig et ridt i opgøret - for samme ejer og træner som han triumferede for i fjor.
Fredrik Johansson skal forvalte chancerne på Gestüt Schlenderhans Tiger Hill-søn Agapanthus, der trænes af Jens Hirschberger. Agapantus har blot tre starter bag sig, og står med et af Derbyets laveste formtal, men alligevel tegner løbet på forhånd så åbent, at hesten ikke kan afskrives såfremt han klarer distancen.
Fredrik Johansson må i år finde sig i blot at være andetvalg for Gestüt Schlenderhan, idet de har booket en anden international rytter til deres på papiret bedste chance, Walzertraum.
Det er dog ikke hvem som helst der har henvist Johansson til at bære den "forkerte" huefarve, idet den tyske topstald har booket Frankie Dettori til at ride Walzertraum.
Den i Skandinavien velkendte jockey Terry Hellier har gode muligheder for at vinde sit første tyske Derby, idet han sidder op på feltets højest handicappede hest - Uwe Ostmann-trænede Liang Kay, der senest sejrede i det tyske Derby Trial Union-Rennen (Gr.2). Liang Kay er i øvrigt efter den tidligere tyske Derbyvinde Dai Jin.
De bedste tyske navne får dog noget at se til i årets udgave af BMW Deutsches Derby, idet Aidan O'Brien sender Coolmores King Of Rome fra Irland til Hamborg. King Of Rome var senest 11. gennem mål i Epsom Derby (Gr.1), hvor han sluttede lige bagved sin staldkammerat Frozen Fire, der siden strøg til tops i Irish Derby (Gr.1) på The Curragh. Samtidig er Aiden O'Brien lige nu mere formstærk end nogensinde før, og den ene Gruppe-1-sejr følger bare efter den anden.
Der er også bud efter den tyske Derbysejr fra England, hvor Andrew Balding ankommer med Top Lock, der senest var tredje i King Edward VII Stakes (Gr.2) på Royal Ascot. Johnny Murtagh sidder op på King Of Rome, mens Martin Dwyer er booket til at ride Top Lock.
Der kommer i alt 17 heste til start i BMW Deutsches Derby på søndag, og der rides om en samlet præmiesum på 535.000 euro, svarende til ca. fire millioner danske kroner. Heraf går ca. de 2,4 millioner kroner til vinderen.
Se startlisten til BWM Deutsches Derby (Gr.1) ved at klikke her!
|

Fredrik Johansson rider igen i år i BMW Deutsches Derby.
Foto US Photo.

Sådan så det ud da Fredrik Johansson i fjor vandt BMW Deutsches Derby på Hamburg-Horn. |
|
| 27.06.2008 |
Theatrical Award til tops i Norsk 1000 Guineas
Den danske avlshingst Academy Award fik sin torsdag aften sin anden 1000 Guineas-vinder med sin første klassiske årgang, da Marianne Tveter-trænede Theatrical Award strøg til tops i den norske udgave på Øvrevoll.
Theatrical Award vandt med Manuel Santos i bøjlerne en let sejr med en længdes margin til Latakia/Espen Ski, mens forhåndsfavoritten Zeu Tin Tin/Yvonne Durant måtte tage til takke med tredjepladsen før Red Line og Fortaleza. Førstepræmien i opgøret var 175.000 norske kroner.
Theatrical Award, der er opdrættet af Johan Sohlberg, er i øvrigt halvsøster til den tidligere danske Derbyvinder Mission Possible. Successen fortsætter dermed for Danehill-hingsten Academy Award, der ligeledes er far til årets vinder af Dansk 1000 Guineas, Sydney.
|

Theatrical Award/Manuel Santos vinder Norsk 1000 Guineas på Øvrevoll. Foto Hesteguiden.com
|
|
| 23.06.2008 |
Rider Torben Wedel Nielsen videre på bølgen?
Den nordjyske træner Torben Wedel Nielsen vandt to sejre i går i Århus, og i aften bringer han Fargo til start i et klasse 3 handicap over 2200 meter. Hesten sæsondebuterede for tre uger siden med en femteplads i Gøteborg og vil givetvis været meget forbedret til i aften, hvor Fargo får konkurrence fra bl.a. Little Big One, som jagter sæsonens tredje sejr.
|
 |
|
| 18.06.2008 |
To løb på Fyn i aften
Der er to galopløb på programmet i aften i Odense. H.C. Andersen-løbet får bl.a. deltagelse af Bent Olsen-trænede Hoffmann, som sidste sæson vandt storløb i Provinsen og var placeret Norsk Derby. I år har hesten haft lidt svært ved at gøre sig gældende i de lette sommerbaner, men konkurrencen i aften er ikke hårdere, end at Hoffmann må stå med en fremtrædende chance.
Løbene kan naturligvis følges på Racing Live og danskespil.dk.
|

Hoffmann. Foto Ole Hindby. |
|
| 18.06.2008 |
Favoritsejre i svenske klassikere
De to svenske klassikere Jockeyklubbens Jubileumslöpning og Tattersalls Dianalöpning blev begge vundet af forhåndsfavoritter. I herrernes udgave sejrede Arcus, mens Gimme Gimme efter hård kamp skar målstregen som vinder i hoppernes afdeling.
Det gik stærkt fra start i Jockeyklubbens Jubileumslöpning, hvor Simian hårdt pullende viste sig fremme indvendigt. Livigno havde en ønske position helt fremme i tredje spor, og rundt opløbssvinget var det netop Livigno der trak et par længder fri af konkurrenterne. Kort ind på opløbsstrækningen var der dog totalt udsolgt for Funambule-sønnen, der i stedet overlod scenen til Arcus og Yvonne Durant, der sammen med Tertio Bloom/Fernando Diaz trak afgørende fra det øvrige felt.
Op mod mål kæmpede Arcus og Tertio Bloom indædt for sejren, og 150 meter fra stregen kunne det stadigvæk gå til begge sider, men til slut viste Arcus sig dog som den stærkeste og hjemtog sejren med en halv længde, hvorefter der var hele seks længder ned til Carrousel/Nicholas Cordrey på tredjepladsen.
Arcus er både ejet og opdrættet af stort satsende Stall Rio, der nu kan prise sig lykkelige for, at ingen til at starte med var interesseret i Most Welcome-sønnen, hvilket betød at ejerne selv valgte at beholde hesten. Der var 281.800 svenske kroner i førstepræmie til Arcus, der nu har rundet 700.000 kroner i samlet præmiesum inklusiv svenskbonus. Yvonne Durant red ikke alene Arcus til sejr, hun står også for den daglige træning af den nybragte klassiske vinder.
Gimme Gimme og Kim A
Tattersalls Dianalöpning bød på dramatik fra boksene sprang op, idet Hanne Bechmann-trænede Lois Lane var nede på knæ inden hun kom af sted, men hoppen var alligevel hurtigt med fremme i teten.
Rundt opløbssvinget var der dog ikke mere at stille op for Lois Lane, samtidig med at adskillige konkurrenter blev gjort klar til angreb. Løbede tegnede helt åbent ved indgangen til opløbet, hvor det gik allerbedst for Look That Chick/Jacob Johansen, som dog til slut fik problemer med distancen. Samtidig skød Gimme Gimme/Kim Andersen frem i midten af banen, mens Duriana/Lisa Magnusson kom flyvende udvendigt og Hot Marta skød frem langs rails.
Gimme Gimme holdt sig akkurat foran Duriana på stregen, med yderligere en halv længde til Hot Marta, mens Look That Chick formåede at holde hjem til fjerdepladsen foran Melody Star. Sejren var 299.300 kroner værd for Stall Dollar. Hoppen trænes hjemme på Täby af Patrick Wahl.
Jockeyklubbens Consolation blev vundet af Jan-Erik Pettersson-trænede Hugh Wheels, der førte hele vejen under Manuel Santos, og Diana Consolation gav ligeledes en overraskende sejr til Warning Lady/Jacob Johansen. Der var 50.000 kroner til vinderen af begge opgør.
|

Arcus/Yvonne Durant slår Tertio Bloom/Fernando Diaz.
Foto S. Uppström.

Arcus og Yvonne Durant.
Foto S. Uppström.

Gimme Gimme/Kim Andersen vinder Tattersalls Dianalöpning.
Foto S. Uppström.

Patrick Wahl kysser Gimme Gimme efter Diana-sejren.
Foto S. Uppström. |
|
| 18.06.2008 |
Marron til tops i Kapps Stora Pris
Søren Jensen havde blot en enkelt hest til start tirsdag aften i Stockholm. Det var Marron, der trodsede tre kilos overvægt og sejrede knusende overlegent i Kapps Stora Pris over 2600 meter græs.
Der var 13 heste til start i det store handicap, der talte navne som Hot Fudge, Lumen, samt St. Leger-vinderne Watson og Zababa Zacc. Rebecca Colldin gav Marron en perfekt rejse, og selv om der var meget langt op til de forreste undervejs for agterlanternen, fik han lov til at galoppere sig stille og roligt ind i legen, før der til sidst blev givet marchordre.
Herefter fløj Marron forbi sin konkurrenter og sejrede til slut overlegent med 2½ længde før Elegant Song og heroiske Hot Fudge, der løb med topvægt og midt i opløbet så ud til at kunne gå imod en ny meriterende triumf. Det blev i stedet danskopdrættede Marron der løb med æren og førstepræmiens 125.000 kroner til sin ejer Stald Ras. Det var Marrons fjerde sejr i 18 starter.
|

Søren Jensen-trænede Marron sejrer overlegent i Kapps Stora Pris. Foto S. Uppström. |
|
| 18.06.2008 |
Novasky vandt Bloomers' Vase (L) for anden gang
For andet år i træk skar Tommy Gustafssons fine hoppe Novasky målstregen som vinder af Bloomers' Vase (L) over 1600 meter på Täby. Sejren kom i hus efter en sen slutspurt under Manuel Martinez.
Fra start tog Yvonne Durant teten på ryggen af hurtige Puggy, og denne føring holdt til kort før mål, hvor Novasky strøg forbi. Der var yderligere en længde til sæsondebuterende Ellicat, mens Solvana og Born To Win fik de sidste præmiepenge i løbet. Førstepræmien var 138.000 kroner værd for Novasky, der nu har rundet to millioner kroner i samlet præmiesum.
|

Novasky/Manuel Martinez vinder Bloomers' Vase (L).
Foto S. Uppström. |
|
| 17.06.2008 |
Stor klassisk aften i Stockholm
Tirsdag aften er det Täbys tur til at afvikle årets to første klassiske opgør, Jockeyklubbens Jubileumslöpning og Dianalöpning. Begge over 1600 meter, og begge med over en halv million kroner i samlet præmiesum.
I Tattersalls Dianalöpning om 598.600 kroner er der efter to afbud 13 deltagere til start, og langt om længe bliver der sæsondebut for sidste års danske 2-årsdronning, Hanne Bechmann-trænede Lois Lane, der starter fra det gode spor to med sin sædvanlige partner Cathrine Weilby på ryggen.
Lois Lane har ikke startet siden den 14. oktober i fjor, hvor hun sluttede på sjettepladsen i Breeders' Trophy Juvenile på Täbys dirt track, og efter den sygdomsperiode der holdt hende væk fra både 1000 Guineas Trial og selve 1000 Guineas i Danmark, er det svært at vide hvor langt hendes nuværende form rækker i aftenens stærke selskab.
Feltets højest handicappede hest er Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Hot Marta, der efter at have vundet sin sæsondebut på Jägersro, senest sluttede lige uden for præmierækken i Dansk 1000 Guineas, på et underlag der var alt for hurtigt distancen taget i betragtning. Græsset i Stockholm blev i går, mandag, rapporteret 2,7, hvilket er på den gode side af let, og underlaget skal nok ikke tørre meget mere op før Hot Marta igen vil få svært ved at nå op i fulde omdrejninger.
Lennart Reuterskiöld Jr. har foruden Hot Marta også hestene Premier og Xanté med i opgøret.
Når feltet springer af sted sidder Kim Andersen muligvis på spillernes favorit, Patrick Wahl-trænede Gimme Gimme, der i fjor vandt TGAB's Auktionslöpning og i år er ubesejret i to starter. Senest vandt Funambule-datteren Diana Trial, og hun bør absolut være med i afgørelsen igen, selv om modstanden har fået et hak opad.
Wido Neuroth skal altid respekteres i klassiske sammenhænge, og i Dianalöpning sætter han sin lid til Trieste, der i årets første start sejrede let med 5½ længde hjemme på Øvrevolls græs.
Fredrik Reuterskiöld købte forrige år godt ind på den amerikanske Keeneland-auktion i Kentucky, og Jägersro-træneren har været dygtig til at finde de rigtige typer. I Dianalöpning sadler han to af sine fine importer i form af Sweet Fox Fever og Look That Chick.
Sweet Fox Fever kommer fra en andenplads i Dansk 1000 Guineas bag Sydney, hvor hun efter en mislykket start afsluttede stærkt i sidste del af opløbet og blot var en halv længde efter vinderen over målstregen. Sweet Fox Fever starter i aften fra spor ét, og kommer hun bedre fra start denne gang bliver hun meget farlig.
Look That Chick betegnes af Fredrik Reuterskiöld som den mest talentfulde af de to deltagere, og hun kommer direkte fra en overlegen fem længders sejr over 1000 meter hjemme på Jägersro. Look That Chick skal dog både overkomme dagens længere distance, det første møde med græsset, samt det yderste startspor i feltet. Hendes store fart kan dog blive en force i kampen om at få en god placering rundt opløbssvinget, og hun er bestemt ikke slået på forhånd.
Fortsætter Arcus?
I Jockeyklubbens Jubileumslöpning bringes ligeledes 13 heste til start, og ligesom i hoppernes udgave er der ikke meget der på papiret skiller deltagerne ad i toppen. Yvonne Durant-trænede Arcus vandt fire af sine seks starter som 2-årig, heriblandt Breeders' Trophy Juvenile, og Most Welcome-sønnen sæsondebuterede i år med en imponerende sejr foran Tertio Bloom, der igen i dag er blandt modstanderne.
Tertio Bloom starter for blot tredje gang i karrieren, og der er fortsat mulighed for masser af forbedring i den veltrukne fukse hingst, der trænes af Fredrik Reuterskiöld i Malmö.
Wido Neuroth sadler to deltagere i form af Simian og Bucksmoke. Staldens førstejockey Fredrik Johansson har valgt at sidde på sæsondebuterende Bucksmoke, men som så mange gange før har Johansson og Neuroth manglet held ved startsporslodtrækningen, og Bucksmoke må starte næstyderst i spor 12.
Rune Haugen viste gigantform i søndags på Øvrevoll, hvor han vandt to Listed Races og yderligere to ordinære løb. I aften sætter Haugen sin lid til Livigno, der endnu er ubesejret på græs. Livigno vandt tre af sine fire starter i fjor, heraf to gange på Täby og Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer på Øvrevoll. Livigno sæsondebuterede over 1350 meter på Øvrevoll med en knusende overlegen fem længders triumf mod ældre heste.
Det store spørgsmålstegn omkring Livigno er, om han også magter den længere distance, men en let græsbane vil uden tvivl hjælpe ham godt på vej.
Hot Fudge og Lumen i Kapps Stora
I Kapplöpningsselskapets Stora Pris over velvoksne 2600 meter bringes to af Skandinaviens største profiler på spindesiden til start, Ole Larsen-trænede Lumen og Lennart Reuterskiöld Jr's Hot Fudge. De to pragthopper skal bl.a. møde sidste års to St. Leger-vindere Watson og Zababa Zacc, samt en lang række andre stærke formnavne.
En enkelt dansktrænet hest er til start i opgøret, Søren Jensen-trænede Marron, der skal trodse tre kilos overvægt. Marron kommer fra en start i Dansk Breeders' Cup, hvor han blot var fire længder bag vindende Premier Cru, og dagens længere distance er kun en fordel for den langt galopperende Be My Chief-søn.
Bobbie Killicks Minneslöpning
Endnu et storløb finder sted på Täby i form af Bobbie Killicks Minneslöpning over 1600 meter græs. Et rigtig stærkt 12 hestes felt bringes til start, med navne som Fox, Barros Jarpa, Prince Of Elegance, Ancient Egypt og Quilboquet blandt deltagerne. Løbet er et handicap, og på forhånd spås den i Skandinavien ubesejrede Prince Of Elegance den største chance for sejr. Cape Cross-sønnen har vundet sine to starter på Täby siden han kom fra England, og hans handicap er steget med seks kilo.
Novasky i Bloomers' Vase (L)?
Dagens eneste Listed Race er Bloomers' Vase (L), der igennem tiderne er blevet vundet af fantastiske hopper som Gyllen, Cinnamon, Top Cat, In Waiting, Pretty Girl, Tawoos, Eyeq, Funny Legend og i fjor Novasky.
Netop Novasky har chancen for at blive den første siden In Waiting der vinder løbet to år i træk, og Diaghlyphard-datteren står med en fin chance for at præstere kunststykket efter sin overlegne sejr i Bloomers' Trial den 30. maj.
Novasky møder blot fem konkurrenter, men hun må ud og krydse klinger med sæsondebuterende Ellicat, der i fjor besejrede Novasky i Lanwades Stakes (L) over samme distance og underlag. Med i feltet er også Solvana, Born To Win, Inquiette og Puggy.
Fuldt tilspil fra Danmark
Danske Spil har fuldt tilspil til samtlige aftenens 11 væddeløb på Täby, hvor der både bydes på V65, Dagens Dubbel og naturligvis vinder, plads og komb. Løbene vises Live på Danske Spils WEB-TV fra kl. 17.45 - klik ind på danskespil.dk - Dantoto - Seneste nyt og følg linket til WEB-TV.
|

Lois Lane. Foto US Photo.

Hot Marta. Foto US Photo

Livigno. Foto Hesteguiden.com

Hot Fudge. Foto US Photo

Lumen. Foto US Photo

Novasky. Foto Catchlight.no |
|
| 16.06.2008 |
Enestående mulighed for international galop-uddannelse
I slutningen af juni måned udløber ansøgningsfristen for Kirsten Rausings Stipendium til minde om Margareta Wettermark - en absolut enestående mulighed for at dygtiggøre sig inden for fuldblodsavlen.
Stipendiet er udset til dig, der er bosat i Skandinavien og gerne vil uddybe dine kundskaber indenfor fuldblodsavlen - udenlands - og som vil forbedre betingelserne for opdræt af galopheste i Skandinavien.
Studier på tre kontinenter
Du får muligheden for at studere eller arbejde på stutterier i England, Irland, USA, Australien, Tyskland eller Frankrig. Alternativt kan du komme på et gennemgående kursus på The National Stud i Newmarket eller i Kildare, Irland.
Hvis du vil lære hvordan man forbereder åringer til auktion, er det nødvendigt at være på plads mellem juli og oktober/december. For avancerede "stud-grooms" er der mulighed for en uddannelse i Newmarket i efteråret, hvilket sker igennem Thoroughbred Breeders' Association på British Racing School.
På de engelske kurser kræves der gode forkundskaber i engelsk, og på det avancerede kursus skal du tilmed have gode kundskaber inden for avlsarbejde.
International videreuddannelse
Stipendiet er åbent for en international videreuddannelse som f.eks. beslagsmed (skoning af føl og ungheste), dyrlæge etc. Kirsten Rausing er åben for andre forslag og retninger, det vigtige er at tyngdepunktet ligger på galopheste.
Stipendiet er udset til dig der har ovennævnte interesse, samt:
Er over 18 år og har gode kundskaber i engelske eller et andet relevant sprog.
Er EU-statsborger eller norsk statsborger.
Arbejder i Skandinavien med fuldblodsheste som hovedsag
Vil vende tilbage til Skandinavien efter afsluttet uddannelse
Stipendiet er individuelt baseret, det vil sige at det vil blive tilpasset dine reelle omkostninger. Det uddeles til én person per år!
Ansøgning
Hvis du går rundt med drømmen om en international uddannelse inden for galopsporten, har du her en fantastisk mulighed for at få det bedst tænkelige springbræt til din karriere, og det enestående ved Kirsten Rausings Stipendium til minde om Margareta Wettermark er, at du selv har mulighed for at vælge din helt personlige indgangsvinkel, alt efter hvor dit arbejdsområde ligger.
Sidste ansøgningsdato er den 30. juni, og der ansøges ved at sende et CV med hvilken retning du ønsker at uddanne dig til Jessica Strömberg på mail: j_k_strömberg@hotmail.com. Du kan alternativt ringe til Jessica på +46 708 64 88 24 såfremt du har yderligere spørgsmål til Stipendiet.
|

Det er svenske Kirsten Rausing (tv), indehaver af Staffordstown Stud og Lanwades Stud, der står bag fuldblodsstipendiet til minde om legendariske Margareta Wettermark. |
|
| 15.06.2008 |
Dansk sejr i Norsk 2000 Guineas
Bent Olsen fejrede søndag karrierens anden klassiske triumf, da Henrik Villadsens Dan Tucket strøg til tops i Norsk 2000 Guineas på Øvrevoll. Dansili-sønnen vandt efter en hård opløbskamp foran Sirjoshua Reynolds/Yvonne Durant.
Det var ikke mere end en uge siden Dan Tucket sejrede overlegent i Jyllandsløbet i Århus, og for andet år i træk lykkedes det vinderen af netop dette opgør, at følge op med sejr i årets første norske klassiker. I fjor var det Bosun's Watch der leverede doublen - og ligesom med Dan Tucket var det med danske Jacob Johansen i sadlen.
Sirjoshua Reynolds lagde et godt tempo på løbet fra start, hvor Archived efter en langsom start også var tidligt fremme. Dan Tucket blev taget stille og roligt bag de førende, mens staldkammeraten Master Chef pullede en del bagest i feltet. Ind på opløbet gik Dan Tucket til angreb på Sirjoshua Reynolds, og de to heste trak hurtigt afgørende fra de øvrige konkurrenter.
Til slut viste Dan Tucket sig som den bedste, og med sejren kunne han tilføje 175.000 kroner til sin hastigt voksende præmiesum. Archived og Better Built kom i mål som tredje og fjerde, fem længder bag de to første, mens der var tæt pakket i kampen om femtepladsen med tre heste på lige linje. Den sidste præmie gik dog til Gillsan før Montgomery og Master Chef.
Jacob Johansen var tilbage i sadlen efter sin 14 dages udelukkelse, og den danske rytter var naturligvis en glad mand ovenpå den klassiske triumf. Det var Dan Tuckets tredje sejr i fire starter, og Jacob Johansen forklarede efterfølgende, at han selv påtog sig skylden for Dansili-sønnens nederlag i sæsondebuten bag Classical World. "Jeg kendte ikke hesten godt nok og begik en fejl som kostede sejren", erkendte Johansen, der efterfølgende red Dan Tucket til sejr i Dansk 2000 Guineas Trial, inden han senest på grund af sin udelukkelse måtte overlade tøjlerne
| |