![]() |
|||
![]() |
![]() Senest opdateret: kl. |
||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
| Underbidder, men ikke bitter |
|
|
|
Fredag startede den franske åringsauktion kl. 14:30, og førstedagen er efter sigende også den dyreste (for ejerne), men det afholdt ikke skandinaverne fra at række hånden i vejret og flere af dem med held. Erik Söderberg (Mr Ascot) stod således klar med 3.385.000 danske kroner for at kunne overtage en brun Green Desert-hingst ud af Mr Prospector-hoppen Here On Earth. Der er næppe nogle skandinaviske trænere, der får den i træning, da den blev ”råbt” hjem af fransk baserede Richard Gibson - samme konstellation havde tidligere fået hammerslag på en brun hingst efter Barathea ud af Dirigeante (Lead On Time), her var prisen dog kun en tredjedel. Et dansk ejet, men fransk baseret konsortium fægtede også godt med armene, da de var underbidder (720.000 Euro) på en helsøster til årets tyske derbyvinder Schiaparelli (Monsun Sacarina(Old Vic)) hoppen gik til Hamdam Al Maktoum for 750.000 Euro, og mon ikke Hamdan havde fået flere penge med hjemmefra end de raske svende fra Danmark. Dette var også førstedagens dyreste åring.
Der var faktisk mødt mange skandinavisk talende væddeløbsfolk op på førstedagen, men priserne var meget høje, således kom dagens billigste hest ud af ringen med et priskilt på 200.000 danske kroner om halsen. Den danskejede hoppe Kutbeyas halvsøster Kicking Bird (Darshaan) bragte en fuks hingst i ringen efter Polish Precedent og her måtte italienske ejere aflevere 420.000 kroner for at få den med hjem. Man kan meget nemt blive grebet af stemningen hernede, men undertegne brugte kun tegnsprog to gange denne dag på salget, begge gange blev signalet hurtigt aflæst af bartenderen, som fremskaffede to kolde fadøl og en Cola til Søren Jensen. Men man skal jo starte et sted, så det kan meget vel være at jeg tager et par lektioner mere i tegnsprog ved salget i morgen aften efter løbene. Ved dagens salg løb jeg ind i herboende Pia Brandt som har hesten High Court til start lørdag i Deauville i 4. løb. Soumillon er i sadlen, dog jeg synes ikke, at Pia var helt fortrøstningsfuld, men med 122.000 Euro til vinderen, så kan en placering vel også kaste noget af sig. Hvis De gerne vil have en ”varm”, så skal De spille Mpumalanga i lørdagens 3. løb, Thulliez rider, Gibson træner og De behøver ikke at kunne udtale navnet jeg skriver jo bare hvad jeg har hørt. Endnu har jeg ikke fået hjemve, men jeg savner danske kvinder fordi de fleste kan dansk, der er selvfølgelig også nogle af dem der kan fransk, jeg kan nu også godt lide franske kvinder, fordi de kan jo …… Og så er der jo også sproget som tales bedst efter 4,8 centiliter Calvados, den korrekte rullen på r’erne, nonchelant forhold til gramatik, forøgelese af motoriken gestikuleren. Kan der mon bevilliges Calvados til aftenskoler det vil øge tilslutningen til kurserne.
|