På onsdag danner Happy Valley Racecourse i Hong Kong rammen om den årlige jockeyturnering 'International Jockeys Championship', hvor 12 af verdens bedste ryttere dyster i tre løb.
På denne side kan du se startlisten til disse løb, samt læse om de enkelte profiler der dyster om den samlede sejr.
| Jockey-profiler |
|
| Frankie Dettori - Italien |
Fejrer sin 33 års fødselsdag mandag den 15. december. Født i Italien og muligvis den mest kendte jockey i verden. Championlærling i England i 1989 og har siden vundet jockeychampionatet to gange. Da han i september 1996 skrev sig ind i historiebøgerne med sine fænomenale syv sejre i træk på Ascot, var han allerede etableret som førstejockey for verdens største væddeløbsstald, Godolphin. Dettori har i alt redet 120 Gruppe-1-vindere fordelt over hele verden, og hans største bedrift i 2003 har været sejren i Dubai World Cup (Gr.1) på ryggen af netop Godolphins Moon Ballad. I Hong Kong har Frankie fejret flere store sejre, heriblandt Hong Kong Cup (Gr1) i 2000 på Fantastic Light, Hong Kong Vase 1996 med Luso og QEII Cup (Gr.1) det samme år på Overbury. |
|
| Shane Dye, New Zealand |
37 år gammel og født i New Zealand, men kom i 1985 til Sydney og er siden blevet den næst-succesrigeste jockey som nogensinde har redet i Australien, kun overgået af Mick Dittman. Shane Dye har vundet 94 Gruppe-1-løb, incl. Melbourne Cup (Tawriffic), Cox Plate (Octagonal), samt fire Golden Slippers (Courtza, Canny Lad, Tierce og Burst). Dye har to gange vundet jockeychampionatet i Sydney, og er i dag stationeret i Hong Kong på fjerde år, hvor de fleste af hans til dato mere end 200 vindere har været på heste trænet af David Hayes og John Size. I 2002/3 var Shane Dye fast makker med Horse of the Year Grand Delight, som vandt alle tre Gruppe-1-løb i Hong Kongs Champion Sprint serie. |
|
| Victor Espinoza, USA |
Født 22. maj 1972 i Mexico. Flyttede til USA i 1993 og fik helt store gennembrud i fjor, da han vandt både Kentucky Derby og Preakness Stakes med War Emblem. Tidligere har Espinoza vundet Breeders Cup Distaff med Spain, og det er siden blevet til 12 Grade-1-sejre og seks jockeytitler i det sydlige Californien. Espinoza sluttede på andenpladsen i The World Super Jockeys Series 2001 i Japan, og har desuden vundet lignende turneringer i USA. Alene i 2003 af Espinoza vundet mere end 190 løb, samt indredet over 9 millioner US$ i præmiepenge. |
|
| Kieren Fallon, Storbritannien |
Født 22. februar 1965 i Irland. Har i 2003 kunne fejre sit sjette britiske jockeychampionat med i alt 221 vindere - og det er fjerde gang han når op over 200 sejre på en enkelt sæson. Fallon har vundet 10 klassiske løb i England og Irland, incl. Epsom Derby (to gange, vandt med Kris Kin i år), 1000 Guineas (tre gange), 2000 Guineas (to gange), Epsom Oaks (to gange) og Irish Oaks. Fallons seneste Gruppe-1-sejr var på ryggen af Islington i Breeders Cup Filly and Mare Turf. Fallon kender alt til Hong Kong, hvor han i perioden 1998-2000 vandt 39 gange i 265 ridt. |
|
| Mick Kinane, Irland |
Født 22. juni 1959, og vinder af 107 Gruppe-1-løb, incl. to sejre i Prix de l'Arc de Triomphe (Carrol House og Montjeu), fire gange King George & Queen Elisabeth II Diamond Stakes (Gr.1), Belmont Stakes (Go And Go), Breeders Cup (High Chaparral & Johannesburg), Melbourne Cup (Vintage Crop), Hong Kong Derby (to gange, Sound Print & Che Sara Sara), og Hong Kong Cup (Precision).
Kinane vandt sit 13. jockeychampionat i Irland i sidste måned, men er nu blevet løst af sin kontrakt med Aidan O'Brien og fortsætter karrieren som førstejockey for John Oxx. Mick Kinane besøgte Hong Kong for første gang i 1986/87 og har hidtil vundet mere end 160 løb på Sha Tin og Happy Valley. |
|
| Damien Oliver, Australien |
Født i Perth den 22. juni 1972, og regnes som Australiens bedste jockey lige nu. Han er vinder af seks jockeychampionater i Melbourne og flere end 60 Gruppe-1-løb, incl. to Melbourne Cups (Doriemus og Media Puzzle), fire Caulfield Cups, tre Victoria Derbies, to Cox Plates (Dane Ripper og Northerly), The AJC Derby m.m.
Damien Oliver har fejret flere triumfer i Hong Kong, heriblandt to sejre i Hong Kong Sprint (Gr.1) med Falvelon. |
|
| Olivier Peslier, Frankrig |
Født 12. januar 1973 og firfoldig fransk championjockey. I Hong Kong er han vinder af bl.a. Hong Kong Vase 1995 (Partipral), samt Hong Kong Mile (Docksider) og Hong Kong Vase (Borgia) og 1999. Derudover er han vinder af International Jockeys Championship i 1998.
Peslier er i alt vinder af 34 Gruppe-1-løb, incl. tre sejre i Prix de l'Arc de Triomphe i sit hjemland, og mange flere i resten af verden, incl. Epsom Derby, Irish Derby, Breeders Cup Filly & Mare Turf, Japan m.v. I øjeblikket stationeret i Japan. |
|
| Christophe Soumillon, Frankrig |
Født 4. juni 1981 i Belgien og opvokset i Bruxelles. Flyttede i 1996 til Chantilly og kom i lære hos Cedric Boutin. Han red sin første vinder i 1997 og blev fransk championlærling i 1999. Vandt det franske derby i 2001 på Anabaa Blue og blev herefter headhuntet som 1. jockey for HH Aga Khan, idet dennes tidligere førstemand Gerald Mossé valgte at fortsætte sin karriere i Hong Kong. Soumillon har allerede vundet løb adskillige steder på kloden; i fjor red han Terre A Terre først over stregen i Dubai Duty Free (Gr.1) på Nad Al Sheba, og i Hong Kong blev det til i alt 15 vindere. Det helt store gennembrud for Christophe er kommet i år, hvor han både har vundet Prix de Jockey Club (Gr.1) (Fransk Derby) og Prix de l'Arc de Triomphe (Gr.1) med Dalakhani, samt Fransk 1000 Guineas (Musical Chimes) og Fransk 2000 Guineas (Clodovil). Soumillon slog desuden fransk rekord ved som den første jockey nogensinde at ride mere end 200 vindere i en sæson. |
|
| Andrasch Starke, Tyskland |
29 år gammel; vandt sit første løb som 15-årig og den første Gruppe-triumf kom i hus som 18-årig. I 1997 snuppede Starke fire Gruppe-1-løb, og året senere vandt sit første tyske jockeychampionat. Sæsonen inkluderede i øvrigt rytterens første Derbysejr med hesten Robertico. I 1999 og 2000 vandt Starke sit 2. og 3. championat og sejrene inkluderede både Gruppe-1-løbene Tysk Derby og Grosser Preis von Baden på ryggen af Samum. Starke har tidligere haft stor succes i Hong Kong, blandt andet vandt han International Jockeys Championship i 2000. Vandt sin fjerde tyske jockeytitel året efter, men blev så ramt af en seks måneders karantæne for brug af kokain og fik først come-back ugen inden han red Next Desert til sejr i Tysk Derby (Gr.1). Starke har i 2003 endnu engang vundet det tyske jockeychampionat. |
|
| Yutaka Take, Japan |
Født 15. marts 1969. Red sin første vinder i 1987 og blev japansk championlærling samme år. Har siden været championjockey i Japan hele 12 gange. Take nyder en enorm berømmelse i sit hjemland hvor han praktisk talt har vundet alt hvad der er værd at vinde, incl. Japan Cup (Gr.1) og Japan Derby (tre gange). Take har også haft succesrige ophold i både USA og Frankrig. To gange er han strøget til tops i Prix de l'Abbaye (Gr.1) på Longchamp, ligesom han har vundet July Cup (Gr.1) i Newmarket, Hong Kong Vase (Gr.1) på Sha Tin og Dubai Sheema Classic (Gr.1) på Nad Al Sheba. |
|
| Douglas Whyte, Hong Kong |
Født 15. november 1969 i Sydafrika. Har været championjockey i Hong Kong tre gange i de otte sæsoner han hidtil har haft base her, og i år ligger han langt fremme i kampen om sin fjerde titel. Whyte nærmer sig 550 karrieresejre i Hong Kong, hvor de største triumfer har været med Indigenous i Hong Kong Gold Cup og Hong Kong Vase, og the QEII Cup på ryggen af Sydafrika-trænede London News. Desuden har Douglas Whyte vundet Chairman's Prize med Oriental Express og Centenary Cup med Best Of The Best. Douglas Whyte trak sig sejrrigt ud af sidste års International Jockeys Championship foran østrigeren Andreas Suborics. |
|
| Howard Cheng, Hong Kong |
Født 18. juli 1981 og er i gang med sin sjette sæson som jockey i Hong Kong. Howard Cheng var i lære hos David Hayes og red for nylig sin 100. karrieresejr. Hans hidtil bedste sæson var i 2000/1, hvor han red 37 vindere og samtidig mistede sin lærlingelettelse. Howards største sejr til dato er i Gruppe-3-løbet Queen's Silver Jubilee Cup i 2001 med hesten Man Of Honour. Seneste storløbssejr kom 1. oktober på ryggen af Prime Witness i National Day Cup. |
|
|
International Jockeys Championship 2003 |
|
|
1. heat - Klasse 4 - 1650 m. |
|
| Nr. |
Navn |
Jockey |
| 1 |
Flying Kenny |
Victor Espinoza |
| 2 |
Tiramisu |
Yutaka Take |
| 3 |
Ace Academy |
Damien Oliver |
| 4 |
Wyndam Power |
Andrasch Starke |
| 5 |
Golden Spirit |
Christophe Soumillon |
| 6 |
Plenty Of Luck |
Kieren Fallon |
| 7 |
Smart Win |
Cheng Howard |
| 8 |
Eternal Start |
Olivier Peslier |
| 9 |
Oriental |
Mick Kinane |
| 10 |
Champion Speed |
Lanfranco Dettori |
| 11 |
Brave Commander |
Shane Dye |
| 12 |
Dragon Win |
Douglas Whyte |
|
2. heat - Klasse 3 - 1800 m. |
|
| Nr. |
Navn |
Jockey |
| 1 |
Great Sensation |
Christophe Soumillon |
| 2 |
Shanghai Friend |
Howard Cheng |
| 3 |
Zerubbabel |
Damien Oliver |
| 4 |
Cherished |
Lanfranco Dettori |
| 5 |
Saluzi |
Victor Espinoza |
| 6 |
Show Bravely |
Mick Kinane |
| 7 |
Country Dragon |
Shane Dye |
| 8 |
Brown Beauty |
Andrasch Starke |
| 9 |
Fabulous |
Olivier Peslier |
| 10 |
Rising Win |
Douglas Whyte |
| 11 |
The Rich Man |
Kieren Fallon |
| 12 |
Dash For Victories |
Yutaka Take |
|
3. heat - Klasse 3 - 1650 m. |
|
| Nr. |
Navn |
Jockey |
| 1 |
Classa Win |
Victor Espinoza |
| 2 |
Kindred Spirits |
Damien Oliver |
| 3 |
Indubitably Blis |
Douglas Whyte |
| 4 |
Master Ying |
Yutaka Take |
| 5 |
Round The World |
Olivier Peslier |
| 6 |
French Connection |
Lanfranco Dettori |
| 7 |
Smart Champion |
Kieren Fallon |
| 8 |
Super Charge |
Andrasch Starke |
| 9 |
Prime Vain |
Christophe Soumillon |
| 10 |
Money Strong |
Shane Dye |
| 11 |
Sixty Seconds |
Cheng Howard |
| 12 |
Shabu Shabu |
Mick Kinane |
|