DERBY MENU
Sidste nyt
Præsentation af Derbyhestene
Derby Barometer
Morgengalop & Lodtrækning
Derbyvindere
Derbyets historie
Løst & Fast om Derby
Væddeløb på Derby Dag
Spil på Derby Dag
Underholdning
Mad og Drikke
Hattekonkurrence
Billetter
Program
Derby på TV
Plan over Galopbanen
Kontakt Galopbanen
2. LE ROI (DEN)

Brun vallak 2005 v. Academy Award - Cote v. Sicyos
Ejer: Stall Dollar - Træner: Patrick Wahl - Jockey: Kim Andersen
Opdrætter: Stutteri Hjortebo, Danmark.
Karrieren: 5 starter: 1-1-0. Præmiesum: 46.850 kr.


På trods af at han ikke nåede til start som 2-årig, gik der allerede tidligt rygter om, at der fandtes et varmt Derbyemne hos Patrick Wahl i Stockholm. Le Roi fik sin væddeløbsdebut i slutningen af januar, hvor han over alt for kort distance sluttede stærkt af til andenpladsen bag sin talentfulde staldkammerat Blue And Yellow. Allerede i starten efter aflagde Le Roi som storfavorit maidentitlen, og herefter lignede optakten til Dexia Dansk Derby en ren formsag.

Det blev det dog ikke for Le Roi, der efter to skuffende præstationer på stribe blev rapporteret virusramt med en infektion i halsen, og hestens forberedelser har bestemt ikke været optimale i foråret. Le Roi startede for første gang på Klampenborg i Derby Trial Stakes, hvor han efter at have ligget langt efter de førende ind på opløbet, sluttede godt rigtig fint af til fjerdepladsen. Le Roi skal vende formen på både Carpe Diem, Superman og Fairy Kamp for at kunne stryge helt til tops i Dexia Dansk Derby – en opgave der ser svær ud, men heller ikke er umulig.

På trods af at Le Rois franske træner Patrick Wahl endnu ikke har smagt sejrens sødme i et Derby endnu, skal han nok komme til Klampenborg med stor selvtillid. For en måned siden vandt han Dansk Breeders’ Cup med Le Rois storebror Premier Cru, og forrige tirsdag vandt han ligeledes det klassiske Dianalöpning med Gimme Gimme.

Jockey Kim Andersen er tidligere mangedobbelt Championjockey i Danmark. Andersen har vundet fem Derbies i Skandinavien, heraf de to i Danmark.

Dexia Dansk Derby 2008 - Søndag 29. juni kl. 12.30 på Klampenborg Galopbane