| International Jockeys Championship 2003 |
|
|
| Onsdagens store begivenhed i Hong Kong, International Jockeys Championship, blev overvåget af 22.937 tilskuere og endte med sejr til australske Damien Oliver, der godt hjulpet af sin sejr i første runde på hesten Ace Academy vandt turneringen med i alt 20 point, hvilket var ét mere end Victor Espinoza på andenpladsen. Damien Oliver tog hermed revanche for et knebent nederlag i 2001, hvor kun ét point skilte ham fra vindende Frankie Dettori. Dettori fik en uheldig start på turneringen, idet han i første runde måtte springe af Champion Speed som brækkede benet midt i opløbet. Dettori forvred sin ankel i faldet og blev kørt til hospitalet. Den italienske jockey var dog tilbage på sit hotel igen kl. 22.00 og bliver efter alt at dømme klar til søndagens International Races på Sha Tin. Herunder vises billeder fra onsdagens begivenheder på Happy Valley.
|