
"Irish Day" på Klampenborg, lørdag den 5. maj, byder både på trials til Dansk Hesteforsikring Mowerinaløb og Seaside Navigation Dansk 2000 Guineas, samt det 2400 meter lange St. Bededags Pokalen. Disse tre rammeopgør kan potentielt blive rene sportslige perler med topheste til start fra både Danmark, Sverige og Norge.

"Jeg har været hovedsponsor på Irish Day de seneste fem-seks år, og hver eneste gang jeg skal i vindercirkelen og overrække ærespræmie, er det den samme træner der står klar til at modtage den. Han må være Klampenborgs svar på A.P. O'Brien", fortæller irske Jonathan "Jono" Farrelly, der er indehaver af The Irish Rover i hjertet af København.
Farrelly hentyder naturligvis til Bent Olsen, der nærmest har haft patent på sejren i The Irish Rover 2000 Guineas Trial med vindende navne som Dan Tucket, Reggae Dancer og Smokey Storm. Også i årets udgave af testløbet til Dansk 2000 Guineas har Bent Olsen forhåndstilmeldt et par potentielle kanoner i de nye importer Jubilance og East Meets West. Heste, der er kommet til Danmark med generalhandicaps på henholdsvis 84 og 88.
Disse heste kan blive yderst interessante at følge imod øvrige tilmeldte navne som Darcy, The Kicker, Nick Nack, Solo, Pro Hunter, Vox, Khan, Puyol og Vainqueur - men den endelige startliste foreligger først mandag eftermiddag, efter der er starterklæret til de otte programsatte løb på Irish Day.

Danske Hubert Strecker kommer ikke til at mangle noget resten af sine dage. Mindre end to uger før det irske Derby (Gr.1) på The Curragh, har Strecker solgt sin Derby...

Det er som bekendt let at komme med kritik. Betydelig sværere at rose, når der er nogen, der fortjener et klap på skulderen. Men et klap på skulderen skal her gives til Klampenborg...

|
Klampenborg Galopbane Startlister - Baneprogram - Propositioner |
|
Jydsk Væddeløbsbane, Århus |
|
Aalborg Væddeløbsbane, Aalborg |
|
Fyens Væddeløbsbane, Odense |
|
Dansk Sportssystem Storløbspropositioner 2013 / 2014, Skandinavien
Anmeldelsesterminer, Sverige 2013 |