Egentlig er det navnet på en engelsk by med 200.000 indbyggere. Men de fleste kender dog "derby" som et hestevæddeløb for de 3-årige hingste og hopper. Først blev løbet gennemført over den engelske mile, 1609 meter, men to engelske herrer, Lord Derby og Lord Bunbury, slog "plat eller krone" om hvem af dem der skulle have løbet opkaldt efter sig. Heldigvis for løbets videre popularitet blev det Lord Derby der vandt væddemålet. Hvor ville det lyde skørt hvis vi hvert år skulle arrangere "Dansk Bunbury" som det største klassiske løb overhovedet.

De to englændere der kastede mønt var som sagt Lord Derby og Sir Charles Bunbury. Til gengæld kunne Sir Charles Bunbury glæde sig over at vinde det første "The Derby" med hesten Diomed. Derbyet kom med i den række af løb der betegnes som "klassikere". Denne klassiske løbsserie starter med 1000 Guineas for hopperne (Mowerinaløb i Danmark), 2000 Guineas for hingste - begge over distancen 1600 m. Herefter afvikles "The Derby" for både hingste og hopper, The Oaks kun for hopper, begge over 2400 meter. Denne løbsserie afsluttes af det mest krævende løb, St. Leger der både er åbent for hingste og hopper og over 3200 meter. Herhjemme rides St. Leger dog kun over 2800 meter. St. Leger er galopsportens ældste løb og strækker sig helt tilbage til 1776.

I Danmark fandt man på at kopiere englændernes idé med et derby ca. 70 år senere. Først var navnet "Nordisk Jockeyklubs Subskriptionspris" og blev afviklet i Dyrehaven på Erimitagen. Man begyndte at kalde løbet for "derby" i 1879 hvor det fik navnet "Skandinavisk Derby". Præmiesummen var dengang 6.000 kr., hvilket var utrolig mange penge. Det var ikke hvert år der var derby på Erimitagen, men efter åbningen af Klampenborg Galopbane i 1910 blev løbet gennemført hvert eneste år.