DERBY MENU
Sidste nyt
Præsentation af Derbyhestene
Derby Barometer
Morgengalop & Lodtrækning
Derbyvindere
Derbyets historie
Løst & Fast om Derby
Væddeløb på Derby Dag
Spil på Derby Dag
Underholdning
Mad og Drikke
Hattekonkurrence
Billetter
Program
Derby på TV
Plan over Galopbanen
Kontakt Galopbanen
6. CARPE DIEM (DEN)

Brun vallak 2005 v. Richard Of York - Laser Show v. Wassl
Ejer: TLP Racing - Træner: Lennart Reuterskiöld Jr. - Jockey: Manuel Santos
Opdrætter: York Stutteri, Danmark.
Karrieren: 8 starter: 5-1-0. Præmiesum: 365.000 kr.


Han er den oftest sejrende, mest vindende og højest handicappede hest i Derbyfeltet. Carpe Diem kan ikke komme udenom den store favoritværdighed i årets største opgør på dansk grund, og hesten bærer ikke den tunge byrde på sine skuldre uden grund.

Han indledte karrieren med sejr direkte i debuten her på banen som 2-årig, og efter et par jævne præstationer i de næste starter, voksede han for alvor med opgaverne det det blev til tre triumfer på stribe i først Kriterium Consolation og herefter både Vinterfavoritternes Ærespræmie og Svenskt Kriterium.

Richard Of York-sønnen skiftede kort tid inden årets sæsondebut træningskvarter til Lennart Reuterskiöld Jr. i Malmö, og efter en mere end godkendt andenplads i sæsondebuten bag fine Classical World, indfriede han alle forventninger med en toppræstation i Derby Trial Stakes den 14. juni. Her lå Carpe Diem sidst rundt tribunesvinget og på bagsiden havde han langt frem til de forreste, men som en ægte klassehest rundede han den ene konkurrent efter hinanden i opløbssvinget og kunne i sidste ende trække afgørende fra til en let sejr foran bl.a. Superman, Fairy Kamp, Le Roi og Clauses Star – alle heste som han igen krydser klinger med i Dexia Dansk Derby.

Carpe Diem trænes til daglig af svenske Lennart Reuterskiöld Jr., der her jagter sin første Derbysejr, mens hestens chilenske jockey Manuel Santos har vundet Dansk Derby to gange tidligere – i 1997 med Parthe og senest i 2006 med Peas And Carrots.

Dexia Dansk Derby 2008 - Søndag 29. juni kl. 12.30 på Klampenborg Galopbane