
Kl. 13.50 lørdag eftermiddag skydes årets store galopdag i gang på Aalborg Væddeløbsbane. Syv galopløb er på programmet, heriblandt Aalborgs 2-års Grand Prix, 3. afdeling af Provinsens 3-års Serie og endelig dagens bedst betalte opgør, NKI Champion Stakes om 110.500 kroner.

Kun fire deltagere har fundet vej til start i Aalborg 2-års Grand Prix over 1500 meter, og den soleklare favorit er Bent Olsen-trænede Smartinblack, der efter et knebent nederlag i debuten til Harmonia, har vundet sine to næste starter med henholdsvis 13 og 12 længder.
Smartinblack, der rides af lærling Marcos Robaldo, møder de to debutanter Royal Lane/Sara Slot og Cha Cha Award/Nanna Emilie Hansen, samt mere rutinerede Filippa/Rafael Schistl, som var 16½ længde bag Smartinblack i et tidligere møde på Klampenborg.
Førstepræmien i Aalborg 2-års Grand Prix er 33.200 kroner.
I tredje afdeling af Provinsens 3-års Serie er 11 deltagere til start, og grundet løbsudskrivningen er et åbent opgør i vente. Bent Olsens duo Ale Alejandro og Releasethecracken bærer begge topvægten 62 kilo. Det er to mere end Fillip Stark og Dicky Mint, og hele 7½ mere end Imaginenowar. Sidstnævnte møder denne gang sine konkurrenter på langt bedre vilkår end i den seneste afdeling af serien, hvor hun var kort slået af Fillip Stark.
Endelig rundes dagen og V5-spillet af med NKI Champion Stakes over 1800 meter, hvor der er forhåndsafbud fra Fatima. Også her er Bent Olsen stærkt repræsenteret i form af 3-årige Solo og 6-årige Smokey Storm. Det bliver Larch-vinderen Solos første møde med ældre heste, og han er en god repræsentant fra toppen af årets klassiske årgang.

Om fem uger er der både starterklæret og trukket lod om startpladserne til Dansk Derby, så kapløbet er for alvor gået ind i sin afsluttende fase for de heste, som...

The Kicker havde en formidabel sæson i fjor. Han startede otte gange med triotallene 4-2-0 eller 75 pct. I indløbne penge blev det til 1.063,431 kroner. Han har også feltets højeste formtal...

|
Klampenborg Galopbane Startlister - Baneprogram - Propositioner |
|
Jydsk Væddeløbsbane, Århus |
|
Aalborg Væddeløbsbane, Aalborg |
|
Fyens Væddeløbsbane, Odense |
|
Dansk Sportssystem Storløbspropositioner 2013 / 2014, Skandinavien
Anmeldelsesterminer, Sverige 2013 |