|
Mørkebrun hingst 2005 v. Fly To The Stars - Dominion Park v. Domynsky Ejer: Jenny, Jessica & Kerstin Lewin - Træner: Fredrik Reuterskiöld
Jockey: Manuel Martinez - Opdrætter: J, J & K. Lewin, Sverige.
Karrieren: 10 starter: 1-2-2. Præmiesum: 82.600 kr.
Fly To The Park havde en halvtravl 2-årssæson med syv starter, og han skulle i aktion seks gang før det lykkedes ham at aflægge maidentitlen. Inden da havde han dog opnået en andenplads og to tredjepladser over korte distancer, og forløsningen kom da han endelig fik lov at strække ud over 1600 meter.
Den mørkebrune hingst sluttede sæsonen af som uplaceret i Svenskt Kriterium, men årets tre første starter har givet grund til optimisme, også selv om det endnu ikke er blevet til sejr. Efter en fjerdeplads i sæsondebuten var han ikke langt bag vindende Vivaldi over 2200 meter i sin anden start her på banen, og det er værd at bemærke at han faktisk sluttede foran staldkammeraten Satang ved denne lejlighed.
Fly To The Parks sidste test inden Dexia Dansk Derby var i Treårseliten på Täby, hvor han over 2400 meter sluttede tredje bag gode Double Up. Fly To The Park er samtidig den ene af kun to Derbydeltagere der tidligere prøvet kræfter med den fulde Derbydistance, og det ligger helt fast, at distancen ikke bliver noget problem for ham.
Fly To The Park trænes af Fredrik Reuterskiöld, der har hele tre deltagere med i Derbyet. Reuterskiöld vandt det svenske Derby i 2004 med Zenato og i 2006 med Mad Dog Slew. Sidstnævnte blev redet til sejr af chilenske Manuel Martinez, der i dag danner par med netop Fly To The Park.
|