Topoverskrifter

ikeyvet 35332

special quest_2013_animated

appel au_maitre_top_2013_animation

Mowerinaløb første store mål for Honeymoon

 

I 2008 stod Birgitte Nielsen bag Mowerinaløbsvinderen Sydney, og her fire år senere har Århus-træneren igen et rigtig stærkt kort på hånden i form af Elkær Stutteris veltrukne hoppe Honeymoon (Desert Prince - Matchmaker v. Funambule), der lørdag eftermiddag debuterede med sejr i årets første udgave af iKeyVet 3-års Maiden Serien over 1400 meter på Klampenborg.


honeymoon 34736

 

Efter at have henrykket det tidligt fremmødte publikum på Jyllandsløbsdagen i fjor, hvor hun i sit prøveløb gjorde let proces som en ægte klassehest, har Honeymoon længe været et varmt samtaleemne. Hun var således også spået en stor 2-årssæson, men da hun løb ind i nogle småproblemer efter prøveløbet, valgte hendes ejer og opdrætter - Elkær Stutteri - at tage hende hjem på ferie og dermed spare hende til den klassiske sæson.

 

Og "all good things to those who wait".

Lørdag eftermiddag fik Honeymoon omsider sin længe ventede debut, og selv om hun løb urutineret i opløbet, sejrede hun til slut ganske sikkert i hænderne på Nicolaj Stott. Andenpladsen gik til Irina Skjødt-trænede Enara/Annelie Hollstenius, der havde fordel af løb i kroppen fra Jägersro, mens Lennart Hammer i sit comeback-ridt var tredje med Road To Glory.

 

Honeymoon er ikke meldt i Dansk Derby, men hun er til gengæld meldt i opgør som Dansk Hesteforsikring Mowerinaløb, Tuborg Jyllandsløb og den svenske Breeders' Trophy serie.

 

"Næste start bliver i Goffs 1000 Guineas Trial den 5. maj, og derefter skal hun ud i Mowerinaløb den 20. maj. Jeg er ovenud tilfreds med hende, for hun har endnu ikke bestilt særlig meget i arbejde, men hendes grundkondition er upåklagelig. Jeg så ikke løbet, fordi jeg var med ovre ved startboksen, men jeg glæder mig til at se reprisen", sagde Birgitte Nielsen, der de senere år har været en faktor der skal regnes med i klassisk sammenhæng på Klampenborg.

 

Ovenpå Sydneys Mowerinasejr i 2009 har Birgitte Nielsen nemlig vundet Dansk St. Leger med Somerville i 2010, mens Fru Heiberg var anden i Dansk Derby 2009, og i fjor var Miss Cooper tredje gennem mål i netop Mowerinaløb.

 

Også Honeymoons jockey Nicolaj Stott var tilfreds ovenpå debutsejren: "Hun levede op til de store forventninger vi har haft til hende, og der vil være stor forbedring i hende næste gang. Hun er ligeså grøn som græsset på banen".

 

Honeymoon er efter Gruppe-1-vinderen Desert Prince (Green Desert) og første afkom ud af hurtige Matchmaker (Funambule), som bl.a. vandt Larch Ærespræmie og Pompøs Cup i sin klassiske sæson, mens hun senere bl.a. var anden bag Funny Legend i Dansk Breeders' Cup.

 

Matchmaker er tilmed halvsøster til Elkær Stutteris superproducer Liberty (Kris), der hidtil har bragt topafkom som High Flyer og Condor.

 

Reprise: Se iKeyVet 3-års Maiden Serien her!

 

Resultat af iKeyVet 3-års Maiden Serien

Tophistorier

Opdateret Derby Ranking

Opdateret Derby Ranking

  Om fem uger er der både starterklæret og trukket lod om startpladserne til Dansk Derby, så kapløbet er for alvor gået ind i sin afsluttende fase for de heste, som...

RaceTime / GiveMe5

GiveMe5: Breeders' Cup Trial

GiveMe5: Breeders' Cup Trial

    The Kicker havde en formidabel sæson i fjor. Han startede otte gange med triotallene 4-2-0 eller 75 pct. I indløbne penge blev det til 1.063,431 kroner. Han har også feltets højeste formtal...

Blogs & Læserindlæg

hk entreprise_2013_2

york top_2013

Skandinavien

Avl & Auktioner

Internationalt

seeland brand_banner_maj13

kentaur medium_2013

Følg Galopsport.dk

 

follow facebookfollow twitter

May 2013
M T W T F S S
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2

Samarbejdspartnere

raceweb-mini-logo

 

Copyright ® 2010 ScandinavianRaceweb.com
All Rights Reserved