
Søren Jensen-trænede Flyer tog sig lørdag aften af programmets hovedbegivenhed på Klampenborg, da han med lærling Oliver Wilson på ryggen sejrede i Københavns Store Handicap over 1600 meter.

Flyer vandt efter en forrygende opløbsduel med mindst mulige marginal foran Bent Olsens Smokey Storm, der dog siden blev deklasseret til fjerdepladsen for trængning af flere konkurrenter ned gennem opløbet, heriblandt Dan Tucket/Manuel Martinez og Hongkong Legend/Nicolaj Stott, der i stedet blev rykket frem som anden og tredje i præmierækken.
Pladsen blev også meget trang undervejs for både Dan Tucket, Hongkong Legend og Miss Valuev. Sidstnævnte fik endnu et uheldigt forløb, mens Oliver Wilson med sit smarte indvendige ridt sørgede for at Flyer fik en perfekt rejse ind på opløbsstrækningen.
Flyer, der startede fra et handicap på 83 i opgøret, men havde fordel af to kilos lærlingelettelse, vandt sæsonens tredje sejr i syv starter for Stald Ras, og samtidig rundede han 85.000 kroner i indvundne præmier i 2012. Den 7-årige vallak er med alderen blev mere alsidig, og alene i år har han vundet på både blød, god og let bane, samt over distancerne 1200, 1300 og 1600 meter.
REPRISE: Københavns Store Handicap

De to klassiske vindere, Quite A Mission og Falconet, vil uden tvivl få mange tilhængere i totalisatoren i DFDS Seaways Dansk Derby om 15 dage. Men efter endnu en ren...

Det er som bekendt let at komme med kritik. Betydelig sværere at rose, når der er nogen, der fortjener et klap på skulderen. Men et klap på skulderen skal her gives til Klampenborg...

|
Klampenborg Galopbane Startlister - Baneprogram - Propositioner |
|
Jydsk Væddeløbsbane, Århus |
|
Aalborg Væddeløbsbane, Aalborg |
|
Fyens Væddeløbsbane, Odense |
|
Dansk Sportssystem Storløbspropositioner 2013 / 2014, Skandinavien
Anmeldelsesterminer, Sverige 2013 |