Topoverskrifter

gofs

appel au maitre 2015 small

reverdy shop 2014

carlras14

ikeyvet 35332

seeland fall_2013

mingun logo 2014

ravdansen 2014_top_1

Summertime imponerede i Goffs Mowerina Trial

 

Francisco Castro-trænede Summertime (Binary File) leverede en imponerende indsats i Goffs Mowerina Trial, og løb samtidig den hurtigste tid af samtlige fire opgør over 1600 meter lørdag eftermiddag på Klampenborg.


summertime 38262

 

Ovenpå en sæsondebut, hvor hun mistede adskillige længder fra start, og først alt for sent fik meldt sig ind i afgørelsen, var Summertime denne gang en anelse skarpere ud af startboksen. Det var alligevel ikke helt nok til at hun kunne hænge på i første halvdel af strækningen, og ved indgangen til opløbet havde Manuel Martinez fortsat masser af arbejde med en hær af konkurrenter foran sig.

 

Det lykkedes aldrig for jockeyen at finde plads til angreb imellem heste, og til slut måtte han vælge den lange vej ud til rækværket. Da Binary File-datteren endelig så dagslys, fløj hun med stormskridt forbi længe førende Phoebe/Manuel Santos og vandt med det mindst mulige. På tredjepladsen fulgte Florence Craye/Rafael Schistl, mens Madame Jane/Shane Karlsson og Hanna/Nicolaj Stott fik de sidste præmiepenge.


summertime 78564

 

"Jeg er så glad for denne sejr. Hun tabte starten sidste gang, og selv om hun også fik langt frem denne gang, var hun blevet klart bedre i startmomentet. Hun står uden tvivl længere distance, men nu retter vi fokus mod Mowerinaløb og derefter Dansk Derby. Siden jeg fik hende i træning, har jeg anset hende for at være en rigtig Oaks-hest, og alt hvad vi ellers kan opnå på vejen er ren bonus", siger Francisco Castro til galopsport.dk.

 

Summertime er både ejet og opdrættet af Bernt Dahl i henholdsvis Kentaur A/S og Light Valley Studs regi. Hoppen er halvsøster til både sidste års Larch-vinder og Mowerina/Breeders' Prize Sprint-2'er Miss Cooper, og det tidligere store 2-årstalent Miss Mariko. Hun tilhører første årgang efter Binary File (Nureyev), der nu har to fremragende Guineas-kandidater i både The Kicker og Summertime.

 

Både Dansk Hesteforsikring Mowerinaløb og Seaside Navigation Dansk 2000 Guineas rides på Klampenborg søndag den 20. maj.

 

REPRISE: Goffs Mowerina Trial

 

RESULTAT: Goffs Mowerina Trial

 

 

Double til Brian Wilson

Brian Wilson har forrygende form på Klampenborg-stalden i det sene forår, og lørdagens Irish Day bød på to besøg i vindercirkelen.

 

Det første efter 4-årige Shreks anden sejr på stribe i The Dark Green School of Irish Dancing Cup over 1600 meter. Under Lennart Hammer trak Shrek suverænt fra sine konkurrenter i opløbet og vandt overlegent med fire længder foran Chasmin/Danny Patil og Gold Diamond/Emilia Hvitved. En sejr der var 10.000 kroner værd for ejer Michelle Gross.

 

REPRISE: The Dark Green School of Irish Dancing Cup

 

RESULTAT: The Dark Green School of Irish Dancing Cup

 

 

lille tuc_75464


Brian Wilson rundede sidenhen dagen af med sejr til Lille Tuc, der med sønnen Oliver Wilson i bøjlerne ganske sikkert kunne  henvise den ellers stærkt  afsluttende Bossa Nova/Bettina Wilson til andepladsen med 2½ længde. Herefter fulgte Mr Timberlake/Max Friberg, Mylovlyroseofclare/Manuel Santos og Feuer Claus/Elione Chaves.


liille tuc_oliver_bettina_wilson_3643

 

Også her var 10.000 kroner i førstepræmie til Stald Oxen.

 

REPRISE: Tourism Ireland Handicap

 

RESULTAT: Tourism Ireland Handicap

 

 

Doubler til Hammer, Schistl og Martinez

Tre jockeys formåede at vinde to gange i løbet af lørdagens otte opgør. Lennart Hammer havde inden sejren med Shrek også været først over stregen på Head Above Clouds i The Viking House Cup over 2200 meter. Hesten var klart forbedret i forhold til sidste uges start, og han vandt besnærende foran Emmessen/Juan Pinto og 3-årige Khan/Oliver Wilson. Sidstnævnte skal nok blive interessant at se over denne distance mod sine jævnaldrene gang.

 

REPRISE: The Viking House Cup

 

RESULTAT: The Viking House Cup

 

 

Manuel Martinez vandt sine to løb med One Direction og Summertime, mens Rafael Schistl fuldførte sin double med Solo og Alnitak.

 

 

San Jemeniano tilbage på milen

En yderligere svensk sejr blev det til i The Guinness Cup over 1600 meter, hvor Katharina Stenefeldt-trænede San Jemeniano fulgte op på sin sejr fra premieredagen ved at besejre Brian Wilson-trænede His Highness efter en medrivende opløbskamp. Bertolini-sønnen blev i sidste uge fanget direkte på målstregen over 2200 meter, og han trivedes glimrende ved at være tilbage over milen.

 

"Han har virkelig været en oplevelse for os. Blev importeret med et handicap på 81 fra England, men viste absolut intet det første år og var helt nede i 69, før han endelig vandt for første gang. Siden har han været meget ærlig, og det ser ud til at han synes allerbedst om græs under hovene", sagde Ulf Persson efterfølgende til galopsport.dk.

 

REPRISE: The Guinness Cup

 

RESULTAT: The Guinness Cup

Tophistorier

Brilliante Bank Of Burden

Brilliante Bank Of Burden

  Ikke nok med, at det var hans tredje sejr i Stockholm Cup International (Gr.3). Søndag eftermiddag blev Stall Trick Or Treats Bank Of Burden historisk, da han med førstepræmiens 400.000...

YEARLING VIDEOS: YORK CONSIGNMENT

york consigment

Internationalt

harkila banner_350x138

RaceTime / GiveMe5

Blogs & Læserindlæg

Salgsannoncer

HK banner-annonce

york stud_slide_medium

Skandinavien

Avl & Auktioner

goffs orby 2014 1

kentaur medium_2013

Følg Galopsport.dk

 

follow facebookfollow twitter

September 2014
M T W T F S S
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5

Samarbejdspartnere

raceweb-mini-logo

 

Copyright ® 2010 ScandinavianRaceweb.com
All Rights Reserved