

|
|
 
Frankie Dettori vinder Hong Kong Cup på Falbrav. Foto HKJC/Frank Sorge. |
Frankie Dettori: Jeg tissede næsten i bukserne
(14.12.03) Frankie Dettori kan i morgen, mandag, fejre sin 33 års fødselsdag med mindet om endnu en million-dag i en af verdens største væddeløbsnationer. Den italienske 'golden boy' var efter sejren i Hong Kong Cup (Gr.1) med storfavoritten Falbrav fuld af superlativer omkring hesten, der nu går en avlskarriere i møde i Japan. "Jeg var 100% sikker på Falbrav hele vejen, også selv om vi lå så langt tilbage undervejs. Da jeg trykkede på knappen eksploderede han. Jeg tissede næsten i bukserne. Den måde han accelerede på gav mig åndenød, og han er uden tvivl den bedste hest i verden over 2000 meter. Han er også med helt fremme blandt de bedste heste jeg har siddet på; det er jeg overbevist om efter hans elektriske præstation i dag", fortalte Frankie efter sejren.
Falbravs træner Luca Cumani kommenterede én af karrierens største sejre med ordene: "Det var fantastisk. Det var næsten ligesom at se Seabiscuit". |
|

Cup'en er i hus for kredsen omkring Falbrav - Scuderia, Dettori og Cumani. Foto HKJC. |
Poulsen: Starten tog hårdt på Dano-Mast
(14.12.03) Træner Flemming Poulsen var en fattet mand efter at have set Dano-Mast skære målstregen som sidste hest i Hong Kong Cup (Gr.1). Som forventet var startspor 11 en svær udgangsposition, og det hårde udlæg var med til at suge en del af Dano-Masts kræfter allerede i løbets begyndelse. "Jeg havde givet Soumillon besked på at springe Dano-Mast hurtigt af og jagte en placering mellem de tre/syv første ind i det første sving. Jockeyen gjorde det fortræffeligt og fik en drømmeplacering ind i svinget, men det hårde udlæg var helt sikkert med til at tære på kræfterne til slut. Der var helt udsolgt 400 meter fra mål, men Dano-Mast havde det fint efter løbet og jockeyen var glad for ham", udtaler Poulsen.
Christophe Soumillon udtalte selv: "Der var ikke noget spark i hesten da det virkelig gik løs. Ingen power". Poulsen var mest ærgerlig over at Dano-Mast endnu engang fik ødelagt en del af chancerne på forhånd, idet han havde lidt af rejsesyge på vejen til Hong Kong og derfor blev behandlet med antibiotika de første tre dage herude. "Når man er med i et løb mod nogle af klodens bedste heste er det stort set umuligt at gøre sig rigtig gældende hvis ikke alting klapper hele vejen igennem. Dano-Mast var i topform inden afrejsen, og jeg troede faktisk også selv på at han var kommet sig helt over antibiotika-kuren idet han har virket rigtig frisk og oplagt de sidste dage op til løbet, men da det virkelig skulle gå stærkt faldt han fra med det samme", udtaler træneren, der nu sender Dano-Mast til Deauville, hvor han de næste måneder frem vil få en velfortjent ferie oven på en hård sæson der har budt på rejser til både Dubai, Tyskland, England og Hong Kong. Når Dano-Mast har ladet batterierne op igen bliver han transporteret til Poulsens nye træningskvarter i Chantilly, hvor han skal gøres klar til sin første sæson som fransktrænet hest. |
|

Falbrav og Frankie Dettori vinder en let sejr i Hong Kong Cup (Gr.1) på Sha Tin.
Foto Frank Sorge. |
Stor italiensk triumf i Hong Kong Cup (Gr.1)
(14.12.03) Årets sidste opgør i Emirates World Series 2003, The Hong Kong Cup (Gr.1) sluttede med den for de fleste ventede sejr til Luca Cumani-trænede Falbrav, der med Frankie Dettori på ryggen trak let fra de øvrige konkurrenter midt i opløbet og sejrede let med tre længder foran Rakti og hjemmehåbet Elegant Fashion. Dano-Mast blev fra start forceret fremad af Christophe Soumillon, og ind i det første sving fik den belgiske jockey placeret Dano-Mast i en ønskeposition indvendigt bag førende Weightless. Da feltet nåede slutningen af opløbssvinget var der allerede udsolgt i tanken hos Dano-Mast, som hurtigt faldt ned igennem feltet og til slut blev taget helt op af Soumillon. Frankie Dettori valgte køligt at placere Falbrav i midten af feltet fra start, og rundt opløbssvinget avancerede parret udvendigt sammen med næstfavoritten Rakti, og ind på opløbet fandt begge heste plads i midten og var tidligt forbi de øvrige konkurrenter. Der var aldrig tvivl om hvem der var feltets i særklasse bedste hest - Falbrav havde godt seks længder at hente på de forreste ind på den lige bane, men via en fantastisk acceleration tog det ikke Frankie Dettori lang tid at se dagslyset. Rakti var chanceløs mod vinderen, men forsvarede sig derimod stærkt overfor sent afsluttende Elegant Fashion, mens franske Bright Sky og Hong Kongs Self Flit fulgte op på de nærmeste pladser.
Med sejren fulgte 10,2 millioner Hong Kong $, hvilket svarer til ca. 8,7 millioner danske kroner. Dermed nåede Falbrav i sin karrieres sidste start op på mere end 40 millioner danske kroner i samlet præmiesum - vel at mærke i bare 26 starter! Fairy King-sønnen bliver fløjet direkte fra Hong Kong til sit nye hjemland Japan, hvor han fremover skal virke som avlshingst.
Den irskfødte hingst startede sin karriere i Italien, men efter at have vist et uovertruffent væddeløbstalent blev han flyttet til den italienske træner Luca Cumanis træningskvarter i Newmarket. Luca Cumani er læremester for italienske Frankie Dettori, og da Falbravs ejer pudsigt nok ligeledes er italiensk blev hingstens normale jockey Darryl Holland erstattet af verdens mest populære jockey i Hong Kong Cup (Gr.1) - og eventyret sluttede naturligvis med totalt italiensk triumf!
Der blev i alt afviklet fire Gruppe-1-løb på Cup-dagen. Det første, Hong Kong Vase over 2400 meter, blev en dobbelt-sejr til Frankrig i form af Vallee Enchantee/Dominique Boeuf og Polish Summer/Christophe Soumillon. På tredjepladsen fulgte Coronation Cup-vinderen Warrsan/Phil Robinson, mens lokale Roosevelt/Mick Kinane blev fjerde.
Hong Kong Sprint gik til hjemmebanens vidunderhest Silent Witness, der uden de store problemer vandt karrierens ottende sejr i lige så mange starter. Den 4-årige vallak trænes af Aga Khans tidligere førstejockey Tony Cruz og blev redet til sejr af Felix Coetzee. På andenpladsen fulgte australske National Currency/Weichong Marwing foran Hong Kongs Cape Of Good Hope/Mick Kinane.
Også i Hong Kong Mile blev det hjemmesejr, og ligesom i Hong Kong Sprint var det træner Tony Cruz og jockey Felix Coetzee der triumferede; denne gang med 4-årige Lucky Owners, som slog landsmanden Bowman's Crossing/Mick Kinane og den japanske favorit Lohengrin/Kent Desormeaux. |
|

Rakti arbejder på græsset i Hong Kong. Foto Frank Sorge. |
Deltagerne i Hong Kong Cup (Gr.1)
(13.12.03) Få de sidste inputs omkring deltagerne i Hong Kong Cup (Gr.1). Klik her.. |
|
Hong Kong Cup (Gr.1) på Viasat Sport
(13.12.03) Det bliver igen i år på Viasat Sport, at danskerne kan overvære Dano-Mast fra start til mål i Hong Kong Cup (Gr.1) på Sha Tin. Transmissionen bliver vist direkte fra kl. 9.15, og løbet forventes afviklet ca. 9.35. DR-Sportens Carsten Bundgaard er vært på programmet, som kan ses af alle med parabolmodtager eller TDC Kabel-tv. |
|

Hong Kong Cup-favoritten Falbrav, der her træner på Sha Tins græsbane torsdag morgen, fik et drømmespor ved Sha Tins Barrier Draw. |
Drømmespor til Rakti og Falbrav - Dano-Mast fik nr 11
(11.12.03) Dano-Masts delejer Erik Olesen kunne ikke gentage sidste års succes ved lodtrækningen af startspor til Hong Kong Cup (Gr.1), da det torsdag formiddag blev afgjort hvilke udgangspositioner hestene får på søndag. Erik Olesen trak nemlig spor 11 til sin hest, hvilket gør den kommende opgave utrolig svær. Dano-Mast skal helst ligge så tæt på rails som muligt og helst i ryg på førerhesten, men med det udvendige startspor er denne disposition stort set umulig for jockey Christophe Soumillon. Flemming Poulsen var naturligvis ærgerlig over udfaldet, og han skal bruge de næste dage til at udtænke den bedst mulige slagplan for den danske hest. Nemmere blev opgaven heller ikke af, at løbets to store favoritter Rakti og Falbrav trak startspor fire og fem, hvilket man kan kalde noget nær drømmespor. Selv om lodtrækningen om startsporene blev lidt af et antiklimaks for kredsen omkring Dano-Mast, er Flemming Poulsen fortrøstningsfuld omkring chancerne: "Vi må bare se i øjnene at opgaven nu er blevet endnu sværere at løse, men til gengæld har Dano-Mast ikke været i bedre form på noget tidspunkt i år, og faktisk tror jeg han er endnu bedre tilpas end i fjor hvor vi sluttede på tredjepladsen". Dano-Mast fik igen i dag en let canter på Sha Tins træningsbane, og i morgen tidlig giver Poulsen ham endnu en mindre udblæsning - den sidste inden slaget skal slås på søndag. |
|
Den endelige startliste til Hong Kong Cup (Gr.1)
(11.12.03)
| Nr. |
Sp. |
Land |
Hest |
Int.Rt. |
Alder |
Køn |
Vægt |
Træner |
Jockey |
|
| 1 |
5 |
GB |
Falbrav (IRE) |
126 |
5 |
h |
126 |
L Cumani |
L. Dettori |
 |
| 2 |
4 |
GB |
Rakti (GB) |
121 |
4 |
c |
126 |
M Jarvis |
P. Robinson |
 |
| 3 |
9 |
USA |
Denon (USA) |
118 |
5 |
h |
126 |
R Frankel |
C. Nakatani |
 |
| 4 |
13 |
JPN |
Eishin Preston (USA) |
118 |
6 |
h |
126 |
S Kitahashi |
Y Fukunaga |
 |
| 5 |
11 |
DEN |
Dano-Mast (GB) |
115 |
7 |
h |
126 |
F Poulsen |
C. Soumillon |
 |
| 6 |
14 |
JPN |
Magnaten (USA) |
111 |
7 |
h |
126 |
K Fujisawa |
K Desormeaux |
 |
| 7 |
8 |
HK |
Precision (FR) |
111 |
5 |
g |
126 |
D Oughton |
M Kinane |
 |
| 8 |
1 |
HK |
Dr More (AUS) |
110 |
6 |
g |
126 |
J Size |
S Dye |
 |
| 9 |
12 |
HK |
Self Flit (NZ) |
110 |
5 |
g |
126 |
I W Allan |
W C Marwing |
 |
| 10 |
10 |
HK |
Blue Stitch (GB) |
109 |
4 |
g |
126 |
A T Millard |
D Whyte |
 |
| 11 |
3 |
FR |
Weightless (GB) |
115 |
3 |
g |
123 |
P Bary |
T Thulliez |
 |
| 12 |
2 |
FR |
Bright Sky (IRE) |
117 |
4 |
f |
122 |
E Lellouche |
D Boeuf |
 |
| 13 |
7 |
HK |
Elegant Fashion (AUS) |
113 |
5 |
m |
122 |
D A Hayes |
G Mosse |
 |
| 14 |
6 |
FR |
Tigertail (FR) |
111 |
4 |
f |
122 |
R Collet |
T Gillet |
 |
|
|

Dano-Mast og træner Flemming Poulsen cantrer for første gang i år rundt på Sha Tins træningsanlæg. Foto Frank Sorge. |
Dano-Mast på banen
(10.12.03) For første gang siden ankomsten til Hong Kong i lørdags blev Dano-Mast fremvist for pressen onsdag morgen, da han med Flemming Poulsen på ryggen gik en let canter på Sha Tins træningsbane. "Efter nogle dage hvor hesten ikke har været på toppen går alt nu i den rigtige retning igen, og jeg gav Dano-Mast et let træningsarbejde her til morgen for at holde ham i gang til på søndag", udtalte Flemming Poulsen, der igen torsdag morgen giver Dano-Mast lov til at strække sig. Dano-Masts jockey Christophe Soumillon varmede i øvrigt op til søndagens storløb ved at vinde aftenens indledende opgør på Happy Valley, hvor The International Jockeys Championship blev afviklet. Samlet vinder af turneringen blev australske Damien Oliver, mens italienske Frankie Dettori allerede i første afdeling blev sendt til tælling, idet han styrtede med hesten Champion Speed og efterfølgende blev kørt på hospitalet med en forvredet ankel. Det vides endnu ikke om Frankie Dettori bliver kampklar til på søndag, hvor han er booket til at ride Hong Kong Cups storfavorit, Falbrav. |
|
Hvem rider hvad???
(08.12.03) På denne side kan du få et fuldt overblik over hvilke jockeys som rider på Hong Kong Cup-dagen næste søndag, samt hvilke heste de rider. Klik her........ |
 |
Frankie Dettori
Maktub - Vase
Acclamation - Sprint
Firebreak - Mile
Falbrav - Cup |
|
 |
Gerald Mosse
Fair Mix - Vase All Thrills Too - Sprint
Meridian Star - Mile
Elegant Fashion - Cup |
|
|

Dano-Mast og træner Flemming Poulsen ankom tidlig søndag morgen til Hong Kong. |
Dano-Mast er landet
(07.12.03) Tidlig søndag morgen ankom Dano-Mast og Flemming Poulsen til Hong Kong International Airport, hvorfra turen gik i transport direkte til Sha Tin Racecourse. Dano-Mast rejste sammen med tyske Sabiango, som skal deltage i Hong Kong Vase over 2400 meter næste søndag. Dano-Mast havde taget turen vældig fint og er nu blevet installeret i karantænestalden på Sha Tin, hvor han skal stå under hele forløbet indtil søndagens udfordring i Hong Kong Cup. |
|
 |
Hong Kong Cup Form-guide
(06.12.03) Nu kan du læse alt om Hong Kong Cup-deltagernes form -
klik her for at downloade den detaljerede form-guide. |
|
|
I nedenstående skema vises en mindre opgørelse over Hong Kong Cup-deltagernes form.
| Hest |
Land |
Int. rating |
Sidste 5 starter |
Gr.1 |
Distance
(1800-2000m) |
Højresving |
Underlag |
|
|
|
Sejre |
Plac. |
|
|
|
Tør |
Våd |
| FALBRAV |
GB |
126 |
2 |
2 |
** |
** |
** |
** |
** |
| RAKTI |
GB |
121 |
2 |
2 |
** |
** |
** |
** |
** |
| DENON |
USA |
118 |
1 |
1 |
** |
** |
** |
** |
** |
| EISHIN PRESTON |
JPN |
118 |
1 |
1 |
** |
** |
** |
** |
? |
| DANO-MAST |
DEN |
115 |
1 |
2 |
* |
** |
** |
** |
** |
| MAGNATEN |
JPN |
111 |
1 |
1 |
x |
** |
** |
** |
x |
| PRECISION |
HK |
111 |
1 |
1 |
** |
** |
** |
** |
x |
| DR MORE |
HK |
110 |
- |
- |
* |
** |
** |
** |
* |
| SELF FLIT |
HK |
110 |
1 |
- |
** |
* |
** |
** |
** |
| BLUE STITCH |
HK |
109 |
1 |
- |
x |
** |
** |
** |
x |
| WEIGHTLESS |
FR |
115 |
4 |
1 |
? |
** |
** |
** |
** |
| BRIGHT SKY |
FR |
117 |
1 |
3 |
** |
** |
** |
** |
** |
| ELEGANT FASHION |
HK |
113 |
1 |
4 |
** |
** |
** |
** |
** |
| TIGERTAIL |
FR |
111 |
- |
2 |
* |
* |
** |
** |
* |
| ** = Vinder af samme type løb |
* = Placeret i samme type løb |
? = Aldrig tidligere deltaget i samme type løb |
x = Deltager i samme type løb, men aldrig placeret i Top-3 |
|
|

Michael Jarvis-trænede Rakti vinder her Emirates Airline Champion
Stakes (Gr.1) under jockey Phil Robinson. |
Falbrav og Rakti ankommet til Hong Kong
(06.12.03) Tidlig lørdag morgen ankom de to engelske Hong Kong Cup-favoritter Falbrav og Rakti til Sha Tin efter godt 14 timers flyvning fra London. Falbrav har nu forladt England for sidste gang, idet han efter starten i Hong Kong skal videre til Japan for at gøre avlstjeneste.
Rakti, der trænes af Michael Jarvis, kommer med en frisk to længders sejr i årets sidste Gruppe-1-løb i England, Emirates Airline Champion Stakes over 2000 meter. Feltet inkluderede syv Gruppe-1-vindere, heriblandt den irske derbyvinder Alamshar.
4-årige Rakti startede sin karriere i Italien, hvor han i fjor vandt Gran Premio del Jockey Club (Gr.1). Hingstens ejer Gary Tanaka tog herefter beslutningen at sende Rakti i træning hos Michael Jarvis i Newmarket. "Mr Tanaka elsker når hans heste løber mod de bedste rundt omkring i verden, og jeg ved at han sætter Hong Kong Cup (Gr.1) meget højt på sin ønskeseddel. Rakti er en fabelagtig hest. Han har en fantastisk speed - en virkelig høj acceleration, og jeg tror at Hong Kong Cup (Gr.1) passer ham perfekt. Han kommer til Hong Kong som en frisk hest, og jeg ved han kommer til at gøre sit bedste. Husk på, at han har vundet to Gruppe-1-løb i Italien på Cappanelle, der som banetype ligner Sha Tin meget. Samtidig vil han elske den hurtige bane vi højst sandsynligt får i Hong Kong. Rakti er bedst når han får lov til at løbe med helt fremme fra start, og derfra kan få lov til at accelerere fra en høj pace. Men selv om der ikke kommer tempo på løbet vil jeg alligevel ikke være særlig bekymret", udtaler træner Michael Jarvis, der også bekræfter, at Raktis sædvanlige rytter Philip Robinson vil være i bøjlerne på hesten i Cup'en. |
|
Cup'en går 9.35 dansk tid
(06.12.03) Hong Kong Cup (Gr.1) afvikles søndag den 14. december kl. 9.35 dansk tid. Der vil i lighed med sidste år blive arbejdet med at skaffe det direkte signal fra Hong Kong hjem til de danskere der ser frem til at kunne følge Dano-Mast mod verdenseliten på Sha Tin. |
|

Amerikanske Denon ankom den 2. december til Hong Kong efter
en skuffende 8. plads i Japan Cup (Gr.1). |
Denon er Cup'ens store outsider
(06.12.03) Denon er en af de heste der ofte skyder med skarpt, og en gang imellem skyder med løst krudt. Hesten repræsenterer USA i Hong Kong Cup (Gr.1) næste søndag og skal forsøge at rejse sig oven på sidste uges flop i Japan Cup (Gr.1).
Den 5-årige brune søn af Pleasant Colony viste sit hidtil bedste den 7. juni i år, da han sejrede med en halv længde i Manhattan Handicap (Grade 1) på en regnvåd græsbane på Belmont Park i New York. Dengang udtalte træner Bobby Frankel: "Denon elsker et blødt græsunderlag, og det fik han i 'the Manhattan'". Denon havde de samme forudsætninger den 30. november på Tokyo Racecourse i Japan Cup (Gr.1), men her skuffede han fælt og sluttede på 8. pladsen. "Vi havde en glimrende position ind på opløbet, men hesten blev træt ned gennem det lige. Han kan meget mere end det han viste i dag", udtalte hestens jockey Corey Nakatani efter løbet. Selv om Denon skuffede i Japan Cup (Gr.1) hersker der ingen tvivl om, at han har evner til at være med i verdenseliten. Hingsten er opdrættet i Kentucky af familiemedlemmer af den afdøde græker Stavros Niarchos. Denons far vandt både Kentucky Derby (Gr.1) og Preakness Stakes (Gr.1) tilbage i 1981 og var Champion 3-Year-Old i Nordamerika. I avlen producerede han mere end 70 black type-vindere, inden han gik bort i 2002. Denons mor Aviance var Champion three-year-old filly i Irland, og i avlen har hun udover Denon produceret champion-hoppen Chimes Of Freedom og Stakes-vinderen Imperfect Circle. Denons første 10 karrierestarter foregik i Frankrig, hvor han var i træning hos Jonathan Pease. Det blev bl.a. til sejr i 2001-udgaven af Prix de Fontainebleau (Gr.3) på Longchamp, og kort tid efter var han tredje i Prix Jean Prat (Gr.1) på Chantilly, kun slået med hals af vinderen. Senere på sæsonen blev Denon eksporteret til USA, hvor med i første start vandt Hollywood Derby (Gr.1). I 2002 vandt han både Charles Whittingham Handicap (Gr.1) på Hollywood Park, samt Turf Classic Invitational (Gr.1) på Belmont. Distancer omkring 2000 meter ser ud til at passe Denon virkelig godt, og distancen i Hong Kong Cup (Gr.1) kan sagtens inspirere til en toppræstation. Samtidig skal man altid have respekt for Bobby Frankel, der er et af USAs største trænernavne og optaget i Hall Of Fame. Den 1. december havde Frankels heste indtjent 23,3 millioner US$ i år, hvilket er nordamerikansk rekord. Den 22. november fik Frankel sin 24. Grade 1-triumf i 2003, hvilket også er alle tiders rekord for en enkelt sæson i Nordamerika. Siden da har Frankel opnået Grade 1-sejr nummer 25, og sejrene er opnået af 14 forskellige heste.
Ingen af disse sejre er dog vundet uden for USAs grænser - men dette kan ændre sig næste søndag, hvis Denon tager nummer 26 i Hong Kong Cup (Gr.1). |
|
 |
Dano-Mast og Poulsen rejser i aften
(05.12.03) Omkring kl. 23.00 i aften begiver Mikkels Hestetransport sig af sted mod Amsterdam med Dano-Mast og træner Flemming Poulsen ombord. Transporten ankommer efter planen mellem 11.30 og 12.00 i morgen formiddag, hvor Dano-Mast indlogeres i en boks i den hollandske lufthavn. Den endelige flyafgang mod Hong Kong er endnu ikke fastsat, men Flemming Poulsen regner med at være i luften på et tidspunkt mellem 17.00 og 17.30. Flyveturen tager ca. 13 timer, så efter lokal tid lander det danske team i Hong Kong søndag eftermiddag, hvilket svarer til tidlig morgen dansk tid. 'The Hong Kong Journey II' kan begynde! |
|
Dano-Mast giver 25/1 hos Coral
(04.12.03) Hvis det skulle lykkes Dano-Mast at stryge helt til tops i Hong Kong Cup (Gr.1) på næste søndag, belønner det engelske bookmaker firma Coral hingstens tilhængere med 26. gange indsatsen (25/1). Corals favorit er ikke overraskende Luca Cumani-trænede Falbrav, der giver 5/4. Næstfavoritten er Rakti i 4/1, hvis odds er blevet sænket efter Paolinis afbud i går. |
|

Indvendige Paolini bliver akkurat på målstregen slået af skimle Precision i sidste års udgave af Hong Kong Cup (Gr.1), mens Dano-Mast slutter en halv længde efter på tredjepladsen. Foto Frank Sorge. |
Paolini ude af Hong Kong Cup (Gr.1)
(03.12.03) En af Tysklands bedste heste, Andreas Wöhler-trænede Paolini, blev onsdag formiddag trukket ud af Hong Kong Cup (Gr.1) grundet svigtende form. Andreas Wöhler meddelte, at Paolini havde arbejdet utilfredsstillende hjemme i Tyskland og derfor ikke ville nå at ramme samme form, som sidste år gav ham andenpladsen et kort hoved bag vindende Precision. Paolini har været et stykke fra topformen på det seneste, hvilket også gjorde at den planlagte start i det australske World Series-løb Cox Plate (Gr.1) ligeledes blev aflyst i begyndelsen af november.
I stedet for Paolini får Hong Kong Cup deltagelse af lokale Blue Stitch, en 4-årig vallak med mere end 3,3 millioner HK$ på præmiekontoen. Blue Stitch var en af forhåndsfavoritterne til sidste års Hong Kong Derby, men en skade satte en dæmper på hestens sæson. I år er han dog kommet stærkt tilbage, blandt andet med tre sejre i træk på distancer fra 1600 til 2000 meter. Blue Stitch har startet to gange inden for den seneste måned; den 15. november var han sjette i International Cup Trial (Gr.2) over 2000 meter bag Elegant Fashion, og en uge senere sluttede han på fjerdepladsen i det 1600 meter lange International Mile Trial (Gr.2) bag Lucky Owners. |
|
 |
Dano-Mast i topform efter arbejde mandag morgen
(02.12.03) Dano-Mast fik mandag morgen sit sidste arbejde inden afrejsen til Hong Kong på fredag, og ifølge træner Flemming Poulsen gik det meget tilfredsstillende. "Han strækker vældig godt ud på sandbanen nu, og alting går i den rigtige retning. Faktisk tror jeg at han kommer til Hong Kong i endnu bedre form end det var tilfældet sidste år", fortæller Poulsen, der selv var i bøjlerne på Dano-Mast. "Han spiser rigtig godt og taber sig ikke af at bestille noget ekstra, hvilket desværre viste sig at være tilfældet i optakten til starten i Champion Stakes i Newmarket. Det er skønt at se ham være så frisk og glad, og efter mandagens arbejde er han præcis hvor han skal være formmæssigt inden afrejsen", fortsætter Poulsen, der ikke har tænkt sig at give Dano-Mast mere arbejde inden starten i Cup'en den 14. december. ”Herfra gælder det mest om at få Dano-Mast til Hong Kong i bedste stand og sørge for at han har det godt derude i dagene op til starten. Jeg kommer selv til at ride ham dagligt, men hvis Soumillon gerne vil have føling med ham inden starten, er han naturligvis meget velkommen til det”. |
|
Ana Marie erstattet af Magnaten
(02.12.03) Den franskfødte hoppe Ana Marie blev mandag eftermiddag erstattet med japanske Magnaten i feltet til Hong Kong Cup (Gr.1). Ana Marie var søndag til start i Japan Cup (Gr.1) i Tokyo, men efter en skuffende præstation som en af de sidste gennem mål blev beslutningen om at slette hende af Hong Kong Cup taget.
Hendes plads bliver overtaget af Japans Magnaten, der opretholder en international rating på 111. Hesten har tre gange vundet Gruppe-2-løb i Japan, heriblandt Mainichi Okan (Gr.2) over 1800 meter foran bl.a. Eishin Preston. |
|
 |
Christophe Soumillon på Dano-Mast i Cup'en
(30.11.03) Et af tidens allerstørste navne inden for galopsporten, belgiske Christophe Soumillon, bliver Dano-Masts partner i The Hong Kong Cup den 14. december. Dette meddelte træner Flemming Poulsen søndag morgen, efter at aftalen endeligt var blevet bekræftet gennem Poulsens franske agent. Christophe Soumillon har virkelig taget verden under sine vinger i år, med sejre i de tre franske klassikere 1000 Guineas med Musical Chimes, 2000 Guineas på Clodovil og Fransk Derby på Dalakhani. Sammen med sidstnævnte fejrede Soumillon i øvrigt flere store sejre, heriblandt Prix de l'Arc de Triomphe (Gr.1). "Christophe Soumillon er måske den bedste jockey i hele verden lige nu, og jeg ser meget frem til at han skal ride for mig igen", udtaler Flemming Poulsen, der i foråret brugte den 22-årige jockey på ryggen af Red Ember i et handicap på Klampenborg, hvilket resulterede i en overlegen sejr. |
|
 
Hong Kong Cup (Gr.1)-favoritten Falbrav får Frankie Dettori i sadlen. |
Holland sat af favoritten - Dettori rider Falbrav
(27.11.03) Efter at have redet Falbrav igennem hele sommeren, med sejre i både Eclipse Stakes (Gr.1), Juddmonte International Stakes (Gr.1), og QE II Stakes (Gr.1), samt minimale nederlag i både Irish Champion Stakes (Gr.1) og Breeders Cup Turf (Gr.1), er den engelske jockey Darryl Holland blevet sat af forhåndsfavoritten til Hong Kong Cup (Gr.1). Falbravs italienskfødte træner Luca Cumani bekendtgjorde i går, at ejerkredsen som er 50% italiensk, har valgt at ligeledes italienske Lanfranco Dettori skal genoptage samarbejdet med Fairy King-sønnen. Dettori har kun redet Falbrav en enkelt gang tidligere, nemlig i sidste års udgave af Japan Cup (Gr.1), hvor parret strøg til tops med mindst mulige margin foran Sarafan, der få uger senere sluttede femte i Hong Kong Cup (Gr.1) - lige bag Dano-Mast.
"Falbrav er en sand champion, og jeg er stolt af at få æren af at ride ham igen. Sidste år gav han mig en fantastisk sejr i Japan Cup, og for en italiensk jockey er det en helt speciel følelse at ride en italiensk hest i så stort et løb som Hong Kong Cup", forklarer Dettori, der har været fri til at vælge ridt i løbet, idet hans normale arbejdsgiver Godolphin Racing meget atypisk ikke har en hest med i feltet. |
|
Dano-Mast bliver tredje i Hong Kong Cup (Gr.1) bag Precision og Paolini. Foto Frank Sorge.
|
|
Dano-Mast klar til Hong Kong Cup (Gr.1)
(26.11.03) Onsdag den 26. november blev feltet til Hong Kong Cup (Gr.1) præsenteret, og Dano-Mast er blandt de 14 inviterede deltagere. Det er andet år i træk, at Danmarks internationale fuldblodsstjerne kommer til start i det 2000 meter lange Gruppe-1-løb på Sha Tins storartede græstæppe. Feltet til dette års Hong Kong Cup (Gr.1) ser unægteligt stærkere ud end i fjor, med absolutte topnavne som Falbrav og Rakti, samt sidste års vinder Precision og runner-up Paolini på startlisten. Dano-Mast, der med sine syv år er feltets alderspræsident, har endnu ikke fået booket en rytter i løbet, men træner Flemming Poulsen er i fuld gang med at skabe forbindelser til nogle af verdens største jockeynavne.
|
|
De udvalgte heste til Hong Kong Cup (Gr.1)
(28.11.03)
| Land |
Hest |
Int. Rating |
Alder |
Køn |
Vægt |
Træner |
| GB |
Falbrav (IRE) |
126 |
5 |
h |
126 |
L Cumani |
| GB |
Rakti (GB) |
121 |
4 |
c |
126 |
M Jarvis |
| USA |
Denon (USA) |
118 |
5 |
h |
126 |
R Frankel |
| JPN |
Eishin Preston (USA) |
118 |
6 |
h |
126 |
S Kitahashi |
| GER |
Paolini (GER) |
117 |
6 |
h |
126 |
A Wohler |
| DEN |
Dano-Mast (GB) |
115 |
7 |
h |
126 |
F Poulsen |
| HK |
Precision (FR) |
111 |
5 |
g |
126 |
D Oughton |
| HK |
Dr More (AUS) |
110 |
6 |
g |
126 |
J Size |
| HK |
Self Flit (NZ) |
110 |
5 |
g |
126 |
I W Allan |
| FR |
Weightless (GB) |
115 |
3 |
g |
123 |
P Bary |
| FR |
Bright Sky (IRE) |
117 |
4 |
f |
122 |
E Lellouche |
| FR |
Ana Marie (FR) |
116 |
4 |
f |
122 |
P Demercastel |
| HK |
Elegant Fashion (AUS) |
113 |
5 |
m |
122 |
D A Hayes |
| FR |
Tigertail (FR) |
111 |
4 |
f |
122 |
R Collet |
|
|
DANO-MAST (GB) - Brun hingst 1996 v. Unfuwain - Camera Girl (Kalaglow)
Inviteret til Hong Kong Cup 2003 på Sha Tin. For yderligere information, kontakt
Pressechef Filip Zwicky på info@galopsport.dk eller ring +45 20 33 58 11. |
|