Johnny Vang-Lauridsen har haft en fantastisk succes som opdrætter og hesteejer. Hun mangler kun at få opfyldt to drømme; for det første at vinde derbyet og for det andet at få skabt en slags hestepension, hvor dyrene kan få et velfortjent otium.

- Af Merete Gorm

På en smuk, lun decemberdag kører jeg til Hillerød for at interviewe Margarinedronningen. Navnet Margarinedronning siger måske ikke de yngre årgange på galopbanerne så meget, men vi andre ved, at det dækker over den tidligere ejer af en margarinefabrik i Sønderjylland. Vi ved også, at Johnny Vang-Lauridsen under navnet Stutteri Grønvang har ejet og opdrættet nogle rigtig gode heste, hvoraf sidste skud på stammen er Breeders Love. 

Johnny Vang-Lauridsen er ud af en søskendeflok på seks. Hendes far har handlet med heste i over 40 år, og som lille gik hun bag fodermesteren på gården og fulgte  med i alt hvad han foretog sig, så hun faktisk kunne vrinske, før hun kunne gå. Men hvorfor den altid velklædte og meget kvindelige Johnny skulle belastes med et drengenavn, ved hun ikke. Hun ved også, at hun bliver kaldt Margarinedronningen på Klampenborg Galopbane, og selv om hun er klar over, at hendes "dronningetitel" ikke er givet hende i ond mening, så bryder hun sig ikke meget om hverken sit eget navn eller det tilnavn hun har fået senere.

Welcome med Lars Kelp på ryggen efter sejren i ÆH's Jubilæumsløb 1984. Til venstre ses Johnny Vang-Lauridsen med sønnen Jens, samt træner Franz Nutz ved hestens hoved.

Opdræt og køb af heste
Johnny Vang-Lauridsens interesse for opdræt af fuldblodsheste går tilbage til starten af 1960'erne. Hun blev gift med en mand, der havde en gård i Jylland. Gården hed Grønvang.
"Min mand havde nogle meget flotte Oldenborg-hopper, og dem blev jeg glad for. Jeg var jo meget interesseret i fuldblod og købte nogle stykker, men det gik ikke så godt i starten, jeg fik bestemt ikke en strålende start. Men det skyldtes lige så meget min egen uforstand.

I England købte jeg derefter en hoppe i fol og fik den dejlige Alfa Humorist. Den vandt først som 4-åring, for den var så stor, så stor. I 1972 købte jeg i England så den hoppe, som blev stammor til mange af mine heste, nemlig Corredale. Samtidig købte jeg Brother Chris, som har givet mig utroligt mange glæder. Den har vundet løb på distancer fra 1800 m til 4000 m, blandt andet Tortue og Københavnsløb over 3400 m.

Det, jeg falder for, når jeg køber heste, er en kombination af flere ting. Nogle heste har en udstråling, så man næsten ikke kan gå fra dem. De har det der udtryk i øjnene der siger: I can do a lot for you...

I flere år har jeg lavet en lille konkurrence med mig selv. Jeg tager med på Hesteejerforeningens staldrundgang og kigger på alle træningshestene. Så finder jeg ud af, hvem jeg tror mest på, og jeg har ofte held med min vurdering. Jeg lader mig ikke imponere af, om de har haft en helsøster eller -bror, der har kunnet meget, det tror jeg, man skal være lidt varsom med. Jeg vil sige det sådan, at du kan godt opdrætte en derbyvinder i en hytte, det behøver ikke at være på et slot. Man kan nemlig ikke købe en derbyvinder, men man kan købe chancer".  

Foretrukne trænere
Johnny Vang-Lauridsen har gemt de væddeløbsprogrammer, der har haft stor betydning for hende. Vi kigger på programmerne fra 1970'erne og ser her bl.a., at Gert Hansen næsten altid var den faste jockey på Brother Chris.
Dengang var det Vinzenz Vogel, der trænede Johnny Vang-Lauridsens heste, bl.a. Brother Chris og High Noon. Siden blev det Margaretha Wettermark fra Sverige, som trænede Lendoro, Minnesota og Miss Butterfly m.fl. Senere kom Franz Nutz ind i billedet, hvor Johnny Vang-Lauridsen også fik nogle gode år med hestene Breeders Dream, Tre Fontane, Welcome samt Sweedish Boy m.fl.

"Wellcome vandt jo meget, men han kom ulykkeligt til skade, da han i 1984 brækkede benet lige foran publikum. Det var skrækkeligt, og jeg kan sige, at ikke engang de onde lo. Alle græd. Jeg fik siden mange kondolencebreve fra folk, jo, det var en forfærdelig dag".
Da Franz Nutz stoppede som træner kom Søren Jensen ind i billedet. "Vi havde også mange gode år sammen og havde vindere med hestene Showboy, Miss Florida, Miss Spring, My Mathilda, Miss Evergreen, Snowboy, Working Girl og Just A Friend".

Træning af heste
Johnny Vang-Lauridsen har igennem årene oplevet mangt og meget på hestebanerne, men én ting synes hun i dag er karakteristisk for hele galopsporten: Hestene starter oftere end de gjorde før i tiden.

"I virkeligheden er en 2-åring den nemmeste hest, for den melder sig selv, når den er klar. Men jeg stiller mig uforstående over for, at heste skal starte så hyppigt. Mange trænere i England vejer deres heste før og efter et løb for at se, hvad det virkelig har taget på dem. Det er ikke nok at sige, at en hest er kommet godt over et løb, fordi den ikke er halt næste dag".  

Johnny Vang-Lauridsen lægger i det hele taget stor vægt på pasning og pleje af heste.
"Opdrætter Margaretha Wettermark har engang udtalt: Der fødes ingen uærlige heste, de bliver gjort til det. Heste er ligesom mennesker meget forskellige i deres psyke. Nogle kan tage megen modgang, andre kan ikke. Derfor kan de godt blive fremragende væddeløbere, men så må du finde ud af dem først.
Fodring er også alfa og omega for en god galophest. Det, de ikke har fået, når de kommer ind som åringer, er det svært for en træner at rette op på senere.
Al træning er jo i virkeligheden håndarbejde - der er ikke noget, der kan rationaliseres væk. F.eks. bliver jeg ked af at se, at nogle fodrer en hest gennem en lem i en boks. Det er helt forkert. Jeg ved godt, at vi lever i en tid, hvor mange ting har ændret sig, men det har hestene ikke. Ikke desto mindre kræver vi større og større præstationer af dem".

Træner/ejerforhold
"Trænerne skal være glade for de hesteejere, som kommer jævnligt i stalden, for de får et personligt forhold til ejerne der gør, at de måske ikke så nemt giver op, hvis det går dårligt for en hest. Ejerne skal ikke blande sig for meget, men det er fint, hvis de kommer med gulerødder og får et godt forhold til både hest og træner. Man oplever jo sygdomme, at de ikke vil gå i startboks, ja, der er nok ikke nogle der bliver fri for uheld undervejs, men med tiden kommer også tolerancen.
Jeg husker, da jeg vandt det første rigtige storløb. Det var med hesten High Noon, der vandt Dansk Kriterium i 1970, redet af lille Albert Klimscha. Dengang fejrede man sådan en sejr med manér. Stalden blev belønnet, ja alle festede.
Trænere, der kan managere deres heste, sparer deres hesteejere for mange omkostninger og ærgrelser. Men vi må heller ikke glemme, at der er mange ejere, der VIL have deres heste ud, og så kan det godt være svært for en træner at sige, at det skal den ikke. Men én ting kan man i hvert fald sige: Er man i tvivl, så må tvivlen altid komme hesten til gode".

Klampenborgs fremtid
For Johnny Vang-Lauridsen er galopbanens beskaffenhed en mærkesag.
"Banen skal være kurant og god at løbe på. Sagen er jo, at når banen er dårlig, er der også mange heste der bliver skadet og måske får ødelagt en halv eller hel sæson. Hesten har smerter, og ejer og træner mister penge. Selve banen mister jo også penge, for når der ikke starter så mange heste i løbene, bliver omsætningen mindre".

Johnny Vang-Lauridsen kan ikke lade være med at tænke tilbage på de gode tider for hestesporten i 1970'erne.

"Dengang var der altid mange mennesker til hver løbsdag, præmierne var på næsten samme niveau som i dag, men det kostede kun ca. 1200 kr. at have en hest i professionel træning om måneden. Så der er ingen tvivl om, at pengepræmierne slet ikke har fulgt med tiden.
Banen trænger til heste, heste, heste. Det er heste folk kommer for at se, kun på den måde kan du få publikum derud. Derfor synes jeg også det er god idé med de nye ejerskabsformer, hvor flere går sammen om en hest. Det burde få flere mennesker til galopløb".

Foreløbig er Breeders Love den sidste hest fra Stutteri Grønvang. Vi er mange, der i de kommende år gerne vil se flere gode væddeløbere fra det kendte stutteri i aktion på banerne.