DERBY MENU
Sidste nyt
Derbyfeltet
Derby Barometer
Derby Galla
Morgengalop
Derbyvindere
Derbyets historie
Løst & Fast om Derby
Væddeløb på Derby Dag
Spil på Derby Dag
Underholdning
Mad og Drikke
Hattekonkurrence
Billetter
Program
Derby på TV
Plan over Galopbanen
Kontakt Galopbanen
Om COLEXON Energy AG

Verdens mest berømte møntkast

Det var et møntkast for mere end 200 år siden der afgjorde, at vi i dag afholder Dansk Derby, og ikke Dansk Bunbury!

I galopsportens hjemland, England, ønskede såvel Lord Derby som Lord Bunbury at få et løb opkaldt efter sig. Løbet skulle være forbeholdt 3-årige heste, og diskussionerne var både langvarige og særdeles hefttige.



Til slut blev man enige om at lade et møntkast afgøre striden. Mønten blev kastet, og vendte sig til fordel for Lord Derby. Lord Bunbury fik dog et plaster på såret, idet hans hest Diomed vandt historiens første Derby på Epsom Downs i England.

Historien ligger som nævnt mere end 225 år tilbage, men Derbyet består stadigvæk som det største galopløb af alle. Derbyet er det løb både ejere, trænere, jockeys, opdrættere og staldfolk helst vil vinde. Andre løb har i dag betydeligt større præmiesummer end Derbyet, men intet væddeløb vil alligevel opnå den samme nimbus som et lands Derby.

Ordet "Derby" er da også blevet flittigt anvendt af mange andre sportsgrene for at manifestere og kommunikere det største og bedste – årets begivenhed og højdepunkt!

Dansk Derby har en historie der går tilbage til dengang, hvor hovedstadens galopløb blev afholdt på Eremitagesletten i Dyrehaven. Det blev dengang løbet under navnet Skandinavisk Derby og redet første gang i 1875. Det fortsatte derefter i en ubrudt række til 1895 på nær i 1880. Felterne var ofte meget små, helt ned til bare to deltagende heste, men den væsentligste årsag til at man stoppede var, at tyske heste i et stadigt stigende omfang lagde turen forbi Eremitagen – og vandt!

Det var ikke sjovt for arrangørerne i længden, men da løbene flyttede til Klampenborg Galopbane kom Derbyet atter på programmet - nu under navnet Dansk Derby, og løbet har været afholdt uden afbræk siden 1910.

Kravet for at deltage i Dansk Derby er, at hesten er født i Skandinavien og er tre år gammel. En hest har således kun én chance for at blive dansk Derby-vinder!

COLEXON Energy Dansk Derby - Søndag 28. juni 12.30, Klampenborg Galopbane