|
DKA WIND ENERGY |
|||
![]() |
![]() Senest opdateret: kl. |
||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
| Nye tider på "The New Ascot" |
|
- Af Camilla Alfthan |
|
Da Ascot i lørdags slog portene op til sæsonens sidste storløb - Queen Elizabeth II Stakes (Gr.1) - satte det et grandiost punktum for en ny æra. Den nye Ascotbane har nemlig trukket rekordstore publikummer og vidner om en sport i fremgang.
For to år siden var det sidste gang at de sagnomspundne løb blev afviklet på det gamle Ascot - stedet hvor de første væddeløb blev afholdt i 1711 og hvor Frankie Dettori for præcis ti år siden skrev galophistorie ved at vinde syv løb i træk. I oktober 2004 begyndte nedrivingen af de gamle tribuner for at give plads til et ultramoderne, superdesignet etablissement. Selve arbejdet foregik med ekspressfart og er i dag det hurtigste der nogensinde er blevet bygget i denne størrelse. Og resultatet er imponerende. Det første der slår én er tribunens futuristiske design og gigantiske størrelse, med ikke mindre end syv etager som nås med milelange rulletrapper.
Tilhængere har allerede døbt Ascot til verdens mest glamourøse galopbane med plads til 80.000 tilskuere. 200 millioner pund har det kostet at bygge stedet og tidsrammen for renoveringen blev overholdt til punkt og prikke, så Royal Ascot-dagene i juni kunne afholdes efter planen. Udover at have erstattet et faldefærdigt og nedslidt etablissement, er Ascot bogstaveligt talt trådt ind i en ny æra. Investeringerne vidner om en sport i fremgang og om en lys fremtid for 'the Sport of Kings'.
Visionen er på sigt at skabe en international bane, der skal tiltrække de bedste heste fra verden over. Men det mest interessante er også den kulturelle reform, som ombygningen har ført med sig. Klasseforskellene, som tidligere gjorde Ascot til en begivenhed uden sidestykke, er mere eller mindre udlignede.
'The Parade Ring', som almindelige dødelige fra 'The Public Enclosure' tidligere kun kunne nå igennem en 200 meter lang og overfyldt tunnel, så de ikke skulle blande sig med den elegante overklasse fra the 'Royal Enclosure', er i dag lettere tilgængelig. Der er flere barer, restauranter og åbne områder og således er Ascot blevet mere publikumsvenlig for alle dem, der kommer regelmæssigt. Initiativtager er Ascotbanens ejer, Dronning Elizabeth, som bekendtgjorde sin beslutning om at renovere banen efter sit veloverståede 'Golden Jubilée' for to år siden. Alle er naturligvis ikke lige glade for forandringerne. Og mens dresskoden stadig holdes i hævd og traditionerne på mange måder lever videre, minder beklagelserne fra de snobbede om oprindelsen af det franske ord, snob : Sans noblesse. |