DANO-MAST (GB)
- Deltagerne i Hong Kong Cup


Information
Sidste nyt
Hong Kong Cup (Gr.1)
Dano-Mast (GB)
Præstationer
Flemming Poulsen (træner)
Christophe Soumillon (jockey)
Stald Composit & Mosehøj (Ejer)
Avisudklip fra 2002
Om dansk galopsport
Om Københavns Galopbane
Kontakt
Sponsor



















Fotos: Frank Sorge / Hong Kong Jockey Club.
Falbrav (IRE)
Verdens i øjeblikket førende 2000 meter hest, og en enestående vinder af syv Gruppe-1-løb, incl. Japan Cup, International Stakes, Eclipse Stakes m.m. Har i år også lidt meget snævre nederlag som anden i Irish Champion Stakes (Gr.1) og tredje i Breeders Cup Turf (Gr.1).
Rakti (GB)
Italiensk Derbyvinder i fjor. Blev skadet tidligere på året, men kom tilbage efter fire måneders pause og vandt Champion Stakes (Gr.1) i Newmarket. I juni måned var han anden i Prince Of Wales Stakes (Gr.1) bag Nayef. Går på alle underlag og bedst på 2000 meter.
Denon (USA)
Flerfoldig Grade-1-vinder i Europa og USA. I 2003 har han vundet én af sine seks starter, The Manhattan Hcp. (Gr.1), men har ellers ikke været langt slået bortset fra sin sidste start i Japan Cup. Meget ærlig, og havde inden Japan Cup aldrig sluttet dårligere end femte i 19 starter. Går på alle underlag og ligger normalt med helt fremme fra start.
Eishin Preston (JPN)
Vinder af Hong Kong Mile 2001 og Gr.1-løbet APQEII to gange, senest i april hvor han holdt Cup-rivalen Elegant Fashion bag sig hele vejen til stregen. Blev fjerde i Japans største 2000 meter løb, Tenno Sho, den 2. november. Går altid godt på Sha Tin, og elsker hurtig bane. Rides normalt tilbageholdent og drager nytte af fantastisk speed i opløbet.
Dano-Mast (GB)
Muligvis den bedste hest der nogensinde har været trænet i Skandinavien. Dobbelt Gr.2-vinder i Frankrig. Tredje til Precision i dette løb i fjor, og en god 3. i Grosser Bugatti Preis bag Mamool og Black Sam Bellamy. Sås aldrig med chance i Champion Stakes sidste gang ude.
Magnaten (USA)
Flerfoldig japansk Gr.2-vinder. Sluttede vældig stærkt af til 4. pladsen i Japan Cup senest. Vandt sin første start i Japan i år, og var kun slået med hals i Tenno Sho (Gr.2) i April. Går bedst når han ligger bag pacen og kan drage nytte af sin gode speed. Bedst i en let bane.
Precision (FR)
Forsvarende vinder af Hong Kong Cup. Champion Middle Distance & Stayer i Hong Kong sidste år. Løb for første gang Gruppe-1 over 2400 meter i maj måned, hvor han slog Elegant Fashion. Afhængig af tilbageholdent løb, og går på alle underlag.
Dr More (AUS)
Gruppe-3-vinder i Hong K Kong. Senest 4. i Cup Trial (Gr.2) over 2000 meter bag Elegant Fashion, River Dancer og Industrial Succes. Var hårdt ramt af det langsomme tempo i sidste års Hong Kong Cup, hvor han sluttede på 10. pladsen, slået med fire længder af Precision.
Self Flit
Classic Mile (Gr.1)-vinder i Hong Kong, og 2. i Hong Kong Derby bag Elegant Fashion. Vinder af Sha Tin Trophy (Gr.3) over 1600 meter i år, og sluttede på 7. pladsen i sin eneste internationale test til dato, AP QE II Cup over 2000 meter. Med fremme fra start men har aldrig vundet på distancer over 1600 meter.
Blue Stitch (GB)
Vinder af tre løb i træk tidligt i 2003, men blev kun 6. bag Precision i Champions & Chater (Gr.1) over 2400 meter bag Precision. Vandt over 1800 meter inden han ikke formåede at slå til i det 2000 meter lange Cup Trial. Placeres normalt i midten af feltet og afslutter stærkt.
Weightless (GB)
Meget ærlig 3-årig hest, der fortsat er i rivende udvikling. Vinder af Prix Dollar (Gr.2) i oktober måned. Har endnu ikke løbet på let bane. Er afhængig af et højt tempo og føring, idet han puller meget når han bliver placeret midt i feltet.
Bright Sky (IRE)
Tophoppe sidste år med sejre i Fransk Oaks (Gr.1) og Prix de l'Opera (Gr.2). I år har hun været 2. til Falbrav i Prix d'Ispahan (Gr.1), og vinder over 1600 meter i august. Har ikke helt slået til i sine seneste starter Frankrig og USA.
Elegant Fashion (AUS)
2. i AJC Oaks (Gr.1) i Sydney som 3-årig. Let vinder af Hong Kong Derby i marts foran Self Flit. Fulgte op med fine andenpladser til Eishin Preston i AP QEII og Precision i Champions & Chater. I år sikker vinder af Cup Trial i Hong Kong. Bedst når hun bliver redet afholdent.
Tigertail (FR)
Har løbet godt i 2003, men har endnu ikke vundet. Slået med 6 længder i Yorkshire Oaks i august, og 2. i EP Taylor (Gr.1) for hopper i Canada i oktober. Herefter tredje i QE II Cup, slået med halvanden længde af vinderen, men blev kun nummer seks i Japan Cup . Går på alle underlag og er bedst med et afholdent løb.
DANO-MAST (GB) - Brun hingst 1996 v. Unfuwain - Camera Girl (Kalaglow)
Inviteret til Hong Kong Cup 2003 på Sha Tin. For yderligere information, kontakt
Pressechef Filip Zwicky på info@galopsport.dk eller ring +45 20 33 58 11.