Topoverskrifter

gofs

appel au_maitre_logo_2014

reverdy shop 2014

carlras14

ikeyvet 35332

seeland fall_2013

mingun logo 2014

ravdansen 2014_top_1

Jubilance bedst i Bent Olsen-trippel

 

Bent Olsens trio bestående af Jubilance/Rafael Schistl, East Meets West/Jacob Johansen og Releasethecracken/Espen Ski, tog sig lørdag eftermiddag af de tre første pladser gennem mål i Tuborg Jyllandsløb i Århus.

 

Løbet var fra starten et rent to hestes opgør imellem Lone Kaj-Nielsens Jubilance og Stall Cambres East Meets West, og de to importer kunne med 600 meter til målstregen helt og holdent sige farvel til det øvrige felt. Ved indgangen til opløbsstrækningen sad Rafael Schistl tydeligt med mest i hænderne, og Jacob Johansen havde svært ved at holde East Meets West lige ned gennem opløbet.

 

Jubilance sejrede overlegent med fire længders afstand til East Meets West, hvorefter der var mere end 10 længders til tredjehesten Releasethecracken, som efter at have været passeret ved indgangen til opløbet af Fillip Stark/Marc Stott, formåede at svare op igen til slut.

 

Our Romeo/Carlos Lopez afsluttede bedst af de øvrige til den sidste præmieplads før Hongkong Champ/Marcos Robaldo, mens både Macki/Nicolaj Stott og Vera Volkova/Luis Santos tidligt var meldt ud af legen og sluttede langt bag de øvrige.

 

Førstepræmien i Tuborg Jyllandsløb var 162.300 kroner, og Jubilance går nu direkte imod Norsk 2000 Guineas på Øvrevoll, hvor han ovenpå dagens præstation selvfølgelig vil være blandt de klare forhåndsfavoritter. East Meets West kan sagtens gå samme vej, og Bent Olsen står med to virkelig stærke kort på hånden til den norske klassiker.

 

"Jeg kan desværre ikke ride Jubilance næste gang, da jeg er engageret af min arbejdsgiver Rune Haugen", fortalte Rafael Schistl efter sejren.

 

REPRISE: Tuborg Jyllandsløb

 

RESULTAT: Tuborg Jyllandsløb

 

 

Majestic Dowsing i Petit Prix

Bent Olsen havde som sædvanligt et godt tag i løbene på Jyllandsløbsdagen, og Olsen lagde allerede i dagens første løb, Stormagasin Sallings Petit Prix, ud med en triumf til hans egen ejede Majestic Dowsing, som under Jacob  Johansen besejrede Farzan/Carlos Lopez med det mindst mulige.

 

Tredjepladsen gik til en uheldig Riverdance/Marc Stott, mens de to forhåndsfavoritter Haseen/Nicolaj Stott og Florence Craye/Rafael Schistl måtte nøjes med de sidste præmiepenge.

 

Der var 47.900 kroner i førstepræmie til Majestic Dowsing, der her startede for fjerde gang i karrieren og vandt sin første sejr.

 

REPRISE: Stormagasin Sallings Petit Prix

 

RESULTAT: Stormagasin Sallings Petit Prix

 

 

Choksejr til Cambuslang i Champion Stakes

Jyllandsløbsdagen bød på mange store overraskelser, og en af de allerstørste var i Tattersalls Jydsk Champion Stakes over 2100 meter, hvor Ann-Charlotte Nielsen-trænede Cambuslang fulgte op på sidste års triumf i Limfjordshandicap, ved at vinde under Cathrine Weilby. Sejren kom i hus med hals foran Fabiola/Luis Santos, mens Hendersyde/Louise Møller indtog tredjepladsen.

 

Netop Hendersyde blev efterfølgende diskvalificeret for trængning af Smokey Storm/Jacob Johansen, og i stedet overtog Master Kid/Lea Olsen tredjepladsen i opgøret.

 

Førstepræmien til Stald Søndervang var 58.900 kroner.

 

REPRISE: Tattersalls Jydsk Champion Stakes

 

RESULTAT: Tattersalls Jydsk Champion Stakes

 

 

Consolation til Back In Business

Allan Thelix har hele tiden haft stor tiltro til sin egen opdrættede, ,-trænede og -ejede Back In Business, og forløsningen kom endelig denne lørdag eftermiddag i Beslagsmed Rasmus Olsens Jyllandsløbs Consolatino over 2000 meter.

 

Her sejrede Back In Business under Sara Slot sikkert med to længder foran Half Eagle/Nicolaj Stott og Cut Father/Rafael Schistl. Storfavoritten Miss Pius/Jacob Johansen var til gengæld aldrig velgående i opgøret og sluttede fjerde foran Lucky Shot/Luis Santos på den sidste præmieplads.

 

REPRISE: Beslagsmed Rasmus Olsens Jyllandsløbs Consolation

 

RESULTAT: Beslagsmed Rasmus Olsens Jyllandsløbs Consolation

 

 

Playboy overraskede i Champion Sprint

Endnu en større overraskelse fik publikum i Equsana Champion Sprint over 950 meter, hvor Birgitte Nielsens lokale Playboy med Marc Stott på ryggen fløj væk fra sine konkurrenter og sejrede overlegent før Karakorun/Espen Ski og Master Chef/Jacob Johansen.

 

Playboy stod 11 kilo lavere end formstærke Master Chef, men det gjorde ingenting for den endnu sparsomt startede Most Welcome-søn, som sejrede for sin opdrætter Paganini Stud til 20.900 kroner.

 

REPRISE: Equsana Champion Sprint

 

RESULTAT: Equsana Champion Sprint

 

 

Mere lokalt i Elkær Stutteris Ærespræmie

Også i Elkær Stutteris Ærespræmie over 2000 meter var der lokal sejr. Denne gang til Torben Christensen-trænede Aramid, der med den velridende lærling Anders Bager i bøjlerne kunne henvise Prime Grey/Luis Santos til andenpladsen med en og en kvart længde.

 

Black Angel/Cathrine Weilby sluttede godt af til tredjepladsen foran Golden Rock/Amanda Harbjerg og Harley/Jacob Johansen.

 

REPRISE: Elkær Stutteris Ærespræmie

 

RESULTAT: Elkær Stutteris Ærespræmie

 

 

Vandt trods tre kilos overvægt

Jyllandsløbsdagen blev afsluttet med anden afdeling af Ladies Cup over 2150 meter, og her gav Klampenborg-jockey Sara Slot sine kvindelige kollegaer tørt på med Jens Højbjerg-trænede River Boat, som endda løb med tre kilos overvægt.

 

River Boat vandt med en sikker længde foran Kat Malou/Camilla Høegh Malackowicz og den svenske gæst Mexican Outback/Louise Møller. Førstepræmien var 7.700 kroner.

 

REPRISE: Ladies Cup

 

RESULTAT: Ladies Cup

Dansk Derby. Søndag 3. august Kl. 12.30.

Tophistorier

349.456 kroner til Beentheredonethat

349.456 kroner til Beentheredonethat

  Der var store præmier på højkant mandag aften på Täby, og største indtjening opnåede Niels Petersen-trænede Beentheredonethat, da han under Rafael Schistl hjemtog Breeders' Trophy Mile over 1600 meter med...

RaceTime / GiveMe5

hk entreprise_2013_2

Salgsannoncer

Skandinavien

Avl & Auktioner

Internationalt

harkila banner_350x138

Blogs & Læserindlæg

kentaur medium_2013

york stud_slide_medium

Følg Galopsport.dk

 

follow facebookfollow twitter

July 2014
M T W T F S S
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3

Samarbejdspartnere

raceweb-mini-logo

 

Copyright ® 2010 ScandinavianRaceweb.com
All Rights Reserved