| Troldmanden fra Wien fylder 75 |
|
|
|
Dette er historien om en af de største personligheder inden for dansk galopsport nogensinde. Historien om en ung østrigsk jockey, som under et ferieophold i Danmark fik et tilbud om at ride i Dansk Oaks og vandt. Historien om, hvordan dette blev springbrættet til den mest glorværdige trænerkarriere nogensinde i Skandinavien. Han blev kaldt Troldmanden fra Wien - navnet er Franz Nutz. Franz Nutz blev født i 1930 i Østrig, og var fra starten glad for heste og ridning. Han ville gerne starte i lære så hurtigt som muligt, men 2. Verdenskrigs udbrud og lange forløb gjorde, at de østrigske galopbaner først blev genåbnet i 1946. Han kom i lære som 16-årig og havde fire års læretid foran sig. Selv om Franz var født til at være jockey - en lille spirrevip på kun 39 kilo - fik han først sin debut i bøjlerne efter 2 års hårdt arbejde i stalden. I Østrig skal man vinde 50 løb for at kalde sig udlært jockey, så Franz måtte bare se at komme i gang - også inspireret af, at man som professionel jockey ikke behøvede at arbejde i stalden, man skulle bare ride hestene og sørge for at vinde så mange løb som muligt.
I 1960 besøgte Franz Nutz for første gang Danmark. Han var på dette tidspunkt 30 år, og formålet med rejsen var blandt andet at besøge vennen Vinzenz Vogel. Franz og Vinzenz Vogel havde været i lære sammen i Østrig, og de to havde knyttet et nært venskab. Vogel var rejst til Danmark tre år forinden og havde allerede manifesteret sig som topjockey herhjemme. Besøget i Danmark på netop dette tidspunkt blev vendepunktet i Franz liv, og den klassiske Oaks-dag i 1960 er en dag som han aldrig nogensinde vil glemme.
Året efter vendte Franz Nutz tilbage til Danmark på en mere permanent basis, og han vandt i alt 15 løb i sin første sæson på Klampenborg. I 1965 valgte han at udskifte jockeylicensen ud med en trænerlicens og indkvarterede sig på Hvidegården, godt 5 minutters kørsel fra galopbanen. Overgangen fra at være jockey til træner var også et klogt træk, og Franz kunne nu koncentrere sig om træningen af heste i stedet for at pine sig ned i vægt og gå på ugentlige saunabesøg for at kunne ride løbsvægten på ca. 55 kilo. Franz Nutz fik fra starten god opbakning fra hesteejere som familien Lauritzen og Stald Shaker, og allerede i 1968 kom det store gennembrud, da træneren sadlede de tre første heste gennem mål i Dansk Derby med Hard Top (Rolf Wuscha) foran Rasmus (John Svaneborg) og Red Devil (Joe Mercer), og kort tid senere vandt Hard Top også den svenske udgave. Fremgangen fortsatte de næste år, hvor Franz vandt Forårsløb (Dansk 2000 Guineas) i både 1969 og 1970 med henholdsvis Glacial og Blues. Det blev også til sejr i både Avlsløb og Larch Ærespræmie i 1970, før storløbssejrene for alvor begyndte at vælte ind i de følgende sæsoner.
Samarbejdet med Chris Cordrey Sammen vandt Franz Nutz og Chris Cordrey over 150 løb i Skandinavien incl. Storløbene Pokalløb, Vinterfavoritternes Ærespræmie, Opdrætningsløb, Dansk Oaks (5 gange), Avlsløb (2 gange), St. Leger (3 gange), Produce Stakes, Sceptre Stakes (3 gange), Mowerinaløb (2 gange), Klampenborg Store Sprint, Larch Ærespræmie, Dansk Kriterium (2 gange), Forårsløb og Dansk Derby. En Oaks-specialist
Kejser Franz og Kongen Dette fik dog ikke Clarion Kings popularitet til at falde, snarere tværtimod, for i resten af hestens karriere på turfen, var han den ubestridte yndling hos publikum, som i alt så Clarion King vinde 25 løb og over 1,1 millioner kroner. Franz Nutz fortæller selv om Clarion King: Jeg har måske haft heste af tilsvarende kaliber, men ingen har haft så stor betydning for mig. At opleve Clarion King og Franz Nutz sammen er også noget helt specielt, faktisk tror jeg, at man kunne lave en hel spillefilm om det! Franz talte altid til "Kingi" som var han et højt elsket menneske. Der var, og er stadigvæk, en helt unik forståelse mellem de to - Clarion King vidste præcis hvornår Franz trådte ind af stalddøren, og der blev altid sagt godmorgen i en mild tone og med et lille kys på mulen. Clarion King skulle motioneres en time om dagen, og Franz red ham altid i Dyrehaven, inden han evt. skulle ned og gå et arbejde på banen. Hest og rytter havde deres helt eget ritual, når de gik igennem den røde port til Fortunen - Clarion King dansede lidt og udførte et par bukspring for at få at vide, om dette var en fornøjelsestur eller om der skulle arbejdes. Hvis Franz så snakkede til ham og f.eks. spurgte: Hvad har du mest lyst til i dag?, vidste hesten, at den skulle på fornøjelsestur. Men hvis træneren intet sagde, betød det, at der skulle arbejdes, og så skulle Clarion King nok sørge for at spare på sine kræfter indtil de nåede ned til træningsbanen.
Livet efter galophestene I forbindelse med sine galopmalerier kommer han i tanke om dengang jockey Mark Larsen forelskede sig i et billede som Franz havde malet: Jeg havde lavet et maleri af Mark på hesten Steinway, og han var helt vild med det og spurgte om han måtte få lov at købe det af mig. Jeg sagde, at jeg ikke ville have penge for det, men måske en god flaske rødvin i stedet for. Så Mark fik maleriet med, men jeg har endnu ikke set skyggen af rødvinen, selv om der efterhånden er gået ni år, griner Franz, som selvfølgelig også kommer til at tænke tilbage på sit eget liv som jockey, hvor det var umuligt at holde styr på alle aftaler, og hvor døgnets 24 timer i grunden var alt for lidt. Stort tillykke med fødselsdagen, Franz. |