Senest opdateret:
27. april 2005 kl. 18:29

Nyheder Artikler Resultater Referater Community Til Salg Guide Sæsonplan Links Kontakt



Equihelp udvider forretningen



- Af Filip Zwicky


Den 15. marts i år overtog Equihelp galopudstyrs-butikken i Malmö, det gamle Bornslätt, hvilket gør Equihelp til Skandinaviens største leverandør af galopudstyr og alt hvad galopstaldene ellers bruger i det daglige. Samtidig med overtagelsen af Sverige har Equihelp også fået ny hjemmeside www.trm-dk.dk

Hvad er Equihelp..
Equihelp startede op for godt fire år siden bag i en lastbil på Københavns Galopbane og fik efterfølgende lokaler ved siden af vægten, hvor de også har til huse i dag. Equihlep blev startet af Marianne Lohmann, også kendt for transportfirmaet Mikkels Hestetransport, men blev i 2002 solgt til Anne Kristine Løkkegaard og Chris Petersen.

Anne Kristine og Chris har haft med heste at gøre i stort set hele deres liv - Anne Kristine med springheste og Chris med galopheste. Chris har altid haft et par amatørheste på hobby plan, de mest kendte er velsagtens Sophie Jones og Scariff Bay, men det er bare et par af mange, og i dag har parret de to løbsheste Vintage Style og Close Fisted. begge forventes at blive et par stabile 'slidere' som kan gøre sig gældende på alle baner.
Chris er med sine mange år i sporten et kendt ansigt i staldene og på Københavns Galopbane, og det har også tidligere ført til et års ophold i Italien hos en svensk træner samt et ophold med egne heste på Tæby i Stockholm.

Satser 100 %
I år 2000 byggede parret et ridecenter med plads til 40 heste, og efter overtagelsen af Equihelp var der nu rigtig meget at se til, samtidig med, at Chris har et fuldtidsjob. 1. februar i år solgte parret ridecentret for at satse 100% på salg af galopudstyr. "Det sværeste ved butikken tidligere var at, man så gerne vil hjælpe og servicere folk, men det har ikke været nemt når pengene har været små og tiden knap" siger Chris. Så med overtagelsen af det svenske marked og en ny hjemmeside www.trm-dk.dk, samt ikke mindst endnu mere fokus, håber parret på at folk inden for sporten vil bakke op om Equihelp.

2005
Equihelp har åben på alle løbsdage på Københavns Galopbane, og hvis behovet kommer er der planer om også at have åben torsdag formiddag, men det vil tiden vise. I Sverige vil det være som tidligere, her deler Equihelp nemlig lokale med saddelmageren, og hun vil passe butikken i det daglige.
Equihelp har i år fået lavet et 'Staldkatalog' som vil blive tilsendt alle stalde. Kataloget vil vise et bredt udvalg af udstyr og tilbehør. I Jylland vil Tina Mortensen være kontakt person, og kan altid træffes i jockeyrummet, og desuden kommer hun gerne forbi i staldene. Tina træffes på telefon +45 26 27 06 08

TRM
Equihelp har sammen med galopudstyret også agenturet på det irske tilskudsprodukt TRM. TRM repræsenterer en lang række kvalitetsprodukter som kan være med til at hjælpe hestene det sidste stykke til at blive 110% på toppen. TRM har gennem de sidste 20 år lavet tilskudsprodukter til top-konkurrenceheste, og eksporterer i dag til over 40 forskellige lande. Størstedelen af Equihelps salg i dag af TRM sker via dyrlæger.