|
Der var forrygende tilslutning da Jägersro Trav och Galopp lørdag aften bød indenfor til banens Hestegalla på Admiralen i Malmø for frem for alt at hædre 2005s profiler på to og fire ben.

Jubilation - Årets Hest 2005 på Jägersro. Foto Catchlight.no
På galopsiden blev Jubilation valgt til Årets Hest. Navnlig på baggrund af choksejren i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) på Øvrevoll, hvor den Fredrik Reuterskiöld-trænede hest vandt til omkring 30 gangene pengene. Jubilation ejes i fællesskab af Sten Thynell og den store travsports-hesteejer Göran Falk, der tidligere var medejer af Copenhagen Cup-vinderen Revenue.
.

Francisco Castro. Foto Martin Timm.
Francisco Castros første landschampionat
Francisco Castro fik prisen som Årets Træner på Jägersro. Vandt sit første landschampionat i Sverige ligesom chilenderen genvandt trænerchamnpionatet på Jägrersro. En træner vi håber at se mere til på de danske baner i år!

Manuel Santos. Foto Martin Timm.
Manuel Santos - Årets Jockey
Manuel Santos tog sig af titlen som Årets Jockey. Navnlig sejren i Svenskt Kriterium med Lars Kelp-trænede Peas And Carrots vakte glæde. ”Jeg er meget taknemmelig over at Lars (Kelp red.) gav mig ridtet", bedyrede Manuel Santos.

York Street. Foto Burt Seeger.
York Street - årets 3-årige hest!
Richard Of York-sønnen York Street blev valgt som Jägersros bedste treåring, og det er selv om hesten absolut ikke havde heldet på sin side i fjor, kunne træneren Francisco Castro berette.
”Han blev skadet på Derbydagen her i Sverige i startboksene, og ved en start i Klampenborg blev der turbulens i starten som kostede et stort terræntab. Derudover blev York Street lukket inde ved et par lejligheder, så han havde ikke heldet selvo m der var flere gode oplevelser", sagde Francisco Castro da den fortjente titel var i hus.

Mad Dog Slew. Foto Stefan Olsson.
Mad Dog Slew - Årets 2-årige
Amerikanskfødte Mad Dog Slew vandt halvdelen af sine seks starter i 2005, heriblandt Malmö Stads Pris på Derbydagen og blev ikke uventet hyldet som Årets Toåring. Fredrik Reuterskiöld serverer havren for denne højst interessante unghest, der har Svenskt Derby som hovedmål i den kommende sæson.

Karl P. Andersen. Foto Martin Timm.
Aftenens største bifald til Kalle-Dansk
Karl P. Andersen fik aftenens største bifald. Fik titlen som Årets Amatør for resultaterne med Halfsong, men det var slutningen af interviewet som fik både trav og galoptilhængerne i fælles latter. ”Jeg har en toåring og treåring derhjemme, som er værdige til at følge i Halfsongs fodspor, når hun en dag slutter. Toåringen vinder forhåbentlig Svenskt Kriterium og Treåringen Svenskt Derby", sagde den glade beslagsmed, som så ud til at tro på sine egne ord, akkurat som da han spåede Halfsong til at vinde Dansk Derby ved morgengaloppen. Et råd mange spillere glemte at følge!

Fredrik Johansson. Foto Martin Timm.
Fredrik Johansson - Årets Indsats
Fredrik Johansson fik prisen Årets Indsats. Champion på tre baner og sådan så det ikke ud først på sæsonen i fjor. ”Nej, jeg fik en alvorlig skade, og da så det mørkt ud. Det løste sig heldigvis henad vejen. Sejren i Stockholm Cup International med Farouge var højdepunktet i 2005", understregede Fredrik Johansson.
Katharina Stenefeldt - Årets Komet
Træner Katharina Stenefeldt modtog prisen som Årets Komet. Med over 600.000 skr. i indvundne penge til stalden og med en høj sejrsprocent, men hvorfor kommer træneren så sjældent til Danmark? ”Jeres indskud er alt for høje i forhold til præmierne. Jeg har fået flere nye hesteejere i stalden, så mon ikke der alligevel bliver lidt flere besøg i Danmark", siger Katharina Stenefeldt.

Samtlige Galla-vindere på scenen. Foto Martin Timm.
Anna Thelander - Årets Profil
Anna Thelander blev en populær vinder af Årets Pofil på Jägersro, for hendes positive medvirken ved TV4-udsendelser enhver torsdag, som har givet galopsporten i Sverige et skridt i den rigtige retning.
Jägersro-banen leverede et dybt professionelt arbejde, hvor det navnlig er skønt at se hvordan trav- og galopfolk hygger sig under fælles tag.
|